(1)

Den 17. oktober 2011 gav Kongeriget Sverige i henhold til artikel 114, stk. 5, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) Kommissionen meddelelse om, at man agtede at indføre nationale bestemmelser for at mindske det tilladte indhold af cadmium i fosforholdige gødninger til højst 46 g pr. ton fosfor (svarende til 20 mg Cd/kg P2O5). Disse foranstaltninger vil afvige fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2003/2003 af 13. oktober 2003 om gødninger (1) og vil mindske det højest tilladte indhold af cadmium på 100 g pr. ton fosfor (svarende til 44 mg Cd/kg P2O5), som Kongeriget Sverige allerede har undtagelse fra.

(2)

I artikel 114, stk. 5 og 6, i TEUF er der fastsat følgende:

(3)

I Rådets direktiv 76/116/EØF af 18. december 1975 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om gødning (2) var der fastsat en række krav, som en gødning skal opfylde for at kunne markedsføres med betegnelsen »EF-gødning«.

(4)

I bilag I til direktiv 76/116/EØF anførtes typebetegnelsen og de tilsvarende krav til egenskaber, bl.a. med hensyn til sammensætning, som alle gødninger skulle opfylde for at været berettiget til betegnelsen »EF-gødning«. Typebetegnelser på denne liste var opdelt i kategorier efter deres indhold af hovedernæringsstoffer, dvs. grundstofferne kvælstof, fosfor og kalium.

(5)

I henhold til artikel 7 i direktiv 76/116/EØF (3) kunne medlemsstaterne ikke af grunde, der vedrører sammensætning, mærkning, etikettering og emballage, forbyde, begrænse eller hindre markedsføring af gødninger, der bar betegnelsen »EF-gødning«, og som opfyldte bestemmelserne i direktivet.

(6)

Ved Kommissionens beslutning 2002/399/EF af 24. maj 2002 om de nationale bestemmelser om det højst tilladte indhold af cadmium i gødninger (4), som Kongeriget Sverige har givet meddelelse om i henhold til artikel 95, stk. 4, i EF-traktaten, blev der indrømmet en undtagelse fra direktiv 76/116/EØF, idet de svenske bestemmelser, der forbyder markedsføring i Sverige af gødninger, som indeholder mere end 100 g cadmium pr. ton fosfor, blev godkendt. Undtagelsen var gældende indtil den 31. december 2005.

(7)

Direktiv 76/116/EØF er blevet afløst af forordning (EF) nr. 2003/2003 om gødninger.

(8)

I henhold til artikel 35, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2003/2003 skal undtagelser fra artikel 7 i direktiv 76/116/EØF, som blev indrømmet af Kommissionen i henhold til traktatens artikel 95, stk. 6, betragtes som undtagelser fra artikel 5 i den nævnte forordning og skal fortsat have virkning, uanset forordningens ikrafttræden.

(9)

I henhold til betragtning 15 i forordning (EF) nr. 2003/2003 har Kommissionen til hensigt at behandle spørgsmålet vedrørende utilsigtet indhold af cadmium i mineralske gødninger og vil om nødvendigt udarbejde et forslag til forordning, som forelægges Europa-Parlamentet og Rådet. Kommissionen har udført et omfattende forberedende arbejde, men på grund af de forskellige faktorers komplicerede karakter har man endnu ikke vedtaget et forslag.

(10)

Da den undtagelse, man havde indrømmet Sverige, kun gjaldt til 31. december 2005, anmodede Sverige i juni 2005 om en forlængelse af den eksisterende undtagelse. I henhold til Kommissionens beslutning 2006/347/EF af 3. januar 2006 om de nationale bestemmelser om det højst tilladte indhold af cadmium i gødninger (5), som Kongeriget Sverige har givet meddelelse om i henhold til EF-traktatens artikel 95, stk. 4, fik de svenske myndigheder tilladelse til at fastholde de nationale foranstaltninger, indtil harmoniserede foranstaltninger om cadmium i gødninger kan anvendes på EU-niveau.

(11)

Den svenske »förordning« (SFS 1998:944) om forbud m.m. i forbindelse med håndtering, import og eksport af kemiske produkter (6) omfatter bl.a. bestemmelser om det højst tilladte indhold af cadmium i gødninger, herunder »EF-gødninger«. I artikel 3, stk. 1, er det fastsat, at gødninger, der falder ind under kode 25.10, 28.09, 28.35, 31.03 og 31.05 i toldtariffen, og som indeholder mere end 100 g cadmium pr. ton fosfor, ikke må markedsføres eller videregives.

