|
5.4.2012 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 102/6 |
Samarbejdsprotokol mellem Europa-Kommissionen og Regionsudvalget
2012/C 102/02
Europa-Kommissionen (Kommissionen) og Regionsudvalget,
der henviser til traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 305 til 307 og artikel 263 samt artikel 8 i protokollen om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, der er knyttet som bilag til traktaterne,
der henviser til samarbejdsprotokollen mellem Kommissionen og Regionsudvalget undertegnet den 17. november 2005 og addendummet hertil undertegnet den 5. juni 2007,
|
A. |
der henviser til, at Lissabontraktaten styrker Den Europæiske Unions territoriale dimension ved at henvise til princippet om selvstyre, opstille målet om territorial samhørighed og inddrage den regionale og lokale dimension i overholdelsen af nærhedsprincippet, |
|
B. |
der henviser til, at Regionsudvalget obligatorisk skal høres af Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet på de i traktaterne fastsatte områder, |
|
C. |
der henviser til, at strategien om forvaltning på flere niveauer er et vigtigt redskab i udformningen og gennemførelsen af EU's politikker, er blevet enige om følgende: |
I. SAMARBEJDE OM LOVGIVNINGSPROCEDURER OG -PLANLÆGNING
i) Kommissionens arbejdsprogram
|
1. |
Inden for den første halvdel af et givet år vedtager Regionsudvalget en resolution stilet til Kommissionen, hvori det redegør for udvalgets centrale holdninger til Kommissionens arbejdsprogram for det følgende år. Denne resolution baseres på Regionsudvalgets politiske prioriteter og en evaluering af opfølgningen af tidligere RU-udtalelser. |
|
2. |
Der vil én gang om året, i forbindelse med forberedelsen af Kommissionens arbejdsprogram, blive tilrettelagt et møde mellem formanden for Kommissionen eller den næstformand, der er ansvarlig for forbindelserne til Regionsudvalget, og Regionsudvalgets formand med henblik på at evaluere implementeringen af nærværende protokol, navnlig hvad angår effekten af Regionsudvalgets udtalelser. |
|
3. |
Formanden for Kommissionen eller den næstformand, der har ansvaret for forbindelserne til Regionsudvalget, forelægger hvert år for Regionsudvalget de strategiske prioriteter for det følgende år. I den forbindelse afholder Regionsudvalget en debat om Unionens fremtid. Regionsudvalget tager hensyn til Kommissionens prioriteter og frister ved fastlæggelsen af sine årlige politiske prioriteter og ved tilrettelæggelsen af sit eget arbejde. |
|
4. |
Der kan en gang om året arrangeres et møde mellem Kommissionens tjenestegrene og Regionsudvalget for at gennemgå mellemfristede initiativer fra Kommissionens side, hvortil Regionsudvalget ville kunne yde et væsentligt bidrag, og for at overvåge deres gennemførelse. |
ii) Procedurer under lovgivningsprocessen
Informationsudveksling og Kommissionens tilstedeværelse ved Regionsudvalgets møder
|
5. |
Kommissionen og Regionsudvalget udveksler alle nødvendige dokumenter og oplysninger så hurtigt som muligt. |
|
6. |
Medlemmerne af Kommissionen indbydes af Regionsudvalgets formand til at deltage i udvalgets arbejde, især i plenarforsamlinger og præsidiemøder, såvel som i særlige aktiviteter, som organiseres i fællesskab. Et medlem af Kommissionen har ret til at få ordet på Regionsudvalgets plenarforsamling, når der debatteres forslag til retsakter, som henhører under hans/hendes ansvarsområde. |
|
7. |
I særlige tilfælde kan højtstående tjenestemænd i Kommissionen blive hørt af Regionsudvalgets præsidium. Tjenestemænd i Kommissionen, der er ansvarlige for de sager, som Regionsudvalget behandler, deltager så vidt muligt i de møder, som de inviteres til, for at gøre rede for Kommissionens forslag og tage de synspunkter, som udvalgets medlemmer giver udtryk for, til efterretning. |
Liste over høringer
|
8. |
På basis af Kommissionens arbejdsprogram fremsender Kommissionens generalsekretær en liste til Regionsudvalget over de initiativer, der indebærer obligatorisk høring, og de initiativer, der er genstand for fakultativ høring, herunder perspektivudtalelser. Listen kan endvidere omfatte dokumenter, der ikke har lovgivningskarakter, men som Kommissionen agter at sende til høring i Regionsudvalget, samt forslag til samarbejde vedrørende overholdelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. |
Fakultative høringer
|
9. |
Der kan blive tale om fakultativ høring, hvis mindst ét af følgende kriterier er opfyldt:
|
Perspektivudtalelser
|
10. |
