24.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 219/81

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for vækst og beskæftigelse, Europa 2020, baseret på en øget samordning af de økonomiske politikker, som fokuserer på de nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge Europas potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)

Rådet vedtog den 13. juli 2010 en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (2010-2014) og den 21. oktober 2010 en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (3), som tilsammen udgør de »integrerede retningslinjer«. Medlemsstaterne blev opfordret til at tage de integrerede retningslinjer i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 12. juli 2011 vedtog Rådet en henstilling (4) om Spaniens nationale reformprogram for 2011 og afgav sin udtalelse om Spaniens opdaterede stabilitetsprogram for 2011-2014.

(4)

Den 23. november 2011 vedtog Kommissionen den anden årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det andet europæiske semester med forudgående og integreret politisk samordning, som er forankret i Europa 2020-strategien. Den 14. februar 2012 vedtog Kommissionen på basis af forordning (EU) nr. 1176/2011 rapporten om varslingsmekanismen, hvori Spanien blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der ville blive gennemført en dybdegående undersøgelse.

(5)

Rådet vedtog den 1. december 2011 konklusioner, der opfordrede Udvalget for Social Beskyttelse til i samarbejde med Beskæftigelsesudvalget og andre udvalg at forelægge sine synspunkter vedrørende foranstaltninger, der er anbefalet inden for Europa 2020-politikcyklussen. Disse synspunkter udgør en del af Beskæftigelsesudvalgets udtalelse.

(6)

Europa-Parlamentet har været behørigt inddraget i Det Europæiske Semester i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1466/97 og vedtog den 15. februar 2012 en beslutning om beskæftigelse og sociale aspekter i den årlige vækstundersøgelse for 2012 og en beslutning om bidraget til den årlige vækstundersøgelse 2012.

(7)

Den 2. marts 2012 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne med henblik på sikring af finansiel stabilitet, finanspolitisk konsolidering og tiltag til fremme af vækst. Det understregede behovet for at fortsætte en differentieret og vækstfremmende finanspolitisk konsolidering, genetablere normale lånemuligheder i økonomien, fremme vækst og konkurrenceevne, håndtere arbejdsløsheden og de sociale konsekvenser af krisen og modernisere den offentlige forvaltning.

(8)

Den 2. marts 2012 opfordrede Rådet tillige de medlemsstater, der deltager i europluspagten, til at give yderligere tilsagn med fokus på et lille antal afgørende, rettidige og målbare reformer, så pagtens mål kan nås.

(9)

Den 30. april 2012 forelagde Spanien sit stabilitetsprogram for perioden 2012-2015 og sit nationale reformprogram for 2012. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen. Kommissionen har ligeledes i en dybdegående undersøgelse i henhold til artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011 vurderet, hvorvidt Spanien er berørt af makroøkonomiske ubalancer. Kommissionen har i sin dybdegående undersøgelse konkluderet, at Spanien er berørt af ubalancer, som ikke er uforholdsmæssigt store, men som der meget hurtigt bør rettes op på.

(10)

Baseret på vurderingen af stabilitetsprogrammet i henhold til artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1466/97, er Rådet af den opfattelse, at det makroøkonomiske scenarie, der danner grundlag for programmet, overordnet set er realistisk for 2012 og optimistisk for de efterfølgende år. Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2012 forventer en vækst i BNP på – 1,8 % i 2012 og – 0,3 % i 2013 i forhold til fremskrivningerne i stabilitetsprogrammet på henholdsvis – 1,7 % og 0,2 %. I overensstemmelse med proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud har den budgetstrategi, der er skitseret i stabilitetsprogrammet, til formål at bringe det offentlige underskud ned under referenceværdien på 3 % af BNP i 2013, hovedsageligt ved hjælp af udgiftsbesparelser, men også gennem visse indtægtsforøgende foranstaltninger. På basis af den (genberegnede) struktursaldo (5) forventes den årlige gennemsnitlige forbedring af struktursaldoen i stabilitetsprogrammet at være 2,6 % af BNP i 2011-2013, hvilket er over den finanspolitiske indsats på gennemsnitligt 1,5 % af BNP i perioden 2011-2013 som anbefalet i henhold til proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Efter korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud bekræfter stabilitetsprogrammet den mellemfristede budgetmålsætning om en afbalanceret budgetstilling i strukturelle termer, som næsten vil være nået i 2015 med et strukturelt underskud på 0,2 % af BNP. Den mellemfristede budgetmålsætning afspejler i tilstrækkelig grad kravene i stabilitets- og vækstpagten. Den påtænkte hastighed for den strukturelle tilpasning i 2012-2013 er tilstrækkelig til at opnå fremskridt med at opfylde den mellemfristede budgetmålsætning, og vækstraten i de offentlige udgifter, når der tages højde for diskretionære indkomstforanstaltninger, er på linje med stabilitets- og vækstpagtens udgiftsbenchmark.

