5.4.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 99/17


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 300/2012

af 2. april 2012

om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (1), særlig artikel 9, stk. 1, litra a), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til forordning (EØF) nr. 2658/87, bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer.

(2)

Forordning (EØF) nr. 2658/87 har fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvis er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som tilføjer yderligere underopdelinger, og som er fastlagt på grundlag af specifikke EU-forskrifter med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer.

(3)

Ifølge de almindelige bestemmelser bør varerne i kolonne 1 i tabellen i bilaget tariferes under den KN-kode, der er anført i kolonne 2, ud fra den begrundelse, der er anført i kolonne 3.

(4)

Det er hensigtsmæssigt, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder i forbindelse med tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur, og som ikke er i overensstemmelse med EU-retten fastsat i denne forordning, fortsat kan påberåbes af modtageren i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 6, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (2) i et tidsrum på tre måneder.

(5)

Toldkodeksudvalget har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De varer, der er anført i kolonne 1 i skemaet i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur i den i kolonne 2 i skemaet nævnte KN-kode.

Artikel 2

Bindende tariferingsoplysninger meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder, som ikke er i overensstemmelse med EU-retten fastsat i denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 6, i forordning (EØF) nr. 2913/92 i et tidsrum på tre måneder.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 2. april 2012.

På Kommissionens vegne For formanden

Algirdas ŠEMETA

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1.

(2)  EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1.


BILAG

Varebeskrivelse

Tarifering

(KN-kode)

Begrundelse

(1)

(2)

(3)

En rektangulær fod af størrelse ca. 55 × 31 cm, fremstillet af kvartsglas med en tykkelse på 8 mm.

Foden er forsynet med en 5 cm høj glascylinder med en diameter på 5,5 cm og en specialudformet holder.

En rektangulær plastkonsol, der måler ca. 17 × 10 × 2,5 cm, er fastgjort til holderen.

Varen anvendes som fod til et fjernsynsapparat, når det fx anbringes på et bord.

Se billedet (1)

7020 00 10

Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1, 3 b) og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur og teksten til KN-kode 7020 00 og 7020 00 10.

Et fjernsynsapparat henhørende under pos. 8528 kan fungere uden en fod. Tarifering under pos. 8529 som en del, der udelukkende eller hovedsagelig anvendes sammen med et apparat henhørende under pos. 8525 til 8528, er derfor udelukket.

Foden tariferes derfor efter beskaffenheden af det materiale, som giver varen dens væsentlige karakter (glas).

Varen tariferes derfor under KN-kode 7020 00 10 som andre varer af kvartsglas.

Image


(1)  Billedet tjener kun til information.