3.8.2012 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 208/2 |
RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 709/2012
af 2. august 2012
om gennemførelse af forordning (EU) nr. 267/2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til forordning (EU) nr. 267/2012 (1), særlig artikel 46, stk. 1 og 2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Den 23. marts 2012 vedtog Rådet forordning (EU) nr. 267/2012. |
(2) |
Rådet finder, at visse personer bør fjernes fra listen over fysiske og juridiske personer, enheder og organer, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, jf. bilag IX til forordning (EU) nr. 267/2012, og at oplysningerne om visse enheder bør ændres. |
(3) |
Efter den beslutning, der er truffet af FN's Sikkerhedsråds udvalg, som er nedsat ved resolution 1737 (2006), bør to personer og en enhed fjernes fra listen i bilag IX til forordning (EU) nr. 267/2012 og i stedet opføres på listen over fysiske og juridiske personer, enheder og organer, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, i bilag VIII til den pågældende forordning. |
(4) |
Listerne i bilag VIII og IX til forordning (EU) nr. 267/2012 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
(5) |
For at sikre, at foranstaltningerne i denne forordning er effektive, bør den træde i kraft på dagen for offentliggørelsen — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
De personer, der er opført på listen i bilag I til nærværende forordning, slettes på listen i bilag IX til forordning (EU) nr. 267/2012.
Artikel 2
I bilag IX til forordning (EU) nr. 267/2012 erstattes oplysningerne om de enheder, der er omhandlet i bilag II til nærværende forordning, med de oplysninger, der er nævnt i bilag II til nærværende forordning.
Artikel 3
De personer og den enhed, der er opført på listen i bilag III til nærværende forordning, slettes på listen i bilag IX til forordning (EU) nr. 267/2012 og opføres i stedet på listen i bilag VIII til forordning (EU) nr. 267/2012 som ændret ved de oplysninger, der er nævnt i bilag III til nærværende forordning.
Artikel 4
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 2. august 2012.
På Rådets vegne
A. D. MAVROYIANNIS
Formand
(1) EUT L 88 af 24.3.2012, s. 1.
BILAG I
Personer, der er omhandlet i artikel 1
1. |
Dr. Ahmad AZIZI |
2. |
Dr. Ali DIVANDARI |
3. |
Dr. Abdolnaser HEMMATI |
4. |
Mohammad Reza MESKARIAN |
5. |
Sayeed ZAVVAR |
BILAG II
Enheder, der er omhandlet i artikel 2
|
Navn |
Identificerende oplysninger |
Begrundelse |
Opført på listen den |
|||||
1. |
Mobin Sanjesh |
Entry 3, No 11, 12th Street, Miremad Alley, Abbas Abad, Teheran |
Deltager i indkøb af udstyr og materialer, der anvendes direkte i det iranske nukleare program. |
1.12.2011 |
|||||
2. |
Bank Melli Iran ZAO (alias Mir Business Bank) |
Number 9/1, Ulitsa Mashkova, Moskva, 130064, Rusland Alternativ adr: Mashkova st. 9/1 Moskva 105062 Rusland |
Ejes af Bank Melli. |
23.6.2008 |
|||||
3. |
Melli Bank plc. |
London Wall, 11th floor, London EC2Y 5EA, Det Forenede Kongerige |
Ejes af Bank Melli. |
23.6.2008 |
|||||
4. |
Neka Novin (alias Niksa Nirou) |
Unit 7, No 12, 13th Street, Mir-Emad St, Motahary Avenue, Teheran, 15875-6653 |
Involveret i indkøb af specialudstyr og materialer, der anvendes direkte i Irans nukleare program. |
23.5.2011 |
|||||
5. |
Bank Tejarat |
|
Bank Tejarat er en delvis statsejet bank. Den har direkte lettet Irans nukleare bestræbelser. Bank Tejarat lettede for eksempel i 2011 overførslen af et tocifret millionbeløb i dollar for at bistå Irans Atomenergiorganisation (AEOI) (udpeget af FN) i dennes fortsatte bestræbelser på at erhverve sig yellowcakeuran. AEOI er den vigtigste iranske organisation for forskning og udvikling inden for nuklear teknologi og forvalter programmerne for fremstilling af fissilt materiale. Bank Tejarat har desuden bistået udpegede iranske banker med at omgå internationale sanktioner, for eksempel ved at deltage i forretninger, der inddrager FN-udpegede dækfirmaer i Shahid Hemmat Industrial Group. |
23.1.2012 |
|||||
6. |
Shahid Beheshti University |
Daneshju Blvd., Yaman St., Chamran Blvd., P.O. Box 19839-63113, Teheran, Iran |
Ejes eller kontrolleres af Ministry of Defence and Armed Forces Logistics (MODAFL). Udfører videnskabelig forskning inden for udvikling af nukleare våben. |
23.5.2011 |
BILAG III
Personer og enhed, der er omhandlet i artikel 3
Personer
1. |
Azim Aghajani (staves også Adhajani). Stilling: medlem af IRGC-Qods Force, der opererer under ledelse af Qods Force-kommandør generalmajor Qasem Soleimani, udpeget af FN's Sikkerhedsråd i resolution 1747 (2007). Andre oplysninger: lettede et brud på punkt 5 i resolution 1747 (2007), der forbyder eksport af våben og tilknyttet materiel fra Iran. Supplerende oplysninger: nationalitet: Iran. Pasnummer: 6620505, 9003213 Dato for FN's optagelse på listen: 18. april 2012. |
2. |
Ali Akbar Tabatabaei (alias Sayed Akbar Tahmaesebi). Stilling: medlem af IRGC-Qods Force, der opererer under ledelse af Qods Force-kommandør generalmajor Qasem Soleimani, udpeget af FN's Sikkerhedsråd i resolution 1747 (2007). Andre oplysninger: lettede et brud på punkt 5 i resolution 1747 (2007), der forbyder eksport af våben og tilknyttet materiel fra Iran. Supplerende oplysninger: nationalitet: Iran. Fødselsdato: 1967 Dato for FN's optagelse på listen: 18. april 2012. |
Enhed
1. |
Behineh Trading Co. Andre oplysninger: iransk selskab, der spillede en central rolle i Irans ulovlige overførsel af våben til Vestafrika og handlede på vegne af IRGC-Qods Force, der opererer under ledelse af Qods Force-kommandør generalmajor Qasem Soleimani, udpeget af FN's Sikkerhedsråd i resolution 1747 (2007), som afsender af våbenforsendelsen. Supplerende oplysninger: adresse: Tavakoli Building, over for 15th Alley, Emam-Jomeh Street, Teheran, Iran. Tlf.: +98 919 538 2305. Websted: htt://www.behinehco.ir Dato for FN's optagelse på listen: 18. april 2012. |