(12)

Den planlagte nationale foranstaltning, som er blevet meddelt i henhold til artikel 114, stk. 5, i TEUF, vil mindske det højest tilladte indhold af cadmium i fosforgødninger fra det nuværende niveau på 100 g cadmium pr. ton fosfor til et niveau på 46 g cadmium pr. ton fosfor (46 mg Cd/kg P, svarende til 20 mg Cd/kg P2O5).

(13)

Kongeriget Sverige meddelte ved brev af 17. maj 2011 Europa-Kommissionen, at man i henhold til artikel 114, stk. 5, i EU-traktaten anmodede om tilladelse til at indføre nationale bestemmelser for at mindske det tilladte indhold af cadmium i fosforgødninger til en koncentration på højst 46 g pr. ton fosfor. De svenske myndigheder anmodede således om tilladelse til at mindske det cadmiumindhold, der blev tilladt ved den undtagelsesbestemmelse, som blev indrømmet ved beslutning 2006/347/EF.

(14)

De svenske myndigheder fremsendte yderligere oplysninger til Kommissionen ved brev af 17. oktober 2011 vedrørende teksten i den gældende nationale lovgivning, som vedrører de ændringer, der blev indført med »förordning« 2008:255 og 2009:654 (7).

(15)

Kommissionen meddelte ved brev af 14. november 2011 de svenske myndigheder, at seksmånedersperioden til Kommissionens gennemgang, jf. artikel 114, stk. 6, begyndte den 18. oktober 2011.

(16)

Ved brev af 17. oktober 2011 underrettede Kommissionen de øvrige medlemsstater om Sveriges anmodning. Kommissionen offentliggjorde også en meddelelse vedrørende anmodningen i Den Europæiske Unions Tidende (8) for at informere andre interesserede parter om de nationale foranstaltninger, som Sverige påtænker at indføre, samt de anførte begrundelser herfor. Som reaktion støttede Letland den svenske anmodning. Kommissionen har ikke modtaget andre bemærkninger.

(17)

I betragtning af sagens kompleksitet har Kommissionen anmodet Den Videnskabelige Komité for Sundhed og Miljørisici (VKSM) om en udtalelse vedrørende den generelle kvalitet i den svenske risikovurdering, eventuelle store mangler, hensigtsmæssigheden i de scenarier, der er undersøgt, og de fremførte antagelser samt pålideligheden og værdien af konklusionerne vedrørende de udpegede risici for miljøet.

(18)

VKSM vedtog sin udtalelse den 27. februar 2012 (9). VKSM konkluderede, at rapporten med risikovurderingen, som de svenske myndigheder har udarbejdet, er af videnskabelig høj kvalitet, og generelt er de scenarier, der er undersøgt, hensigtsmæssige, og de fleste parameterværdier, som er anvendt i scenarierne, er acceptable. VKSM mente imidlertid, at en række udtalelser i rapporten ikke er underbygget med tilstrækkelig dokumentation.

(19)

På grund af den fortsatte uklarhed, som VKSM har påpeget med hensyn til afgørende antagelser, som de svenske myndigheder har brugt til at konkludere, at der er en risiko for vandorganismer i mindre svenske vandløb (den eneste miljørisiko, som de svenske myndigheder har konstateret), og da der ikke foreligger noget bevis på risiko for menneskers sundhed ved at forlænge den periode, der afsættes til vurdering af den svenske anmodning, skønner Kommissionen det berettiget at forlænge den periode, der omhandles i artikel 114, stk. 6, første afsnit.

(20)

Den 18. april 2012 underrettede Kommissionen Kongeriget Sverige om sin beslutning (10) om i henhold til artikel 114, stk. 6, tredje afsnit, i TEUF at forlænge den i første afsnit omtalte seksmånedersperiode, der afsættes til at bekræfte eller forkaste de nationale bestemmelser, med endnu en periode, der udløber den 18. oktober 2012.

(21)

Ved skrivelse af 27. april 2012 underrettede Kommissionen de svenske myndigheder om den uklarhed, som man påpeger i VKSM's udtalelse, ligesom den opfordrede myndighederne til at skabe yderligere afklaring, der vil give Kommissionen mulighed for at kunne tage endelig stilling.

