30.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 320/33


DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉS AFGØRELSE EUTM MALI/3/2013

af 12. november 2013

om accept af bidrag fra tredjelande til Den Europæiske Unions militærmission for at bidrage til uddannelsen af Malis væbnede styrker (EUTM Mali)

(2013/697/FUSP)

DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉ HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 38, stk. 3,

under henvisning til Rådets afgørelse 2013/34/FUSP af 17. januar 2013 om Den Europæiske Unions militærmission for at bidrage til uddannelsen af Malis væbnede styrker (EUTM Mali) (1), særlig artikel 8, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådet bemyndigede ved artikel 8, stk. 2, i afgørelse 2013/34/FUSP Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) til at træffe de relevante afgørelser om accept af de foreslåede bidrag fra tredjestater.

(2)

På baggrund af henstillingerne fra den øverstbefalende for EU-missionen og rådgivning fra Den Europæiske Unions Militærkomité vedrørende Det Schweiziske Forbunds bidrag bør bidraget fra Det Schweiziske Forbund accepteres.

(3)

I medfør af artikel 5 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i udarbejdelsen og gennemførelsen af Unionens afgørelser og aktioner, som har indvirkning på forsvarsområdet. Danmark deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Bidrag fra tredjelande

1.   Bidraget fra Det Schweiziske Forbund til Den Europæiske Unions militærmission for at bidrage til uddannelsen af Malis væbnede styrker (EUTM Mali) accepteres og betragtes som værende væsentligt.

2.   Det Schweiziske Forbund er fritaget for betaling af finansielle bidrag til EUTM Mali.

Artikel 2

Ikrafttræden

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. november 2013.

På Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités vegne

W. STEVENS

Formand


(1)   EUT 14 af 18.1.2013, s. 19.