11.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 124/17

(1)

Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) offentliggjorde den 12. august 2011 en meddelelse (»indledningsmeddelelsen«) i Den Europæiske Unions Tidende  (2) om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen til Unionen af aluminiumsradiatorer med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«).

(2)

Proceduren blev indledt som følge af en klage, der blev indgivet af International Association of Aluminium Radiator Manufacturers Limited Liability Consortium (AIRAL S.c.r.l - »klageren«) på vegne af producenter, der tegner sig for en væsentlig del, i dette tilfælde over 25 %, af den samlede EU-produktion af aluminiumsradiatorer. Klagen indeholdt umiddelbare beviser for, at der fandt dumping sted af den pågældende vare med deraf følgende væsentlig skade, hvilket blev anset for tilstrækkeligt til at begrunde indledningen af en undersøgelse.

(3)

Kommissionen underrettede officielt klageren, andre kendte EU-producenter, de eksporterende producenter i Kina, producenter i referencelandet, importører, forhandlere og andre parter, som den vidste var berørt af sagen, samt repræsentanterne for Kina om indledningen af proceduren. De interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om en mundtlig høring inden for fristen i indledningsmeddelelsen.

(4)

Klageren, andre EU-producenter, de eksporterende producenter i Kina, importører og forhandlere fremsatte deres synspunkter. Alle interesserede parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(5)

På grund af det tilsyneladende store antal EU-producenter og -importører samt eksporterende producenter fremgik det af indledningsmeddelelsen, at det påtænktes at anvende stikprøver i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17. For at sætte Kommissionen i stand til at fastslå, om det var nødvendigt at anvende stikprøver, og i givet fald at udtage en stikprøve, blev alle importører og eksporterende producenter anmodet om at give sig til kende over for Kommissionen og som angivet i indledningsmeddelelsen fremlægge basisoplysninger om deres aktiviteter vedrørende den pågældende vare (jf. definitionen i afsnit 3 nedenfor) i perioden fra juli 2010 til juni 2011.

(6)

For at give de eksporterende producenter, der måtte ønske det, mulighed for at anmode om markedsøkonomisk behandling eller individuel behandling, sendte Kommissionen ansøgningsskemaer herom til de eksporterende kinesiske producenter, som den vidste var berørt af sagen, og til myndighederne i Kina. Kun en gruppe af virksomheder, Sira (Tianjin) Aluminium Products Co. Ltd. og Sira Group (Tianjin) Heating Radiators Co. Ltd. (»Sira-gruppen«), gav sig til kende og anmodede om markedsøkonomisk behandling. Der blev modtaget anmodninger om individuel behandling fra Zhejiang Flyhigh Metal Products Co., Ltd. og Metal Group Co., Ltd.

(7)

Hvad angår EU-producenterne og som uddybet i betragtning 24, indsendte otte EU-producenter de nødvendige oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. På grundlag af de oplysninger, som de samarbejdsvillige EU-producenter har forelagt, udtog Kommissionen en stikprøve bestående af fire EU-producenter på grundlag af den største produktions- og salgsmængde, deres størrelse og geografiske placering i Unionen.

(8)

Som anført i betragtning 27 indsendte kun tre ikke forretningsmæssigt forbundne importører de nødvendige oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. To af disse importører importerede/indkøbte dog ikke den pågældende vare. På grund af det begrænsede antal importører blev det derfor konkluderet, at stikprøveudtagning ikke længere var nødvendig.

(9)

Som anført i betragtning 28 indsendte 18 eksporterende producenter i Kina de nødvendige oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. På grundlag af oplysningerne fra disse parter udtog Kommissionen en stikprøve bestående af de to eksporterende producenter med den største eksportmængde til Unionen.

(10)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til alle parter, som den vidste var berørt af sagen, og til alle virksomheder, der gav sig til kende inden for fristen i indledningsmeddelelsen, nemlig de eksporterende producenter i Kina, de fire EU-producenter, der indgik i stikprøven, de samarbejdsvillige importører i Unionen og til den europæiske forbrugerorganisation BEUC og anmodede dem om at sende brugerspørgeskemaet til organisationens medlemsvirksomheder.

(11)

Der blev modtaget besvarelser fra to eksporterende producenter i Kina, der indgik i stikprøven, fra de fire EU-producenter, der indgik i stikprøven, og fra en ikke forretningsmæssigt forbundet importør. Ingen af brugerne besvarede spørgeskemaet.

(12)

Desuden fremsatte en gruppe af eksporterende producenter, som ikke indgik i stikprøven, en anmodning om individuel undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 17, stk. 3. Det ville i den midlertidige fase have været urimeligt byrdefuldt at foretage en gennemgang af disse anmodninger. Der vil i den endelige fase blive truffet en afgørelse om, hvorvidt denne gruppe af virksomheder skal indrømmes individuel behandling.

(13)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på en midlertidig fastsættelse af dumping, deraf følgende skade og Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende virksomheder:

(14)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra 1. juli 2010 til 30. juni 2011 (»undersøgelsesperioden« eller »UP«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af spørgsmålet om skade omfattede perioden fra januar 2008 til udgangen af UP (»den betragtede periode«).

(15)

Den pågældende vare er aluminiumsradiatorer og elementer eller sektioner, som disse radiatorer består af, uanset om sådanne elementer eller sektioner er samlet i blokke, undtagen elektriske radiatorer og elementer og sektioner heraf (»den undersøgte vare«). Den pågældende vare tariferes for øjeblikket under KN-kode ex 7615 10 10, ex 7615 10 90, ex 7616 99 10 og ex 7616 99 90.

(16)

Varedefinitionen blev anfægtet af Sira-gruppen på grundlag af påståede forskelle mellem de to produktionsprocesser, som anvendes til fremstilling af radiatorer. Sira-gruppen består af to kinesiske eksporterende producenter, hvoraf den ene anvendte sprøjtestøbningsteknikken, hvorimod den anden virksomhed anvendte ekstruderingsmetoden. Sira-gruppen påstod, at ekstruderingsmetoden bør udelukkes fra definitionen af den pågældende vare på grund af påståede forskelle i de fysiske og tekniske egenskaber, råmaterialer, produktionsomkostninger og salgspriser, og idet der ikke anvendes den samme ekstruderingsteknik i Unionen og Kina.