(22)

Ved skrivelse af 2. juli 2012 svarede de svenske myndigheder Kommissionen uden at berøre den uklarhed, som VKSM har påpeget, idet man i stedet hævdede, at begrebet »miljøbeskyttelse« i henhold til artikel 114, stk. 5, i TEUF omfatter sundhedsaspekter. Således bør en gennemgang af den svenske meddelelse omfatte argumenter om sundhedsaspekter i meddelelsen.

(23)

I afgørelse 2012/230/EU mener Kommissionen, at betingelserne for anvendelse af TEUF's undtagelsesbestemmelse er opfyldt for den ansøgning, som Kongeriget Sverige har indsendt med henblik på at få tilladelse til at indføre strengere nationale foranstaltninger vedrørende det højest tilladte indhold af cadmium i gødninger.

(24)

I henhold til artikel 114 i TEUF skal Kommissionen sikre, at alle betingelser, der giver en medlemsstat mulighed for at anvende de i denne artikel hjemlede undtagelsesbestemmelser, er opfyldt.

(25)

I artikel 114, stk. 5, i TEUF kræves det, at hvis en medlemsstat finder det nødvendigt at indføre nationale bestemmelser som undtagelse fra en harmoniseringsforanstaltning, skal disse bestemmelser begrundes med nyt videnskabeligt belæg vedrørende miljøbeskyttelse eller beskyttelse af arbejdsmiljøet, der skal foreligge et problem, som er specifikt for den pågældende medlemsstat, og problemet skal have vist sig efter vedtagelsen af harmoniseringsforanstaltningen.

(26)

Ifølge artikel 114, stk. 6, i TEUF skal Kommissionen endvidere enten bekræfte eller forkaste udkastet til de pågældende nationale bestemmelser efter at have konstateret, om de er et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller en skjult begrænsning af samhandelen mellem medlemsstaterne, og om de udgør en hindring for det indre markeds funktion.

(27)

Allerede under forhandlingerne om Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse af EU blev der udtrykt megen bekymring over den negative indvirkning fra cadmium i gødninger på miljøet (og menneskers sundhed). Som anført ovenfor blev der for disse tre medlemsstater indrømmet midlertidige undtagelser fra EU-lovgivningen om gødninger for at gøre det muligt at foretage en nøje vurdering af risiciene ved cadmium i gødninger på EU-plan.

(28)

I 2002 anmodede Kommissionen Den Videnskabelige Komité for Toksicitet, Økotoksicitet og Miljø (SCTEE) om en udtalelse (11) om sandsynligheden for, at der akkumuleres cadmium i jorden ved brug af fosfatgødning. På baggrund af risikovurderinger foretaget af otte medlemsstater og yderligere analyser anslog SCTEE, at fosfatgødning, der indeholder 60 mg cadmium/kg P2O5 eller mere, forventes at medføre akkumulering af cadmium i den meste jord i EU, mens fosfatgødning, der indeholder 20 mg cadmium/kg P2O5 eller mindre, ikke forventes at medføre langsigtet akkumulering i jorden i en periode på 100 år, hvis man ser bort fra anden tilførsel af cadmium.

(29)

I Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 af 23. marts 1993 om vurdering af og kontrol med risikoen ved eksisterende stoffer (12) udpeges cadmium og cadmiumoxid som prioriterede stoffer, der skal vurderes.

(30)

Da man vedtog forordning (EF) nr. 2003/2003, fastsatte Kommissionen ikke nogen grænseværdi for cadmium i gødninger, men den anerkendte behovet for at behandle dette spørgsmål, når der forelå oplysninger fra EU-risikovurderingen om cadmium og cadmiumoxid.

(31)

EU-risikovurderingsrapporten om cadmium og cadmiumoxid blev udsendt i december 2007 (13). På grundlag af konklusionerne heri anbefalede man i risikobegrænsningsstrategien for cadmium og cadmiumoxid konkrete foranstaltninger for at nedbringe cadmiumindholdet i fødevarer, tobaksblandinger og fosfatgødninger under hensyntagen til de uensartede forhold i EU (14).