Stabilitetsprogrammet forventer, at den offentlige gældskvote når sit højdepunkt i 2013, hvorefter den begynder at falde. I 2014 og 2015 vil Spanien befinde sig i en overgangsperiode, og stabilitetsprogrammets planer vil kunne sikre tilstrækkelige fremskridt i at nå stabilitets- og vækstpagtens benchmark for gældsreduktion. Der er betydelige risici forbundet med tilpasningskursen for gæld og underskud.

Den makroøkonomiske udvikling kan vise sig at være mindre gunstig end forventet. Desuden er foranstaltningerne ikke tilstrækkeligt specificeret fra 2013 og fremefter. De regionale myndigheders hidtil dårlige budgetdisciplin, indtægternes større følsomhed over for de vedvarende strukturtilpasninger, de usikre indtægtsmæssige virkninger af skatteamnestiet og eventuelle yderligere redningsoperationer udgør også en risiko for budgetstrategien. Disse finansielle redningsoperationers eventuelle virkninger på underskuddet vil være et engangsfænomen. En streng håndhævelse af budgetstabilitetslovgivningen og vedtagelsen af stærke finanspolitiske foranstaltninger på regionalt niveau vil afhjælpe risiciene for budgetoverskridelse i regionerne. Da Spaniens offentlige udgifter er decentraliserede, er det afgørende at have stramme finanspolitiske og institutionelle rammer. Rådet ser positivt på Kommissionens intentioner om i løbet af de kommende uger at fremlægge en omfattende vurdering af gennemførelsen af Rådets henstilling vedrørende korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud, som også tager den bebudede flerårige budgetplan for 2013-2014 i betragtning.

(11)

I 2011 vedtog Spanien en pensionsreform der markerer et vigtigt skridt i retning af bedre sikring af de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt. Spaniens forværrede økonomiske udsigter begrænser dog virkningen af reformen på de forventede aldersrelaterede offentlige udgifter. Desuden er der stadig behov for at supplere reformen med konkrete tiltag til at underbygge den globale beskæftigelsesstrategi for ældre arbejdstagere for 2012-2014.

(12)

Skat/BNP-forholdet i Spanien er blandt de laveste i EU, men effektiviteten i skattesystemet kan forbedres ved at øge andelen af de indirekte afgifter, som er mest vækstfremmende. Der er især mulighed for at udvide momsgrundlaget ved at mindske mulighederne for momsfritagelse og nedsatte satser. Det spanske skattesystem indeholder også en skævhed, der gør det mere favorabelt at være forgældet og erhverve ejendom end at leje på grund af muligheden for at trække renterne på realkreditlån fra i skat.

(13)

Spanien har gjort betydelige fremskridt i omstruktureringen af den finansielle sektor. Det er nødvendigt, at omstruktureringen fortsætter, således at det sikres, at banker, der ikke er levedygtige, opløses, og de levedygtige banker kan leve op til deres funktion som kreditydere til realøkonomien på en holdbar måde og uden at fordreje konkurrencen urimeligt. På baggrund af de forværrede makroøkonomiske udsigter kan der være behov for at hæve bankernes kapitalgrundlag.