(17)

En anden kinesisk part, det kinesiske handelskammer for import og eksport af maskiner og elektroniske produkter (CCCME), anmodede om en uddybning af dette spørgsmål som følge af forskelle i omkostninger og priser på radiatorer produceret ved hjælp af de to produktionsmetoder.

(18)

Selvom der er mindre forskelle, er det i den forbindelse klart, at radiatorer produceret ved hjælp af de to metoder har samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og samme anvendelsesformål. Radiatorer produceret ved hjælp af de to metoder kan i høj grad erstatte hinanden. De grundlæggende egenskaber er først og fremmest lethed, ringe termisk træghed og høj varmeføring. Forskelle i omkostninger og priser og det forhold, at ekstruderingsteknikken kan omfatte brug af en lidt anderledes type aluminiumlegering, ændrer ikke disse grundlæggende egenskaber. Hvad angår prissammenligninger, er der taget højde for eventuelle forskelle i strukturen af det system, der anvendes til sammenligning af varetyper i denne undersøgelse (»varekontrolnummer-systemet«), hvilket betyder, at der kun foretages sammenligninger mellem varer med samme varekontrolnumre.

(19)

Desuden bør aluminiumsradiatorer betragtes som en enkelt vare uanset deres produktionsproces, idet de sælges gennem de samme salgskanaler, og idet slutbrugernes og forbrugerne opfatter radiatorerne som varer produceret af aluminium (med de velkendte egenskaber, som er beskrevet ovenfor), og ikke betragter dem forskelligt på grundlag af produktionsmetoden. På denne baggrund afvises påstanden.

(20)

CCCME anfægtede også det forhold, at stålpladeradiatorer og støbejernsradiatorer ikke er omfattet af varedækningen. Selvom disse varer har de samme anvendelsesformål, har de dog forskellige grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber, idet det grundlæggende råmateriale (aluminiumlegering) erstattes af jern eller stål, som har anderledes fysiske og tekniske egenskaber, hvad angår vægt, termisk træghed og varmeføring. Påstanden afvises derfor.

(21)

CCCME fremsatte desuden bemærkninger til referencerne i klagen vedrørende salg »som led i udbudsprocedurer«. Disse bemærkninger viste, at CCCME antog, at der var tale om offentlige kontrakter. De udbudsprocedurer, der var omtalt i klagen, vedrørte dog normal praksis i erhvervslivet, hvor en køber af radiatorer i Unionen anmoder potentielle leverandører om at opgive deres priser, inden køberen afgiver sin ordre. De importerede varer fra Kina, der blev anvendt til beregningerne, indgik ikke i offentlige udbudsprocedurer.

(22)

CCCME fremsætter desuden bemærkninger til referencer i klagen vedrørende »designradiatorer«, idet det blev antaget, af disse radiatorer er udelukket fra varedækningen. Også disse bemærkninger var baseret på en misforståelse, idet varedækningen ikke udelukker sådanne radiatorer. Disse påstande blev derfor afvist.

(23)

Det fremgik af undersøgelsen, at aluminiumsradiatorer, der fremstilles og eksporteres fra Kina, og aluminiumsradiatorer, der fremstilles og sælges i Unionen af EU-producenterne, har de samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål og derfor anses for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(24)

På baggrund af det store antal EU-producenter blev der i indledningsmeddelelsen givet mulighed for stikprøveudtagning for at fastsætte skaden, jf. grundforordningens artikel 17.

(25)

Kommissionen meddelte i indledningsmeddelelsen, at den havde udtaget en midlertidig stikprøve af EU-producenter. Denne stikprøve bestod af fire virksomheder ud af 8 EU-producenter, om hvem man vidste, at de producerede samme vare inden undersøgelsens indledning, udvalgt ud fra deres salgsmængde, størrelse og geografiske placering i Unionen. De tegnede sig for 66 % af den samlede anslåede produktion i Unionen i UP. Interesserede parter blev opfordret til at gennemse sagsakterne og fremsætte bemærkninger til det hensigtsmæssige i dette valg senest 15 dage efter datoen for offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen. En interesseret part anmodede om, at der i stikprøven også blev taget hensyn til produktionsmængde. Det blev bestemt at ændre stikprøven i overensstemmelse hermed. Ingen af de interesserede parter gjorde indsigelse mod den endelige stikprøve, der bestod af fire virksomheder.

(26)

I betragtning af det potentielt store antal importører i forbindelse med proceduren påtænktes det i indledningsmeddelelsen at anvende stikprøver for importører i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17.

(27)

Kun tre ikke forretningsmæssigt forbundne importører indsendte de ønskede oplysninger og indvilligede i at samarbejde. Da to af disse importører ikke angav import eller køb af den pågældende vare, var det ikke længere nødvendigt at udtage en stikprøve.

(28)

I alt 18 eksporterende producenter i Kina indsendte de nødvendige oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. Disse virksomheder eksporterede ca. 5 millioner elementer (3), dvs. næsten 50 % af den kinesiske eksport til EU-markedet i UP. Ud fra de oplysninger, som disse parter indsendte, udtog Kommissionen en stikprøve bestående af to eksporterende producenter med den største repræsentative produktionsmængde, salg og eksport, som med rimelighed kunne undersøges inden for fristen. De to eksporterende producenter, Zhejiang Flyhigh Metal Products Co., Ltd. og Metal Group Co., Ltd., tegnede sig for ca. 62 % af salgsmængden fra de 18 eksporterende producenter, som indsendte oplysninger i forbindelse med stikprøveudtagningen.

(29)

En gruppe af eksporterende producenter (Sira-gruppen) anfægtede deres udelukkelse fra stikprøven, idet gruppen fremstiller en bestemt type radiatorer (ved hjælp af ekstruderingsmetoden), og idet gruppens deltagelse i stikprøven derfor ville gøre stikprøven mere repræsentativ. Tilføjelsen af endnu en gruppe var dog ikke nødvendig, idet den oprindeligt udtagne stikprøve alligevel repræsenterede over 60 % af den eksportmængde, der var blev angivet af de samarbejdsvillige virksomheder. Stikprøven behøvede desuden ikke at omfatte samtlige typer af den pågældende vare. Anmodningen om medtagelse af Sira-gruppen blev derfor afvist, og den oprindelige stikprøve blev bekræftet.

