16.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 308/295


EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE

af 17. april 2013

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur for regnskabsåret 2011

(2013/598/EU)

EUROPA-PARLAMENTET,

der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur for regnskabsåret 2011,

der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur for regnskabsåret 2011 med agenturets svar (1),

der henviser til Rådets henstilling af 12. februar 2013 (05753/2013 — C7-0041/2013),

der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (2), særlig artikel 185,

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (3), særlig artikel 208,

der henviser til Rådets Forordning (EF) nr. 2062/94 af 18. juli 1994 om oprettelse af et europæisk arbejdsmiljøagentur (4), særlig artikel 14,

der henviser til Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (5), særlig artikel 94,

der henviser til forretningsordenens artikel 77 og bilag VI,

der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A7-0085/2013),

1.

meddeler direktøren for Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur decharge for gennemførelsen af agenturets budget for regnskabsåret 2011;

2.

fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.

pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til direktøren for Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Martin SCHULZ

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær


(1)  EUT C 388 af 15.12.2012, s. 219.

(2)  EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.

(3)  EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.

(4)  EFT L 216 af 20.8.1994, s. 1.

(5)  EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72.


EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

af 17. april 2013

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur for regnskabsåret 2011

EUROPA-PARLAMENTET,

der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur for regnskabsåret 2011,

der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur for regnskabsåret 2011 med agenturets svar (1),

der henviser til Rådets henstilling af 12. februar 2013 (05753/2013 — C7-0041/2013),

der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (2), særlig artikel 185,

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (3), særlig artikel 208,

der henviser til Rådets Forordning (EF) nr. 2062/94 af 18. juli 1994 om oprettelse af et europæisk arbejdsmiljøagentur (4), særlig artikel 14,

der henviser til Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (5), særlig artikel 94,

der henviser til forretningsordenens artikel 77 og bilag VI,

der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A7-0085/2013),

A.

der henviser til, at Revisionsretten har fastslået, at den har fået rimelig sikkerhed for, at årsregnskabet for Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (agenturet) for regnskabsåret 2011 er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

1.

bemærker ud fra Revisionsrettens beretning, at agenturets budget for 2011 beløb sig til 16,4 mio. EUR, mod 15,5 mio. EUR i 2010, hvilket udgør en stigning på 5,8 %;

2.

beklager, at procentsatsen for bortfaldne bevillinger samtidig fordobledes fra 4 % i 2010 til 8 % (1,3 mio. EUR) af det samlede budget i 2011, hvilket tyder på problemer med gennemførelsen af de aktiviteter, der var fastlagt i årets arbejdsprogram, og med overholdelsen af budgetprincippet om etårighed; opfordrer til, at der i fremtiden forelægges et mere realistisk og gennemførligt program;

3.

erfarer fra agenturet, at budgetgennemførelsesgraden for regnskabsåret 2011 generelt var bedre end i 2010, navnlig hvad angår annulleringer af C8-bevillinger og reduktion af fremførsler af C1-bevilinger under afsnit III vedrørende driftsaktiviteter; bemærker at det højere antal annulleringer af bevillinger i 2011 delvist var forårsaget af nogle ledige stillinger i agenturet og af behovet for ikke at deltage i en større aktivitet (OSHwikipedia-projektet: en online encyklopædi om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen) før der var sikret internationalt samarbejde; opfordrer agenturet til at tage sig af situationen og underrette dechargemyndigheden om de foranstaltninger, der træffes;

4.

bemærker med bekymring, at den seneste fysiske opgørelse blev foretaget i 2006, på trods af at Agenturets finansforordning og gennemførelsesbestemmelserne til denne fastsætter, at der skal foretages en fysisk opgørelse mindst hvert tredje år samtidig med Revisionsrettens revision;

5.

erfarer fra agenturet, at den fysiske statusopgørelse blev gennemført i 2012;

Hjemstedsaftale

6.

bemærker med bekymring Revisionsrettens konstatering af, at agenturet ikke har nogen hjemstedsaftale;

7.

noterer sig agenturets svar, at forhandlingerne om agenturets hjemsted fortsætter, og at det tidligere forhandlede udkast til aftale igen er blevet genstand for interne drøftelser, der involverer flere ministerier; opfordrer agenturet til at informere dechargemyndigheden behørigt om de fremskridt, der gøres i forhandlingerne, og opfordrer den medlemsstat, der huser agenturet, til at fremskynde forhandlingerne og indgå en hjemstedsaftale inden for en nær fremtid;

Præstation

8.

opfordrer Kommissionen til sammen med Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut, Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse, Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene og Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur at undersøge de synergier, der findes mellem agenturerne, nærmere og til at rapportere til dechargemyndigheden, inden eventuelle afgørelser om disse agenturers respektive ansvarsområder og/eller arbejdsmetoder i forbindelse med en eventuel tættere integration mellem de fire agenturer; opfordrer agenturerne og Kommissionen til at vurdere, om et tættere samarbejde vil kunne føre til storskalafordele og optimere deres resultater;

Intern revision

9.

bemærker, at agenturets interne revisionstjeneste i 2011 afleverede en revisionsrapport om agenturets websted og eksterne kommunikation »Website and external communications in the EU-OSHA«, som ikke indeholdt nogen kritiske henstillinger, men to »meget vigtige« og fem »vigtige« henstillinger; bemærker at alle syv henstillinger blev accepteret af bestyrelsen og allerede er blevet gennemført (seks ud af syv i 2011 og den sidste i 2012); bemærker, at agenturet gennemførte en it-vurdering (»IT task assessment in the EU-OSHA«) og udarbejdede en tilsvarende rapport samt gennemførte en revision vedrørende status for henstillingerne fra de tidligere revisioner;

10.

henviser med hensyn til de øvrige bemærkninger, der ledsager dechargeafgørelsen, og som er af horisontal karakter, til sin beslutning af 17. april 2013 (6) om præstation, økonomisk forvaltning og kontrol med agenturer.


(1)  EUT C 388 af 15.12.2012, s. 219.

(2)  EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.

(3)  EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.

(4)  EFT L 216 af 20.8.1994, s. 1.

(5)  EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72.

(6)  Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0134 (Se side 374 i denne EUT).