6.1.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 3/1


RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 5/2012

af 19. december 2011

om fastsættelse for 2012 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Sortehavet

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Traktatens artikel 43, stk. 3, foreskriver, at Rådet på forslag af Kommissionen vedtager foranstaltninger vedrørende fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder.

(2)

Ifølge Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik (1) træffes foranstaltninger for adgang til farvande og ressourcer og for bæredygtigt fiskeri under hensyntagen til den foreliggende videnskabelige rådgivning, herunder især rapporten fra Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF).

(3)

Det påhviler Rådet at vedtage foranstaltninger vedrørende fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder opdelt på fiskerier eller fiskerigrupper, herunder visse funktionelt tilknyttede betingelser, hvor det er relevant. Fiskerimulighederne bør fordeles mellem medlemsstaterne på en sådan måde, at hver medlemsstat sikres en relativ stabilitet i fiskeriet efter hver bestand eller for hvert fiskeri, og med behørig hensyntagen til den fælles fiskeripolitiks mål som fastsat i forordning (EF) nr. 2371/2002.

(4)

De samlede tilladte fangstmængder (TAC'er) bør fastlægges på grundlag af den foreliggende videnskabelige rådgivning og under hensyntagen til biologiske og samfundsøkonomiske aspekter, samtidig med at der sikres en retfærdig behandling af de forskellige fiskerisektorer og under hensyntagen til de holdninger, som kom til udtryk under høringen af de berørte parter.

(5)

Udnyttelsen af de fiskerimuligheder, der fastsættes ved nærværende forordning, bør være underlagt Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (2), herunder navnlig artikel 33 og 34, om henholdsvis registrering af fangster og indberetning af data om opbrugte fiskerimuligheder. Det er derfor nødvendigt at specificere koderne, som medlemsstaterne benytter til at sende data til Kommissionen om landinger af bestande, der er omfattet af denne forordning.

(6)

I overensstemmelse med artikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 847/96 af 6. maj 1996 om supplerende betingelser for forvaltningen af TAC'er og kvoter fra år til år (3) er det nødvendigt at fastslå, hvilke bestande der omfattes af de forskellige foranstaltninger, der er fastsat i nævnte forordning.

(7)

For at undgå en afbrydelse af fiskeriaktiviteterne og sikre EU-fiskernes udkomme er det vigtigt at åbne for disse fiskerier fra den 1. januar 2012. Denne forordning bør på grund af sin hastende karakter træde i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning fastsættes fiskerimulighederne for 2012 for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Sortehavet.

Artikel 2

Anvendelsesområde

Denne forordning gælder for EU-fartøjer, der fisker i Sortehavet.

Artikel 3

Definitioner

I denne forordning gælder følgende definitioner:

a)   »GFCM«: Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet

b)   »Sortehavet«: det geografiske GFCM-underområde som defineret i resolution GFCM/33/2009/2

c)   »EU-fartøj«: et fiskerfartøj, der fører en EU-medlemsstats flag og er registreret i EU

d)   »samlet tilladt fangstmængde (TAC)«: den mængde, der hvert år kan tages af hver bestand

e)   »kvote«: en andel af den TAC, som er tildelt Unionen, en medlemsstat eller et tredjeland.

KAPITEL II

FISKERIMULIGHEDER

Artikel 4

TAC'er og tildelinger

I bilaget fastsættes TAC'er og fordelingen af disse TAC'er blandt medlemsstaterne samt i givet fald de dertil knyttede betingelser.

Artikel 5

Særlige fordelingsbestemmelser

Den fordeling af fiskerimuligheder mellem medlemsstaterne, der er fastsat ved denne forordning, er ikke til hinder for:

a)

udveksling, jf. artikel 20, stk. 5, i forordning (EF) nr. 2371/2002

b)

omfordeling, jf. artikel 37 i forordning (EF) nr. 1224/2009

c)

supplerende landing, jf. artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96

d)

tilbageholdelse af mængder, jf. artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96

e)

nedsættelser, jf. artikel 37, 105 og 107 i forordning (EF) nr. 1224/2009.

Artikel 6

Betingelser for landing af fangster og bifangster

Fisk fra bestande, for hvilke TAC'er er fastsat, må kun opbevares om bord eller landes, hvis:

a)

fangsterne er taget af fartøjer fra en medlemsstat, der har en kvote, og denne kvote ikke er opbrugt, eller

b)

fangsterne udgør en del af en EU-kvote, der ikke er blevet fordelt som kvoter mellem medlemsstaterne, og denne EU-kvote ikke er opbrugt.

KAPITEL III

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 7

Dataindberetning

Når medlemsstaterne i henhold til artikel 33 og 34 i forordning (EF) nr. 1224/2009 sender Kommissionen data om de landede fangstmængder af de enkelte bestande, skal de anvende de bestandskoder, som er fastsat i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 8

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2012.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. december 2011.

På Rådets vegne

M. DOWGIELEWICZ

Formand


(1)   EUT L 358 af 31.12.2002, s. 59.

(2)   EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1.

(3)   EFT L 115 af 9.5.1996, s. 3.


BILAG

TAC'ER FOR EU-FARTØJER I OMRÅDER, HVOR DER ER FASTSAT TAC'ER, OPDELT EFTER ART OG OMRÅDE

I nedenstående skemaer fastsættes TAC’er og kvoter (i tons levende vægt, medmindre andet er angivet) for hver bestand og i givet fald de betingelser, der funktionelt er knyttet dertil.

Fiskebestandene er anført i alfabetisk rækkefølge efter arternes latinske navn. Nedenfor gives en oversigt over de almindeligt anvendte navne og de latinske navne til brug i forbindelse med denne forordning.

Videnskabeligt navn

Alfa-3-kode

Almindeligt anvendt navn

Psetta maxima

TUR

Pighvar

Sprattus sprattus

SPR

Brisling


Art

:

Pighvar

Psetta maxima

Område

:

EU-farvande i Sortehavet

TUR/F37.4.2.C

Bulgarien

43,2

Analytisk TAC

Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke.

Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke.

Rumænien

43,2

EU

86,4  (1)

TAC

Ikke relevant


Art

:

Brisling

Sprattus sprattus

Område

:

EU-farvande i Sortehavet

SPR/F37.4.2.C

Bulgarien

8 032,5

Analytisk TAC

Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke.

Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke.

Rumænien

3 442,5

EU

11 475

TAC

Ikke relevant


(1)  No fishing activity, transhipment, taking on board and landing shall be permitted from 15 April to 15 June 2012.