25.1.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 22/1

(1)

Rådet indførte ved forordning (EF) nr. 172/2008 (2) (»den oprindelige forordning«) en endelig antidumpingtold på importen af ferrosilicium med oprindelse i bl.a. Rusland. Foranstaltningerne består i en værditold på 17,8-22,7 %. Den undersøgelse, der førte til denne forordning, vil i det følgende blive benævnt »den oprindelige undersøgelse«.

(2)

Den 30. november 2009 modtog Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en anmodning om en delvis interimsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3 (»interimsundersøgelsen«). Anmodningen var indgivet af en eksporterende producent fra Rusland, Joint Stock Company (JSC) Chelyabinsk Electrometallurgical Integrated Plant, og dens forretningsmæssigt forbundne virksomhed Joint Stock Company (JSC) Kuznetsk Ferroalloy Works (i det følgende under ét benævnt »ansøgeren«) og var begrænset til en undersøgelse af dumpingaspektet for så vidt angår ansøgeren. Den antidumpingtoldsats, som finder anvendelse på ansøgeren, er på 22,7 %, baseret på ansøgerens dumpingmargen.

(3)

Ansøgeren hævdede i sin anmodning, at de omstændigheder, som lå til grund for de gældende foranstaltninger, har ændret sig, og at disse ændringer er af varig karakter.

(4)

Ansøgeren fremlagde umiddelbare beviser for, at det for så vidt angår ansøgeren ikke længere er nødvendigt at opretholde foranstaltningen på det nuværende niveau for at modvirke dumpingen. Ifølge oplysningerne i anmodningen viser en sammenligning af ansøgerens hjemmemarkedspriser og virksomhedens priser ved eksport til Unionen, at dumpingmargenen tilsyneladende er betydeligt lavere end foranstaltningens nuværende niveau.

(5)

Kommissionen fastslog efter høring af det rådgivende udvalg, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en interimsundersøgelse, og indledte en delvis interimsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3, som var begrænset til at undersøge dumpingaspektet for så vidt angår ansøgeren. Kommissionen offentliggjorde den 27. oktober 2010 en indledningsmeddelelse (»indledningsmeddelelsen«) i Den Europæiske Unions Tidende  (3) og indledte derefter en undersøgelse.

(6)

Den vare, der er omfattet af interimsundersøgelsen, er den samme som i den oprindelige undersøgelse, dvs. ferrosilicium, med oprindelse i Rusland, i øjeblikket henhørende under KN-kode 7202 21 00, 7202 29 10 og 7202 29 90.

(7)

Den vare, der fremstilles og sælges i Rusland, og den vare, der eksporteres til Unionen, har samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål, og de betragtes derfor som samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(8)

Kommissionen underrettede officielt EU-erhvervsgrenen, ansøgeren og eksportlandets myndigheder om indledningen af interimsundersøgelsen. Interesserede parter fik lejlighed til at fremsætte deres synspunkter skriftligt og til at blive hørt.

(9)

Kommissionen sendte ansøgeren et spørgeskema og modtog en besvarelse inden for den fastsatte frist. Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den fandt nødvendige for at fastslå, om der forekom dumping, og aflagde kontrolbesøg hos følgende virksomheder:

(10)

Undersøgelsen omfattede perioden fra den 1. oktober 2009 til den 30. september 2010 (»den nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«).

(11)

Som udgangspunkt skal det erindres, at ifølge retspraksis ved EU's domstole (4) har institutionerne, når de vurderer behovet for at fortsætte eksisterende foranstaltninger i en undersøgelse på grundlag grundforordningens artikel 11, stk. 3, vide beføjelser, som omfatter muligheden for at foretage en vurdering af de pågældende eksportørers prispolitik. Det er i denne sammenhæng, at institutionerne skal undersøge ansøgerens argumenter om, hvorfor de nærmere omstændigheder ved den pågældendes situation har ændret sig på en varig måde, der angiveligt begrunder en nedsættelse eller endog afskaffelse af tolden.

(12)

Ansøgeren hævdede, at de ændrede omstændigheder med rimelighed kan anses for at være af varig karakter, og dermed bør foranstaltningernes omfang reduceres, eller de bør helt ophæves for så vidt angår ansøgeren, da det var usandsynligt, at der i den nærmeste fremtid ville forekomme fornyet dumpingimport eller dumpingimport på niveauer svarende til dem, der blev konstateret i den oprindelige undersøgelse.

