18.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 166/1

(1)

Ved brev af 6. august 2007 modtog Kommissionen en anmeldelse fra Frankrig angående en omstruktureringsstøtte til FagorBrandt-koncernen.

(2)

Ved brev af 10. oktober 2007 meddelte Kommissionen Frankrig, at den havde besluttet at indlede proceduren efter artikel 108, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (herefter »TEUF«) over for denne støtte.

(3)

Kommissionens beslutning om at indlede proceduren (herefter »åbningsbeslutningen«) blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (3). Kommissionen opfordrede alle interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger til den anmeldte støtte.

(4)

Kommissionen modtog bemærkninger fra tre interesserede parter, nemlig to konkurrenter og støttemodtageren. Electrolux fremsatte bemærkninger ved brev af 14. december 2007. Efter et møde med Kommissionens tjenestegrene den 20. februar 2008 fremsatte denne virksomhed yderligere bemærkninger ved brev af 26. februar 2008 og 12. marts 2008. En konkurrent, der ønsker at forblive anonym, fremsatte bemærkninger ved brev af 17. december 2007 (4). FagorBrandt fremsatte bemærkninger ved brev af 17. december 2007. Kommissionen videresendte disse bemærkninger til Frankrig ved brev af 15. januar 2008 og 13. marts 2008 for at give Frankrig mulighed for at fremsætte sine bemærkninger hertil og modtog bemærkninger fra Frankrig dels ved et brev af 15. februar 2008 og dels i form af et dokument fremlagt på mødet den 18. marts 2008 (se betragtning 5).

(5)

Ved brev af 13. november 2007 fremsatte Frankrig sine bemærkninger til Kommissionens indledning af proceduren. Den 18. marts 2008 fandt der et møde sted mellem Kommissionens tjenestegrene, de franske myndigheder og FagorBrandt. Efter dette møde fremsendte de franske myndigheder oplysninger ved brev af 24. april 2008 og 7. maj 2008. Et nyt møde fandt sted mellem de samme parter den 12. juni 2008. Efter dette møde fremsendte de franske myndigheder oplysninger ved brev af 9. juli 2008. Den 15. juli 2008 anmodede Kommissionen om yderligere oplysninger, som de franske myndigheder fremsendte den 16. juli 2008.

(6)

Den 21. oktober 2008 traf Kommissionen en positiv, betinget beslutning om omstruktureringsstøtten på 31 mio. EUR til FagorBrandt (5) (herefter »beslutningen af 21. oktober 2008«).

(7)

Denne beslutning blev annulleret af Retten den 14. februar 2012 (6) (herefter »Rettens dom af 14. februar 2012«) på grund af åbenbart urigtige skøn, idet der dels var taget hensyn til en ugyldig kompenserende foranstaltning, dels manglede en analyse af den samlede virkning for konkurrencen af en endnu ikke tilbagebetalt støtte, der tidligere var ydet af de italienske myndigheder (herefter »den italienske støtte«) og ikke var forenelig med den godkendte støtte.

(8)

Kommissionen skal derfor træffe en ny endelig afgørelse. I overensstemmelse med Rettens retspraksis (7) kan Kommissionen i det øjemed kun tage hensyn til de oplysninger, den var i besiddelse af på det pågældende tidspunkt, nemlig pr. 21. oktober 2008 (se afsnit 6.2.2. om tidsrammen for analysen).

(9)

Den omhandlede støtte er en omstruktureringsstøtte. Det budgetterede støttebeløb udgør 31 mio. EUR. Midlerne kommer fra det franske økonomi-, finans- og beskæftigelsesministerium. Støttemodtageren er FagorBrandt S.A., som har flere produktions- og markedsføringsdatterselskaber.

(10)

De franske myndigheder anfører, at FagorBrandt S.A. med de disponible midler og uden statsstøtte ville være ude af stand til at klare sine vanskeligheder. Den direkte støtte på 31 mio. EUR ville ifølge Frankrig kunne dække halvdelen af udgifterne til omstruktureringen (8).

(11)

Koncernen FagorBrandt (herefter »FagorBrandt«) ejes indirekte af selskabet Fagor Electrodomésticos S. Coop (herefter »Fagor«), som er et spansk andelsselskab. Dette andelsselskabs kapital er spredt på ca. 3 500 andelshavere (medarbejdere), hvoraf ingen kan eje over 25 % af andelsselskabets kapital.

(12)

Fagor tilhører selv andelsselskabsgruppen Mondragón Corporación Cooperativa (herefter »MCC«), der er en sammenslutning af juridisk og økonomisk selvstændige andelsselskaber. Fagor indgår i husholdningsdivisionen i MCC's industrisektorgruppe.

(13)

FagorBrandt havde i 2007 en omsætning på 903 mio. EUR. Koncernen er aktiv inden for alle kategorier af hårde hvidevarer, som omfatter tre overordnede produktgrupper, nemlig vask (opvaskemaskiner, vaskemaskiner, tørretumblere, vaske-og-tørremaskiner), køl og frys (køleskabe, frysere) samt madlavning (traditionelle ovne, mikrobølgeovne, komfurer, kogeplader, emhætter).

(14)

I sin åbningsbeslutning udtrykte Kommissionen tvivl af følgende fem grunde: risikoen for omgåelse af forbuddet mod at yde omstruktureringsstøtte til nyoprettede virksomheder, risikoen for, at forpligtelsen til at tilbagebetale den uforenelige statsstøtte ville blive omgået, tvivl om, hvorvidt virksomheden igen ville blive rentabel på længere sigt, utilstrækkelige kompenserende foranstaltninger og tvivl om, hvorvidt statsstøtten var begrænset til det nødvendige minimum, især i relation til støttemodtagerens eget bidrag.

(15)

FagorBrandt blev oprettet i januar 2002 og var følgelig ifølge punkt 12 i Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder (herefter »omstruktureringsrammebestemmelserne«) (9) en nyoprettet virksomhed indtil januar 2005, dvs. i tre år efter sin oprettelse. Det betyder, at såvel på det tidspunkt, hvor virksomheden nød godt af skattefritagelsen efter den franske skattelovs § 44 f) (herefter »§ 44 f)-støtten«), som da Kommissionen erklærede denne støtte uforenelig med fællesmarkedet og påbød tilbagebetaling (10), var FagorBrandt en nyoprettet virksomhed. I henhold til punkt 12 i omstruktureringsrammebestemmelserne måtte der derfor ikke ydes omstruktureringsstøtte til den. Det forhold, at Frankrig endnu ikke havde tilbagesøgt den støtte, der i december 2003 blev erklæret uforenelig med fællesmarkedet, på det tidspunkt, hvor virksomheden ikke længere var en nyoprettet virksomhed og dermed var berettiget til at modtage omstruktureringsstøtte, kunne udgøre en omgåelse af forbuddet i omstruktureringsrammebestemmelsernes punkt 12.

(16)

I betragtning af, at den anmeldte støtte i vid udstrækning så ud til at skulle anvendes til at finansiere tilbagebetalingen af § 44 f)-støtten, udtrykte Kommissionen tvivl om, hvorvidt den anmeldte støtte kunne føre til en omgåelse af pligten til tilbagebetaling af denne uforenelige støtte og gøre tilbagebetalingspligten indholdsløs og virkningsløs.

(17)

Kommissionen udtrykte tvivl om, hvorvidt virksomhedens langsigtede rentabilitet ville blive genoprettet. På baggrund af, at omsætningen for 2007 forventedes at stige med ca. 20 % i forhold til året før, ønskede den at få oplyst, hvad disse forventninger byggede på. Desuden hæftede Kommissionen sig ved, at det af omstruktureringsplanen ikke fremgik, hvordan FagorBrandt agtede at klare tilbagebetalingen af den uforenelige støtte, som virksomhedens italienske datterselskab havde modtaget.

(18)

Kommissionen udtrykte også tvivl om, hvorvidt det kunne accepteres, at der ikke ville blive iværksat flere kompenserende foranstaltninger end dem, der allerede var truffet som led i omstruktureringsplanen. Kommissionen henviste i den forbindelse til følgende:

(19)

Kommissionen gav endelig udtryk for tvivl om, hvorvidt betingelserne i omstruktureringsrammebestemmelsernes punkt 43-44 var opfyldt. For det første havde de franske myndigheder ikke indregnet tilbagebetalingen af § 44 f)-støtten i omstruktureringsomkostningerne, og for det andet havde de franske myndigheder ikke givet nogen forklaring på, hvorfra visse beløb, der blev medregnet under »støttemodtagerens eget bidrag«, stammede.

(20)

Electrolux oplyste, at virksomheden for at imødegå den globale konkurrence havde iværksat omfattende og meget bekostelige omstruktureringsplaner. For at bevare sin konkurrencedygtighed havde virksomheden været tvunget til at træffe drastiske foranstaltninger og bl.a. lukke otte fabrikker i Vesteuropa, hvis produktion hovedsagelig blev flyttet til andre eksisterende fabrikker i Europa og til nye fabrikker i Polen og Ungarn. Størsteparten af virksomhederne i hårdehvidevareindustrien havde gennemført tilsvarende omstruktureringer. Electrolux klagede derfor over, at FagorBrandt kunne få offentlig støtte til at imødegå en situation, som resten af industrien selv måtte klare uden tilsvarende hjælp. Støtten fordrejede konkurrencen på bekostning af andre virksomheder.

(21)

Denne konkurrent, som ønsker at forblive anonym, fandt for det første ikke, at den planlagte støtte ville genoprette FagorBrandts rentabilitet på lang sigt. Konkurrenten mente, at der var behov for en omfattende industriel reorganisering for at sikre virksomhedens overlevelse. Men konkurrenten mente ikke, at FagorBrandt havde midlerne til at finansiere de nødvendige investeringer. Støtten ville heller ikke sætte FagorBrandt i stand til at nå op på den størrelse, der var nødvendig for at styrke virksomhedens forhandlingsposition over for de store distributører, som foretrækker at handle med leverandører, der står stærkere inden for Den Europæiske Union.

(22)

For det andet fandt denne konkurrent, at støtten ikke var begrænset til det nødvendige minimum, da FagorBrandt kunne tilvejebringe de midler, der var nødvendige for virksomhedens omstrukturering, hos sin aktionær og det andelsselskab (nemlig MCC, hvori også banken Caja Laboral indgår), som denne aktionær tilhører.

(23)

For det tredje fandt denne konkurrent, at støtten kunne påvirke konkurrencen og samhandelen mellem medlemsstaterne. Størsteparten af sektorens virksomheder har en produktion i Europa og kan derfor betragtes som europæiske. De asiatiske og tyrkiske konkurrenter har kun nævneværdige aktiviteter inden for bestemte produkter. Desuden er FagorBrandt den femtestørste aktør i Europa og står stærkt på det franske, det spanske og det polske marked. Konkurrenten fandt derfor, at Kommissionen i mangel af kompenserende foranstaltninger ikke kunne erklære støtten for forenelig med fællesmarkedet.

