8.3.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 69/11


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 190/2012

af 7. marts 2012

om ikke at yde støtte til privat oplagring af olivenolie inden for rammerne af den licitation, der blev indledt ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 111/2012

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1), særlig artikel 43, litra d), sammenholdt med artikel 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 111/2012 af 9. februar 2012 om indledning af en licitation med henblik på støtte til privat oplagring af olivenolie (2) fastsætter to dellicitationsperioder.

(2)

I henhold til artikel 13, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 826/2008 af 20. august 2008 om fælles bestemmelser for støtte til privat oplagring af bestemte landbrugsprodukter (3) beslutter Kommissionen på grundlag af de bud, der er meddelt af medlemsstaterne, enten at fastsætte et maksimumsbeløb for støtten eller ikke at fastsætte et maksimumsbeløb for støtten.

(3)

Behandlingen af de bud, der er indsendt til den anden dellicitation, har vist, at det ikke er hensigtsmæssigt at yde støtte til privat oplagring af olivenolie for den dellicitationsperiode, der slutter den 1. marts 2012.

(4)

For at give et hurtigt signal til markedet og sikre en effektiv forvaltning af foranstaltningen bør denne forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

For den dellicitationsperiode, der slutter den 1. marts 2012 inden for rammerne af den licitation, der blev indledt ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 111/2012, udbetales der ingen støtte for de produkter, der omhandles i bilaget til nævnte forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7. marts 2012.

På Kommissionens vegne For formanden

José Manuel SILVA RODRÍGUEZ

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 37 af 10.2.2012, s. 55.

(3)  EUT L 223 af 21.8.2008, s. 3.