|
28.3.2012 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 90/14 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 274/2012
af 27. marts 2012
om ændring af forordning (EF) nr. 1152/2009 om indførelse af særlige betingelser for import af visse fødevarer fra visse tredjelande som følge af risiko for aflatoksinforurening
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (1), særlig artikel 53, stk. 1, litra b), nr. ii), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Artikel 53 i forordning (EF) nr. 178/2002 giver Kommissionen mulighed for at træffe hasteforanstaltninger, hvis det er åbenbart, at fødevarer og foder importeret fra et tredjeland må formodes at udgøre en alvorlig risiko for menneskers sundhed, dyresundheden eller miljøet, og at denne risiko ikke kan styres på tilfredsstillende vis ved hjælp af de foranstaltninger, der træffes af de enkelte medlemsstater. |
|
(2) |
Ved forordning (EF) nr. 1152/2009 (2) indførte Kommissionen særlige betingelser for import fra visse tredjelande af visse fødevarer, hvori de grænseværdier for aflatoksiner, der er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 1881/2006 (3), tilsyneladende hyppigt blev overskredet. |
|
(3) |
Eftersom koden i den kombinerede nomenklatur (KN-koden) er ændret for visse fødevarekategorier, der er omfattet af forordning (EF) nr. 1152/2009, bør KN-koderne i nævnte forordning ændres i overensstemmelse hermed. |
|
(4) |
De overgangsbestemmelser, der gælder for fødevarer, som importeres fra USA og ikke er omfattet af den frivillige prøveudtagningsplan for aflatoksinkontrol (Voluntary Aflatoxin Sampling Plan), bør ophæves, idet operatørerne i USA har haft tilstrækkelig tid til at gennemføre den frivillige prøveudtagningsplan for aflatoksinkontrol. |
|
(5) |
I betragtning af antallet og arten af meddelelser i det hurtige varslingssystem for fødevarer og foder, handelsmængderne, resultaterne af Levnedsmiddel- og Veterinærkontorets kontrolbesøg og resultaterne af kontrollerne bør hyppigheden af prøveudtagning til analyse i nogle tilfælde reduceres. For så vidt angår hasselnødder fra Tyrkiet og paranødder fra Brasilien er der kun konstateret et meget lille antal overtrædelser ved import. Kontrolhyppigheden bør derfor reduceres for disse fødevarer. Af hensyn til klarheden og for at sikre sammenhæng med anden EU-lovgivning bør det præciseres, at identitetskontrollen skal foretages med samme hyppighed som den fysiske kontrol (prøveudtagning og analyse). |
|
(6) |
Forordning (EF) nr. 1152/2009 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
|
(7) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Ændringsbestemmelser
I forordning (EF) nr. 1152/2009 foretages følgende ændringer:
|
1) |
Artikel 1 affattes således: »Artikel 1 Anvendelsesområde 1. Denne forordning finder anvendelse på importen af følgende fødevarer og foder, der er forarbejdet og blandet heraf:
2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på sendinger af fødevarer med en bruttovægt på ikke over 20 kg og heller ikke på forarbejdede eller sammensatte fødevarer, der indeholder de fødevarer, der er omhandlet i stk. 1, litra b)-g), i en mængde på under 20 %.« |
|
2) |
Artikel 4, stk. 6, udgår. |
|
3) |
Artikel 7, stk. 4 og 5, affattes således: »4. Den kompetente myndighed på det udpegede importsted udfører identitetskontrol af visse sendinger og udtager en prøve af disse til analyse for aflatoksin B1 og den samlede aflatoksinforurening med den i stk. 5 omhandlede hyppighed og i overensstemmelse med bilag I til forordning (EF) nr. 401/2006, inden sendingerne overgår til fri omsætning i Fællesskabet. 5. Identitetskontrollen og udtagningen af prøver til analyse, jf. stk. 4, foretages på:
|
Artikel 2
Overgangsforanstaltninger
Uanset artikel 4, stk. 1, og artikel 7, stk. 2, kan fødevarer med oprindelse i eller afsendt fra USA som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra f), der har forladt USA inden denne forordnings ikrafttræden, og som ikke ledsages af certifikatet for den frivillige prøveudtagningsplan for aflatoksinkontrol, importeres til EU, forudsat at de underkastes fysisk kontrol, herunder prøvetagning og analyse.
Artikel 3
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 27. marts 2012.
På Kommissionens vegne
José Manuel BARROSO
Formand
(1) EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1.