14.11.2012 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 314/5 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 1063/2012
af 13. november 2012
om ændring af forordning (EU) nr. 142/2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om gennemførelse af Rådets direktiv 97/78/EF for så vidt angår visse prøver og genstande, der er fritaget for veterinærkontrol ved grænsen som omhandlet i samme direktiv
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1774/2002 (1), særlig artikel 21, stk. 6, litra d), og artikel 40, litra b), d) og f), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved forordning (EF) nr. 1069/2009 er der fastsat folke- og dyresundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter med henblik på at forhindre og minimere risici for folke- og dyresundheden forårsaget af sådanne produkter. Uld og hår fra dyr, der ikke udviste tegn på nogen sygdom, som via dette produkt kan overføres til mennesker eller dyr, bør anmeldes som kategori 3-materiale som omhandlet i artikel 10, litra h) og n), i nævnte forordning. |
(2) |
Kommissionens forordning (EU) nr. 142/2011 af 25. februar 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om gennemførelse af Rådets direktiv 97/78/EF for så vidt angår visse prøver og genstande, der er fritaget for veterinærkontrol ved grænsen som omhandlet i samme direktiv (2), indeholder bl.a. gennemførelsesbestemmelser om markedsføring af uld og hår |
(3) |
Tør(t) ubehandlet uld og hår indesluttet i lukket emballage udgør ikke en risiko for spredning af sygdomme, hvis den/det sendes direkte til et anlæg, der fremstiller afledte produkter til anvendelse uden for foderkæden, eller til et anlæg, der udfører mellemledsaktiviteter, under betingelser, der forhindrer spredning af patogener. Medlemsstaterne bør derfor have mulighed for at fritage driftsledere, der transporterer sådan(t) ubehandlet uld og hår direkte til ovennævnte anlæg, fra den i artikel 23, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1069/2009 omhandlede underretningspligt. Artikel 20, stk. 4, i forordning (EU) nr. 142/2011 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
(4) |
Slutpunktet for uld og hår er fastlagt i kapitel VII, del B, i bilag XIII til forordning (EU) nr. 142/2011. |
(5) |
Artikel 8.5.35 i terrestriske dyrs sundhedskodeks fra Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE) (3) indeholder en liste over metoder til inaktivering af mund- og klovesygevirus i uld og hår fra drøvtyggere til industriel anvendelse. |
(6) |
De nuværende typer behandling i forbindelse med markedsføring i EU og import fra tredjelande af uld og hår, der er fastlagt i artikel 25, stk. 2, i forordning (EU) nr. 142/2011, bør derfor suppleres med internationalt anerkendte metoder til inaktivering af mund- og klovesygevirus i uld og hår fra drøvtyggere til industriel anvendelse. |
(7) |
Medlemsstaterne kan dog acceptere enhver anden metode, som sikrer, at der ikke resterer uacceptable risici efter behandlingen af uld og hår, herunder industriel vask, selv om den ikke følger OIE-standarderne. |
(8) |
Ubehandlet uld og hår fra drøvtyggere bestemt til tekstilindustrien udgør ikke en uacceptabel risiko for dyresundheden, hvis den/det kommer fra drøvtyggere, der er holdt i lande eller regioner, som er opført i del 1 i bilag II til Kommissionens forordning (EU) nr. 206/2010 af 12. marts 2010 om fastlæggelse af lister over tredjelande, tredjelandsområder og dele heraf, som er godkendt med hensyn til indførsel af visse dyr og fersk kød til EU, og krav vedrørende udstedelse af veterinærcertifikater (4) og er godkendt med hensyn til import til Unionen af fersk kød af drøvtyggere, der ikke er omfattet af de i samme forordning omhandlede supplerende garantier A og F. |
(9) |