(24)

For det fjerde måtte der af Frankrigs og Italiens tidligere ulovlige støtte drages to konklusioner, nemlig dels at det med FagorBrandts vanskeligheder drejede sig om tilbagevendende problemer, som på sigt satte spørgsmålstegn ved virksomhedens fortsatte rentabilitet, dels at den anmeldte støtte sandsynligvis ville blive brugt til at tilbagebetale den ulovlige støtte, hvilket var en omgåelse af påbuddet om tilbagebetaling.

(25)

Bemærkningerne fra FagorBrandt svarede stort set til bemærkningerne fra de franske myndigheder, som opsummeres i det følgende.

(26)

Hvad angår muligheden for en omgåelse af forbuddet mod at yde statsstøtte til nyoprettede virksomheder, bestrider de franske myndigheder ikke, at FagorBrandt skulle betragtes som en »nyoprettet virksomhed« i de første tre år efter dens oprettelse, jf. punkt 12 i omstruktureringsrammebestemmelserne. Frankrig bemærker dog, at det først var i løbet af 2006, efter de vanskeligheder, der begyndte at opstå i 2004 og forværringen af virksomhedens finansielle situation siden 2005, altså i det femte år efter dens oprettelse, at spørgsmålet om eventuelt at yde statsstøtte til den blev aktuelt. Med andre ord havde virksomheden ikke nogen grund til at anmode om omstruktureringsstøtte, før den befandt sig i en situation, der retfærdiggjorde en sådan støtte, dvs. i løbet af 2006. Spørgsmålet om en eventuel tilsidesættelse af treårsreglen er derfor irrelevant.

(27)

Hvad angår muligheden for, at den anmeldte støtte vil gøre tilbagebetalingspligten virkningsløs, henviste Frankrig til, at det ikke kun er tilbagebetalingspligten, der har gjort virksomheden kriseramt. De finansielle vanskeligheder begyndte faktisk i 2004, og situationen blev kraftigt forværret i 2005 og 2006. Som Kommissionen konkluderede i sin åbningsbeslutning, er virksomheden en kriseramt virksomhed i omstruktureringsrammebestemmelsernes forstand. Frankrig udleder heraf, at virksomheden derfor er berettiget til omstruktureringsstøtte, hvis de andre betingelser for en sådan støtte i øvrigt er opfyldt. Spørgsmålet om, hvorvidt virksomheden kunne overleve efter 2007 eller 2008, hvis den ikke skulle tilbagebetale støtten, er irrelevant, fordi den har pligt til at tilbagebetale støtten, og det har den haft siden vedtagelsen af Kommissionens beslutning om § 44 f)-støtten i 2003. Det er derfor helt klart de finansielle vanskeligheder, der retfærdiggjorde støtteanmodningen, og disse vanskeligheder skyldtes de omstruktureringsomkostninger, virksomheden allerede havde måttet afholde, den manglende afslutning af denne omstrukturering samt desuden alle de andre omkostninger, virksomheden måtte afholde, herunder tilbagebetalingen af støtten.

(28)

Hvad angår genoprettelse af FagorBrandts langsigtede rentabilitet og de to tvivlsspørgsmål, der blev rejst i åbningsbeslutningen, fremsatte de franske myndigheder følgende bemærkninger. Den forventede omsætningsstigning på 20 % i 2007 i forhold til 2006 beroede hovedsagelig på den ændring af FagorBrandts aktivitetssfære, der skete i 2006. Med hensyn til den manglende indregning af tilbagebetalingen af den ulovlige støtte til det italienske datterselskab (ydet i forbindelse med Brandt Italias overtagelse af Ocean Spas aktiviteter inden for husholdningsapparater) oplyste de franske myndigheder, at denne tilbagebetaling ikke ventedes at ville påvirke virksomhedens rentabilitet, eftersom det endelige beløb, Brandt Italia skulle udrede, ventedes at ville ligge under 200 000 EUR, idet det resterende beløb skulle betales af sælgeren af disse aktiviteter.

(29)

Hvad angår de manglende kompenserende foranstaltninger, gentog Frankrig, at virksomheden allerede i 2004 havde afhændet Brandt Components (Nevers-fabrikken). Virksomheden havde desuden nedbragt sin produktionskapacitet ved at indstille produktionen af kummefrysere og fritstående mikrobølgeovne. De franske myndigheder henviste desuden til, at støtten havde forårsaget ganske ubetydelige fordrejninger, hvilket mindskede behovet for kompenserende foranstaltninger. FagorBrandt sidder på under [0-5] % (13) af det europæiske marked, hvilket er en ganske lille markedsandel i forhold til virksomhedens største konkurrenter. De franske myndigheder finder i øvrigt, at virksomhedens tilstedeværelse på markedet er med til at forhindre, at der opstår en oligopolsituation. Under den formelle undersøgelsesprocedure foreslog Frankrig en række yderligere kompenserende foranstaltninger.

(30)

Hvad angår Kommissionens tvivl angående støttens begrænsning til et minimum og støttemodtagerens eget bidrag, fremsatte de franske myndigheder følgende bemærkninger. Med hensyn til Kommissionens betænkeligheder ved, at tilbagebetalingen af støtten ikke var indregnet i omstruktureringsomkostningerne, anførte de franske myndigheder, at tilbagebetaling af en ulovlig støtte ikke i sig selv kan anses som en omstruktureringsomkostning. Med hensyn til »støttemodtagerens eget bidrag« (kaldet »effort propre« i anmeldelsen), oplyste de franske myndigheder, at der var tale om banklån.

(31)

Med hensyn til Electrolux' bemærkninger understregede Frankrig, at de omstruktureringsforanstaltninger, Electrolux og andre konkurrenter havde iværksat, ikke tog sigte på at rette op på en vanskelig økonomisk situation, men derimod på at styrke deres position på markedet for hårde hvidevarer. Frankrig fandt derfor ikke, at man kunne sammenligne FagorBrandt og dennes konkurrenter, der i øvrigt rådede over betydeligt større finansielle midler, fordi de var betydeligt større.

(32)

Med hensyn til de bemærkninger angående FagorBrandts langsigtede rentabilitet, som den konkurrent, der ønskede at forblive anonym, havde fremsat, fremhævede de franske myndigheder først og fremmest, at FagorBrandt havde sat ind på i første omgang at dæmme op for tabene og styrke sin avance for på sigt at komme til at stå stærkere på markedet, bl.a. ved at udvikle […].

(33)

Hvad angår påstanden om, at støtten ikke er begrænset til et minimum, da FagorBrandt kunne skaffe finansiering hos sine aktionærer, pegede de franske myndigheder på, at MCC ikke er et holdingselskab, men en andelsbevægelse. I denne andelsbevægelse er hvert enkelt andelsselskab selvstændigt, herunder Fagor og banken Caja Laboral, og beslutningerne træffes af deres andelshavere, som ejer dem. FagorBrandt kan derfor kun regne med finansiel støtte fra Fagor, og denne støtte er begrænset til Fagors aktuelle formåen. Overtagelsen af FagorBrandt resulterede i et likviditetstab for Fagor, som i dag ikke er i stand til at bidrage med større finansiering.

(34)

For det tredje pegede de franske myndigheder i deres svar på påstanden om konkurrenceskadelige virkninger på en række modsigelser i den anonyme konkurrents bemærkninger. På den ene side hævdede denne konkurrent, at støtten påvirkede konkurrenceforholdene på det europæiske marked. På den anden side påstod den, at FagorBrandt var for lille i forhold til de store konkurrenter, hvilket udgjorde en risiko for FagorBrandts rentabilitet. Og med hensyn til manglen på kompenserende foranstaltninger henviste de franske myndigheder til, at de allerede havde iværksat relevante kompenserende foranstaltninger og agtede at iværksætte yderligere sådanne foranstaltninger.

(35)

For det fjerde anførte Frankrig som svar på de påstande, der var baseret på Frankrigs og Italiens tidligere ydelse af ulovlig støtte, at denne ulovlige støtte ikke blev ydet til et omstruktureringsprogram i virksomheden, men til en ordning, der skulle fastholde beskæftigelsen i landet. Frankrig pegede endvidere på, at der, som det fremgik af de oplysninger, FagorBrandt havde givet Kommissionen den 17. december 2007, ikke var nogen reel sammenhæng mellem den ydede støtte (ca. 20 mio. EUR netto efter skat) og den uforenelige støtte (ca. 27,3 mio. EUR med renter). Desuden var omstruktureringsomkostningerne blevet vurderet til 62,5 mio. EUR, altså en hel del mere end den omstruktureringsstøtte, der var tale om. Endelig fremhævede de franske myndigheder også udgifternes fungible karakter.

(36)

Med hensyn til de bemærkninger, FagorBrandt havde fremsat over for Kommissionen, oplyste de franske myndigheder, at de kun kunne tilslutte sig dem, ikke mindst i betragtning af, at de supplerede deres egne bemærkninger.

(37)

Kommissionen mener, at foranstaltningen udgør statsstøtte efter EUF-traktatens artikel 107, stk. 1. Den er iværksat i form af et tilskud fra den franske stat og er derfor finansieret af statsmidler og kan tilskrives staten. Foranstaltningen er udelukkende rettet mod FagorBrandt og er derfor selektiv. Tilskuddet begunstiger FagorBrandt, idet virksomheden får tilført supplerende midler, og idet den kan undgå at standse sine aktiviteter. Foranstaltningen risikerer dermed at fordreje konkurrencen mellem producenterne af hårde hvidevarer. Endelig er hårdehvidevaremarkedet kendetegnet ved en omfattende samhandel mellem medlemsstaterne. Derfor konkluderer Kommissionen, at den anmeldte foranstaltning udgør statsstøtte. Frankrig anfægter ikke denne konklusion.

(38)

EUF-traktatens artikel 107, stk. 2 og 3, indeholder undtagelser fra hovedreglen om uforenelighed i stk. 1 i samme artikel. Undtagelsesbestemmelserne i traktatens artikel 107, stk. 2, finder helt klart ikke anvendelse i denne sag.

(39)

Hvad angår undtagelsesbestemmelserne i EUF-traktatens artikel 107, stk. 3, bemærker Kommissionen, at eftersom støtten ikke har regionalt sigte og derfor helt klart ikke kan falde ind under litra b) i dette stykke, er det kun undtagelsesbestemmelsen i litra c), der kan finde anvendelse. Denne undtagelsesbestemmelse drejer sig om statsstøtte til fremme af udviklingen af visse erhvervsgrene, når de ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse. Det er i den forbindelse klart, at støtten blev ydet til genoprettelse af en kriseramt virksomheds langsigtede rentabilitet. Kommissionen har i omstruktureringsrammebestemmelserne redegjort for, hvordan den ser på denne form for støtte. Det er derfor disse rammebestemmelser, der er retsgrundlaget for vurderingen af denne sag. Kommissionen finder ikke, at der er nogen andre rammebestemmelser eller retningslinjer, der kan finde anvendelse i den konkrete sag. Frankrig har i øvrigt heller ikke påberåbt sig nogen anden undtagelsesbestemmelse i TEUF, og ingen af de interesserede parter har anfægtet valget af dette retsgrundlag, som allerede blev nævnt i åbningsbeslutningen.

