24.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 219/31

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for vækst og beskæftigelse, Europa 2020, baseret på en øget samordning af de økonomiske politikker, som fokuserer på nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge Europas potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)

Rådet vedtog den 13. juli 2010 en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (2010-2014) og den 21. oktober 2010 en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (3), som tilsammen udgør de »integrerede retningslinjer«. Medlemsstaterne blev opfordret til at tage de integrerede retningslinjer i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 12. juli 2011 vedtog Rådet en henstilling (4) om Frankrigs nationale reformprogram for 2011 og afgav sin udtalelse om Frankrigs opdaterede stabilitetsprogram for 2011-2014.

(4)

Den 23. november 2011 vedtog Kommissionen den anden årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det andet europæiske semester med forudgående og integreret politisk samordning, som er forankret i Europa 2020-strategien. Den 14. februar 2012 vedtog Kommissionen på basis af forordning (EU) nr. 1176/2011 rapporten om varslingsmekanismen, hvori Frankrig blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der ville blive gennemført en dybdegående undersøgelse.

(5)

Den 1. december 2011 vedtog Rådet konklusioner, der opfordrede Udvalget for Social Beskyttelse til i samarbejde med Beskæftigelsesudvalget og andre udvalg at forelægge sine synspunkter vedrørende foranstaltninger, der er anbefalet inden for Europa 2020-politikcyklussen. Disse synspunkter udgør en del af Beskæftigelsesudvalgets udtalelse.

(6)

Europa-Parlamentet har været behørigt inddraget i Det Europæiske Semester i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1466/97 og vedtog den 15. februar 2012 en beslutning om beskæftigelse og sociale aspekter i den årlige vækstundersøgelse for 2012 og en beslutning om bidraget til den årlige vækstundersøgelse 2012.

(7)

Den 2. marts 2012 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne med henblik på sikring af finansiel stabilitet, finanspolitisk konsolidering og vækstfremmende tiltag. Det understregede behovet for at fortsætte en differentieret og vækstfremmende finanspolitisk konsolidering, genetablere normale lånemuligheder i økonomien, fremme vækst og konkurrenceevne, håndtere arbejdsløsheden og de sociale konsekvenser af krisen og modernisere den offentlige forvaltning.

(8)

Den 2. marts 2012 opfordrede Det Europæiske Råd tillige de medlemsstater, der deltager i europluspagten, til at fremlægge deres tilsagn i så god tid, at de kan indgå i deres stabilitets- eller konvergensprogrammer og i deres nationale reformprogrammer.

(9)

Den 4. maj 2012 forelagde Frankrig sit opdaterede stabilitetsprogram for perioden 2012-2016 og den 13. april 2012 sit nationale reformprogram for 2012. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen. Kommissionen har også som led i en dybdegående undersøgelse i henhold til artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011 vurderet, om Frankrig er påvirket af makroøkonomiske ubalancer. Kommissionen konkluderede, at Frankrig befinder sig i en situation med ubalancer, som dog ikke er uforholdsmæssigt store.

(10)