(13)

Inden der tages stilling til ansøgerens forskellige argumenter for den (angiveligt) varige karakter af de (angiveligt) ændrede omstændigheder, vil det være nyttigt først at beskrive institutionernes overvejelser med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt ansøgeren stadig kan have foretaget dumping på EU-markedet i NUP.

(14)

Med hensyn til fastsættelsen af den normale værdi blev det først fastslået, om virksomhedens samlede hjemmemarkedssalg af samme vare til uafhængige kunder var repræsentativt i forhold til virksomhedens samlede eksportsalg til Unionen. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 2, anses hjemmemarkedssalget for at være repræsentativt, når det samlede hjemmemarkedssalg udgør mindst 5 % af det samlede salg af den pågældende vare til Unionen. Det konstateredes, at virksomhedens samlede salg af samme vare på hjemmemarkedet var repræsentativt.

(15)

For hver varetype, som virksomheden solgte på sit hjemmemarked, og som konstateredes at være direkte sammenlignelig med den varetype, der solgtes med henblik på eksport til Unionen, blev det undersøgt, om hjemmemarkedssalget var tilstrækkeligt repræsentativt i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget af en bestemt varetype blev anset for tilstrækkeligt repræsentativt, hvis den samlede salgsmængde på hjemmemarkedet af den pågældende varetype til uafhængige kunder i NUP udgjorde mindst 5 % af den samlede salgsmængde af den sammenlignelige varetype, der blev eksporteret til Unionen.

(16)

Det undersøgtes også, om hjemmemarkedssalget af hver varetype kunne anses for at have fundet sted i normal handel i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 4. Dette blev gjort ved at fastlægge, hvor stor en andel af hjemmemarkedssalget af hver eksporteret type af den pågældende vare til uafhængige kunder på hjemmemarkedet i hver af perioderne, der var fortjenstgivende.

(17)

For de varetyper, hvor over 80 % af salgsmængden på hjemmemarkedet af varetypen lå over produktionsomkostningerne, og den vejede gennemsnitlige salgspris på denne type var lig med eller lå over enhedsproduktionsomkostningerne, blev den normale værdi efter varetype beregnet som et vejet gennemsnit af de faktiske hjemmemarkedspriser for alt salg af den pågældende type, uanset om salget var fortjenstgivende eller ej.

(18)

I de tilfælde, hvor mængden af fortjenstgivende salg af en varetype udgjorde højst 80 % af den samlede salgsmængde for denne varetype, og hvor den vejede gennemsnitspris for denne varetype lå under enhedsproduktionsomkostningerne, blev den normale værdi baseret på den faktiske hjemmemarkedspris, der blev beregnet som et vejet gennemsnit af kun de fortjenstgivende hjemmemarkedssalg for denne varetype i hver af perioderne.

(19)

Hvis hjemmemarkedspriserne for en bestemt varetype solgt af virksomheden ikke kunne anvendes til at fastsætte den normale værdi, måtte denne beregnes, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 3.

(20)

I forbindelse med beregningen af den normale værdi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 3, bygger salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste på de faktiske oplysninger i forbindelse med virksomhedens produktion og salg i normal handel af samme vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6, hovedet.

(21)

Virksomhedens eksportsalg til Unionen foregår via den schweiziske filial af en med virksomheden forretningsmæssigt forbunden virksomhed, RFAI, som i NUP varetog alle importfunktioner i forbindelse med de varer, der overgik til fri omsætning i Unionen, dvs. fungerede som forretningsmæssigt forbundet importør.

(22)

Derfor blev eksportprisen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 9, fastsat på grundlag af den pris, hvortil de indførte varer første gang blev videresolgt til en uafhængig køber, behørigt justeret for alle de omkostninger, der påløb mellem indførsel og videresalg, samt en rimelig margen til dækning af SA&G-omkostninger og fortjeneste. Da der ikke forelå nye oplysninger fra uafhængige importører om forventet fortjeneste, blev der i den forbindelse gjort brug af samme procentvise fortjeneste som den i den oprindelige undersøgelse anvendte, dvs. 6 %.