(40)

I overensstemmelse med Rettens retspraksis (14) skal Kommissionen, efter at dens beslutninger blev annulleret, udelukkende basere sin nye analyse på oplysninger, som den var i besiddelse af på tidspunktet for vedtagelsen af den annullerede beslutning, i dette tilfælde pr. 21. oktober 2008.

(41)

Begivenheder efter den 21. oktober 2008 skal derfor ikke tages i betragtning. Ændringer eller forandringer i markedssituationen eller hos støttemodtageren skal holdes ude af analysen. Kommissionen tager heller ikke hensyn til den del af gennemførelsen af omstruktureringsplanen, som ligger efter oktober 2008 (15).

(42)

Endvidere har Kommissionen ikke pligt til at genoptage undersøgelsen af sagen eller supplere den med nye tekniske ekspertvurderinger (16). Annullation af en retsakt, der afslutter en administrativ procedure i flere faser, medfører ikke nødvendigvis annullation af hele proceduren. Når det som i det foreliggende tilfælde trods undersøgelsesdokumenter, der gør det muligt at foretage en udtømmende analyse af støttens forenelighed, viser sig, at Kommissionens analyse ikke er fuldstændig og dermed gør beslutningen ulovlig, kan den procedure, hvormed denne beslutning skal omgøres, genoptages på grundlag af allerede anvendte undersøgelsesdokumenter (17).

(43)

Idet Kommissionen udelukkende skal bygge sin nye analyse på oplysninger, som den rådede over i oktober 2008, og som de franske myndigheder og FagorBrandt allerede har fremsat deres holdninger til, er der i øvrigt ingen grund til at undersøge dem igen (18). Endelig er tredjeparters ret til at fremsætte deres bemærkninger sikret i kraft af offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende af beslutningen om indledning af proceduren (19), og der findes ingen bestemmelse i forordning (EF) nr. 659/1999, der kræver, at de får denne mulighed igen, når den oprindelige omstruktureringsplan ændres i undersøgelsesforløbet (20).

(44)

Denne afgørelse bygger således udelukkende på oplysninger, der var til rådighed den 21. oktober 2008.

(45)

For at kunne modtage omstruktureringsstøtte skal en virksomhed først og fremmest opfylde betingelserne for at blive betragtet som en kriseramt virksomhed som defineret i punkt 2.1 i omstruktureringsrammebestemmelserne.

(46)

I betragtning 24 i åbningsbeslutningen anførte Kommissionen, at virksomheden så ud til at være kriseramt som omhandlet i punkt 11 i omstruktureringsrammebestemmelserne. I betragtning 27 i åbningsbeslutningen anførte Kommissionen desuden, at virksomhedens vanskeligheder som omhandlet i punkt 13 i omstruktureringsrammebestemmelserne var blevet for alvorlige til at kunne løses af dens spanske aktionær. I modsætning til denne foreløbige vurdering fandt den konkurrent, som ønskede at forblive anonym, at FagorBrandt kunne skaffe den nødvendige finansielle støtte til at imødegå sine vanskeligheder hos Fagor og MCC. Derfor skal det analyseres, om den foreløbige vurdering i åbningsbeslutningen skal ændres. Kommissionen bemærker, at konkurrenten bygger sin udtalelse på en artikel fra pressen (21), hvori der peges på, at Fagor let kan rejse midlerne på finansmarkederne. Kommissionen hæfter sig dog ved, at denne artikel daterer sig til april 2005, og at Fagors økonomiske situation siden da er blevet kraftigt forværret. De franske myndigheder henviser i den forbindelse til, at Fagors finansielle gæld (uden konsolidering med FagorBrandts) tredobledes i 2005 på grund af køb af FagorBrandt-aktierne og massive industriinvesteringer hos Fagor. Desuden foretog Fagor en kapitaltilførsel på 26,9 mio. EUR til FagorBrandt i 2006. Dette har alt sammen stort set lagt beslag på hele andelsselskabets gældsætningskapacitet, og dets gældskvote overstiger langt, hvad der normalt anses for rimeligt.

(47)

I øvrigt forklarede de franske myndigheder, at Fagor, som er eneaktionær i FagorBrandt-koncernen, er et spansk andelsselskab. Dette andelsselskabs kapital er spredt på ca. 3 500 andelshavere (medarbejdere), hvoraf ingen kan eje over 25 % af andelsselskabets kapital.

(48)

På grund af denne juridiske form kan Fagor ikke foretage kapitalforhøjelser, der er åbne for tredjemand. Andelsselskabet kan kun få forhøjet sin kapital ved at henvende sig til sine egne medlemmer, hvis finansielle kapacitet er begrænset til deres personlige opsparing. Den eneste mulighed, det har for at finansiere sine udviklingsplaner, er at optage lån hos banker eller udstede obligationslån.

(49)

For så vidt angår MCC, er dette en sammenslutning af andelsselskaber, hvortil Fagor hører. Andelsselskaberne er juridisk og økonomisk selvstændige medlemmer af denne sammenslutning. Der er med andre ord ingen kapitalforbindelse mellem Fagor og MCC. MCC er dermed ikke et holdingselskab, men en andelsbevægelse. Hvert andelsselskab i sammenslutningen, som Fagor eller banken Caja Laboral, er selvstændigt og underlagt de beslutninger, som dets egne medlemmer og dermed ejere træffer. Forholdet mellem MCC og dens medlemmer kan derfor ikke udlægges som det, der gælder i en traditionel virksomhedskoncern.

(50)

På grund af sin juridiske form kunne MCC således ikke rejse midler som et aktieselskab og kan ikke betragtes som et moderselskab efter punkt 13 i omstruktureringsrammebestemmelserne. FagorBrandt kunne derfor kun regne med finansiel støtte fra sit moderselskab Fagor inden for grænserne af dettes aktuelle formåen.

(51)

Kommissionen finder derfor ingen grund til at ændre den vurdering, den anlagde i åbningsbeslutningen, hvad angår virksomhedens støtteberettigelse på grundlag af punkt 11 og 13 i omstruktureringsrammebestemmelserne.

(52)

Hvad angår virksomhedens støtteberettigelse på grundlag af betingelserne i afsnit 2.1 i omstruktureringsrammebestemmelserne, blev der i åbningsbeslutningen kun rejst tvivl om et enkelt punkt, nemlig risikoen for omgåelse af forbuddet mod omstruktureringsstøtte til nyoprettede virksomheder (se afsnit 3 ovenfor om grundene til at indlede procedure i sagen).

(53)

Kommissionen har foretaget en analyse af virksomhedens finansielle situation, som opsummeres i tabel 1 nedenfor. Det fremgår helt klart, at virksomheden i de første tre år efter sin oprettelse, selv om den havde tilbagebetalt § 44 f)-støtten, ikke opfyldte kriterierne i punkt 10 og 11 i omstruktureringsrammebestemmelserne for at blive betragtet som en kriseramt virksomhed – med hensyn til punkt 10 i omstruktureringsrammebestemmelserne ser det ud til, at selv om virksomheden havde tilbagebetalt støtten på de 22,5 mio. EUR allerede i 2004 (dvs. i månederne efter Kommissionens endelige negativbeslutning), ville den endnu ikke have mistet halvdelen af sin egenkapital i 2004. Med hensyn til punkt 11 i omstruktureringsrammebestemmelserne bemærkes, at selv om virksomheden havde tilbagebetalt støtten på de 22,5 mio. EUR allerede i 2004, ville den kun have haft et enkelt år med tab (2004), hvilket ikke er nok til, at den på grundlag af dette punkt kan betragtes som kriseramt. Det var altså efter begyndelsen af 2005, at FagorBrandt-koncernens vanskeligheder blev forværret så meget, at virksomheden kunne betragtes som en kriseramt virksomhed i omstruktureringsrammebestemmelsernes forstand (dvs. en virksomhed, som »uden de offentlige myndigheders indgriben næsten med sikkerhed« styrer mod »ophør på kort eller mellemlang sigt«), formentlig i året efter (i betragtning af forpligtelsen til at tilbagebetale § 44 f)-støtten) og helt sikkert i 2007.

Tabel 1

(54)

Kommissionen har også konstateret, at Fagor i løbet af første kvartal 2005 besluttede at købe 90 % af virksomhedens aktier til en pris af [150-200] mio. EUR. Det viser, at markedet ikke opfattede virksomheden som en kriseramt virksomhed i omstruktureringsrammebestemmelsernes forstand, altså en virksomhed, der uden hjælp fra det offentlige næsten med sikkerhed styrede mod lukning på kort eller mellemlang sigt.

(55)

På grundlag af ovenstående finder Kommissionen, at virksomheden, som blev oprettet i januar 2002, ikke kunne betragtes som en kriseramt virksomhed i de første tre år af dens eksistens, heller ikke selv om den straks havde tilbagebetalt § 44 f)-støtten. Den finder derfor, at den omstændighed, at Frankrig ventede med at tilbagesøge § 44 f)-støtten til januar 2005 – dvs. tre år efter FagorBrandts oprettelse – ikke bevirkede, at en virksomhed, som ellers ville være forsvundet fra markedet, blev holdt kunstigt i live. Den finder også, at virksomheden i denne periode ikke havde nogen grund til at søge om omstruktureringsstøtte. I lyset af ovenstående finder Kommissionen, at den omstændighed, at Frankrig først startede tilbagesøgningen af § 44 f)-støtten i januar 2005, ikke udgør en omgåelse af forbuddet mod omstruktureringsstøtte til nyoprettede virksomheder som omhandlet i omstruktureringsrammebestemmelsernes punkt 12.

(56)

Det konkluderes, at den tvivl, der bestod med hensyn til virksomhedens støtteberettigelse, ikke længere består, og Kommissionen finder, at betingelserne i afsnit 2.1. i omstruktureringsrammebestemmelserne er opfyldt.

(57)

På grundlag af punkt 23 i omstruktureringsrammebestemmelserne og i betragtning af, at formålet med den anmeldte støtte ser ud til primært at være at finansiere tilbagebetalingen af § 44 f)-støtten, udtrykte Kommissionen i betragtning 30 i åbningsbeslutningen betænkeligheder ved, at den anmeldte støtte kunne være en omgåelse af tilbagebetalingspåbuddet og gøre dette påbud indholds- og virkningsløst.

(58)

I sin vurdering af dette spørgsmål har Kommissionen taget hensyn til følgende.