(32)

Man er på EU-plan i færd med at fastsætte hensigtsmæssige grænseværdier for cadmium i gødninger under hensyntagen til en lang række faktorer, herunder de uensartede forhold i EU og adgangen til fosfater til fremstilling af gødninger samt disse fosfaters geografiske oprindelse og sammensætning. Kommissionen agter at medtage hensigtsmæssige grænser for forurenende stoffer i gødninger (herunder cadmium) i forslaget om revision af gødningsforordningen, som ventes fremsat i 2013.

(33)

For at understøtte deres anmodning om at sænke den nuværende grænseværdi i Sverige har de svenske myndigheder foretaget en ny risikovurdering af cadmium i det svenske miljø, som blev afsluttet i januar 2011. Heri sammenligner man de forventede nuleffektkoncentrationer for organismer, der er repræsentative for forskellige dele af miljøet, med cadmiumkoncentrationerne i det svenske miljø, idet man tager udgangspunkt i diverse scenarier for tilførsel af cadmium fra gødninger og andre kilder. I den svenske meddelelse henvises desuden til en række undersøgelser, der er fremlagt i forbindelse med tidligere anmodninger rettet til Kommissionen i henhold til artikel 114, stk. 4, i TEUF (og som man allerede tog hensyn til i begrundelsen af den nuværende undtagelse, hvor man tillader Sverige at fastholde et maksimalt niveau på 100 g cadmium pr. ton fosfor), ligesom der henvises til EU-risikovurderingen om cadmium og cadmiumoxid.

(34)

De beregnede nuleffektkoncentrationer for ferskvand afhænger af hårdheden. Da Sverige har meget blødt ferskvand, forventes toksiciteten for vandorganismer at indtræde ved et lidt lavere cadmiumindhold end i andre dele af Europa. Det er derfor sandsynligt, at vandorganismer i svenske vandløb generelt er mere følsomme over for cadmium end organismer i central- og sydeuropæiske vandløb.

(35)

Resultatet af overvågningsprogrammer i svenske overfladevandområder i 2006 og 2009 viser, at ca. 1 % af søerne og 7 % af de kystnære vandområder havde højere cadmiumkoncentrationer end de beregnede nuleffektkoncentrationer. I en oversigt, som blev udarbejdet i 2008, var konklusionen, at foranstaltninger til nedsættelse af udslip for de fleste metaller havde ført til betydeligt lavere koncentrationer i vandorganismer, men for cadmium er situationen mindre tydelig. En tendens til en øget virkning på immunsystemet hos fisk (ålekvabber) i de senere år synes at hænge sammen med øgede koncentrationer af cadmium i fisk. Der er blevet udarbejdet endnu en rapport i 2011 for at beskrive fremtidige tendenser med hensyn til cadmium i dyrkede jorde og afgrøder for at vurdere koncentrationerne om hundrede år, og resultaterne er blevet brugt i en model for den værst tænkelige situation, så man kan vurdere risikoen for vandorganismer, der lever i vandområder tæt på marker, som er blevet gødet gennem hundrede år.

(36)

De svenske myndigheder konkluderer i deres vurdering, at der på lang sigt kan være en øget risiko for vandorganismer, der lever i meget blødt vand (med en hårdhed på under 5 mg CaCO3/l). Men dette er kun sandsynligt i mindre vandløb med en ringe fortynding af drænvandet fra landbrugsjord. De svenske myndigheder har ikke påpeget andre risici for miljøet som følge af brug af cadmium i gødninger.

(37)

På grund af de komplekse sammenhænge mellem tilførsel af cadmium til jorden via fosfatgødning, mulig akkumulering i jorden og risiciene for miljøet har Kommissionen anmodet Den Videnskabelige Komité for Sundhed og Miljørisici (VKSM) om en udtalelse vedrørende den generelle kvalitet i den svenske risikovurdering, eventuelle store mangler, hensigtsmæssigheden i de scenarier, der er undersøgt, og de fremførte antagelser samt pålideligheden og værdien af konklusionerne vedrørende de udpegede risici for miljøet.