(23)

Ansøgeren hævdede, at RFAI bør betragtes som led i den samme økonomiske enhed, og at der derfor ved fastsættelsen af eksportprisen ikke burde have været fratrukket et beløb for SA&G-omkostninger og fortjeneste for RFAI.

(24)

Dette argument må afvises af følgende grunde:

Derfor måtte påstanden om, at der ikke burde have været fratrukket et beløb for SG&A og fortjeneste ved beregningen af eksportprisen, afvises. Ansøgerens bemærkninger om dette punkt ved den endelige fremlæggelse af oplysninger vil blive diskuteret nedenfor (punkt 2.3).

(25)

Ansøgeren hævdede også, at der ikke burde foretages fradrag af antidumpingtolden i beregningen af eksportprisen i overensstemmelse med artikel 11, stk. 10, i grundforordningen, eftersom tolden afspejles korrekt i videresalgspriserne og de efterfølgende salgspriser i Unionen. Med hensyn til denne påstand er det i undersøgelsen konstateret, at de vejede gennemsnitlige priser ved videresalg af ferrosilicium i Unionen er steget sammenlignet med priserne i den oprindelige undersøgelse, og de nuværende priser ved videresalg til eksport er i vid udstrækning mere end 22,7 % højere end priserne i den oprindelige undersøgelse. Det kan således konkluderes, at antidumpingtolden er behørigt afspejlet i ansøgerens priser ved videresalg. Som følge heraf kunne denne påstand fra ansøgeren godtages, og ved beregningen af eksportpriserne i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 9, er der ikke foretaget fradrag af antidumpingtolden.

(26)

Den normale værdi og eksportprisen blev sammenlignet på grundlag af priserne ab fabrik. For at sikre en rimelig sammenligning af den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle i transport-, forsikrings-, terminal-, ekspeditions- og kreditomkostninger og provisioner i tilfælde, hvor det var nødvendigt og berettiget, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10.

(27)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11, sammenlignedes den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver varetype med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare. Det fremgik af sammenligningen, at der fandt dumping sted.

(28)

Med henblik på beregningen af dumpingmargenen bemærkede institutionerne ligesom i den oprindelige undersøgelse, at CHEM og KF er nært beslægtede. Som i den oprindelige undersøgelse og i overensstemmelse med institutionernes faste praksis, blev der beregnet en enkelt dumpingmargen for hele koncernen. I den hertil anvendte metode i forbindelse med den endelige fremlæggelse af oplysninger blev dumpingbeløbet beregnet for hver enkelt eksporterende producent, før der blev fastlagt en vejet, gennemsnitlig dumpingsats for koncernen som helhed. Det bør bemærkes, at denne metode var anderledes end den metode, der blev anvendt i den oprindelige undersøgelse, hvor dumpingberegningen blev foretaget ved at slå alle relevante data for de producerende enheders hjemmemarkedssalg, produktionsomkostninger, rentabilitet og salg i Unionen sammen. Ansøgeren hævdede, at anvendelsen af denne metode ville være i strid med grundforordningens artikel 11, stk. 9. Dette spørgsmål er taget op nedenfor (punkt 2.3).

(29)

Ansøgeren fremsatte en række bemærkninger til visse aspekter af beregningerne f.eks. produktionsomkostninger, SA&G-omkostninger, fortjeneste, normal værdi og korrektioner. Alle disse bemærkninger blev overvejet, og skrivefejl er blevet rettet, hvor dette har været relevant. De endelige resultater er blevet ændret i overensstemmelse hermed.

(30)

Ansøgeren anmodede desuden Kommissionen om at udtrykke dumpingbeløbet på grundlag af en cif-værdi, som ansøgeren selv havde beregnet med henblik på denne undersøgelse, og henviste derfor til grundforordningens artikel 2, stk. 9. Denne påstand var baseret på, at den pris, der angives til toldmyndighederne, er en overførselspris, som måske er den korrekte pris i forbindelse med toldberegning, men som ikke skal anvendes ved beregningen af dumping i antidumpingprocedurer. Denne påstand må afvises, da forskellen mellem eksportprisen og den normale værdi, dvs. dumpingbeløbet, bør angives på samme grundlag som det, der efterfølgende anvendes af toldmyndighederne til at bestemme den told, der skal opkræves. Dette er faktisk cif-værdien som erklæret af ansøgeren over for toldmyndighederne. Derfor blev sidstnævnte anvendt i beregningerne.