Kommissionen bifalder, at Regionsudvalget spiller en mere proaktiv rolle via perspektivudtalelser om den fremtidige EU-politik, før der skrides til handling på EU-plan og på områder, hvor Regionsudvalget råder over de fornødne lokale informationskilder. Sådanne høringsanmodninger meddeles af den næstformand, der har ansvaret for forbindelserne til Regionsudvalget. Anmodninger om perspektivudtalelse ledsages af et præcist mandat og en integreret handlingsramme, der etableres ved fælles aftale. Meddelelsen om høringsanmodningen skal være Regionsudvalgets formand i hænde mindst en måned før høringen. Kommissionens arbejdsprogram, lejlighedsvis suppleret af det rullende program, er det vigtigste redskab til at indkredse de emner, der kan være genstand for denne form for høring. Politisk opfølgning af perspektivudtalelser kan sikres ved, at et medlem af Kommissionen er til stede på Regionsudvalgets plenarforsamling, eller ved, at højtstående tjenestemænd i Kommissionen er til stede på et møde i det kompetente underudvalg. |
Ny høring
|
11. |
Kommissionen kan opfordre Regionsudvalget til at afgive en ny udtalelse om følgerne for de regionale og lokale myndigheder af et nyt resultat af lovgivningsprocessen. Hvis Kommissionen ændrer sit forslag væsentligt efter den oprindelige høring af Regionsudvalget og på områder, hvor traktaterne foreskriver obligatorisk høring, sørger den for, at Regionsudvalget bliver hørt på ny. |
Opfølgning på udtalelserne
|
12. |
I sine udtalelser tydeliggør Regionsudvalget overalt, hvor det er muligt, de ændringer, det gerne ser foretaget i forslag til retsakter, ved at vedtage konkrete ændringsforslag til Kommissionens tekster. Regionsudvalget indføjer endvidere et resumé i hver udtalelse. |
|
13. |
Regionsudvalget fremsender så hurtigt som muligt til Kommissionens generalsekretariat referaterne af udvalgets møder og plenarforsamlinger, som Kommissionen kunne have en speciel interesse i, især mht. anvendelsen af nærhedsprincippet. |
|
14. |
For at sætte Regionsudvalget i stand til at udarbejde periodiske rapporter om udtalelsernes gennemslagskraft giver Kommissionens tjenestegrene mindst to gange om året detaljerede svar, hvori den redegør for, hvorledes der er taget hensyn til bemærkningerne i de forskellige udtalelser. Kommissionen besvarer ved denne lejlighed de spørgsmål vedrørende nærhedsprincippet, som Regionsudvalget rejser i sine udtalelser. |
II. SAMARBEJDE OM AKTIVITETER
|
15. |
Kommissionen og Regionsudvalget er enige om at uddybe samarbejdet for at øge synergien i deres respektive aktiviteter, navnlig i forbindelse med Europa 2020-strategien, økonomisk, social og territorial samhørighed, og især gennemførelsen af det grænseoverskridende, interregionale og tværnationale samarbejde. |
Høringer af de lokale og regionale myndigheder
|
16. |
Kommissionen anerkender Regionsudvalgets nøglerolle i forbindelserne mellem Den Europæiske Unions institutioner, organer, kontorer og agenturer på den ene side og de lokale og regionale myndigheder i medlemsstaterne på den anden side. |
|
17. |
Regionsudvalget udvikler i samarbejde med Kommissionen en egentlig strategi for høring af de regionale og lokale myndigheder under behørig overholdelse af hinandens beføjelser og således, at høringen sker på så tidligt et stadium som muligt. På dette grundlag sætter Regionsudvalget en dialog i gang på regionalt og lokalt plan inden for Europa 2020-strategiens nye styringscyklus forud for Det Europæiske Råds forårstopmøde. |
|
18. |
I overensstemmelse med princippet om gode styreformer spiller Regionsudvalget fuldt ud en rolle som mellemled i dialogen med de regionale og lokale myndigheders sammenslutninger. Kommissionen sikrer, at Regionsudvalget involveres fuldt ud i forberedelsen af møder, der afholdes i fællesskab. |
Struktureret dialog med sammenslutninger
|
19. |
Kommissionen og Regionsudvalget tilrettelægger i fællesskab den strukturerede dialog med sammenslutninger af regionale og lokale myndigheder. Der afholdes hvert år en struktureret dialog med Regionsudvalget og tjenestegrenene i Kommissionens generalsekretariat for at diskutere Kommissionens vedtagne arbejdsprogram. I årets løb afholdes efter behov strukturerede dialogmøder med de kompetente medlemmer af Kommissionen i forbindelse med møder i Regionsudvalgets relevante underudvalg. |
Det europæiske halvår
|
20. |
Regionsudvalget fremlægger hvert år en evalueringsrapport om inddragelsen af de lokale og regionale myndigheder i Europa 2020-strategien, som Kommissionen skal tage hensyn til ved udarbejdelsen af den årlige vækstundersøgelse. Regionsudvalget indbyder det kompetente medlem af Kommissionen til at fremlægge den årlige vækstundersøgelse på en plenarforsamling. Som optakt til Det Europæiske Råds forårstopmøde organiserer Regionsudvalget en territorial dialog. For at forberede denne dialog hører udvalget sit Europa 2020-netværk og udarbejder en rapport, som forelægges for Kommissionen og Det Europæiske Råd. |