(59)

Ifølge fast retspraksis gælder for det første, at når uforenelig støtte tilbagebetales med renter, kan det genoprette den situation, der bestod før støttens ydelse, og dermed eliminere de konkurrencefordrejninger, støtten forårsagede. I denne sag antages tilbagebetalingen af § 44 f)-støtten med renter – der er en forudsætning for udbetalingen af den nye støtte – derfor at genoprette den situation, der bestod før støttens ydelse.

(60)

For det andet bemærkes, at virksomheden er berettiget til at modtage omstruktureringsstøtte. Virksomhedens økonomiske problemer skyldes nemlig ikke primært tilbagebetalingen af støtten. De beror på andre faktorer, der er årsagen til de tab, virksomheden har lidt siden 2004 (se tabel 1). Den fremtidige tilbagebetaling af den uforenelige støtte vil kun forværre disse vanskeligheder indtil det øjeblik, hvor virksomheden ikke længere vil kunne klare denne tilbagebetaling uden støtte fra staten. Desuden er der iværksat en omstruktureringsplan, hvis omkostninger beløber sig til 62,5 mio. EUR. Det viser, at den operationelle omstrukturering, der er nødvendig for at genoprette virksomhedens rentabilitet, er forbundet med meget store omkostninger, der er større end de omkostninger, tilbagebetalingen af § 44 f)-støtten er forbundet med, og som beløber sig til 22,5 mio. EUR plus renter. Dette viser, at FagorBrandt er en kriseramt virksomhed, hvis eksistens er truet. Den er derfor ligesom enhver virksomhed i samme situation berettiget til at modtage omstruktureringsstøtte, hvis de andre betingelser i rammebestemmelserne er opfyldt.

(61)

For det tredje fandt Kommissionen i sin beslutning fra 1991 i Deggendorf-sagen (22), hvor den anførte, at »den samlede virkning af den ulovlige støtte, som Deggendorf har nægtet at tilbagebetale siden 1986, og den nye […] støtte vil give virksomheden en særlig stor og uberettiget fordel, som vil ændre samhandelsvilkårene på en måde, der vil stride mod den fælles interesse«, støtten forenelig med fællesmarkedet på betingelse af, at »myndighederne udsætter udbetalingen af den […] omhandlede støtte til Deggendorf GmbH, indtil de har inddrevet den […] støtte, der er uforenelig med fællesmarkedet.« I sin dom af 15. maj 1997 (23) stadfæstede Domstolen de kriterier, Kommissionen havde lagt til grund. Siden da har Kommissionen vedtaget flere beslutninger, hvor den har fulgt samme tilgang og fundet en ny støtte forenelig med fællesmarkedet, men samtidig stillet betingelse om, at udbetalingen af støtten skulle udsættes, indtil den ulovlige støtte var tilbagebetalt (24). Kommissionen bemærker, at der i den foreliggende sag fra det øjeblik, hvor den nye støtte opfylder betingelserne i omstruktureringsrammebestemmelserne, intet er til hinder for at følge samme tilgang som i Deggendorf-sagen og dermed anse den nye støtte for at være forenelig på betingelse af, at dens udbetaling stilles i bero, indtil § 44 f)-støtten er tilbagebetalt.

(62)

De ovenstående betragtninger har fjernet den tvivl, Kommissionen nærede angående dette spørgsmål.

(63)

Kommissionen vil i den forbindelse gerne henlede opmærksomheden på følgende. Ifølge punkt 23 i omstruktureringsrammebestemmelserne skal Kommissionen, når den tager stilling til en støtte til omstrukturering, »tage hensyn til for det første den samlede virkning af den tidligere og den nye støtte og for det andet det forhold, at den gamle støtte ikke er blevet tilbagebetalt«. Som anført i fodnote 14 i omstruktureringsrammebestemmelserne bygger denne bestemmelse på Deggendorf-dommen (25). I den foreliggende sag har Frankrig givet tilsagn om at tilbagesøge § 44 f)-støtten, før den udbetaler nogen ny støtte. I overensstemmelse med Deggendorf-dommen skal Kommissionen i denne afgørelse omdanne dette tilsagn til en betingelse for den anmeldte støttes forenelighed med fællesmarkedet. Derved kan den sikre, at den gamle støtte ikke kumuleres med den nye, og at den gamle støtte bliver tilbagebetalt.

(64)

Pr. 21. oktober 2008 skyldte FagorBrandts italienske datterselskab Brandt Italia fortsat en del af den støtte, som de italienske myndigheder havde ydet det. Denne støtte blev erklæret uforenelig af Kommissionen i dens beslutning af 30. marts 2004 (26).

(65)

Som det nævnes i betragtning 61, bekræfter Deggendorf-dommen (27) i et sådant tilfælde, at Kommissionen ikke overskrider sine skønsbeføjelser, når den pålægger tilbagebetaling af tidligere støtte som betingelse for udbetaling af ny støtte. Ved anlæggelse af den synsvinkel, at Kommissionen gør ydelsen af den planlagte støtte betinget af forudgående tilbagebetaling af et eller flere tidligere støttebeløb, har den ikke pligt til at foretage en undersøgelse af den samlede virkning for konkurrencen af disse støttebeløb, idet en sådan betingelse gør det muligt at undgå, at fordelen ved den planlagte støtte kumuleres med fordelen ved den tidligere udbetalte støtte (28).

(66)

Kommissionen lagde således i forbindelse med sin beslutningspraksis vægt på, at tilbagebetalingen af den uforenelige støtte skulle ske før udbetalingen af ny støtte (29), frem for at anvende punkt 23 i omstruktureringsrammebestemmelserne, som giver den lov til at tage den samlede virkning af den ulovlige støtte og den nye støtte i betragtning.

(67)

På grund af de særlige omstændigheder i den foreliggende sag vil Kommissionen imidlertid anvende punkt 23 i rammebestemmelserne. Kommissionen skal netop også træffe en ny afgørelse i denne sag som følge af Rettens annullation af dens beslutning af 21. oktober 2008. På den baggrund kan Kommissionen ikke tage hensyn til oplysninger, som ikke var i dens besiddelse på datoen for den første beslutning. Derfor kan Kommissionen ikke tage hensyn til nye forpligtelser, som medlemsstaten måtte have indført, eller til de nærmere betingelser for tilbagebetaling af ulovlig støtte, som måtte have fundet sted efter denne dato.

(68)

Som Retten i sin dom af 14. februar 2012 i øvrigt opfordrer Kommissionen til (30), skal den derfor undersøge den samlede virkning for konkurrencen af den italienske støtte og af den anmeldte omstruktureringsstøtte.

(69)

Imidlertid er det nødvendigt først at fastslå beløbet for den italienske støtte, som skulle have været taget i betragtning den 21. oktober 2008.

(70)

FagorBrandt vurderer, at det beløb, som Brandt Italia skulle tilbagebetale i forbindelse med tilbagesøgningen af den italienske støtte, formentlig ville ligge på under 200 000 EUR.

(71)

Faktisk købte FagorBrandt gennem datterselskabet Brandt Italia i 2003 fabrikken i Verolanuova og dens aktiver af selskabet Ocean, som var i betalingsstandsning. Den pris, Brandt Italia bød for de pågældende aktiver, var på 10 mio. EUR.

(72)

Da Oceans kuratorer fandt dette beløb utilstrækkeligt, ønskede de italienske myndigheder at anvende bestemmelserne fra ordningerne vedrørende Mobilita og Cassa Integrazione, som er blevet af erklæret forenelige med gældende EU-ret, på disse overtagelsestransaktioner. De ville bl.a. tillade, at virksomheder, der ansatte arbejdsløse, kunne opnå fritagelse for socialsikringsbidrag. Formålet med disse foranstaltninger var at give køber en fordel, som kunne forøge købsprisen på de omhandlede aktiver tilsvarende.

(73)

Derfor offentliggjorde de italienske myndigheder et lovdekret den 14. februar 2003 om, at køberen af aktiver i ethvert selskab i betalingsstandsning med over 1 000 ansatte skulle fritages for socialsikringsbidrag og andre bidrag for hver overtaget medarbejder. Brandt Italias overtagelse af hårdehvidevareaktiviteterne i Océan SpA den 7. marts 2003 var støtteberettiget til denne ordning, som var indført ved lovdekret. Derfor blev den købspris, som Brandt Italia foreslog, forøget med fritagelsesbeløbet, der blev anslået til 8,5 mio. EUR, og androg dermed 18,5 mio. EUR.

(74)

I sin beslutning af 30. marts 2004 (31) fandt Kommissionen, at lovdekretet af 14. februar 2003, som blev gennemført ved lov den 17. april 2003, var en ulovlig og uforenelig støtteordning. Så snart Brandt Italia fik kendskab til Kommissionens beslutning, fik selskabet ved handelsretten i Brescia den 5. juli 2004 dom for beslaglæggelse af den sidste del af betalingen af købsprisen (5,7 mio. EUR) og henvendte sig til Oceans advokater for at opkræve det beløb, der var betalt for meget. Brandt Italia mente nemlig, at den italienske stat skulle tilbagesøge den ulovlige støtte hos den reelle modtager.

(75)

Selv om modtageren af den omhandlede støtte, der blev ydet i kraft af den ordning, som Kommissionen fandt ulovlig, var Brandt Italia (nemlig det selskab, der faktisk nød godt af fritagelserne), vurderede FagorBrandt derfor, at den endelige fordel ved denne støtte næsten fuldt ud blev overført til de kreditorer, som var registreret af Oceans kuratorer, via en forhøjelse af købsprisen på aktiverne (8,5 mio. EUR højere pris sammenlignet med de faktisk ydede fritagelser på 8 624 283 EUR). Derfor anslog de franske myndigheder, at Brandt Italia/FagorBrandt skyldte 124 283 EUR, hvortil der skulle lægges renter.

(76)

Imidlertid sendte de italienske myndigheder Kommissionen oplysninger, som såede tvivl om dette ræsonnement.

(77)

Den 13. maj 2008 sendte de italienske myndigheder Kommissionen to afgørelser fra retten i Brescia. Disse vedrører tvisten mellem INPS (det nationale socialsikringsinstitut) og Brandt Italia om bestemmelsen af støttebeløbet, nemlig fritagelsen for socialsikringsbidrag, som kom Brandt Italia til gode.

(78)

Den første dom af 1. februar 2008 ophæver indtægtsordren fra INPS over for Brandt Italia den 18. december 2007. INPS ankede denne dom. Den 29. april 2008 annullerede appeldomstolen ophævelsen af indtægtsordren.

(79)

Den tredje dom fra 8. juli 2008, som blev fremsendt til Kommissionen den 20. oktober 2008, giver INPS ret i hovedpunktet, nemlig at Brandt Italia dømmes til fuld tilbagebetaling af støtten. Denne dom blev forkyndt for Brandt Italia den 15. september 2008.