(31)

Med hensyn til beregningen af produktionsomkostningerne anfægtede ansøgeren den af Kommissionen anvendte metode til beregning af den normale værdi, som indebar anvendelsen af den gennemsnitlige købspris for et vigtigt omkostningselement ved køb hos en ikke forretningsmæssigt forbundet leverandør i stedet for at anvende den pris, der faktisk er betalt til en forretningsmæssigt forbundet leverandør af samme omkostningselement. Denne påstand må afvises, da den pris, som den forretningsmæssigt forbundne leverandør tog, var betydeligt lavere end prisen for de samme råmaterialer hos en uafhængig leverandør. Denne pris kan derfor ikke betragtes som en almindelig markedspris. Dette omkostningselement bør derfor justeres.

(32)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede ansøgeren, at emballeringsomkostningerne ikke var blevet behandlet ensartet ved sammenligning af eksportpriser og normale værdier. Dette blev undersøgt, og skrivefejl blev rettet, hvor dette var relevant.

(33)

Ansøgeren kommenterede også udelukkelsen af eksporttransaktioner for en bestemt varetype. Salget i Unionen af denne varetype udgjorde mindre end 5 % af ansøgerens salg i Unionen af den pågældende vare i NUP. Denne påstand måtte afvises, da denne varetype ikke var blevet solgt på hjemmemarkedet, og da der ikke var angivet specifikke produktionsomkostninger. Da denne vare var blevet eksporteret til Unionen i lave mængder i NUP, blev det derfor ikke anset for passende at konstruere den normale værdi på grundlag af produktionsomkostningerne for andre varetyper og dermed foretage justeringer for forskelle med hensyn til varetype.

(34)

Desuden fremsatte ansøgeren som forklaret ovenfor detaljerede bemærkninger ved den endelige fremlæggelse af oplysninger, navnlig med hensyn til to vigtige punkter i forbindelse med beregningen af dumpingmargenen, nærmere bestemt: i) spørgsmålet om, hvorvidt CHEM, KF og RFAI udgør én økonomisk enhed (6), og ii) beregningen af et individuelt dumpingbeløb for CHEM på den ene side og KF på den anden side (7).

(35)

For så vidt angår den første påstand, særligt vedrørende de af ansøgeren fremsatte bemærkninger i forbindelse med den endelige fremlæggelse af oplysninger, skal følgende bemærkes.

(36)

Ansøgeren gentog sin påstand om, at de to eksporterende producenter og den forretningsmæssigt forbundne forhandler RFAI er ejet og kontrolleret af de samme begunstigede, og at den derfor ikke havde nogen autonomi og blot må følge instrukserne fra ejerne. Ansøgeren erkendte alle de elementer, der er nævnt i betragtning 24 ovenfor, men var uenig med institutionernes vurdering heraf, da de ifølge ansøgeren ingen indflydelse har på, hvorvidt CHEM, KF og RFAI alle er dele af samme økonomiske enhed.

(37)

Institutionerne afviser ansøgerens bemærkninger. De ovenfor anførte kriterier udgør — især hvis der tages samlet stilling til dem alle — et solidt grundlag for en afvisning af ansøgerens anmodning. Alle de i betragtning 24 ovenfor nævnte elementer tyder på en koncernstruktur, hvori alle virksomheder er særskilte retlige enheder, hvori KF og CHEM fuldt ud varetog en eksporterende producents opgaver (produktion og eksport), mens RFAI hovedsagelig opererer som en forretningsmæssigt forbundet forhandler/importør i Unionen.

(38)

For så vidt angår den anden påstand, er det ikke nødvendigt at tage endelig stilling til dette spørgsmål i forbindelse med denne fornyede undersøgelse. Dette skyldes en kombination af to årsager. For det første ville det, selv om denne påstand blev accepteret (ud over eventuel accept af de krav, som er omhandlet i betragtning 29 ovenfor), stadig blive konkluderet om ansøgeren, at denne havde foretaget dumping på EU-markedet i NUP med en dumpingmargen på ca. 13 %. For det andet er der som forklaret nedenfor på nuværende tidspunkt under alle omstændigheder ikke tilstrækkelig dokumentation for at betragte dumpingmargenen i NUP som varig.