(30)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), skal den normale værdi i antidumpingundersøgelser vedrørende import fra Kina fastsættes i overensstemmelse med samme artikels stk. 1-6 for de eksporterende producenter, som viste sig at opfylde kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c).

(31)

De to eksporterende producenter i stikprøven anmodede dog kun om individuel behandling. Kriterierne for markedsøkonomisk behandling blev derfor ikke undersøgt.

(32)

Ifølge grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), kan der fastsættes en landsdækkende told for lande, der er omfattet af den pågældende artikel, undtagen når virksomhederne har bevist, at de opfylder alle kriterier i grundforordningens artikel 9, stk. 5. Til orientering er disse kriterier kort beskrevet nedenfor:

(33)

Begge eksporterende producenter i stikprøven anmodede om individuel behandling. Begge anmodninger blev undersøgt. Undersøgelsen viste, at virksomhederne i stikprøven opfyldte samtlige betingelser i grundforordningens artikel 9, stk. 5.

(34)

Begge eksporterende producenter i stikprøven blev derfor indrømmet individuel behandling.

(35)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), skal den normale værdi for eksporterende producenter, der ikke indrømmes markedsøkonomisk behandling, fastsættes på grundlag af hjemmemarkedspriserne eller en beregnet normal værdi i et referenceland.

(36)

I indledningsmeddelelsen oplyste Kommissionen, at den påtænkte at benytte Rusland som passende referenceland med henblik på at fastsætte den normale værdi for Kina, og opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger hertil.

(37)

Der blev ikke modtaget bemærkninger til forslaget om at anvende Rusland som referenceland. Ingen af de interesserede parter foreslog alternative producenter af den samme vare i referencelandet udover dem, der fremgik af klagen, i forbindelse med undersøgelsen.

(38)

Der blev ikke udvist samarbejdsvilje i Rusland, selv om de kendte russiske producenter blev kontaktet gentagne gange i løbet af undersøgelsen og fik tilsendt spørgeskemaer for producenter i referencelandet.

(39)

Kommissionen søgte gennem sin egen efterforskning at fastslå, om der fandtes andre producenter i tredjelande.

(40)

Der blev derfor sendt henvendelser og spørgeskemaer til alle kendte producenter i andre tredjelande (dvs. Tyrkiet, Iran, Kroatien, Indien, Sydafrika og Schweiz). Til trods for en opfølgning på disse henvendelser blev der dog ikke udvist samarbejdsvilje.

(41)

Som det fremgår af betragtning 38-40 blev der i undersøgelsen ikke fundet andre tredjelande, der kunne anvendes som referenceland i denne undersøgelse. I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), blev det derfor midlertidigt konkluderet, at det ikke var muligt at fastsætte en normal værdi for producenterne i stikprøven på grundlag af hjemmemarkedspriser eller en beregnet normal værdi i et tredjeland med markedsøkonomi, eller prisen fra et sådant tredjeland til andre lande, herunder Unionen, og det var derfor nødvendigt at fastsætte den normale værdi på ethvert andet rimeligt grundlag, i dette tilfælde de priser, der faktisk blev betalt eller skulle betales i Unionen for samme vare. Dette blev fundet hensigtsmæssigt som følge af den manglende samarbejdsvilje, jf. ovenfor, og på grund af EU-markedets størrelse, tilstedeværelsen af import og den stærke interne konkurrence på EU-markedet for denne vare.

(42)

Da de to virksomheder i stikprøven ikke anmodede om markedsøkonomisk behandling, blev den normale værdi for alle eksporterende kinesiske producent fastsat, jf. betragtning 41, på grundlag af de priser, der faktisk er betalt eller skal betales i Unionen for samme vare. Ud fra valget af priser, der er betalt eller skal betales i Unionen, blev den normale værdi beregnet på grundlag af de oplysninger, der var blevet kontrolleret hos de EU-producenter, der indgik i stikprøven, jf. betragtning 13.

(43)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 2, undersøgte Kommissionen først, om salget af samme vare til uafhængige kunder på EU-markedet var repræsentativt. Det konstateredes, at EU-producenternes hjemmemarkedssalg af samme vare var repræsentativt sammenlignet med den pågældende vare, der blev eksporteret til Unionen af de eksporterende producenter i stikprøven.

(44)

Kommissionen undersøgte dernæst, om dette salg kunne anses for at have fundet sted i normal handel, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4. Dette blev gjort ved at fastsætte andelen af det rentable salg på EU-markedet til uafhængige kunder. Salgstransaktionerne på EU-markedet blev anset for at være fortjenstgivende, når enhedsprisen svarede til eller lå over produktionsomkostningerne. Produktionsomkostningerne på EU-markedet blev derfor fastlagt for UP. Ovennævnte analyse viste, at salg på EU-markedet af visse varetyper var rentabelt, idet nettosalgsprisen pr. enhed lå over de beregnede produktionsomkostninger pr. enhed.

(45)

Den normale værdi for hver varetype blev baseret på den faktisk salgspris (ab fabrik) for det rentable salg og på en beregnet normal værdi for ikke-rentabelt salg.

(46)

Den normale værdi blev beregnet ved at tilføje SA&G-omkostninger og fortjenesten til EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger. Beløbene for SA&G og fortjeneste på 4,43 % blev, i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6, fastlagt på basis af EU-producenternes faktiske tal for produktion og salg i normal handel af samme vare.

(47)

Da de eksporterende producenter i stikprøven blev indrømmet individuel behandling, og da deres eksportsalg til Unionen gik direkte til uafhængige kunder, blev eksportpriserne således fastsat på grundlag af de priser, der faktisk var betalt eller skulle betales for den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(48)

Sammenligningen mellem den normale værdi og eksportprisen blev foretaget ab fabrik. For at sikre en rimelig sammenligning af den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Der blev i alle tilfælde foretaget passende justeringer for indirekte skatter, fragt, forsikring, emballering og kreditomkostninger, hvor dette var berettiget, korrekt og kunne dokumenteres.