(80)

Kommissionen skal således ud fra disse oplysninger fastslå det støttebeløb, som Brandt Italia/FagorBrandt skulle tilbagebetale, og som man med rimelighed kunne anslå pr. 21. oktober 2008. Derfor bemærker Kommissionen, at Brandt Italia ifølge afgørelsen fra retten i Brescia af 8. juli 2008 dømmes til at tilbagebetale 8 890 878,02 EUR.

(81)

Imidlertid vurderer Kommissionen, at denne sum er på 5,7 mio. EUR, idet det beslagslagte beløb skal frigøres. Faktisk disponerede Brandt Italia ikke over denne sum, som havde været spærret af retsbevarende hensyn, siden handelsretten i Brescia afsagde sin dom den 5. juli 2004. Denne afgørelse blev truffet på grund af Kommissionens beslutning af 30. marts 2004, og beslaglæggelsen foregreb dermed, at det blev nødvendigt at tilbagebetale den pågældende sum. Således kunne det pr. 21. oktober 2008 antages, at denne sum skulle tjene som tilbagebetaling af en del af den omhandlede støtte. Denne konklusion underbygges af følgende:

(82)

Derfor og i betragtning af alle de oplysninger, der er omtalt i betragtning 76-81, mener Kommissionen, at det endelige beløb for den italienske støtte, som skal tages i betragtning med henblik på denne analyse, andrager 3 190 878,02 EUR, hvortil skal lægges påløbne renter indtil den 21. oktober 2008.

(83)

For så vidt angår renterne, mener Kommissionen nemlig, at den dato, der skal tages i betragtning til bestemmelsen af rentebeløbet, ikke er datoen for den faktiske tilbagebetaling af støtten, men datoen for den annullerede afgørelse, idet Kommissionen i det foreliggende tilfælde analyserede foreneligheden af den franske støtte den 21. oktober 2008. Men pr. 21. oktober 2008 var den franske støtte kumuleret med den italienske støtte inklusive de renter, der var påløbet pr. denne dato. Kommissionen skal derfor tage hensyn til det samlede resultat af disse oplysninger og ikke tillægge renter, der er påløbet indtil datoen for faktisk tilbagebetaling.

(84)

I øvrigt bortfalder fordelen ved de renter, der er påløbet mellem 21. oktober 2008 og datoen for den faktiske tilbagebetaling, ved selve tilbagebetalingen, som naturligvis skal indeholde renterne.

(85)

FagorBrandt disponerede derfor over et beløb på 3 190 878,02 EUR (plus renter) oven i de 31. mio. EUR i støtte fra de franske myndigheder. Denne fordel har en virkning på konkurrencen, idet virksomheden rådede over supplerende likviditet, som den ikke ville have haft til rådighed under normale markedsvilkår (dvs. i mangel af den uforenelige italienske støtte).

(86)

I overensstemmelse med punkt 23 i omstruktureringsrammebestemmelserne og Rettens dom af 14. februar 2012 vil Kommissionen undersøge den samlede virkning af den italienske støtte og omstruktureringsstøtten i forbindelse med analysen af foreneligheden af sidstnævnte.

(87)

Denne undersøgelse af den samlede virkning giver Kommissionen anledning til to typer kontrol. For det første skal Kommissionen verificere, at de kompenserende foranstaltninger (se betragtning 89 ff, især 118 ff) gør det muligt præcist at kompensere for konkurrencepåvirkningen fra den ekstra likviditet, FagorBrandt rådede over. For det andet vil Kommissionen sørge for, at støttemodtagerens eget bidrag bliver uden støtte (se betragtning 154 ff). Det kan da heller ikke udelukkes, at det omhandlede beløb ligger i det påtænkte egetbidrag fra virksomheden.

(88)

Takket være disse to kontroller er Kommissionen i stand til at pålægge den berørte medlemsstat nye forpligtelser uafhængigt af, hvad denne måtte fremføre (f.eks. kan Kommissionen i det foreliggende tilfælde ikke tage hensyn til udsagn fremført efter 21. oktober 2008). Som det bekræftes i punkt 46 i omstruktureringsrammebestemmelserne, »kan Kommissionen fastsætte sådanne vilkår og forpligtelser, som den finder nødvendige for at sikre, at støtten ikke fordrejer konkurrencen i strid med den fælles interesse, hvis den pågældende medlemsstat ikke allerede har givet tilsagn om, at den vil træffe sådanne forholdsregler«.

(89)

I punkt 38 i omstruktureringsrammebestemmelserne hedder det, at der skal træffes bestemmelse om kompenserende modydelser for at sikre, at de skadelige virkninger for samhandelsvilkårene begrænses mest muligt, således at de positive virkninger, der søges opnået, kommer til at opveje de skadelige virkninger. I modsat fald vil støtten blive anset for at »stride mod den fælles interesse« og må erklæres uforenelig med fællesmarkedet. Denne betingelse konkretiseres ofte ved en begrænsning af den tilstedeværelse, virksomheden fortsat må have på sit eller sine markeder efter omstruktureringsperioden.

(90)

I sin anmeldelse hævdede Frankrig, at der i dette tilfælde ikke forekom at være behov for kompenserende foranstaltninger, især fordi støtten ikke ville få uforholdsmæssige konkurrencefordrejende virkninger. I betragtning 37, 38 og 40 i åbningsbeslutningen gav Kommissionen en kort begrundelse for, hvorfor den ikke kunne godtage denne påstand.

(91)

Kommissionen vil i de næste betragtninger give en mere detaljeret begrundelse for, hvorfor den finder, at støtten skaber en konkurrencefordrejning, og hvorfor det i modsætning til, hvad de franske myndigheder gør gældende, er nødvendigt at iværksætte kompenserende foranstaltninger.

(92)

Som allerede nævnt er FagorBrandt aktiv inden for produktion og markedsføring via distributører (i modsætning til direkte salg til forbrugerne) af hårde hvidevarer. Hvad angår den geografiske udstrækning af markedet for hårde hvidevarer, har Kommissionen tidligere fundet, at dette marked mindst omfatter hele Den Europæiske Union, bl.a. på grund af fraværet af adgangsbarrierer, den tekniske harmonisering og de relativt lave transportomkostninger (32). Tallene fra FagorBrandt og de to konkurrenter, der har fremsat bemærkninger, bekræfter, at markedet omfatter hele EU.

(93)

Kommissionen finder, at en omstruktureringsstøtte ikke kan undgå at skabe en konkurrencefordrejning, fordi den forhindrer, at støttemodtageren forsvinder fra markedet, og dermed bremser konkurrenternes udvikling. Den forhindrer dermed den lukning af de mindst effektive virksomheder, som er et »normalt markedsfænomen«, som anført i punkt 4 i omstruktureringsrammebestemmelserne. Den anmeldte støtte til FagorBrandt skaber således den ovennævnte konkurrencefordrejning. Kommissionen bemærker dog, at følgende faktorer vil kunne begrænse denne konkurrencefordrejnings omfang. For det første har FagorBrandt på det europæiske hårdehvidevaremarked en markedsandel, der ikke overstiger [0-5] % (33). For det andet er der på dette marked fire konkurrenter med markedsandele på 10 % eller derover (Indesit, Whirlpool, BSH og Electrolux) (34). Den konkurrent, der ønskede at forblive anonym, anerkender i øvrigt, at FagorBrandt er en relativt lille aktør på det europæiske marked (se ovenfor angående denne konkurrents bemærkning med hensyn til udsigterne for en genoprettelse af virksomhedens rentabilitet og dens lille størrelse) med en faldende markedsandel (35). For det tredje har støtten et begrænset omfang i forhold til FagorBrandts europæiske omsætning (støtten udgør under 4 % af omsætningen i 2007), og dens omfang er endnu mere begrænset set i forhold til de fire førende aktører, hvis omsætning er større end FagorBrandts (36).

(94)

Efter analysen i foregående betragtning af den konkurrencefordrejning, støtten skaber, må der også som anført i punkt 38 i omstruktureringsrammebestemmelserne, der afspejler EUF-traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), foretages en analyse af omfanget af de »skadelige virkninger for samhandelsvilkårene« mellem medlemsstaterne. Som allerede anført i betragtning 38 i åbningsbeslutningen fordrejer støtten placeringen af de økonomiske aktiviteter mellem medlemsstaterne og dermed samhandelen mellem dem. FagorBrandt er en virksomhed, som har størsteparten af sine produktionsaktiviteter og sine medarbejdere i Frankrig ([80-100] % af virksomhedens produkter produceres i Frankrig). Uden støtten fra den franske stat ville FagorBrandt hurtigt forsvinde fra markedet. Men de produkter, der fremstilles på FagorBrandts fabrikker, konkurrerer primært med produkter fremstillet af konkurrenter i andre medlemsstater (37). FagorBrandts forsvinden fra markedet ville derfor have sat virksomhedens europæiske konkurrenter i stand til at øge deres salg betydeligt og dermed også deres produktion. Støtten bevirker, at produktionsaktiviteter, der ellers til dels ville være blevet flyttet til andre medlemsstater, fastholdes i Frankrig. Den har derfor en negativ virkning på samhandelsvilkårene, idet den mindsker de muligheder, konkurrenter i andre medlemsstater har for at eksportere til Frankrig (38). Støtten mindsker også mulighederne for at sælge til de lande, som FagorBrandt vil fortsætte med at eksportere til. I betragtning af størrelsen af FagorBrandts salg og antal medarbejdere er der tale om ikke ubetydelige negative virkninger for samhandelsvilkårene.

(95)

På grundlag af ovenstående analyse finder Kommissionen, at det er nødvendigt, at der iværksættes reelle (dvs. ikke ubetydelige) kompenserende foranstaltninger, dog af begrænset omfang.

(96)

I betragtning 39 i åbningsbeslutningen udtrykte Kommissionen tvivl om, hvorvidt de af de franske myndigheder anmeldte foranstaltninger kunne medregnes som kompenserende foranstaltninger, eftersom det i punkt 40 i omstruktureringsrammebestemmelserne er fastsat, at »afskrivninger og nedlæggelse af tabsgivende aktiviteter, der under alle omstændigheder ville være nødvendige for igen at gøre virksomheden levedygtig, vil ikke blive betragtet som en indskrænkning af virksomhedens kapacitet eller aktivitetsniveau med henblik på vurderingen af modydelserne«. Alle de af de franske myndigheder beskrevne foranstaltninger så ud til at falde ind under denne undtagne kategori. Under den formelle procedure gentog de franske myndigheder, at de fandt, at standsningen af produktionen af kummefrysere og fritstående mikrobølgeovne såvel som afhændelsen af Brandt Components udgjorde tre gyldige kompenserende foranstaltninger. Kommissionen har derefter foretaget en indgående analyse af disse foranstaltninger og draget følgende konklusioner.