Uldens/hårets oprindelsestredjeland eller -region skal tillige være fri(t) for mund- og klovesyge og, hvis der tale om uld og hår fra får og geder, fri(t) for fåre- og gedekopper, jf. de grundlæggende, generelle kriterier i bilag II til Rådets direktiv 2004/68/EF af 26. april 2004 om dyresundhedsbestemmelser for import til og transit gennem Fællesskabet af visse levende hovdyr, om ændring af direktiv 90/426/EØF og 92/65/EØF og om ophævelse af direktiv 72/462/EØF (5). |
(10) |
For at sikre, at driftslederne råder over en tilstrækkeligt bred vifte af metoder og procedurer til mindskelse af de risici, der er forbundet med handel med og import af uld og hår, bør der fastsættes supplerende betingelser for markedsføring af uld og hår, der importeres fra tredjelande uden restriktioner i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 142/2011. Artikel 25, stk. 2, i forordning (EU) nr. 142/2011 bør ændres i overensstemmelse hermed. |
(11) |
Af klarhedshensyn bør reglerne for import af ubehandlet uld og hår i kapitel II, afsnit 1, tabel 2, række 8, i bilag XIV til forordning (EU) nr. 142/2011 ændres i overensstemmelse hermed. |
(12) |
Svin er modtagelige for overførsel af andre sygdomme end mund- og klovesyge, navnlig afrikansk svinepest, som nødvendiggør en særlig behandling af uld og hår fra svin. Markedsføring og import som følge heraf fra tredjelande af uld og hår fra svin bør derfor være underlagt de samme betingelser som dem, der er fastsat for svinebørster. Kapitel VII, del A, punkt 2, i bilag XIII til forordning (EU) nr. 142/2011 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
(13) |
De yderligere typer behandling af uld og hår fra andre dyr end svin, som sendes direkte til et anlæg, der fremstiller afledte produkter af uld og hår til tekstilindustrien, bør også være tilgængelige for driftsledere i medlemsstaterne. Kapitel VII, del B, i bilag XIII til forordning (EU) nr. 142/2011 bør derfor suppleres i overensstemmelse hermed. |
(14) |
Import til Unionen af ubehandlet uld og hår fra visse tredjelande eller regioner i tredjelande bør være tilladt, hvis ulden/håret opfylder de relevante krav og ledsages af en erklæring fra importøren udfærdiget i overensstemmelse med standarderklæringen i bilag IV til denne forordning. Denne erklæring bør skulle forevises på et af de godkendte EU-grænsekontrolsteder, der er opført i bilag I til Kommissionens beslutning 2009/821/EF af 28. september 2009 om fastlæggelse af en liste over godkendte grænsekontrolsteder, af visse regler for den kontrol, der gennemføres af Kommissionens veterinæreksperter, og af veterinærenhederne i Traces (6), hvor produkterne, som undtagelse fra artikel 4, stk. 4, i Rådets direktiv 97/78/EF af 18. december 1997 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for tredjelandsprodukter, der føres ind i Fællesskabet (7), bør skulle underkastes dokumentkontrol, jf. samme direktivs artikel 4, stk. 3. |
(15) |
Forordning (EU) nr. 142/2011 bør ændres i overensstemmelse hermed. |
(16) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EU) nr. 142/2011 foretages følgende ændringer:
1) |
Artikel 20, stk. 4, affattes således: "4. Den kompetente myndighed kan fritage følgende driftsledere fra den i artikel 23, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1069/2009 omhandlede underretningspligt:
|
2) |
Artikel 25, stk. 2, affattes således: "2. Import til og transit gennem Unionen af følgende er ikke omfattet af dyresundhedsmæssige betingelser:
|
3) |
Bilag I, nr. 31) og 32), affattes som angivet i bilag I til nærværende forordning. |
4) |
Bilag XIII, kapitel VII, del A, punkt 2, og del B, ændres som angivet i bilag II til nærværende forordning. |
5) |
Bilag XIV, kapitel II, afsnit 1, tabel 2, række 8, affattes som angivet i bilag III til nærværende forordning. |
6) |
Teksten i bilag IV til nærværende forordning indsættes i bilag XV. |
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 13. november 2012.