(49)

For så vidt angår en af de eksporterende producenter, stod det klart, at virksomheden ikke har klassificeret den pågældende vare korrekt ved brug af det system, som er påkrævet i spørgeskemaet. En af specifikationerne for den pågældende vare vedrørte radiatorernes varmeeffekt. Virksomheden er imidlertid ikke i besiddelse af beviser for den varmeeffekt, der blev angivet for de eksporterede modeller. Den varmeeffekt, der faktisk blev angivet, var ikke korrekt og svarede ikke til andre specifikationer som f.eks. vægt og dimensioner. Derfor anvendtes kun de resterende specifikationer til sammenligningen.

(50)

Ved brug af varekontrolnummer-systemet til klassificering af varetyperne svarede mange af varenumrene fra den ene eksporterende producent i stikprøven overens med systemet. For den anden eksporterende producent i stikprøven blev der dog anvendt en lignende teknik, da der ikke kunne identificeres direkte overensstemmelser. I de tilfælde hvor den lignende teknik blev anvendt, fik den pågældende part adgang til de nærmere oplysninger.

(51)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12, blev dumpingmargenen for de eksporterende producenter i stikprøven fastsat på grundlag af en sammenligning af den vejede gennemsnitlige normale værdi og de vejede gennemsnitlige eksportpriser i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet.

(52)

Der blev beregnet et vejet gennemsnit af disse to dumpingmargener for de samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven.

(53)

I betragtning af den ringe samarbejdsgrad fra Kinas side (under 50 %), anses det, at den landsdækkende dumpingmargen, der gælder for alle andre eksporterende producenter i Kina, bør fastsættes på grundlag af de samarbejdsvillige eksportørers transaktioner til en bestemt kunde, hvor dumpingen var størst.

(54)

De således fastsatte foreløbige dumpingmargener, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes til følgende:

Tabel 1

(55)

Alle tilgængelige oplysninger om EU-producenterne, herunder oplysninger anført i klagen og oplysninger indsamlet af EU-producenterne før og efter undersøgelsens indledning, og de kontrollerede spørgeskemabesvarelser indsendt af EU-producenterne i stikprøven blev anvendt til at fastsætte den samlede EU-produktion for den betragtede periode.

(56)

Aluminiumsradiatorer fremstiltes af otte producenter i UP. Alle tilgængelige oplysninger om EU-producenterne, herunder oplysninger anført i klagen og oplysninger indsamlet af EU-producenterne før og efter undersøgelsens indledning, blev anvendt til at fastsætte den samlede EU-produktion i UP.

(57)

På dette grundlag blev den samlede EU-produktion anslået til ca. 60 millioner elementer i UP. Da de EU-producenter, der støttede klagen, tegnede sig for den samlede EU-produktion, udgør de EU-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4, og betegnes herefter »EU-erhvervsgrenen«.

(58)

Eurostats importstatistik kunne ikke anvendes i denne undersøgelse, idet KN-koderne for aluminiumsradiatorer også omfatter andre aluminiumsvarer som f.eks. elektriske radiatorer.

(59)

EU-forbruget blev derfor fastsat på grundlag af data i klagen vedrørende især EU-erhvervsgrenens salgsmængde i Unionen og importen fra de eksporterende producenter i Kina. Disse data blev krydstjekket med de indkomne spørgeskemabesvarelser og de data, der blev indhentet og kontrolleret hos de EU-producenter, der indgår i stikprøven, og hos de eksporterende producenter i Kina.

(60)

På dette grundlag udviklede EU-forbruget sig således:

Tabel 2

(61)

Det samlede forbrug på EU-markedet faldt med 3,8 % i den betragtede periode. Mellem 2008 og 2009 var der et fald på ca. 12 %, som svarede til de globale negative virkninger af den økonomiske krise, hvorefter forbruget faldt med yderligere 3,7 %. Forbruget steg dog igen fra 2010 til UP, hvor det steg med 13,5 %, men det nåede ikke det oprindelige niveau fra 2008. Det fremgår af ovenstående tabel, at forbruget steg med 9 % i perioden fra 2009 til UP.

(62)

Importen til Unionen fra Kina udviklede sig som følger i den betragtede periode:

Tabel 3

(63)

Uanset udviklingen i forbruget, steg importmængden fra Kina også markant, dvs. med 77 % i den betragtede periode. Stigningen var konstant og var på sit højeste mellem 2010 og UP (+ 33 %). De kinesiske eksporterende producenters markedsandel udviste ligeledes en konstant stigende tendens i den betragtede periode, hvor den gik fra 13 % i 2008 til 24 % i UP. Denne tendens skal ses i lyset af det generelle fald i forbruget på 3,8 % i den samme periode.

(64)

Ovenstående tabel viser, at den gennemsnitlige pris på importen fra Kina faldt en anelse i den betragtede periode. I første omgang faldt den gennemsnitlige importpris mellem 2008 og 2009 markant, dvs. med 20 %, og steg derefter med 25 % mellem 2009 og 2010. Endelig faldt den igen imod slutningen af den betragtede periode.

(65)

Undersøgelsen viste desuden at prisen for import fra Kina konstant lå under EU-erhvervsgrenens salgspriser i den betragtede periode. Prisfaldet i 2009 faldt sammen med en markant stigning i den kinesiske markedsandel fra 13 % til 17,3 % af EU-markedet, og det konstante prisunderbud forklarer den konstante stigning i de kinesiske eksporterende producenters markedsandel, særlig i perioden mellem 2009 og UP.

(66)

For at kunne afgøre, om der var tale om prisunderbud i UP, blev de vejede gennemsnitlige priser for hver varetype, som EU-producenterne i stikprøven solgte til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet, justeret til ab fabrik-niveau, sammenlignet med de tilsvarende vejede gennemsnitlige priser for import fra de samarbejdsvillige kinesiske producenter ved salg til den første uafhængige kunde på EU-markedet, fastsat på cif-basis med en passende justering for gældende told og omkostninger efter import.