Baseret på vurderingen af stabilitetsprogrammet i henhold til forordning (EF) nr. 1466/97 er Rådet af den opfattelse, at det makroøkonomiske scenarie, der danner grundlag for de budgetmæssige fremskrivninger i programmet, er optimistisk. I Kommissionen tjenestegrenes prognose fra foråret 2012 forventes BNP-væksten at nå op på 0,5 % i 2012 og 1,3 % i 2013, mod henholdsvis 0,7 % og 1,75 % ifølge stabilitetsprogrammet. Efter et bedre end forventet underskud på 5,2 % af BNP i 2011 planlægges det i stabilitetsprogrammet at bringe det ned på 3 % af BNP i 2013, som er den af Rådet fastsatte frist for korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud, og derefter at fortsætte konsolideringen for at opnå budget, der er i balance i 2016. Den mellemfristede budgetmålsætning om et budget, der strukturelt set er i balance, forventes at blive nået i stabilitetsprogramperioden. Den mellemfristede budgetmålsætning afspejler i tilstrækkelig grad kravene i stabilitets- og vækstpagten. Baseret på den (genberegnede) strukturelle budgetsaldo (5) er den planlagte gennemsnitlige årlige finanspolitiske indsats i perioden 2010-2013 på linje med Rådets henstilling af 2. december 2009. Det forventes, at der i 2014-16 gøres årlige fremskridt i strukturelle termer svarer til yderligere 0,7 % af BNP hen imod den mellemfristede budgetmålsætning. Ifølge stabilitetsprogrammet forventes vækstraten for de offentlige udgifter, efter indregning af de diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden, at være i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagtens udgiftsbenchmark. Den tilpasningssti, der er forelagt i programmet, er forbundet med risici. Det makroøkonomiske scenarie kan blive mindre gunstigt, således som det er anført i Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2012.

Foranstaltningerne er ikke tilstrækkeligt præciseret til at opfylde målene fra og med 2013 og til nå den anbefalede gennemsnitlige årlige finanspolitiske indsats. Desuden er Frankrigs hidtidige resultater med hensyn til at opfylde udgiftsmålene blandede. Derfor kan det ikke sikres, at det uforholdsmæssigt store underskud vil blive korrigeret senest i 2013, medmindre de planlagte foranstaltninger præciseret tilstrækkeligt, og der gennemføres yderligere foranstaltninger efter behov. Fra 85,8 % af BNP i 2011 forventes gældskvoten at stige til 89,2 % i 2013 og at falde til 83,2 % i 2016. Ifølge stabilitetsprogrammet vil gældsreduktionsbenchmarket blive nået i slutningen af overgangsperioden (2016).

(11)

Selv om der i anden halvdel af 2011 og i februar 2012 blev vedtaget yderligere konsolideringsforanstaltninger, er gennemførelsen af den finanspolitiske konsolidering fortsat en stor udfordring. For at genskabe en holdbar finanspolitisk situation er det afgørende, at der undgås udgiftsoverskridelser ved hjælp af en styrket finanspolitisk indsats baseret på veldefinerede foranstaltninger. Desuden vil det være hensigtsmæssigt for Frankrig til at udnytte mulighederne for at fremskynde nedbringelsen af underskuddet med henblik på at lette korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud som planlagt. Hvad angår de offentlige finansers langsigtede holdbarhed og spørgsmålet om de fremtidige pensioners tilstrækkelighed, er pensionsreformen fra 2010 gradvis ved at blive anvendt. Hvis beskæftigelsen og væksten bliver lavere end forventet, er det dog ikke sikkert, at der opnås balance i systemet i 2018 som planlagt, og der er sandsynligt at systemet udviser underskud efter 2020. Desuden har det nyoprettede styringsudvalg, der blev etableret for at afgive en årlig udtalelse om den finansielle situation for de forskellige pensionsordninger og de betingelser, der er nødvendige for at sikre afbalancerede regnskaber senest i 2018, ikke afgivet en sådan udtalelse i 2011, hvilket gør det vanskeligt at vurdere pensionssystemets holdbarhed.

(12)

Funktionen af det franske arbejdsmarkeds kan forbedres gennem en yderligere mindskelse af segmenteringen af arbejdsmarkedet. Erhvervssikringskontrakten (contrat de sécurisation professionnelle, CSP), som blev indført ved lov i juli 2011 og fusionerede to allerede eksisterende kontrakter, indebærer, at rådgivningsbyrden i tilfælde af afskedigelser af økonomiske årsager lægges på de offentlige arbejdsformidlinger (Pôle emploi). Dette er et positivt, men begrænset skridt. Desuden er der truffet eller der drøftes flere foranstaltninger for at tilbyde fleksible arbejdsordninger for virksomheder, der står over for midlertidige vanskeligheder. Imidlertid løser de ikke specifikt segmenteringen af arbejdsmarkedet. Desuden viser gennemgangen af lovgivningen om jobbeskyttelse, at proceduren for afskedigelse fortsat medfører usikkerhed og potentielt store omkostninger for arbejdsgiverne. Endelig er det vigtigt at sikre, at udviklingen i mindstelønnen fremmer beskæftigelsen, især af lavtkvalificerede og uerfarne arbejdstagere.