(97)

Med hensyn til lukningen af kummefryserfabrikken i 2005 (i Lesquin) oplyste Frankrig i sin anmeldelse af 6. august 2007, at denne fabrik, »som producerede kummefrysere og vinkøleskabe for hele FagorBrandt-koncernen nu var blevet reduceret til en størrelse … der gjorde, at den ikke længere kunne dække hverken sine faste eller sine variable omkostninger og havde haft et driftsunderskud på 5,8 mio. EUR i 2004«. Der er derfor ingen tvivl om, at der her var tale om en lukning af en underskudsgivende fabrik, der var nødvendig for at genoprette rentabiliteten (39), og som i henhold til punkt 40 i omstruktureringsrammebestemmelserne ikke kunne tages i betragtning som en kompenserende foranstaltning.

(98)

Også i forbindelse med standsningen af produktionen af fritstående mikrobølgeovne på Azenay-fabrikken var der tale om en lukning af en underskudsgivende fabrik, der var nødvendig for at genoprette rentabiliteten, hvilket de franske myndigheder i øvrigt udtrykkeligt har anerkendt i de bemærkninger, de har fremsendt (40). Der er ikke noget overraskende i, at denne fabrik gav underskud, eftersom fritstående mikrobølgeovne er det markedssegment, hvor produkter fra lavomkostningslande har haft størst succes (41). Desuden havde Azenay-fabrikken mistet mange store kontrakter på produktion af mikrobølgeovne til andre koncerner (42). I lyset af punkt 40 i omstruktureringsrammebestemmelserne vil denne lukning derfor ikke kunne betragtes som en kompenserende foranstaltning.

(99)

Derimod havde virksomheden i marts 2004 afhændet sit datterselskab Brandt Components (Nevers) til den østrigske koncern ATB for 3 mio. EUR. Der er derfor ikke tale om nogen afskrivning (43) eller om en lukning. Denne foranstaltning udelukkes derfor ikke af ovennævnte bestemmelse i punkt 40 i omstruktureringsrammebestemmelserne. Det datterselskab, der blev afhændet i marts 2004 (44), havde i 2003 en omsætning på 35,4 mio. EUR – svarende til 4 % af virksomhedens omsætning i 2003 – og beskæftigede 306 ansatte – svarende til 6 % af virksomhedens samlede medarbejderstab. Datterselskabet beskæftigede sig med konstruktion, udvikling, produktion og markedsføring af elmotorer til vaskemaskiner. Afhændelsen betød således en indskrænkning af virksomhedens aktiviteter på markedet for vaskemaskinekomponenter.

(100)

Denne sidste foranstaltning kan imidlertid ikke betragtes som en gyldig kompenserende foranstaltning. Faktisk skete salget af Brandt Components ca. tre og et halvt år før anmeldelsen af den undersøgte støtte. Desuden mindsker denne foranstaltning ikke FagorBrandts tilstedeværelse på hårdehvidevaremarkedet (45), som er det marked, hvor FagorBrandt primært vil forblive aktiv. Denne foranstaltning havde således ikke til formål og kunne ikke få til følge at mindske den konkurrencefordrejning, som tildelingen af den planlagte støtte afstedkom.

(101)

For at imødekomme de betænkeligheder, der blev givet udtryk for i åbningsbeslutningen, hvor Kommissionen udtalte tvivl om, hvorvidt de anmeldte kompenserende foranstaltninger er tilstrækkelige, har de franske myndigheder foreslået en standsning af markedsføringen af Vedette-køleskabe og -frysere samt Vedette-madlavningsapparater i fem år. Desuden har de foreslået enten en standsning af markedsføringen af Vedette-opvaskemaskiner eller en afhændelse af mærket […].

(102)

Som nævnt ovenfor går [50-80] % af FagorBrandts salg til det franske marked, hvor virksomheden i 2006 havde en markedsandel på [10-20] % målt i værdi og på [10-20] % i volumen. Det betyder, at hvis FagorBrandt ophørte med at bestå, ville det primært have været virksomhedens konkurrenter på det franske marked, der havde draget fordel heraf og kunnet øge deres salg. Det er derfor disse virksomheder, der berøres mest af, at FagorBrandt i kraft af støtten fortsætter med at bestå. Derimod har FagorBrandt kun et meget begrænset salg på det italienske marked. Som kompenserende foranstaltning foretrækker Kommissionen derfor en standsning af markedsføringen af Vedette-opvaskemaskiner frem for en afhændelse af mærket […], eftersom Vedette-produkterne (46) udelukkende markedsføres på det franske marked, mens […]-produkterne især sælges […].

(103)

Det drejer sig derefter om at analysere, hvilke virkninger disse yderligere kompenserende foranstaltninger vil få, for at afklare, om de er tilstrækkelige.

(104)

Inden for køl og frys (køleskabe og frysere) havde Vedette-mærket i 2007 en omsætning på [10-20] mio. EUR, svarende til [0-5] % af FagorBrandt-koncernens omsætning.

(105)

Hvis markedsføringen af køl/frys-produkter standses i fem år, vil det sætte konkurrenterne på det franske marked i stand til at forstærke deres position på dette marked. Ifølge en GfK-undersøgelse fra 2007 er de største konkurrenter til FagorBrandt – som målt i værdi sidder på […] % af markedet – på køleskabsmarkedet i Frankrig Whirlpool ([…] %), Indesit ([…] %) og Electrolux ([…] %). På frysermarkedet er FagorBrandts ([…] %) største konkurrenter Whirlpool ([…] %), Liebherr ([…] %) og Electrolux ([…] %).

(106)

Vedette-mærket havde i 2007 en omsætning inden for madlavningsapparater på [5-10] mio. EUR, svarende til [0-5] % af FagorBrandt-koncernens omsætning.

(107)

Hvis markedsføringen af madlavningsapparater standses i fem år, vil konkurrenterne kunne befæste deres position på markedet for komfurer. Ifølge GfK-undersøgelsen fra 2007 er de vigtigste konkurrenter til FagorBrandt (som målt i værdi har en markedsandel på […] %) på markedet for komfurer i Frankrig Indesit ([…] %), Electrolux ([…] %) og Candy ([…] %).

(108)

I 2007 havde Vedette-mærket en omsætning inden for opvaskemaskiner på [5-10] mio. EUR, svarende til [0-5] % af FagorBrandt-koncernens omsætning.

(109)

Ifølge GfK-undersøgelsen fra 2007 er de største konkurrenter til FagorBrandt (som målt i værdi har en markedsandel på […] %) på det franske marked for opvaskemaskiner BSH ([…] %), Whirlpool ([…] %) og Electrolux ([…] %). Standsningen af markedsføringen af Vedette-opvaskemaskiner vil derfor sætte konkurrenterne i stand til at udbygge deres position på markedet.

(110)

De Vedette-produkter, som trækkes ud af markedet, repræsenterer således [0-5] % af koncernens omsætning (47). De franske myndigheder har oplyst, at det vil kræve betydelige tilpasninger i virksomheden […].

(111)

De foreslåede kompenserende foranstaltninger består i standsning af markedsføringen af visse produkter (madlavning, køl og frys samt opvaskemaskiner) af Vedette-mærket (48) i fem år og afhændelse af Brandt Components. Denne indskrænkning af virksomhedens tilstedeværelse på markedet er reel (altså ikke ubetydelig), men af begrænset omfang.

(112)

Imidlertid mener Kommissionen, at den kompenserende foranstaltning vedrørende Vedette-mærket, som de franske myndigheder har foreslået, er den eneste gyldige kompenserende foranstaltning, og at den ikke er tilstrækkelig. Derfor beslutter Kommissionen som betingelse for støttens forenelighed at pålægge en forlængelse i yderligere tre år af standsningen af markedsføringen af Vedette-produkter. Selv om det foreslåede forbud har en varighed på fem år, vil det i realiteten strække sig over yderligere tre år og dermed vare otte år i alt.

(113)

Ifølge de oplysninger, som Kommissionen var i besiddelse af den 21. oktober 2008, kan virkningen af denne kompenserende foranstaltning (KF) i form af tabt omsætning evalueres på to forskellige måder ud fra tabel 2 nedenfor (49).

Tabel 2

(114)

Tallene i tabel 2 for årene 2009-2012 er de tal, som er opgivet af de franske myndigheder og FagorBrandt for virkningen af den kompenserende foranstaltning, som de foreslår (se også betragtning 143 ff vedrørende denne virkning).

(115)

En måde at beregne virkningen af den yderligere kompenserende foranstaltning, som Kommissionen pålagde, er at gange den manglende indtjening i det sidste år, som de franske myndigheder har beregnet (nemlig 2012), med tre. I et optimistisk scenarie for virksomheden er denne virkning dermed 3 × [40-60] mio. EUR, dvs. [120-180] mio. EUR.

(116)

En anden måde at beregne virkningen af den yderligere kompenserende foranstaltning er at ekstrapolere tallene for 2013-2016 ved at anvende en lineær forhøjelse på [1,5-3] % af tallene for 2012 som forlængelse af omsætningsstigningen, der af virksomheden blev vurderet til [1,5-3] % fra 2009 til 2012. Af de grunde, der er nævnt i betragtning 125 ff, betragtes denne antagelse om omsætningsstigning da også som rimelig i lyset af koncernens strategi og markedsprognoserne. På den baggrund vil den kompenserende foranstaltning i et optimistisk scenarie for virksomheden fratage FagorBrandt en omsætning på [120-180] mio. EUR.

(117)

Den foreslåede kompenserende foranstaltning synes dermed at være tilstrækkelig og er også i sig selv nok til på en rimelig måde at mindske de negative virkninger for konkurrencen af tildelingen af den omhandlede støtte, idet den i et optimistisk scenarie fratager virksomheden en omsætning på [120-180] mio. EUR i perioden 2014-2016. Denne urealiserede omsætning vil gøre det muligt for konkurrenterne at øge deres salg. Denne kompenserende foranstaltning vil ligeledes gøre det mere kompliceret for virksomheden at genintroducere de pågældende Vedette-produkter efter otte år uden for markedet (i øjeblikket markedsføres kun vaskemaskiner under mærket Vedette). Selv om mærket ikke helt forsvinder, vil omkostningen ved genintroduktion da også være proportional med antallet af år borte fra markedet. Jo længere tid mærket er borte fra markedet, jo mere taber det i mærkekendskab.

(118)

I øvrigt bør det ligeledes kontrolleres, om denne nye kompenserende foranstaltning gør det muligt også at kompensere for den konkurrencefordel, der genereres af den samlede virkning af den italienske støtte og omstruktureringsstøtten. Faktisk kan man se sådan på det, at FagorBrandt pr. 21. oktober 2008 rådede over en sum på 3 190 878,02 EUR (dvs. ca. 4 mio. EUR med renter), som virksomheden ikke skulle have haft til rådighed. Denne fordel har en virkning på konkurrencen, idet virksomheden rådede over supplerende likviditet. Den yderligere kompenserende foranstaltning kompenserer imidlertid for denne konkurrencepåvirkning.