(67)

Prissammenligningen blev foretaget for den enkelte transaktion i samme handelsled, efter passende justering og med fradrag af eventuelle nedslag og rabatter. Resultatet af sammenligningen viste en underbudsmargen for de kinesiske eksporterende producenter på 6,1 % udtrykt som en procentdel af omsætningen i UP for EU-producenterne i stikprøven.

(68)

Der blev, jf. betragtning 24 og 25, anvendt stikprøveudtagning i undersøgelsen af den eventuelle skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen. Det skal bemærkes, at en af de EU-producenter, der indgår i stikprøven, først begyndte at producere aluminiumsradiatorer i 2009. Med henblik på at udarbejde en sammenhængende analyse af tendenserne for den betragtede periode blev det skønnet hensigtsmæssigt at anvende 2009 som benchmarkår for skadesanalysen, nemlig indeks 100. For at opstille et fuldstændigt billede blev der endvidere beregnet et indeks for 2008 på grundlag af de foreliggende data.

(69)

De data, der blev indsendt og kontrolleret hos de fire EU-producenter i stikprøven, blev anvendt til at opstille mikroindikatorer, som f.eks. enhedspris, enhedsomkostninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast, evne til at rejse kapital og lagerbeholdninger. Indekset for 2008 blev fastsat på grundlag af de foreliggende data for de tre producenter i 2008 sammenholdt med data for de samme tre producenter i 2009 (indeks 100).

(70)

Oplysningerne vedrørende de otte EU-producenter af aluminiumsradiatorer blev anvendt til at opstille makroindikatorer som f.eks. EU-erhvervsgrenens produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel og beskæftigelse. Indekset for 2008 blev fastsat på grundlag af de foreliggende data for de syv producenter i 2008 sammenholdt med de foreliggende data for de samme syv producenter i 2009 (indeks 100).

(71)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation i den betragtede periode en vurdering af alle økonomiske indikatorer, der fremgår af nævnte artikel.

(72)

Alle tilgængelige oplysninger om EU-producenterne, herunder oplysninger anført i klagen og oplysninger indsamlet af EU-producenterne før og efter undersøgelsens indledning, og de kontrollerede spørgeskemabesvarelser indsendt af EU-producenterne i stikprøven blev anvendt til at fastsætte den samlede EU-produktion for den betragtede periode.

(73)

Ovenstående tabel viser, at produktionen faldt i den betragtede periode. I tråd med et fald i efterspørgslen faldt produktionen markant i 2009, hvorefter den steg i 2010 og i UP. Produktionen var forholdsvis stabil mellem 2009 og UP til trods for et fald i forbruget på 9 %. Produktionsniveauet er desuden afhængigt af EU-erhvervsgrenens eksportaktivitet, som var høj i hele den betragtede periode.

(74)

Til trods for det begrænsede fald i forbruget faldt kapacitetsudnyttelsen fra 70 % i 2008 til 60 % i UP. Den var forholdsvis stabil i perioden mellem 2009 og UP.

(75)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde faldt med 16 % i den betragtede periode, og dens markedsandel fulgte et konstant fald fra 87 % i 2008 til 76 % i UP. I 2009 faldt EU-erhvervsgrenens salgsmængde med 16 %, og erhvervsgrenen mistede således mere end 4 procentpoint af markedsandelen. I 2010 faldt salgsmængden med yderligere 7 %, og markedsandelen faldt fra 82,7 % til 79,5 %. I UP steg forbruget (+ 13,5 %), men EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt yderligere til 76 %. EU-erhvervsgrenen var således ikke i stand til at udnytte det stigende forbrug til at genvinde en del af de markedsandele, den tidligere havde tabt.

(76)

I den betragtede periode faldt forbruget i Unionen en anelse, nemlig med 3,8 %, mens EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel faldt markant med hhv. 15,9 % og 12,6 % i den samme periode. Samtidig steg importen fra Kina med 76,9 % i den betragtede periode. Følgelig faldt EU-erhvervsgrenens markedsandel med 11 procentpoint i samme periode.

(77)

Antallet af ansatte steg en anelse i den betragtede periode, men dette førte til gengæld til et fald i produktiviteten. Det skal dog bemærkes, at den stigende tendens for beskæftigelsen kun skyldes, at en af virksomhederne i stikprøven, nemlig den mindste i stikprøven, startede sin produktion i 2009. Tendensen for beskæftigelsen ville da ellers have været negativ.

(78)

EU-erhvervsgrenens produktivitet målt som årlig produktion pr. ansat faldt en anelse i den betragtede periode. Den nåede sit laveste niveau i 2009, hvorefter den steg lidt hen imod UP uden dog at nå tilbage til det oprindelige niveau. Fra 2009 og frem til UP faldt produktionen med 12 %.

(79)

Tendensen for de gennemsnitlige salgspriser viser et markant fald på 6 % i den betragtede periode. I tråd med et stigende forbrug og en genrejsning på markedet steg priserne i perioden fra 2009 til UP med 6 %, men nåede dog ikke niveauet fra 2008.

(80)

De relative omkostninger til at producere og sælge samme vare faldt ligeledes en anelse i den betragtede periode, men det var langt fra nok til, at EU-erhvervsgrenen kunne være rentabel i 2010 og UP. Selv om faldet i omkostningerne på 11,5 % i 2009 svarede til et fald i salgspriserne på 11,5 %, oplevede EU-erhvervsgrenen i 2010 og UP en markant stigning i omkostningerne og kunne kun øge sine priser en anelse for at dække de ekstra omkostninger. Dette førte til et yderligere tab i rentabilitet og markedsandele, idet EU-erhvervsgrenens priser konstant lå højere end priserne for de importerede varer fra Kina.

(81)

EU-erhvervsgrenens rentabilitet blev beregnet som nettooverskuddet før skat ved salg af samme vare og udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. I den betragtede periode og i perioden fra 2009 til UP faldt EU-erhvervsgrenens rentabilitet drastisk og lå kun på nulpunktsniveau.

