27.9.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 259/3


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 879/2012

af 26. september 2012

om tildelingskoefficienten for udstedelse af de importlicenser, der er ansøgt om fra 8. til 14. september 2012 for sukkerprodukter under visse toldkontingenter, og suspension af indsendelse af ansøgninger om sådanne licenser

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1301/2006 af 31. august 2006 om fælles regler for administration af toldkontingenter for import af landbrugsprodukter på grundlag af en importlicensordning (2), særlig artikel 7, stk. 2,

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 891/2009 af 25. september 2009 om åbning og forvaltning af visse fællesskabstoldkontingenter for sukker (3), særlig artikel 5, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

De mængder, der er ansøgt om i de licensansøgninger, som er indsendt til myndighederne fra 8. til 14. september 2012 i henhold til forordning (EF) nr. 891/2009, overstiger den disponible mængde under løbenummer 09.4317, 09.4318, 09.4319, 09.4320 og 09.4321.

(2)

Under disse omstændigheder bør der i henhold til forordning (EF) nr. 1301/2006 fastsættes en tildelingskoefficient for den licens, der skal udstedes for løbenummer 09.4317, 09.4318, 09.4319, 09.4320 og 09.4321. Indsendelse af yderligere ansøgninger for det pågældende løbenummer bør i henhold til forordning (EF) nr. 891/2009 suspenderes indtil produktionsårets udgang —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1.   De mængder, der er ansøgt om importlicenser for efter forordning (EF) nr. 891/2009 fra 8. til 14. september 2012, multipliceres med den tildelingskoefficient, som er fastsat i bilaget til denne forordning.

2.   Indsendelse af yderligere licensansøgninger, der svarer til de i bilaget anførte løbenumre, suspenderes indtil udgangen af produktionsåret 2012/13.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 26. september 2012.

På Kommissionens vegne For formanden

José Manuel SILVA RODRÍGUEZ

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 238 af 1.9.2006, s. 13.

(3)  EUT L 254 af 26.9.2009, s. 82.


BILAG

»CXL-indrømmelsessukker«

Produktionsåret 2012/13

Ansøgninger indsendt fra 8.9.2012 til 14.9.2012

Løbenummer

Land

Tildelingskoefficient

(%)

Yderligere ansøgninger

09.4317

Australien

14,285714

Suspenderet

09.4318

Brasilien

12,292758

Suspenderet

09.4319

Cuba

33,333333

Suspenderet

09.4320

Alle tredjelande

4,000003

Suspenderet

09.4321

Indien

9,090909

Suspenderet


»Balkan-sukker«

Produktionsåret 2012/13

Ansøgninger indsendt fra 8.9.2012 til 14.9.2012

Løbenummer

Type

Tildelingskoefficient

(%)

Yderligere ansøgninger

09.4324

Albanien

 

09.4325

Bosnien-Hercegovina

 (1)

 

09.4326

Serbien

 (1)

 

09.4327

Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien

 

09.4328

Kroatien

 (1)

 

Ikke relevant: Kommissionen har ikke modtaget licensansøgninger.


»Undtagelsesvis import af sukker og import af industrisukker«

Produktionsåret 2012/13

Ansøgninger indsendt fra 8.9.2012 til 14.9.2012

Løbenummer

Type

Tildelingskoefficient

(%)

Yderligere ansøgninger

09.4380

Undtagelsesvis import

 

09.4390

Import af industrisukker

 (2)

 

Ikke relevant: Kommissionen har ikke modtaget licensansøgninger.


(1)  Ikke relevant: De ansøgte mængder overstiger ikke de disponible mængder, og ansøgningerne imødekommes fuldt ud.

(2)  Ikke relevant: De ansøgte mængder overstiger ikke de disponible mængder, og ansøgningerne imødekommes fuldt ud.