28.6.2012 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 168/24 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 563/2012
af 27. juni 2012
om ændring af bilag VII til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 for så vidt angår listen over EU-referencelaboratorier
(EØS-relevant tekst)
EUROPA–KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (1), særlig artikel 32, stk. 5, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I forordning (EF) nr. 882/2004 fastsættes de generelle opgaver for og krav til EU-referencelaboratorier for foderstoffer og fødevarer samt dyresundhed og levende dyr. EU-referencelaboratorierne for foderstoffer og fødevarer er opført på en liste i del I i bilag VII til nævnte forordning. |
(2) |
Der er i Rådets direktiv 96/23/EF af 29. april 1996 om de kontrolforanstaltninger, der skal iværksættes for visse stoffer og restkoncentrationer heraf i levende dyr og produkter heraf og om ophævelse af direktiv 85/358/EØF og 86/469/EØF og beslutning 89/187/EØF og 91/664/EØF (2) fastsat bestemmelser om foranstaltninger til kontrol af de stoffer og grupper af restkoncentrationer, der er opført på listen i direktivets bilag I. |
(3) |
Efter at laboratorierne i Nederlandene omlagde deres aktiviteter, blev alle funktioner, herunder al infrastruktur og personale, i Rijksinstituut voor Volksgezondheid en Milieu (RIVM), som for øjeblikket er angivet som EU-referencelaboratorium for restkoncentrationer af veterinærlægemidler og forurenende stoffer i animalske fødevarer, overført til RIKILT – Institute of Food Safety, for så vidt angår restkoncentrationer som anført i bilag I, gruppe A 1), 2), 3), 4), gruppe B 2) d), og gruppe B 3) d), til direktiv 96/23/EF. De opgaver, der var blevet varetaget af RIVM, blev tildelt RIKILT i henhold til en rammekontrakt, der udløb den 31. december 2011. |
(4) |
Eftersom kontrakten med RIVM var ved at udløbe, blev der iværksat en indkaldelse af interessetilkendegivelser med henblik på udvælgelse af et EU-referencelaboratorium, der skulle afløse RIVM. RIKILT – Institute of Food Safety blev udvalgt, da det opfyldte alle de fastsatte kriterier, og bør derfor udpeges. |
(5) |
På grund af omfanget af stoffer i gruppe A, 1) til 4), i bilag I til direktiv 96/23/EF, og eftersom RIKILT – Institute of Food Safety er blevet udvalgt, fordi det opfylder alle de fastsatte kriterier, bør det udpeges som det kompetente EU-referencelaboratorium for kontrol af restkoncentrationer i veterinærlægemidler og forurenende stoffer i animalske fødevarer, for så vidt angår restkoncentrationer som anført i bilag I, gruppe A 1), 2), 3), 4), gruppe B 2) d), og gruppe B 3) d), til direktiv 96/23/EF, pr. 1. januar 2012. Denne forordning bør anvendes med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2012. |
(6) |
Del I i bilag VII til forordning (EF) nr. 882/2004 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
(7) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Del I, punkt 12, litra a), i bilag VII til forordning (EF) nr. 882/2004 affattes således:
»a) |
For restkoncentrationer som anført i bilag I, gruppe A 1), 2), 3), 4), gruppe B 2) d), og gruppe B 3) d), til direktiv 96/23/EF RIKILT – Institute for Food Safety, en afdeling af Wageningen UR Wageningen Nederlandene«. |
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2012.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 27. juni 2012.
På Kommissionens vegne
José Manuel BARROSO
Formand
(1) EUT L 165 af 30.4.2004, s. 1.
(2) EFT L 125 af 23.5.1996, s. 10.