(82)

Tendensen for likviditeten, der er erhvervsgrenens evne til at selvfinansiere sine aktiviteter, fulgte i stort omfang udviklingen i rentabiliteten. Tendensen nåede sit laveste niveau i UP. Investeringsafkastet faldt også fra 36 % i 2008 til 2 % i UP.

(83)

Udviklingen i rentabiliteten, likviditeten og investeringsafkastet i den betragtede periode begrænsede EU-erhvervsgrenens evne til at investere i sine aktiviteter og underminerede dens udvikling. EU-erhvervsgrenen formåede at foretage omfattende investeringer i begyndelsen af den betragtede periode og modernisere sine maskiner med henblik på en mere effektiv produktion, men derefter faldt investeringerne støt med 64,7 % i resten af den betragtede periode.

(84)

Slutlagrene hos EU-producenterne i stikprøven steg markant i den betragtede periode. I 2009 faldt slutlagrene med 27 %; senere, i 2010 og i UP, steg de med henholdsvis 30,8 % og 128,4 %.

(85)

Ovenstående afsnit om dumping indeholder de nærmere detaljer vedrørende dumpingmargenerne. De fastslåede margener ligger alle væsentligt over bagatelgrænsen. I betragtning af omfanget af og priserne på dumpingimporten fra Kina kan virkningerne af den faktiske dumpingmargen på EU-markedet desuden ikke anses for at være ubetydelige.

(86)

Undersøgelsen viste, at de fleste skadesindikatorer vedrørende EU-erhvervsgrenens økonomiske situation forværredes eller slet ikke udviklede sig i tråd med forbruget i den betragtede periode. Denne bemærkning gælder navnlig for perioden 2009 til udgangen af UP.

(87)

I løbet af den betragtede periode steg mængden af importerede varer fra Kina støt og i markant omfang i en situation med faldende forbrug. Samtidig faldt EU-erhvervsgrenens samlede salgsmængde med 16 %, og markedsandelen faldt fra 87 % i 2008 til 76 % i UP. Selv da forbruget steg med 9 % fra 2009 til UP, fortsatte EU-erhvervsgrenens markedsandel med at falde yderligere. EU-erhvervsgrenen var ikke i stand til at genvinde de tidligere tabte markedsandele i lyset af den markante stigning i dumpingimporten fra Kina til EU-markedet. Lavprisdumpingimporten steg støt i den betragtede periode og underbød konstant EU-erhvervsgrenens priser.

(88)

Desuden blev skadesindikatorerne vedrørende EU-erhvervsgrenens finansielle resultater, f.eks. likviditet og rentabilitet, alvorligt påvirket. Det betyder, at EU-erhvervsgrenens evne til at rejse kapital og foretage investeringer også blev undermineret.

(89)

I lyset af ovenstående blev det konkluderet, at EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(90)

I henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 6 og 7, undersøgtes det, om dumpingimporten med oprindelse i Kina havde forvoldt EU-erhvervsgrenen skade i et omfang, der kan betegnes som væsentligt. Andre kendte faktorer end dumpingimporten, som kan have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade, blev undersøgt for at sikre, at al skade, der kan tilskrives disse faktorer, ikke blev tillagt dumpingimporten.

(91)

Undersøgelsen viste, at EU-forbruget faldt med 3,8 % i den betragtede periode, mens mængden af dumpingimport fra Kina steg markant, dvs. med ca. 77 %, og markedsandelen for denne import steg også fra 13 % i 2008 til 24 % i UP. Samtidig faldt EU-erhvervsgrenens salgsmængde med 16 %, og markedsandelen faldt fra 87 % i 2008 til 76 % i UP.

(92)

I perioden 2009 til UP steg EU-forbruget med 9 %, hvorimod EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt igen i kontrast til en årlig stigning i dumpingimporten fra Kina på 52 % i samme periode.

(93)

Med hensyn til pristrykket skal det bemærkes, at den gennemsnitlige importpris fra Kina i 2009 faldt med 20 %, hvilket tvang EU-erhvervsgrenen til at sænke sine salgspriser med 11,5 %. I 2010 og UP søgte EU-erhvervsgrenen at øge sine priser som følge af de øgede omkostninger. Dette førte til et yderligere tab i markedsandele, idet EU-erhvervsgrenens priser konstant lå højere end priserne for dumpingimporten fra Kina. Denne situation førte navnlig til en markant forværring af EU-erhvervsgrenens rentabilitet, salgsmængder og markedsandele.

(94)

Priserne for dumpingimporten fra Kina faldt i den betragtede periode. Selvom importpriserne fra Kina i perioden 2009 til UP steg med 23 %, lå de konstant væsentligt under EU-erhvervsgrenens salgspriser i den betragtede periode og navnlig i UP og holdt derved prisen på EU-markedet.

(95)

På baggrund af ovenstående kan det konkluderes, at den massive stigning i dumpingimporten fra Kina til priser, som konstant underbød EU-erhvervsgrenens priser, har spillet en afgørende rolle for den væsentlige skade, EU-erhvervsgrenen har lidt, hvilket navnlig afspejles i den dårlige finansielle situation, det betydelige fald i salgsmængde og markedsandel samt forværringen af næsten samtlige skadesindikatorer.

(96)

Som det fremgår af betragtning 58, kunne Eurostats importstatistik ikke anvendes i denne undersøgelse, idet KN-koderne for aluminiumsradiatorer samt elementer og sektioner deraf også omfatter andre aluminiumsvarer. Da der ikke foreligger andre pålidelige oplysninger, blev det på grundlag af klagen fastslået, at der udover Kina ikke er andre ikke-europæiske lande, der producerede og eksporterede aluminiumsradiatorer til Unionen i den betragtede periode.

(97)

Den økonomiske krise forklarer delvis EU-forbrugets tilbagegang i 2009 og 2010. Det skal dog bemærkes, at i en situation med faldende forbrug i den betragtede periode og i en situation med stigende forbrug i perioden mellem 2009 og UP steg mængden af dumpingimport fra Kina til EU-markedet til priser, der underbød EU-erhvervsgrenens priser.