Europæisk gruppe for territorialt samarbejde
|
21. |
Kommissionen agter med hjælp fra Regionsudvalget at gøre den Europæiske gruppe for territorialt samarbejde (EGTS) bedre kendt blandt lokale og regionale myndigheder og EU-institutionernes tjenestegrene. Regionsudvalget, som er ved at organisere registret over alle eksisterende EGTS'er, vil sørge for, at Kommissionen bliver informeret om alle nye EGTS'er, og at denne information offentliggøres i C-udgaven af EU-Tidende i henhold til artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1082/2006. |
III. GENNEMFØRELSE AF NÆRHEDS- OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPERNE OG FLERNIVEAUSTYRING
En forsamling af politiske repræsentanter for lokale og regionale myndigheder
|
22. |
Kommissionen anerkender Regionsudvalgets nøglerolle som en forsamling af politiske repræsentanter for lokale og regionale myndigheder. Den vil arbejde nært sammen med Regionsudvalget om anvendelsen af artikel 2 i protokollen om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet ved at gennemføre høringer i den lovforberedende fase og derigennem tage højde for den regionale og lokale dimension af en påtænkt foranstaltning. |
|
23. |
Gennem hele lovgivningsprocessen holder Regionsudvalget særligt godt øje med, om forslag til EU-retsakter overholder nærheds- og proportionalitetsprincipperne i lyset af gældende bestemmelser og påtænkte ændringer. I dette øjemed gør Regionsudvalget brug af sit nærhedsovervågningsnet og udveksler resultaterne af disse høringer med Kommissionen. Kommissionen og Regionsudvalget vil arbejde sammen om at styrke partnerskabsprincippet gennem flerniveaustyring i de EU-politikker, for hvilke høring af udvalget er obligatorisk. Kommissionen og Regionsudvalget udveksler regelmæssigt information vedrørende nærhedsovervågning, herunder især relevante udtalelser fra nationale og regionale parlamenter. Hvis Regionsudvalget i løbet af en lovgivningsprocedure bliver opmærksom på alvorlige problemer med overholdelsen af nærhedsprincippet, underretter det omgående de medansvarlige for lovgivningen. Regionsudvalgets arbejde forløber som en del af en fælles indsats sammen med Kommissionen med det mål at skabe en nærhedskultur. Kommissionen og Regionsudvalget er enige om, at beslutninger skal træffes så tæt på borgerne som muligt på den mest hensigtsmæssige måde, og hvor målet med dem kan opfyldes mest effektivt. Kommissionen og Regionsudvalget er enige om at identificere de prioriterede områder, hvor der er brug for særlig overvågning af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. Kommissionens tjenestegrene kan bede om støtte fra Regionsudvalget ved udarbejdelsen af sine konsekvensanalyser. Regionsudvalgets platforme og netværk kan være en god indgangsport til regionale og lokale myndigheder og vil derfor kunne give Kommissionen mulighed for at forbedre analysen af de regionale og lokale aspekter i konsekvensanalyser, hvis det skønnes nødvendigt. Regionsudvalget opsummerer sine aktiviteter på dette område i en årsrapport, der fremsendes til Kommissionen. |
|
24. |
Regionsudvalget stiller sin årsrapport om nærhedsprincippet til rådighed for Kommissionen som et bidrag til Kommissionens rapport om »Bedre lovgivning«. |
IV. EU's EKSTERNE DIMENSION
|
25. |
Regionsudvalget gennemfører, navnlig efter anmodning fra Kommissionen, aktiviteter vedrørende den eksterne dimension af EU's politikker på de områder, hvor de regionale og lokale myndigheder har institutionelle beføjelser. Samarbejdet med Kommissionen vil især være fokuseret på:
|
V. INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSPOLITIK
|
26. |
Kommissionen og Regionsudvalget arbejder nært sammen på området kommunikation og information og samarbejder om gennemførelsen af en egentlig decentraliseret kommunikationspolitik på regionalt og lokalt plan. De to institutioner anerkender den rolle, som de regionale og lokale myndigheder spiller med hensyn til at oplyse borgerne om EU's politikker. |
|
27. |
Kommissionen og Regionsudvalget samarbejder især om at organisere fora og arrangementer, som er relevante for de regionale og lokale myndigheder. De bidrager til den fælles mediedækning af disse arrangementer. |
|
28. |
Fælles kommunikationsaktiviteter fastlægges og opdateres regelmæssigt. De fokuserer særligt på:
|
Udfærdiget i Bruxelles, den 16. februar 2012.
På Europa-Kommissionen vegne
José Manuel BARROSO
Formand
På Regionsudvalget vegne
Mercedes BRESSO
Formand