(13)

Efter pensionsreformen er der truffet foranstaltninger for at fremme beskæftigelsen af ældre arbejdstagere, herunder krav til selskaberne om at gennemføre aktiv aldersstyring, og det er et skridt i den rigtige retning. Men de dermed forbundne handlingsplaner er som helhed ikke tilstrækkeligt ambitiøse og omfatter ikke foranstaltninger som f.eks. nedsættelse af arbejdstiden eller oprettelse af stillinger, der kan være specifikt tilpasset ældre arbejdstagere. Visse aspekter i arbejdsløshedsunderstøttelsessystemet for ældre arbejdstagere (varighed) kan desuden indebære, at incitamentet til at arbejde er begrænset. Endelig er der behov for en mere ambitiøs strategi på området voksenuddannelse for at forbedre beskæftigelsesegnetheden i den voksne arbejdsstyrke.

(14)

For at tage fat om problemet med ungdomsarbejdsløshed har de franske myndigheder forpligtet sig til at øge antallet af praktikpladser fra 600 000 til 800 000 i 2015. Der er i 2011 og 2012 iværksat adskillige foranstaltninger for at øge antallet af praktikanter i virksomhederne og skærpe sanktionerne over for virksomheder, som ikke overholder reglerne. Trods disse foranstaltninger er det samlede antal praktikpladser er stadig langt fra målet. Det forekommer nødvendigt at sørge for bedre overensstemmelse mellem de unges og virksomhedernes behov. Derfor vil politikkerne til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed være mere effektive, hvis der skabes større sammenhæng mellem de kvalifikationer, der undervises i i uddannelsessystemet, og arbejdsmarkedets behov.

(15)

Sammenlægningen af arbejdsformidlingerne (ANPE) og arbejdsløshedskasserne (UNEDIC) til et enkelt organ (Pôle emploi) har endnu ikke frembragt de forventede resultater med hensyn til tjenesternes effektivitet og kvalitet. Den nye flerårige trepartsaftale, der blev undertegnet i januar 2012 (mellem regering, arbejdsmarkedets parter og Pôle emploi), om Pôle emploi's funktion og tjenesteydelser i 2012-2014 er et skridt i den rigtige retning. Der er dog stadig en række mål/målsætninger, som endnu ikke er lagt fast, hvilket gør det vanskeligt på dette stadium at vurdere reformens ambitioner. Reformens troværdighed hæmmes også af de budgetmæssige og personalemæssige begrænsninger i de offentlige arbejdsformidlinger.

(16)

I februar 2012 vedtog Frankrig en momsstigning på 1,6 procentpoint til 21,2 % og en stigning i sociale afgifter på kapitalindkomst og -gevinster på 2 procentpoint til 15,5 % for at kompensere for nedsættelsen af arbejdsgivernes sociale bidrag. Den nye regering har meddelt, at den agter at revidere denne foranstaltning og vedtage en skattereform i løbet af 2012. Dette er en passende foranstaltning for at indføre et mere afbalanceret beskatningssystem, som flytter skattebyrden væk fra arbejde. Som det blev bemærket i den dybdegående undersøgelse af de makroøkonomiske ubalancer, Kommissionens tjenestegrene har foretaget, kunne dette bidrage til at forbedre omkostningskonkurrenceevnen for den franske eksport med potentielt positive virkninger for virksomhedernes rentabilitet og på længere sigt for investeringerne og den ikke-prismæssige konkurrenceevne. Reformens fokusering er imidlertid for snæver. Der er gjort en indsats for at reducere skatteudgifterne, men dette er imidlertid blevet ledsaget af skatteforhøjelser, der har tendens til at øge den allerede høje skattebyrde på arbejde. Inden for EU er Frankrig det land, som har den næstlaveste andel af miljøafgifter i skatteindtægterne, hvilket tyder på, at der er rig mulighed for at forhøje de pågældende afgifter. Endelig er der navnlig en række nedsatte momssatser, der fortsat skal revideres, selv om Frankrig i 2011 vurderede, hvorvidt forskellige skatteudgifter er effektive for realiseringen af beskæftigelsesmæssige eller sociale mål.