(39)

I sine bemærkninger i forbindelse med den endelige fremlæggelse af oplysninger gjorde EU-erhvervsgrenen gældende, at tolden på ansøgerens varer som følge af den fornyede undersøgelse burde forhøjes, fordi den dumpingmargen, der var konstateret i NUP, var højere end den gældende told — såfremt man antog, at alle ansøgerens påstande vil blive afvist. Da der imidlertid, som forklaret nedenfor, ikke er tilstrækkelig dokumentation for de ændrede omstændigheders varige karakter, er der ikke grundlag for at ændre tolden hverken opad eller nedad.

(40)

Trods accepten af visse af ansøgerens påstande som beskrevet ovenfor konkluderes det ikke desto mindre, at ansøgeren har foretaget dumping på EU-markedet i NUP med en dumpingmargen på mindst 13 %. Desuden er der som forklaret nedenfor under alle omstændigheder utilstrækkelig dokumentation for, at dumpingmargenen i NUP kan betragtes som varig.

(41)

Ansøgeren byggede sit ræsonnement for, hvorfor der er tale om en varig ændring af omstændighederne, på følgende punkter:

(42)

(43)

Efter fremlæggelsen af oplysninger blev lignende argumenter anvendt af ansøgeren. Dog blev der igen ikke fremlagt tilstrækkelig dokumentation. Det konkluderes derfor, at der på nuværende tidspunkt ikke er tilstrækkelig dokumentation for, at disse højere eksportpriser hos ansøgeren er andet end en følge af de fremherskende markedspriser (især på EU-markedet) i NUP. Der er med andre ord ikke tilstrækkelig dokumentation for, at de ændringer, ansøgeren har foretaget i sin virksomheds eksportstruktur var årsagen til disse højere priser, og at disse priser derfor i fremtiden kan forventes at forblive på det samme (eller et højere) niveau. Selv hvis det antages — i modsætning til, hvad ansøgeren hævder — at den nye struktur har gjort koncernen mere effektiv, betyder dette ikke, at virksomhedens eksportpriser til Unionen for fremtiden vil være høje og ikke medføre dumping.

(44)

(45)

Denne påstand kan imidlertid ikke føre til en ophævelse eller en reduktion af de gældende foranstaltninger. Der mindes om, at ansøgeren — også efter eget udsagn — stadig bedrev dumping i NUP. Desuden har ansøgeren selv understreget, at Unionen forbliver et af virksomhedens traditionelle markeder. Dette bekræftes af den omstændighed, at de mængder, der blev solgt af ansøgeren i Unionen stadig er meget betydelige; hvis man sammenligner salgsmængden med EU's forbrug i undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse (8), vil den udgøre en betydelig markedsandel (mellem 5 og 20 % — de nøjagtige tal kan ikke videregives af fortrolighedshensyn).

(46)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede ansøgeren på ny, at de nye markedsmuligheder vil være at finde på andre markeder (Indien, Asien og USA) frem for i Unionen. Ansøgeren fremlagde dog ingen væsentlig dokumentation for sine markedsstrategier. Den dumpingmargin, der stadig eksisterende i NUP, de manglende data vedrørende andre markeder og de svingende eksportsalgspriser på det internationale marked er alle elementer, som ikke støtter denne påstand, og den må derfor afvises.

(47)

(48)

Selv hvis alle disse påstande antages at være holdbare, er det ikke desto mindre tilfældet, at ansøgeren i NUP foretog dumping ved en betydelig margen og til ustabile priser. Som forklaret ovenfor tyder de mængder, der er solgt af ansøgeren til Unionen i NUP, desuden ikke på, at ansøgeren har foretaget en forskydning væk fra dette marked eller har til hensigt at gøre dette i den nærmeste fremtid.

(49)

I sine bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger hævdede sagsøgeren, at den eneste begrundelse fremsat af Kommissionen ved fremlæggelsen, som kunne benægte relevansen af den stigende efterspørgsel på hjemmemarkedet, var vedrørende den konstaterede dumpingmargens betydning. Desuden mente ansøgeren fortsat, at Kommissionen, selv om den anerkendte mange af de vigtigste pointer vedrørende det russiske marked, ikke drager en passende konklusion af disse argumenter.