(119)

Tabel 3 nedenfor viser nettotabet (eller det negative frie cashflow) ved den kompenserende foranstaltning. Tallene for 2009-2012 er de tal, der er meddelt Kommissionen af de franske myndigheder. Tallene for årene 2013-2016 er en ekstrapolation, der er dannet ved at forhøje tallene for 2012 med [1,5-3] % om året (50).

Tabel 3

(120)

Det lader således til, at tre år yderligere i et optimistisk scenarie (for virksomheden) fratager FagorBrandt likviditet for et beløb på mellem [10-20] mio. EUR (hvis man ganger tallet for 2012 med tre) og [10-20] mio. EUR (hvis man tillægger de ekstrapolerede tal). Med andre ord kompenserer denne nye kompenserende foranstaltning rigeligt for fordelen ved at have rådet over likvide midler i størrelsesordenen 4 mio. EUR.

(121)

Endelig gør forlængelsen af de kompenserende foranstaltninger ud over omstruktureringsperioden (fastsat til 31. december 2012) dem ikke uhensigtsmæssige. Selv om de kompenserende foranstaltninger skyldes ydelsen af en omstruktureringsstøtte, indgår de ikke i selve omstruktureringsprocessen, men udgør en kompensation, som gives konkurrenterne til den virksomhed, der fik hjælp, med henblik på at kompensere for den konkurrencepåvirkning, som de kan have været udsat for. Deres virkning og nytte drages dermed heller ikke i tvivl af den kendsgerning, at de strækker sig over en periode, der rækker ud over omstruktureringsperioden, fordi de er indført på grund af en omstruktureringsoperation befordret af statsstøtte, og fordi de har til formål og følge at kompensere for den konkurrencepåvirkning, der hidrører fra denne støtte.

(122)

Kommissionen finder derfor, at disse foranstaltninger kan forhindre uforholdsmæssige konkurrencefordrejninger som omhandlet i punkt 38-40 i omstruktureringsrammebestemmelserne.

(123)

FagorBrandts allerede påbegyndte omstruktureringsplan omfatter hovedsagelig følgende:

(124)

Efter undersøgelsen fastholder Kommissionen, hvad den gav udtryk for i åbningsbeslutningen, nemlig at den finder planen i overensstemmelse med de krav, der stilles i punkt 35-37 i omstruktureringsrammebestemmelserne. Med andre ord gør omstruktureringsplanen det muligt at genetablere virksomhedens langsigtede rentabilitet.

(125)

Kommissionen vil dog gerne i det følgende gøre rede for sin analyse og konklusionerne herpå, for så vidt angår markedsprognoserne og troværdigheden i omstruktureringsplanens prognoser.

(126)

Kommissionen har vurderet prognoserne i omstruktureringsplanen, især hvad vækstperspektiverne angår. Kommissionen minder om, at kun de oplysninger, den havde til rådighed i oktober 2008, tages i betragtning i denne afgørelse.

(127)

Ifølge CECED (54) udviste det europæiske marked målt i volumen i Vesteuropa en beskeden vækst fra 2005 til 2007 (ca. 2 % om året) og i Østeuropa en støt vækst (7 % om året). Sidstnævnte vækstrate er dog omgærdet af usikkerhed, fordi den er underlagt de økonomiske udsving, hvilket gør, at en tocifret positiv vækstrate let vil kunne blive afløst af en tocifret negativ vækstrate og omvendt.

(128)

På lang sigt er det muligt, at forbrugsadfærden i Østeuropa kommer til at ligge mere på linje med adfærden i Vesteuropa, men den lave købekraft i de østeuropæiske lande har bevirket, at efterspørgslen er blevet koncentreret om de mest nødvendige apparater (vaskemaskiner og køleskabe) i den laveste priskategori. Men det er på disse markeder, at de tyrkiske og asiatiske konkurrenter er trængt ind.

(129)

Det er derfor i Vesteuropa, at FagorBrandt har sit markedspotentiale, for det er både værdimæssigt og volumenmæssigt de største markeder, og de drives mindre af de billigste produkter, hvor FagorBrandt ikke længere er konkurrencedygtig, og som er årsagen til den kraftige vækst i Østeuropa.

(130)

FagorBrandts referencemarked er det franske marked, hvor koncernen har [50-80] % af sit salg, producerer [80-100] % af sine produkter og beskæftiger [80-100] % af koncernens medarbejdere. Ifølge GIFAM (55) udviste det franske marked for hårde hvidevarer i 2007 en vækst på 1 % i forhold til 2006, både i mængder og værdi. Mere specifikt var der på markedet for […], som FagorBrandt ønsker at koncentrere sig om, en vækst på […] % i forhold til 2006, selv om der inden for […] var tale om en nedgang i omsætningen på […] %.

(131)

Ser man på udviklingen inden for de forskellige produktgrupper, fremgår det, at de mest lovende markeder i Europa og især i Frankrig hovedsagelig er markederne for […]. Der kan konstateres en betydelig vækst inden for […], mens markedet for køl og frys stort set stagnerer, således som det fremgår af nedenstående tabel, der stammer fra GIFAM-rapporten:

Tabel 4

(132)

FagorBrandts beslutning om at ændre fokus og især koncentrere sig om […] og om at udvikle […] ser derfor ud til at stemme godt overens med udviklingen i de forskellige segmenter og produkter.

(133)

Efter at have foretaget en analyse af de andre grundlæggende elementer i omstruktureringsplanen for at afklare, om prognoserne for FagorBrandts langsigtede rentabilitet er rimelige, finder Kommissionen, at disse prognoser vist i tabel 5 er realistiske.

Tabel 5

(134)

Den resterende del af analysen vil derfor udelukkende omhandle to konkrete tvivlsspørgsmål, der blev rejst i åbningsbeslutningen, og som drejer sig om, hvorvidt omstruktureringsplanen er realistisk og tilstrækkelig.

(135)

Kommissionen har for det første udbedt sig forklaringer angående den forventede omsætningsstigning på 20 % i 2007. De franske myndigheder har forklaret, at FagorBrandts aktivitetsområde ændrede sig i 2006, da Fagor overførte distributionen af Fagor-mærket på det engelske og det franske marked og derefter alle de franske aktiviteter til FagorBrandt (56). Disse aktiviteter anslås at have givet en omsætning på [50-100] mio. EUR for 2007 og blev medregnet i tallene for FagorBrandts omsætning for 2007. Uden disse ændringer ventedes omsætningen kun at stige med [5-10] %. Frankrig har siden meddelt Kommissionen den faktisk realiserede omsætning i 2007. Den lå på 903 mio. EUR, mod 779,7 mio. EUR i 2006, hvilket er en årlig stigning på 16 %.

(136)

For det andet bemærkede Kommissionen, at det af omstruktureringsplanen ikke fremgik, hvordan FagorBrandt agtede at klare tilbagebetalingen af den uforenelige støtte, som koncernens italienske datterselskab havde modtaget, hvilket udgjorde en risikofaktor for genoprettelsen af dens rentabilitet. De franske myndigheder præciserede, at det beløb, som Brandt Italia skulle tilbagebetale i forbindelse med tilbagesøgningen af den italienske støtte, formentlig ville ligge på under 200 000 EUR (se betragtning 70 ff). Som Kommissionen allerede har angivet (se betragtning 76 ff), beløber den italienske støtte, som skal tages i betragtning i forbindelse med denne afgørelse, sig imidlertid til 3 190 878,02 EUR, hvortil skal lægges løbende renter indtil 21. oktober 2008. Men Kommissionen mener ikke, at tilbagebetalingen af dette beløb sætter virksomhedens genoprettede rentabilitet på spil, eftersom FagorBrandt er forpligtet til at øge sit egetbidrag med et beløb svarende til 3 190 878,02 EUR plus renter (se betragtning 149 ff).

(137)

På grundlag af de ovenstående betragtninger konkluderer Kommissionen, at den tvivl om genoprettelsen af koncernens rentabilitet, der blev givet udtryk for i åbningsbeslutningen, ikke længere består.

(138)

Som nævnt ovenfor har en konkurrent, der ønsker at forblive anonym, bestridt, at omstruktureringen vil kunne genoprette virksomhedens langsigtede rentabilitet. Denne konkurrent finder for det første, at virksomheden burde have flyttet en del af sin produktion til lavomkostningsområder, hvor den kan udnytte stordriftsfordele. For det andet vil virksomheden ikke kunne klare de investeringer, der er nødvendige for at forbedre sine produkter i en industri, der hvert år kræver betydelige investeringer i produktionsapparatet og i design, forskning og udvikling. Konkurrenten understreger endelig, at virksomheden fortsat er for lille i forhold til sine konkurrenter. Kommissionen vil i de følgende betragtninger undersøge, om disse bemærkninger fra den konkurrent, der ønsker at forblive anonym, kan anfægte de konklusioner, den har draget med hensyn til genoprettelse af virksomhedens rentabilitet.

(139)

Med hensyn til nødvendigheden af at flytte en del af produktionen til et lavomkostningsland bemærker Kommissionen, at de franske myndigheder netop har taget stilling til dette punkt. De har peget på, at FagorBrandts nye målretning (innoverende produkter med høj værditilvækst) såvel som udviklingen hos flere af virksomhedens rent europæiske konkurrenter ikke taler for en konsekvent flytning af deres produktion til lavomkostningslande. […]. At de store fabrikanter har placeret produktionsanlæg i lavomkostningslande, skyldes også ønsket om at øge deres salg i disse lande.

(140)

Hvad angår påstandene fra den konkurrent, der ønsker at forblive anonym, om, at det vil være umuligt for FagorBrandt at klare de store investeringer, der er nødvendige for at bevare konkurrencedygtigheden, og at FagorBrandt er for lille i forhold til de store fabrikanter, henviser Kommissionen til, hvad den selv anførte i betragtning 8 i åbningsbeslutningen, nemlig at netop disse faktorer var blandt årsagerne til virksomhedens vanskeligheder. Den bemærker imidlertid, at omstruktureringsplanen ser ud til at kunne afhjælpe disse problemer. For ifølge planen vil virksomheden koncentrere sig om […]. Kommissionen bemærker desuden, at nogle af virksomhederne i sektoren til trods for deres beskedne størrelse i forhold til de store fabrikanter og en betydelig produktion i Vesteuropa alligevel har bevaret deres konkurrencedygtighed ved at koncentrere sig om bestemte produkter og segmenter (der er tale om enten nicheaktører som Miele, Smeg, Liebherr og Teka eller små nationale fabrikanter som Candy og Gorenje). Kommissionen bemærker i øvrigt, at FagorBrandts stadigt stærkere integration i Fagor-koncernen også vil bidrage til at løse de problemer, der skyldes virksomhedens størrelse. Kommissionen drager derfor den konklusion, at de problemer, som denne konkurrent har peget på, udgør udfordringer for FagorBrandt, men at omstruktureringsplanen kan imødegå dem og giver tilstrækkelig sandsynlighed for en genoprettelse af virksomhedens rentabilitet.