(17)

Selv om der er vedtaget en række reformer for at forenkle erhvervsmiljøet og fjerne restriktioner for visse regulerede brancher og erhverv, er det ikke tilstrækkeligt til at afhjælpe problemet med hindringer for markedsadgang og konkurrencebegrænsende adfærd i mange andre brancher og erhverv (f.eks. dyrlæger, taxaer, sundhedssektoren, juridiske erhverv, herunder notarer). Som følge heraf er der behov for en mere horisontalt og systematisk gennemgang af de resterende adgangs- og adfærdsbegrænsninger i regulerede erhverv, således at det kan vurderes, om de er nødvendige og forholdsmæssige. Hvad angår detailsektoren, bør distributørerne kunne fastsætte deres priser og andre kommercielle vilkår frit, så forbrugerne kan få gavn af lavere priser. Forbrugerne vil også kunne få fordel af andre konkurrencefremmende foranstaltninger i denne meget koncentrerede sektor, f.eks. afskaffelse eller revision af restriktioner for fysisk planlægning og rationalisering af procedurerne for etablering af nye distributionskanaler.

(18)

Konkurrenceintensiteten i en række netværksindustrier (engrosmarkedet for elektricitet, jernbanesektoren) bør styrkes, idet de hidtidige reformer i disse sektorer kun har givet delvise resultater. Koncentrationen på elektricitetsmarkedet er fortsat en af de største i Unionen. Loven om en ny organisering af elektricitetsmarkederne (NOME-loven) har haft en positiv indvirkning på konkurrencen, men det er nødvendigt at gøre mere for at forbedre alternative operatørers adgang til produktionskapaciteten i Frankrig, f.eks. vandkraftbaseret elektricitetsproduktion. For jernbanetransportens vedkommende er nye virksomheders adgang stadig begrænset, både for godstransport og international passagertransport. På fragtområdet består der også fortsat tekniske hindringer for en ikke-diskriminerende adgang.

(19)

Den franske eksportmarkedsandel faldt med 19,4 % mellem 2005 og 2010, hvilket er en af de kraftigste nedgange i medlemsstaterne og langt over tærsklen i den rapport om varslingsmekanismen, som Kommissionen vedtog den 14. februar 2012. Kommissionens tjenestegrene har i deres dybdegående undersøgelse for Frankrig konkluderet, at tabene af eksportmarkedsandele skyldes en forringelse af både omkostningskonkurrenceevne og ikke-prismæssig konkurrenceevne, især sidstnævnte. Navnlig har de voksende enhedslønomkostninger sat de franske virksomheders rentabilitet under pres og hæmmet deres kapacitet til at ekspandere, til at foretage de nødvendige investeringer til at forbedre deres præstationer og til at innovere. De politikker, der er indført for at fremme innovationen i den private sektor, bør overvåges og suppleres med foranstaltninger med sigte på at genoprette de franske virksomheders rentabilitet.

(20)

Frankrig har givet en række tilsagn inden for rammerne af europluspagten. Disse tilsagn og gennemførelsen af de tilsagn, der blev givet i 2011, vedrører fremme af beskæftigelsen, forbedring af konkurrenceevnen og styrkelse af de offentlige finansers holdbarhed. Kommissionen har vurderet gennemførelsen af tilsagnene givet inden for rammerne af europluspagten. Der er taget hensyn til resultaterne af denne vurdering i henstillingerne.