(50)

Disse påstande må afvises. For det første taler ikke kun undersøgelsesresultaterne vedrørende dumping, men også de konstaterede mængder, imod dette argument. For det andet bemærker institutionerne, at Kommissionen ikke eksplicit har anerkendt, og at der ikke er fremlagt afgørende uafhængige data til støtte for den påstand, at efterspørgslen efter den pågældende vare kan forventes at vokse i Rusland, og at koncernens eksportpriser vil vokse langt hurtigere end produktionsomkostningerne.

(51)

(52)

Imidlertid er der bemærket en betydelig genopretning af kapaciteten efter den finansielle krise i 2009, og ansøgeren har indberettet en udvidelse af kapaciteten med 10-20 % (af fortrolighedshensyn angivet som interval) sammenlignet med perioden forud for den finansielle krise i 2009.

(53)

Efter fremlæggelsen af oplysninger fremførte ansøgeren, at en sammenligning af produktionskapaciteten efter NUP med produktionskapaciteten i referenceperioden ikke var hensigtsmæssig, da ansøgeren kan have foregrebet den finansielle krise i 2009 og derfor allerede have reduceret produktionskapaciteten. Dette argument kan ikke godtages; der kan konstateres en udvidelse af den indberettede kapacitet med 10-20 % i forhold til 2007 og ikke 2009, hvor kapaciteten var på sit laveste niveau. Desuden kan den finansielle krise i 2009 ikke have påvirket ansøgerens produktionskapacitet for 2007.

(54)

Analysen af ansøgerens påstande vedrørende den varige karakter af de ændrede omstændigheder som sammenfattet ovenfor fører til den konklusion, at der på nuværende tidspunkt er utilstrækkelig dokumentation for, at nogen af de ændrede omstændigheder er af varig karakter. Ansøgerens eksportpriser og derfor dens dumpingmargen, vil formentlig fortsat svinge efter især udviklingen for priserne på verdensmarkedet. I det omfang, ansøgeren har påvist ændrede omstændigheder, kan det derfor ikke konkluderes, at disse ændrede omstændigheder viser, at ansøgerens prisadfærd i NUP er af varig karakter. Det konkluderes derfor, at det vil være for tidligt og derfor uberettiget at sænke tolden på nuværende tidspunkt.

(55)

Ansøgeren og dennes forretningsmæssigt forbundne importør har afgivet et pristilsagn i overensstemmelse med grundforordningens artikel 8, stk. 1.

(56)

Undersøgelsen bekræftede, at varens pris er yderst svingende. Som allerede nævnt i betragtning 42 ovenfor blev det konstateret, at ansøgerens salgspriser i Unionen i NUP varierede markant. Varen er derfor ikke egnet til et fast pristilsagn. Selv om eksportøren foreslog en indekseringsordning, var det ikke muligt at etablere en sammenhæng mellem prisudsvingene for den færdige vare og den foreslåede indekseringskilde, navnlig da denne også vedrørte den færdige vare og refererede til priser, der var påvirket af dumpingimport. Derfor blev den foreslåede indeksering ikke anset for relevant.

(57)

Hvad angår virksomhedsspecifikke risici blev det fastslået, at der på grund af den komplekse virksomhedsstruktur, er meget høj risiko for krydskompensation; det betyder, at andre varer end den pågældende vare kan sælges via forhandlere uden for Unionen til en anden forretningsmæssigt forbundet filial i et tredjeland og derefter blive videresolgt til Unionen.

(58)

Da selve produktet findes i forskellige kvaliteter og hovedsageligt indføres i løs form, vil det ikke være muligt for toldmyndighederne at skelne mellem de kemiske specifikationer (der potentielt er underlagt forskellige minimumsimportpriser) uden individuel analyse af hver transaktion, hvilket besværliggør overvågningen meget, og måske endda umuliggør denne.

(59)

Tilsagnet blev derfor afvist.

(60)

I betragtning af undersøgelsesresultaterne vedrørende dumping samt mangelen på dokumentation af de ændrede omstændigheders varige karakter konkluderes det, at JSC Chelyabinsk Electrometallurgical Integrated Plant og dens forretningsmæssigt forbundne selskab JSC Kuznetsk Ferroalloy Works fortsat bør være underlagt den told, der er fastsat i den oprindelige forordning, dvs. 22,7 % —