13.9.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 247/12


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 813/2012

af 12. september 2012

om ændring af forordning (EF) nr. 718/2007 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 1085/2006 om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (Ipa)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1085/2006 af 17. juli 2006 om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (1) (Ipa) (»Ipa-forordningen«), særlig artikel 3, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionens forordning (EF) nr. 718/2007 af 12. juli 2007 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 1085/2006 om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (Ipa) (2) fastsætter gennemførelsesbestemmelser til Ipa-forordningen.

(2)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1292/2011 (3) blev forordning (EF) nr. 718/2007 ændret, bl.a. for at øge den forfinansiering, som betales af Kommissionen til de lande, der nyder godt af komponenterne vedrørende udvikling af menneskelige ressourcer og udvikling af landdistrikter.

(3)

Selv om hensigten med forordning (EU) nr. 1292/2011 var at tilpasse de særlige bestemmelser om komponenten vedrørende regional udvikling, udvikling af menneskelige ressourcer og udvikling af landdistrikter, opstod der en fejl i teksten, da artikel 160, stk. 3, i forordning (EF) nr. 718/2007 blev ændret. Denne fejl bør rettes.

(4)

Udover at rette fejlen bør der ske en yderligere tilpasning af de særlige forfinansieringsbestemmelser vedrørende regionaludvikling, menneskelige ressourcer og udvikling af landdistrikter, idet henvisningen til artikel 42, stk. 1, i artikel 160, stk. 3, i forordning (EF) nr. 718/2007 bør fjernes, da den er overflødig.

(5)

Bestemmelserne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Ipa-udvalget —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Artikel 160, stk. 3, i forordning (EF) nr. 718/2007 affattes således:

»3.   Udover bestemmelserne i artikel 42 gælder det, at forfinansieringen kan udgøre 30 % af Den Europæiske Unions bidrag i det pågældende programs første tre år. Om nødvendigt kan forfinansieringen under hensyntagen til de disponible budgetbevillinger udbetales i to trancher.«

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. september 2012.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EUT L 210 af 31.7.2006, s. 82.

(2)  EUT L 170 af 29.6.2007, s. 1.

(3)  EUT L 329 af 13.12.2011, s. 1.