(21)

Som led i Det Europæiske Semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Frankrigs økonomiske politik. Den har vurderet stabilitetsprogrammet og det nationale reformprogram og fremlagt en dybdegående undersøgelse. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Frankrig, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU's regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke Unionens samlede økonomiske styring, ved at der fra EU-niveau gives input til kommende nationale beslutninger. Kommissionens henstillinger inden for rammerne af Det Europæiske Semester er afspejlet i henstilling 1-5 nedenfor.

(22)

På baggrund af denne vurdering har Rådet gennemgået stabilitetsprogrammet, og Rådets udtalelse (6) afspejles i især henstilling 1 nedenfor.

(23)

På baggrund af resultaterne af Kommissionens dybdegående undersøgelse og denne vurdering har Rådet gennemgået det nationale reformprogram for 2012 og stabilitetsprogrammet. Rådets henstillinger i henhold til artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 afspejles især i henstilling 2, 4 og 5 nedenfor,

1)

styrke og gennemføre budgetstrategien, underbygget af tilstrækkeligt specificerede foranstaltninger, navnlig på udgiftssiden, for 2012 og frem, for at sikre en korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2013 og gennemførelsen af den strukturelle tilpasningsindsats, der er anført i Rådets henstillinger i henhold til proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Derefter sikre en passende strukturel tilpasningsindsats til at gøre tilstrækkelige fremskridt i retning af den mellemfristede budgetmålsætning, herunder overholdelse af udgiftsbenchmarket, og tilstrækkelige fremskridt hen imod overholdelsen af gældsreduktionsbenchmarket. Løbende vurdere pensionssystemets holdbarhed og hensigtsmæssighed og træffe yderligere foranstaltninger, hvis der er behov herfor

2)

indføre yderligere reformer for at bekæmpe segmenteringen af arbejdsmarkedet ved at gennemgå udvalgte aspekter af lovgivningen om jobbeskyttelse i samråd med arbejdsmarkedets parter og i overensstemmelse med national praksis, især i forbindelse med afskedigelse. Fortsat sikre, at udviklingen i mindstelønnen fremmer jobskabelsen og konkurrenceevnen, og tage tiltag for at øge voksnes deltagelse i livslang læring

3)

Vedtage arbejdsmarkedsforanstaltninger til at sikre, at ældre arbejdstagere forbliver i beskæftigelse i længere tid; forbedre de unges beskæftigelsesmuligheder, navnlig for de grupper, hvor risikoen for arbejdsløshed er størst, for eksempel ved at der skabes flere og bedre praktikordninger, som effektivt imødekommer de unges behov. Optrappe de aktive arbejdsmarkedspolitikker og sikre, at de offentlige arbejdsformidlinger yder individualiseret støtte mere effektivt

4)

tage yderligere skridt til at indføre et mere enkelt og afbalanceret beskatningssystem, hvor skattebyrden flyttes fra arbejde til andre beskatningsformer, som i mindre grad hæmmer væksten og den eksterne konkurrenceevne, navnlig miljø- og forbrugsafgifter. Fortsætte indsatsen for at nedbringe og rationalisere skatteudgifterne (navnlig skatteudgifter, der indebærer incitament til gældsætning); vurdere, hvorvidt de nuværende nedsatte momssatser effektivt bidrager til at øge væksten og jobskabelsen

5)

videreføre indsatsen for at fjerne uberettigede restriktioner for regulerede brancher og erhverv, især inden for servicesektoren og detailsektoren. Tage yderligere skridt til at liberalisere netværksindustrierne, især på engrosmarkedet for elektricitet, udvikle energisammenkoblingskapacitet og gøre det lettere for nye aktører at få adgang til jernbanegodstransport og international passagertransport.