7.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 335/40


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1155/2012

af 5. december 2012

om 183. ændring af Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Al-Qaida-organisationen

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 af 27. maj 2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Al-Qaida-organisationen (1), særlig artikel 7, stk. 1, litra a), og artikel 7a, stk. 5, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 indeholder en liste over de personer, grupper og enheder, der ifølge forordningen er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer.

(2)

Sanktionskomitéen under FN’s Sikkerhedsråd besluttede den 26. november 2012 at fjerne seks enheder fra listen over de personer, grupper og enheder, over for hvem indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer skal gælde.

(3)

Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 bør derfor ajourføres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 5. december 2012.

På Kommissionens vegne For formanden

Chef for Tjenesten for Udenrigspolitiske Instrumenter


(1)   EFT L 139 af 29.5.2002, s. 9.


BILAG

Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 ændres således:

Følgende punkter under overskriften »Juridiske personer, grupper og enheder« udgår:

a)

»Al-Hamati Sweets Bakeries. Addresse: Al-Mukallah, Hadhramawt Governorate, Yemen. Andre oplysninger: (a) ejes af Mohammad Hamdi Mohammad Sadiq al-Ahdal, (b) angiveligt ophørt med at eksistere. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 17.10.2001.«

b)

»Benevolence International Foundation (alias a) Al-Bir Al-Dawalia, b) BIF, c) BIF-USA, d) Mezhdunarodnyj Blagotvoritel'nyj Fond). Adresse: a) 8820, Mobile Avenue, 1A, Oak Lawn, Illinois, 60453, USA, b) Postboks 548, Worth, Illinois, 60482, USA, c) (tidligere lokation) 9838, S. Roberts Road, Suite 1W, Palos Hills, Illinois, 60465, USA, d) (tidligere lokation) 20-24, Branford Place, Suite 705, Newark, New Jersey, 07102, USA, e) Postboks 1937, Khartoum, Sudan, f) Bangladesh, g) Gazastriben, h) Yemen. Andre oplysninger: a) Arbejdsgiveridentifikationsnummer: 36-3823186 (USA), b) Navnet på stiftelsen i Nederlandene er: Stichting Benevolence International Nederland (BIN).«

c)

»Bosanska Idealna Futura (alias a) BIF-Bosnia, b) Bosnian Ideal Future. Andre oplysninger: a) Bosanska Idealna Futura var officielt registreret i Bosnien-Hercegovina som en forening og humanitær organisation med registreringsnr. 59; b) Den var den retlige efterfølger til Bosnien-Hercegovinas Benevolence International Foundation, der virkede under navnene BECF Charitable Educational Center, Benevolence Educational Center; c) Bosanska Idealna Futura eksisterede ikke længere i december 2008. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 21.11.2002.«

d)

»Heyatul Ulya. Adresse: Mogadishu, Somalia. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato.«

e)

»Red Sea Barakat Company Limited. Adresse: Mogadishu, Somalia. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 9.11.2001.«

f)

»Somali Internet Company. Adresse: Mogadishu, Somalia. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 9.11.2001.«