(98)

Resultaterne for lavprisdumpingimporten står i kontrast til EU-erhvervsgrenens resultater. Undersøgelsen viste nemlig, at fra 2009 til UP mistede EU-erhvervsgrenen konstant markedsandele til trods for, at EU-forbruget steg i tråd med den generelle økonomiske fremgang. Produktionsmængderne steg, mens der stadig var en overskydende produktion, som måtte lægges på lager.

(99)

Under normale økonomiske forhold uden et kraftigt pristryk og en stigning i dumpingimporten ville EU-erhvervsgrenen muligvis have haft svært ved at klare nedgangen i forbruget og stigningen i de faste omkostninger pr. enhed på grund af den reducerede kapacitetsudnyttelse, den har haft. Undersøgelsen viser klart, at dumpingimporten fra Kina har forværret virkningerne af den økonomiske afmatning. Selv ikke under den generelle økonomiske fremgang var EU-erhvervsgrenen i stand til at genvinde de salgsmængder og markedsandele, der var tabt i løbet af den betragtede periode.

(100)

Selv om den økonomiske krise kan have bidraget til EU-erhvervsgrenens dårlige overordnede resultater, kan den ikke generelt anses for at have en sådan virkning, at den kan bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den skadevoldende situation for EU-erhvervsgrenen navnlig i UP.

(101)

Undersøgelsen viste, at produktionsomkostningerne for aluminiumsradiatorer er direkte forbundet med udviklingen i priserne for aluminium, som er den vigtigste råvare til produktion af denne vare. Selvom EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger faldt markant i 2009, jf. tabel 8, faldt salgspriserne i samme takt. I 2010 og UP steg omkostningerne mere end salgspriserne, hvilket skabte en mulighed for fremgang for især EU-erhvervsgrenens rentabilitet. Denne situation opstod, da prisen for de importerede varer fra Kina konstant underbød EU-erhvervsgrenens priser.

(102)

I en markedsøkonomi kunne det forventes, at priserne på markedet regelmæssigt ville blive tilpasset for at afspejle udviklingen i produktionsomkostningernes forskellige komponenter. Dette skete dog ikke. Undersøgelsen bekræftede, at dumpingimporten fra Kina underbød EU-erhvervsgrenens priser og fortsat lagde et pres på priserne på EU-markedet og dermed hindrede EU-erhvervsgrenen i at bibeholde sin markedsandel og tilpasse sine priser for at dække omkostningerne og opnå et rimeligt fortjenesteniveau, navnlig i UP.

(103)

Stigningen i råvarepriserne var derfor ikke af et sådant omfang, at den kunne bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen blev påført navnlig i undersøgelsesperioden.

(104)

EU-erhvervsgrenens eksportaktivitet udgjorde en betydelig del af erhvervsgrenens forretninger i den betragtede periode. EU-erhvervsgrenens vigtigste eksportmarkeder var især Rusland og andre østeuropæiske lande, hvor de solgte varer var af relativt ringere kvalitet og derfor var billigere end de radiatorer, der blev solgt på EU-markedet.

(105)

Ovenstående tabel viser, at EU-erhvervsgrenens eksportomsætning faldt i den betragtede periode. Dette kan delvis skyldes, at der foregik en stigende eksport af aluminiumsradiatorer fra Kina til disse eksportmarkeder, jf. de foreliggende oplysninger.

(106)

Det står ikke desto mindre klart, at eksportaktiviteten gav EU-erhvervsgrenen mulighed for at realisere stordriftsfordele og dermed nedbringe de samlede produktionsomkostninger. Det kan således med rimelighed konkluderes, at EU-erhvervsgrenens eksportaktivitet ikke kunne udgøre en potentiel årsag til den væsentlige skade, som erhvervsgrenen var blevet forvoldt navnlig i UP. Eventuelle negative indvirkninger, som det faldende eksportsalg måtte have haft på EU-erhvervsgrenen, kan ikke have været af et sådant omfang, at de kunne bryde årsagssammenhængen mellem skaden og lavprisdumpingimporten fra Kina.

(107)

Ovennævnte analyse viste, at der var en markant stigning i mængden af og markedsandelen for dumpingimporten fra Kina i den betragtede periode og også i perioden fra 2009 til UP. Det blev konkluderet, at denne import konstant underbød EU-erhvervsgrenens priser på EU-markedet og navnlig i UP.

(108)

Denne stigning i mængden af og markedsandelen af lavprisdumpingimport fra Kina var konstant og faldt sammen med den negative udvikling i EU-erhvervsgrenens økonomiske situation. Denne situation forværredes i UP, hvor EU-erhvervsgrenen ikke var i stand til at genvinde de tabte markedsandele og den tabte rentabilitet, og hvor andre finansielle indikatorer som f.eks. likviditeten og investeringsafkastet nåede deres laveste niveau.

(109)

Undersøgelsen af andre kendte faktorer, herunder den økonomiske krise, viste, at eventuelle negative indvirkninger af disse faktorer ikke kan være af et sådant omfang, at de kunne bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Kina og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(110)

På baggrund af ovenstående analyse, hvor der blev behørigt skelnet mellem alle de kendte faktorer, der har betydning for EU-erhvervsgrenens situation, og de skadevoldende virkninger af dumpingimporten, konkluderedes det foreløbigt, at dumpingimporten fra Kina har forvoldt EU-erhvervsgrenen væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 6.

(111)

Kommissionen undersøgte i overensstemmelse med grundforordningens artikel 21, om der til trods for den foreløbige konklusion om skadevoldende dumping er tvingende årsager til at konkludere, at det ikke er i Unionens interesse at indføre foranstaltninger i dette tilfælde. Unionens interesser blev analyseret på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, herunder EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser.

(112)

EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade som følge af dumpingimporten fra Kina. Der mindes om, at de fleste skadesindikatorer viste en negativ tendens i den betragtede periode. Uden foranstaltninger forekommer en yderligere forringelse af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation uundgåelig.

