|
1.12.2012 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 331/11 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1126/2012
af 26. november 2012
om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (1), særlig artikel 9, stk. 1, litra a), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til forordning (EØF) nr. 2658/87, bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer. |
|
(2) |
Forordning (EØF) nr. 2658/87 har fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvist er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som tilføjer yderligere underopdelinger, og som er fastlagt på grundlag af specifikke EU-forskrifter med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer. |
|
(3) |
Ifølge de almindelige bestemmelser bør varerne i kolonne 1 i tabellen i bilaget tariferes under den KN-kode, der er anført i kolonne 2 ud fra den begrundelse, der er anført i kolonne 3. |
|
(4) |
Det er hensigtsmæssigt, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder i forbindelse med tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur, og som ikke er i overensstemmelse med fællesskabsretten fastsat i denne forordning, fortsat kan påberåbes af modtageren i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 6, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (2) i et tidsrum på tre måneder. |
|
(5) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
De varer, der er anført i kolonne (1) i tabellen i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur i den i kolonne (2) i tabellen nævnte KN-kode.
Artikel 2
Bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder, og som ikke stemmer overens med denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 6, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks i et tidsrum på tre måneder.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 26. november 2012.
På Kommissionens vegne For formanden
Algirdas ŠEMETA
Medlem af Kommissionen
BILAG
|
Varebeskrivelse |
Tarifering (KN-kode) |
Begrundelse |
||||||||||||||||||||||||
|
(1) |
(2) |
(3) |
||||||||||||||||||||||||
|
Et bærbart batteridrevet multifunktionsapparat, der måler ca. 9 × 5 × 1 cm, der består af:
Apparatet har følgende funktioner:
Apparatet understøtter følgende formater: MP3, WMA, WAV, WMV og JPEG. Apparatet kan tilsluttes en automatisk databehandlingsmaskine med henblik på downloading og uploading af filer. |
8527 13 99 |
Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur, bestemmelse 3 til afsnit XVI og teksten til KN-kode 8527 , 8527 13 og 8527 13 99 . Apparatet opfylder flere funktioner under afsnit XVI, herunder radiofonimodtagelse med lydoptagelse og -gengivelse, videooptagelse eller -gengivelse samt visning af still- og videobilleder. I henhold til bestemmelse 3 i nævnte afsnit, bør varen tariferes efter apparatets hovedfunktion. På baggrund af de objektive kendetegn, såsom apparatets disponible hukommelse og den lille skærm med lille opløsning, er funktionerne til videoafspilning, -optagelse og -gengivelse sekundære funktioner. Apparatets hovedfunktion er derfor radiofonimodtagelse kombineret med lydoptagelse eller -gengivelse. Apparatet skal derfor tariferes under KN-kode 8527 13 99 som "andre apparater, kombineret med lydoptagere eller lydgengivere". |