|
1.12.2012 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 331/17 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1129/2012
af 26. november 2012
om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (1), særlig artikel 9, stk. 1, litra a), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til forordning (EØF) nr. 2658/87, bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer. |
|
(2) |
Forordning (EØF) nr. 2658/87 har fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvist er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som tilføjer yderligere underopdelinger, og som er fastlagt på grundlag af specifikke EU-forskrifter med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer. |
|
(3) |
Ifølge de almindelige bestemmelser bør varerne i kolonne 1 i tabellen i bilaget tariferes under den KN-kode, der er anført i kolonne 2 ud fra den begrundelse, der er anført i kolonne 3. |
|
(4) |
Det er hensigtsmæssigt, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder i forbindelse med tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur, og som ikke er i overensstemmelse med EU-retten fastsat i denne forordning, fortsat kan påberåbes af modtageren i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 6, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (2). |
|
(5) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
De varer, der er anført i kolonne (1) i tabellen i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur i den i kolonne (2) i tabellen nævnte KN-kode.
Artikel 2
Bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder, og som ikke stemmer overens med denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 6, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks i et tidsrum på tre måneder.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 26. november 2012.
På Kommissionens vegne For formanden
Algirdas ŠEMETA
Medlem af Kommissionen
BILAG
|
Varebeskrivelse |
Tarifering (KN-kode) |
Begrundelse |
||||||||
|
(1) |
(2) |
(3) |
||||||||
|
Et sæt i detailsalgspakning bestående af følgende artikler:
Sættet præsenteres i en aluminiumskuffert med et indlæg, som er specielt tilpasset til opbevaring af artiklerne. Artiklerne skal anvendes sammen til at spille poker. Jetonerne og dvd'en er et supplement til spillekortene og har ingen selvstændig anvendelse. (*1) Se billede. |
9504 40 00 |
Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1, 3 b), 5 a) og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur og teksten til KN-kode 9504 og 9504 40 00 . Artiklerne er pakket sammen med henblik på den bestemte aktivitet at spille poker og opfylder derfor kriterierne for tarifering som varer i sæt til detailsalg. Spillekortene er karaktergivende for sættet; de andre artikler er et supplement. Den specielt tilpassede kuffert til opbevaring af artiklerne skal tariferes sammen med disse. Sættet skal derfor tariferes under KN-kode 9504 40 00 som spillekort. |
(*1) Billedet er kun vejledende.