(113)

Det forventes, at indførelsen af en midlertidig antidumpingtold vil genoprette effektive handelsvilkår på EU-markedet og sætte EU-erhvervsgrenen i stand til at tilpasse priserne på den undersøgte vare, så de afspejler omkostningerne i forbindelse med de forskellige komponenter og markedsvilkårene. Det kan også forventes, at indførelsen af midlertidige foranstaltninger vil betyde, at EU-erhvervsgrenen kan genvinde i det mindste en del af den markedsandel, der blev tabt i den betragtede periode, med yderligere positive virkninger for rentabiliteten og den overordnede økonomiske situation.

(114)

Hvis der ikke indføres foranstaltninger, vil der kunne forventes yderligere tabte markedsandele, og EU-erhvervsgrenen vil forblive tabsgivende. Dette ville ikke være bæredygtigt på mellemlang til lang sigt. I betragtning af det påførte tab og de store investeringer i produktionen i begyndelsen af den betragtede periode kan det forventes, at de fleste EU-producenter ikke vil være i stand til at få dækket deres investeringer, hvis der ikke indføres foranstaltninger.

(115)

Det konkluderes derfor foreløbigt, at det vil være i EU-erhvervsgrenens interesse, at der indføres en antidumpingtold.

(116)

Der var ingen brugere, der samarbejdede i forbindelse med denne undersøgelse.

(117)

Hvad angår importørerne, samarbejdede kun én importør beliggende i Polen i forbindelse med denne undersøgelse ved at besvare spørgeskemaet og acceptere et kontrolbesøg. Denne importør havde mindre tab på den pågældende vare i UP. Den pågældende vare udgør dog kun en mindre del af virksomhedens samlede aktiviteter. Indførelsen af foranstaltninger vil derfor sandsynligvis ikke få en alvorlig indvirkning på den samlede fortjeneste.

(118)

I lyset af ovenstående blev det ud fra de tilgængelige oplysninger om Unionens interesser foreløbigt konkluderet, at der ikke er tvingende grunde til ikke at indføre midlertidige foranstaltninger over for importen af den pågældende vare med oprindelse i Kina.

(119)

På baggrund af konklusionerne om dumping, skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser bør der indføres midlertidige antidumpingforanstaltninger for at hindre, at der forvoldes EU-erhvervsgrenen yderligere skade ved dumpingimport.

(120)

For at fastsætte omfanget af disse foranstaltninger blev de konstaterede dumpingmargener taget i betragtning, såvel som den told, der kræves for at bringe den skadevoldende situation for EU-erhvervsgrenen til ophør uden dog at overstige den konstaterede dumpingmargen.

(121)

Ved beregningen af den told, som er nødvendig for at afhjælpe virkningerne af skadevoldende dumping, blev det fastslået, at enhver foranstaltning bør give EU-erhvervsgrenen mulighed for at dække sine produktionsomkostninger og opnå en fortjeneste før skat på salget af samme vare i Unionen, som det med rimelighed kan forventes for en erhvervsgren af denne type i sektoren under normale konkurrencevilkår, dvs. en situation uden dumpingimport. Det konkluderes, at den fortjeneste, der kunne opnås uden dumpingimport, skal baseres på den gennemsnitlige fortjenstmargen før skat hos EU-producenterne i stikprøven i 2008. Det blev derfor konstateret, at en fortjenstmargen på 7,4 % af omsætningen kunne anses for et passende minimum, som EU-erhvervsgrenen kunne have forventet at opnå uden den skadevoldende dumping.

(122)

På dette grundlag blev der beregnet en ikke-skadevoldende pris for EU-erhvervsgrenen på samme vare. Den ikke-skadevoldende pris blev fastsat ved at justere de salgspriser, der blev krævet af EU-producenterne i stikprøven, med den faktiske fortjeneste eller det faktiske tab i UP og ved at lægge ovennævnte fortjenstmargen til.

(123)

Den nødvendige prisforhøjelse blev derefter fastsat på grundlag af en sammenligning mellem de samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producenters vejede gennemsnitlige importpris som fastsat ved beregningen af underbud, og den ikke-skadevoldende pris for de varer, som EU-erhvervsgrenen solgte på EU-markedet i UP. Forskelle som følge af denne sammenligning blev dernæst udtrykt som en procentdel af den gennemsnitlige cif-importværdi.

(124)

Ud fra ovenstående bør der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, indføres en midlertidig antidumpingtold på importen med oprindelse i Kina svarende til enten dumping- eller skadesmargenen, afhængigt af hvad der er lavest, i henhold til reglen om den lavest mulige told.

(125)

Antidumpingtolden blev således fastlagt ved at sammenligne skadestærsklerne og dumpingmargenerne, jf. ovenstående. Antidumpingtolden bør derfor være som følger:

(126)

De individuelle antidumpingtoldsatser, der er anført i denne forordning, blev fastsat ud fra konklusionerne i denne undersøgelse. De afspejler derfor den situation, der i forbindelse med undersøgelsen blev konstateret for disse virksomheder. Disse toldsatser finder (i modsætning til den landsdækkende told for »alle andre virksomheder«) udelukkende anvendelse på import af varer med oprindelse i Kina og fremstillet af virksomhederne og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Importvarer, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning, herunder forretningsmæssigt forbundne enheder til de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af disse satser, men er omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«.

(127)

Alle anmodninger om anvendelse af disse individuelle antidumpingtoldsatser (f.eks. efter ændring af den pågældende virksomheds navn eller efter oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) fremsendes straks til Kommissionen (4) sammen med alle relevante oplysninger, især om ændringer af virksomhedens aktiviteter i forbindelse med fremstilling og hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til f.eks. den pågældende navneændring eller ændring vedrørende produktions- og salgsenheder. Om fornødent vil forordningen blive ændret ved en ajourføring af listen over virksomheder, der er omfattet af individuel told.

(128)

I overensstemmelse med god administrativ praksis bør der fastsættes en periode, inden for hvilken de interesserede parter, som gav sig til kende inden for den frist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen, kan fremføre deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt. Det skal desuden bemærkes, at denne forordnings indførelse af told er baseret på foreløbige konklusioner, der eventuelt tages op til fornyet overvejelse med henblik på indførelse af en endelig told —