9.3.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 71/13


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 196/2012

af 8. marts 2012

om fastsættelse af prolongationsstøtten og den faste støtte for visse fiskevarer for fangståret 2012

EUROPA–KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 af 17. december 1999 om den fælles markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter (1),

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 2814/2000 af 21. december 2000 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 for så vidt angår prolongationsstøtte for visse fiskerivarer (2), særlig artikel 5,

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 939/2001 af 14. maj 2001 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 for så vidt angår den faste støtte for visse fiskerivarer (3), særlig artikel 5, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I forordning (EF) nr. 104/2000 er det fastsat, at der ydes støtte for visse ferske varer, der tages tilbage fra markedet og forarbejdes med henblik på stabilisering og oplagring eller konservering.

(2)

Formålet med støtten er at give producentorganisationerne tilstrækkelig tilskyndelse til at forarbejde eller konservere varer, der er taget tilbage fra markedet, og således undgå, at sådanne varer destrueres.

(3)

Støtten bør ikke være så høj, at den forstyrrer markedsligevægten for de pågældende varer og fordrejer konkurrencevilkårene.

(4)

Støtten bør ikke overstige de tekniske og finansielle omkostninger, der i det foregående fangstår er konstateret i EU ved de foranstaltninger, som er nødvendige for at stabilisere og oplagre varerne.

(5)

For ikke at hindre interventionsordningen i at fungere i 2012 bør denne forordning anvendes med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2012.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Fiskevarer —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

For fangståret 2012 fastsættes prolongationsstøtten, jf. artikel 23 i forordning (EF) nr. 104/2000, og den faste støtte, jf. artikel 24, stk. 4, i samme forordning, som anført i bilaget.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2012.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 8. marts 2012.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EFT L 17 af 21.1.2000, s. 22.

(2)  EFT L 326 af 22.12.2000, s. 34.

(3)  EFT L 132 af 15.5.2001, s. 10.


BILAG

1.

Prolongationsstøttebeløb for varer i afsnit A og B i bilag I og for tunge (Solea spp.) i afsnit C i bilag I til forordning (EF) nr. 104/2000

Forarbejdningsmetoder, jf. artikel 23 i forordning (EF) nr. 104/2000

Støtte (EUR/t)

1

2

I.   

Frysning og oplagring af hele, rensede, ikke-hovedskårne varer eller opskårne varer

Sardin af arten Sardina pilchardus

359

Andre arter

291

II.

Filetering, frysning og oplagring

410

III.

Saltning og/eller tørring og oplagring af hele, rensede og med hoved, eller opskårne eller fileterede varer

277

IV.

Marinering og oplagring

260

2.

Prolongationsstøttebeløb for de øvrige varer i afsnit C i bilag I til forordning (EF) nr. 104/2000

Forarbejdnings- og/eller konserveringsmetoder, jf. artikel 23 i forordning (EF) nr. 104/2000

Vare

Støtte (EUR/t)

1

2

3

I.

Frysning og oplagring

Jomfruhummer

(Nephrops norvegicus)

327

Jomfruhummerhaler

(Nephrops norvegicus)

248

II

Afskæring af hoved, frysning og oplagring

Jomfruhummer

(Nephrops norvegicus)

293

III.

Kogning, frysning og oplagring

Jomfruhummer

(Nephrops norvegicus)

327

Taskekrabbe

(Cancer pagurus)

248

IV.

Marinering og oplagring

Taskekrabbe

(Cancer pagurus)

392

V.

Opbevaring i faste bassiner eller bure

Taskekrabbe

(Cancer pagurus)

210

3.

Den faste støtte for varer i bilag IV til forordning (EF) nr. 104/2000

Forarbejdningsmetoder

Støtte (EUR/t)

I.

Frysning og oplagring af hele, rensede, ikke-hovedskårne varer eller opskårne varer

291

II.

Filetering, frysning og oplagring

410