På Kommissionens vegne
José Manuel BARROSO
Formand
(1) EUT L 300 af 14.11.2009, s. 1.
(2) EUT L 54 af 26.2.2011, s. 1.
(3) http://www.oie.int/index.php?id=169&L=0&htmfile=chapitre_1.8.5.htm
(4) EUT L 73 af 20.3.2010, s. 1.
(5) EUT L 226 af 25.6.2004, s. 128.
(6) EUT L 296 af 12.11.2009, s. 1.
(7) EFT L 24 af 30.1.1998, s. 9.
BILAG I
I bilag I til forordning (EU) nr. 142/2011 affattes nr. 31) og 32) således:
"31. "ubehandlet uld": uld, som ikke er:
a)vasket industrieltb)produceret ved garvningc)behandlet ved en anden metode, som sikrer, at der ikke resterer uacceptable risicid)tilvejebragt fra andre dyr end svin og er blevet underkastet industriel vask, hvor ulden i flere omgange er blevet vasket i vand, sæbe og natriumhydroxid eller kaliumhydroxid, ellere)tilvejebragt fra andre dyr end svin, sendes direkte til et anlæg, der fremstiller afledte produkter af uld til tekstilindustrien, og som minimum er blevet underkastet én af følgende behandlinger:
i) |
kemisk afhåring ved hjælp af calciumhydroxid eller natriumsulfid |
ii) |
gasning i formaldehyd i et hermetisk lukket kammer i mindst 24 timer |
iii) |
industriel rensning, hvor ulden er blevet nedsænket i et vandopløseligt rensemiddel, hvis temperatur er holdt på 60-70 °C |
iv) |
oplagring, som kan omfatte transporttiden, ved 37 °C i 8 dage, 18 °C i 28 dage eller 4 °C i 120 dage |
32. "ubehandlet hår": hår, som ikke er:
a)vasket industrieltb)produceret ved garvningc)behandlet ved en anden metode, som sikrer, at der ikke resterer uacceptable risicid)tilvejebragt fra andre dyr end svin og er blevet underkastet industriel vask, hvor håret i flere omgange er blevet vasket i vand, sæbe og natriumhydroxid eller kaliumhydroxid, ellere)tilvejebragt fra andre dyr end svin, sendes direkte til et anlæg, der fremstiller afledte produkter af hår til tekstilindustrien, og som minimum er blevet underkastet én af følgende behandlinger:
i) |
kemisk afhåring ved hjælp af calciumhydroxid eller natriumsulfid |
ii) |
gasning i formaldehyd i et hermetisk lukket kammer i mindst 24 timer |
iii) |
industriel rensning, hvor håret er blevet nedsænket i et vandopløseligt rensemiddel, hvis temperatur er holdt på 60-70 °C |
iv) |
oplagring, som kan omfatte transporttiden, ved 37 °C i 8 dage, 18 °C i 28 dage eller 4 °C i 120 dage". |
BILAG II
I kapitel VII i bilag XIII til forordning (EU) nr. 142/2011 foretages følgende ændringer:
1) |
I del A, punkt 2, affattes hovedet således:
|
2) |
I del B indsættes som sidste afsnit: "Uld og hår fra andre dyr end svin kan bringes i omsætning uden restriktioner i henhold til denne forordning, forudsat at:
|
BILAG III
Kapitel II, afsnit 1, tabel 2, række 8, i bilag XIV til forordning (EU) nr. 142/2011 affattes således:
»8 |
Ubehandlet uld og hår fra andre dyr end svin |
Kategori 3-materiale som omhandlet i artikel 10, litra h) og n). |
|
|
|
||||||||||
|
|
|
BILAG IV
I bilag XV til forordning (EU) nr. 142/2011 indsættes følgende som kapitel 21:
»KAPITEL 21
Standarderklæring
Erklæring fra importøren af ubehandlet uld/hår som omhandlet i artikel 25, stk. 2, litra e), til import til Den Europæiske Union