(14)

I februar 2012 vedtog regeringen en gennemgribende reform af jobbeskyttelsesordningen og overenskomstforhandlingssystemet for at håndtere den høje arbejdsløshed og den kraftige segmentering på arbejdsmarkedet. Der bør føres tilsyn med reformens virkninger, særligt hvad angår lønudviklingen og mindskelsen af segmenteringen. For at imødekomme udfordringerne fuldt ud er der behov for, at reformen suppleres med en mere substantiel revision af de aktive arbejdsmarkedspolitikker for at øge beskæftigelsesegnetheden og opnå bedre jobmatching.

(15)

For at håndtere Spaniens høje ungdomsarbejdsløshed bør handlingsplanen for unge gennemføres hurtigst muligt, også hvad angår praktikpladser og uddannelsesaftaler. Selv om Spanien har truffet foranstaltninger til at forebygge skolefrafald, er tallene stadig høje og dækker over store uligheder mellem regionerne.

(16)

Fattigdommen er steget med 1 mio. flere mennesker i risikogruppen i 2010, og børnefattigdommen er nået et alarmerende højt niveau på 26,2 %. Fattigdomsraten for erhvervsaktive i midlertidige stillinger er mere end dobbelt så stor som for fastansatte arbejdstagere.

(17)

De liberale tjenesteydelser i Spanien er stadig beskyttet mod konkurrence. En reform af de liberale tjenesteydelser ville øge det potentielle BNP, idet de yder et vigtigt bidrag til andre sektorer i økonomien. Der bør udvises særlig opmærksomhed om at fjerne de uberettigede og urimelige hindringer for visse erhverv, der er meget regulerede (f.eks. ingeniører, notarer, personale ved matrikelstyrelsen, retlige repræsentanter). Desuden er Spanien det land i Unionen, hvor det tager længst tid at få tildelt en erhvervslicens. Den utilstrækkelige koordination mellem de lokale, regionale og nationale myndigheder har skabt en enorm udbredelse af regler, der indimellem overlapper hinanden, og en segmentering af Spaniens indre marked. Hvis der skal rettes op på de store eksterne ubalancer, skal det gøres nemmere at drive eksport. Spanien står også over for mange og komplekse udfordringer inden for energisektoren, hvilket er en stor hindring for, at produkt- og tjenestemarkedet kan fungere effektivt.

(18)

Spanien har givet en række tilsagn inden for rammerne af europluspagten. Disse tilsagn og gennemførelsen af de tilsagn, der blev givet i 2011, vedrører fremme af beskæftigelsen, forbedring af konkurrenceevnen, styrkelse af de offentlige finansers holdbarhed og forbedring af den finansielle stabilitet. Kommissionen har vurderet gennemførelsen af tilsagnene givet inden for rammerne af europluspagten, og som helhed er gennemførelsen kun delvis. Der er taget hensyn til resultaterne af denne vurdering i henstillingerne.

(19)

Som led i Det Europæiske Semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Spaniens økonomiske politik. Den har vurderet stabilitetsprogrammet og det nationale reformprogram og gennemført en dybdegående undersøgelse. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Spanien, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU's regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke Unionens samlede økonomiske styring, ved at der fra EU-niveau gives input til kommende nationale beslutninger. Kommissionens henstillinger inden for rammerne af Det Europæiske Semester er afspejlet i henstilling 1-8 nedenfor.

(20)

På baggrund af denne vurdering har Rådet gennemgået stabilitetsprogrammet, og Rådets udtalelse (6) afspejles især i henstilling 1 nedenfor.