(141)

På grundlag af det ovenstående finder Kommissionen, at bemærkningerne fra den konkurrent, der ønsker at forblive anonym, ikke ændrer noget ved den vurdering, at omstruktureringsplanen vil kunne genoprette FagorBrandts langsigtede rentabilitet.

(142)

I relation til udsigterne til en genoprettelse af den langsigtede rentabilitet skal Kommissionen som anført i sidste punktum i punkt 38 i omstruktureringsrammebestemmelserne sikre sig, at de kompenserende foranstaltninger ikke bringer virksomhedens rentabilitet i fare. Som det fremgår af analysen, har de franske myndigheder foreslået kompenserende foranstaltninger, som dermed ikke indgik i de finansielle prognoser, der var vedlagt anmeldelsen. Kommissionen finder disse yderligere foranstaltninger nødvendige, og de skal derfor iværksættes. Men da disse foranstaltninger – standsning af markedsføringen af køl/frys-produkter, madlavningsapparater og opvaskemaskiner under Vedette-mærket i fem år – vil medføre en forværring af virksomhedens finansielle resultater, er det vigtigt at sikre, at virksomheden vil kunne bære dem.

(143)

Ifølge de franske myndigheder viser tabel 6 og 7 virksomhedens finansielle resultater, idet der er taget hensyn til iværksættelsen af de kompenserende foranstaltninger, som de franske myndigheder har foreslået. Tabel 6 bygger på et optimistisk scenarie, mens tabel 7 afspejler et pessimistisk scenarie.

Tabel 6

Tabel 7

(144)

Tabel 6 og 7 bygger på følgende antagelser angående de omsætningsnedgange, som standsningen af markedsføringen af flere produktkategorier af Vedette-mærket vil medføre. Denne standsning kan resultere i følgende:

(145)

I det optimistiske scenarie er der kun taget hensyn til virkningerne i punkt a) og b) i betragtning 144, og det tab, der er forbundet med standsningen af markedsføringen af et produkt, vil føre til et omsætningstab på [70-90] % for den produktlinje, der standses (de resterende [10-30] % indhentes af FagorBrandt via forøgelsen af salget af identiske produkter under andre mærker end Vedette), og et omsætningstab på [20-30] % for de øvrige produkter, der markedsføres under Vedette-mærket. I det pessimistiske scenarie tages der også hensyn til punkt c) i betragtning 144, idet det antages, at der bliver et tab på [110-130] % fra den standsede produktlinje (tabet vil nemlig muligvis ikke kun berøre 100 % af omsætningen på den standsede produktlinje, men også ramme andre produkter og mærker end den linje, hvis markedsføring er standset) og et tab på [20-40] % for de øvrige produkter, der markedsføres under Vedette-mærket. De franske myndigheder oplyser, at denne pessimistiske hypotese svarer til noget, virksomheden allerede før har oplevet, idet den i 2003 besluttede at opgive markedsføringen af mikrobølgeovne under Vedette-mærket i Frankrig for udelukkende at koncentrere sig om mærket Brandt, som nød godt af en specialiseret salgsstyrke. Denne standsning fik meget negative følgevirkninger, eftersom ikke blot hele omsætningen på Vedette-mærket gik tabt, men tabet ramte også Brandt-mærket (samlet tab på […] apparater solgt under disse to mærker over to år sammenlignet med et salg, der oprindelig lå på […] enheder, heraf […] under Vedette-mærket, svarende til et tab på [120-140] % af de droppede mængder) (58).

(146)

På grundlag af en analyse af tallene i de to ovenstående tabeller og de øvrige oplysninger fra de franske myndigheder bemærker Kommissionen, at de foreslåede kompenserende foranstaltninger vil svække virksomheden, da de vil resultere i en forværring af dens resultater fra og med 2009, som er det år, hvor de iværksættes. Men virksomheden vil allerede i 2010 igen få et positivt resultat, og det vil stige i årene efter. Kommissionen finder derfor, at selv om de kompenserende foranstaltninger foreslået af de franske myndigheder vil svække virksomheden, vil de ikke være til hinder for en genoprettelse af dens rentabilitet.

(147)

Denne konklusion drages ikke i tvivl ved Kommissionens pålægning af en yderligere kompenserende foranstaltning, nemlig den nødvendige forlængelse i tre år af standsningen af markedsføringen af de omhandlede Vedette-produkter.

(148)

Som det fremgår af tabel 3, der viser virkningen af den yderligere kompenserende foranstaltning for virksomhedens slutresultat, vil dette resultat da også fortsat være positivt i årene 2014-2016 med en anslået stigning på [1,5-3] %. Derfor må det samme konkluderes med hensyn til den kompenserende foranstaltning, som Kommissionen har pålagt, nemlig at den ganske vist svækker virksomheden, men ikke hindrer den i at genoprette sin rentabilitet.

(149)

For at støtten skal kunne godkendes, kræves det i henhold til punkt 43-45 i omstruktureringsrammebestemmelserne, at støttebeløbet og støtteintensiteten er begrænset til det absolutte minimum, der er nødvendigt for at kunne gennemføre omstruktureringen under hensyn til virksomhedens, aktionærernes eller den pågældende koncerns finansielle ressourcer. Støttemodtagerne skal selv yde et betydeligt bidrag til omstruktureringsplanen med egne midler, herunder ved afhændelse af aktiver, som ikke er nødvendige for virksomhedens overlevelse, eller ved ekstern finansiering på markedsvilkår.

(150)

Som nævnt i betragtning 43 i åbningsbeslutningen beløber omstruktureringsomkostningerne som beskrevet i de franske myndigheders anmeldelse sig til 62,5 mio. EUR. Virksomheden agter at bidrage med 31,5 mio. EUR og modtage en støtte på 31 mio. EUR.

(151)

I betragtning 44 i åbningsbeslutningen rejste Kommissionen to tvivlsspørgsmål angående disse tal. For det første anmodede den de franske myndigheder om en begrundelse for, hvorfor de ikke havde indregnet tilbagebetalingen af § 44 f)-støtten i omstruktureringsomkostningerne. For det andet udbad den sig en nærmere redegørelse for støttemodtagerens eget bidrag.

(152)

De franske myndigheder besvarede det andet punkt ved at oplyse, at støttemodtagerens eget bidrag bestod af banklån, som FagorBrandt optog på markedet. De præciserede, at virksomheden i 2006 havde optaget banklån på i alt [20-40] mio. EUR, som i 2007 blev forhøjet til [20-40] mio. EUR (59). Sikkerhedsstillelsen bestod i […]. Kommissionen bemærker, at der her er tale om en »ekstern finansiering på markedsvilkår« som omhandlet i punkt 43 i omstruktureringsrammebestemmelserne, hvilket derfor er et gyldigt bidrag.

(153)

Med hensyn til det første tvivlsspørgsmål, Kommissionen rejste, oplyste de franske myndigheder, at tilbagebetalingen af en uforenelig støtte ikke uden videre kan medregnes som omstruktureringsomkostninger (og heller ikke som støttemodtagerens eget bidrag, jf. punkt 43 og 44 i omstruktureringsrammebestemmelserne). Det var grunden til, at de ikke indregnede § 44 f)-støtten i omstruktureringsomkostningerne. De oplyste dog, at denne tilbagebetaling, som blev sat til ca. [25-30] mio. EUR (inkl. renter), naturligvis var indregnet i den forretningsplan, der var vedlagt anmeldelsen, ligesom enhver anden normal finansiel udgift. Kommissionen finder, at en sådan tilbagebetaling altid skal indregnes i forretningsplanen, hvilket var tilfældet her (60).

(154)

Imidlertid skal det også tages i betragtning, at den italienske støtte til Brandt Italia pr. 21. oktober 2008 beløb sig til 3 190 878,02 EUR, hvortil skal lægges renter. Man kan derfor ikke udelukke, at dette beløb ligger i det påtænkte egetbidrag fra virksomheden. Støttemodtagerens eget bidrag ligger således under grænsen på 50 %, som er fastsat i punkt 44 i omstruktureringsrammebestemmelserne.

(155)

For at sikre, at virksomhedens egetbidrag er uden støtte og udgør mindst 50 % af omstruktureringsomkostningerne, stiller Kommissionen derfor som betingelse for denne positive afgørelse, at egetbidraget forhøjes med beløbet for den italienske støtte, nemlig 3 190 878,02 EUR, hvortil skal lægges renter påløbet indtil den 21. oktober 2008.

(156)

Konkret skal FagorBrandts foreslåede egetbidrag til omstruktureringsomkostningerne forhøjes med denne sum (gennem lån og/eller kapitaltilførsel fra aktionærerne eller andre) inden afslutningen af omstruktureringsperioden, som virksomheden har fastsat til den 31. december 2012. De franske myndigheder skal fremlægge bevis for denne forhøjelse inden to måneder efter den 31. december 2012.

(157)

For så vidt angår påstanden fra den konkurrent, der ønsker at forblive anonym, om at støtten ikke er begrænset til et minimum, bekræfter Kommissionen, at ud over undersøgelsen af, om det principielle krav om et egetbidrag på over 50 % er overholdt, har den også foretaget en vurdering af, om støtten var begrænset til det strengt nødvendige, især på grundlag af kriterierne i punkt 45 i omstruktureringsrammebestemmelserne. Kommissionen finder, at det er tilfældet, og at støttebeløbet ikke »giver virksomheden et likviditetsoverskud, der kan anvendes til aggressive, markedsfordrejende aktiviteter uden tilknytning til omstruktureringsprocessen«.

(158)

Kommissionen bemærker navnlig, at koncernen også efter at have modtaget støtten og efter omstruktureringens afslutning fortsat vil have en stor gæld og en højere gearing pr. enhed. FagorBrandt skal derfor først og fremmest anvende den fremskaffede likviditet til at nedbringe sin gæld.

(159)

I overensstemmelse med punkt 72 ff i omstruktureringsrammebestemmelserne må omstruktureringsstøtte kun tildeles én gang over en periode på 10 år.

(160)

I det foreliggende tilfælde kan den franske og italienske støtte til FagorBrandt ikke betegnes som støtte til redning og omstrukturering. På tidspunktet for tildelingen af disse støttebeløb i henholdsvis 2002 og 2003 var FagorBrandt som påvist i betragtning 45-56 ikke kriseramt.

(161)

Derfor er princippet om engangsstøtte i henhold til omstruktureringsrammebestemmelserne overholdt.

(162)

FagorBrandts omstruktureringsplan, herunder alle tilsagnene fra Frankrig, skal gennemføres i fuldt omfang (61). Kommissionen forlanger at blive holdt underrettet om udviklingen i gennemførelsen af planen og tilsagnene i forbindelse hermed.

(163)

Støtten kan erklæres forenelig med det indre marked, forudsat at de betingelser, der er stillet, opfyldes —