(21)

På baggrund af resultaterne af Kommissionens dybdegående undersøgelse og denne vurdering har Rådet gennemgået det nationale reformprogram og stabilitetsprogrammet. Rådets henstillinger i henhold til artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 afspejles især i henstilling 1, 3, 4, 5 og 8 nedenfor,

1)

gennemføre en årlig gennemsnitlig strukturel finanspolitisk indsats på over 1,5 % af BNP i perioden 2010-2013, som fastsat i Rådets henstilling i henhold til proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, ved at gennemføre de foranstaltninger, der er vedtaget i forbindelse med budgettet for 2012 og vedtage den bebudede flerårige budgetplan for 2013-2014 inden udgangen af juli 2012. Vedtage og gennemføre foranstaltninger på regionalt niveau i overensstemmelse med de vedtagne planer for et afbalanceret budget, og håndhæve de nye bestemmelser i lovgivningen om budgetstabilitet vedrørende gennemsigtighed og kontrol med budgetgennemførelsen stramt, og fortsat forbedre budgetrapporteringens rettidighed og nøjagtighed på alle forvaltningsniveauer. Oprette en uafhængig finanspolitisk institution, der kan udarbejde analyser, yde rådgivning og føre tilsyn med finanspolitikken. Gennemføre reformer i den offentlige sektor med henblik på at forbedre effektiviteten og kvaliteten af de offentlige udgifter på alle forvaltningsniveauer

2)

sikre, at pensionsalderen hæves i takt med den forventede levealder ved regulering af den holdbarhedsfaktor, som er forudset i den nylige pensionsreform, og understøtte den globale beskæftigelsesstrategi for ældre arbejdstagere med konkrete tiltag til at udvikle livslang læring, forbedre arbejdsforholdene og fremme genindslusningen af denne gruppe på arbejdsmarkedet

3)

indføre et beskatningssystem, der er i overensstemmelse med de finanspolitiske konsolideringstiltag og i højere grad fremmer væksten, herunder en omlægning af beskatning af arbejdskraft til forbrugs- og miljøbeskatning. Især rette op på de lave momsindtægter ved at udvide momsgrundlaget. Sikre, at der rettes op på de skattemæssige skævheder, der begunstiger gældsætning og erhvervelse af fast ejendom (i modsætning til at leje)

4)

gennemføre reformen af finanssektoren og især supplere den vedvarende omstrukturering af banksektoren ved at rette op på situationen med fortsat svage institutioner, fremsætte en omfattende strategi til effektivt at håndtere overtagne aktiver i bankernes balancer samt fastlægge en klar holdning til finansieringen og anvendelsen af »back-stop facilities«

5)

gennemføre arbejdsmarkedsreformerne og tage yderligere skridt til at øge effektiviteten af de aktive arbejdsmarkedspolitikker ved at gøre dem mere målrettede, give bedre adgang til uddannelse, rådgivning og jobmatchingtjenester, styrke deres sammenkædning med passive politikker samt forbedre koordineringen mellem de nationale og de regionale offentlige arbejdsformidlinger, også med henblik på at udveksle oplysninger om ledige stillinger

6)

revidere udgiftsprioriteterne og omfordele midlerne, således at små og mellemstore virksomheder, forskning, innovation og de unge får bedre adgang til finansiering. Gennemføre handlingsplanen for unge, specielt hvad angår erhvervsuddannelsernes kvalitet og relevans, og styrke indsatsen for at reducere skolefrafald og opnå større deltagelse i erhvervsuddannelse og skoling via forebyggelses-, indgrebs- og kompensationsforanstaltninger

7)

forbedre de sårbare gruppers beskæftigelsesegnethed kombineret med effektive børne- og familiestøtteordninger med henblik på at forbedre situationen for mennesker truet af fattigdom og/eller social udstødelse og dermed opnå velfærd for børn

8)

træffe yderligere foranstaltninger til at åbne op for adgangen til liberale tjenesteydelser, herunder de stærkt regulerede erhverv, mindske forsinkelserne i tildelingen af erhvervslicenser og fjerne de hindringer for virksomhedsdrift, der skyldes de mange og overlappende regler på forskellige forvaltningsniveauer. Fuldføre el- og gassammenkoblingerne med nabolandene, og håndtere underskuddet i forbindelse med elafgifterne på en sammenhængende måde, især ved at øge omkostningseffektiviteten i elforsyningskæden.