(38)

VKSM vedtog sin udtalelse den 27. februar 2012 (15). Som allerede anført i afgørelse 2012/230/EU konkluderede VKSM, at rapporten med risikovurderingen, som de svenske myndigheder havde udarbejdet, var af videnskabelig høj kvalitet, at de scenarier, der var undersøgt, generelt var hensigtsmæssige, og at de fleste parameterværdier, som var anvendt i scenarierne, var acceptable. VKSM mente imidlertid, at en række udtalelser og/eller antagelser i rapporten ikke var underbygget med tilstrækkelig dokumentation, og at man ved visse scenarier havde antaget de værst tænkelige forhold. VKSM mente, at de antagelser, som de svenske myndigheder foreslog til at forudsige cadmiumkoncentrationen i blødt vand, kunne føre til en overvurdering af risiciene og derfor ikke underbyggede de resultater, som myndighederne har fremlagt for mindre vandløb, som er den eneste del af miljøet, for hvilke myndighederne har udpeget risici. Generelt anså VKSM ikke antagelserne i den svenske rapport som hensigtsmæssige ved beregning af risici i det svenske miljø.

(39)

Ikke desto mindre henviste VKSM til den tidligere vurdering fra Den Videnskabelige Komité for Toksicitet, Økotoksicitet og Miljø (SCTEE) i 2002, hvor man vurderede, at cadmiumkoncentrationer i jord ikke forventes at stige i de fleste europæiske jorde ved en grænse på 46 mg Cd/kg P. Selv om der ikke er tale om nyt videnskabeligt belæg, bekræftede VKSM, at et sådant skøn fortsat kan forsvares, også for svenske landbrugsjorder, og komitéen bemærkede, at afledningen byggede på et »stand-still«-princip og ikke på en risikovurdering som gennemført af de svenske myndigheder i deres aktuelle begrundelse.

(40)

I deres skrivelse af 2. juli 2012 har de svenske myndigheder ikke fremlagt en yderligere afklaring, hvor man behandler de svagheder, som VKSM har påpeget med hensyn til de mulige risici for miljøet. Kommissionen, som bemærker, at SCTEE's udtalelse fra 2002 blev fremsat før vedtagelsen af forordning (EF) nr. 2003/2003, konkluderer derfor, at de svenske myndigheder ikke har påvist, at der er en risiko for miljøet, som bygger på nyt videnskabeligt belæg, på grund af et problem, der er specifikt for Sverige, og som viser sig efter vedtagelsen af forordning (EF) nr. 2003/2003.

(41)

I skrivelsen af 2. juli 2012 hævder de svenske myndigheder, at begrebet »miljøbeskyttelse« i henhold til artikel 114, stk. 5, i TEUF omfatter sundhedsaspekter, og at man ved en gennemgang af den svenske meddelelse derfor skal tage hensyn til argumenter vedrørende sundhedsaspekter.

(42)

Uden at foregribe en korrekt retlig fortolkning af artikel 114, stk. 5, udvidede Kommissionen sin analyse til at omfatte en vurdering af mulige risici ved cadmium i gødninger for den svenske befolkning gennem miljøet, navnlig gennem indtagelse af føde.

(43)

I deres begrundelse fremhæver de svenske myndigheder sundhedsrelaterede årsager til at mindske eksponeringen for cadmium yderligere hos den svenske befolkning, hvor der er hyppige forekomster af osteoporose, et øget antal tilfælde af knogleskørhed og -brud, nedsat nyrefunktion hos dele af befolkningen, hvor cadmiumindholdet oversteg 1 mg/g kreatinin, samt risici for følsomme befolkningsgrupper (diabetikere og personer, der lider af jernmangel, som der er forholdsvis mange af i Sverige). Ifølge de svenske myndigheder kan den lavere pH-værdi i den svenske jord medføre højere optagelse af cadmium i afgrøder, som igen kan føre til øget eksponering af befolkningen, da eksponeringen i høj grad afhænger af indtagelsen af cadmium gennem kosten, navnlig fødevarer af vegetabilsk oprindelse.

(44)

Kommissionen bad VKSM om endnu en udtalelse om, hvorvidt de risici for menneskers sundhed, som de svenske myndigheder har udpeget, gælder specifikt for Sverige og er opstået efter vedtagelsen af forordning (EF) nr. 2003/2003 (16).

(45)

Med hensyn til, om situationen i Sverige adskiller sig fra situationen andre steder i Europa, er VKSM enig i, at jordens pH-værdi i gennemsnit er lavere i Sverige end andre steder i Europa. Men da udvaskningen af cadmium fra jorden også øges, når jordens pH-værdi er lavere, er nettoakkumuleringen af cadmium i jorden lavere i Sverige end i de fleste andre dele af Europa, hvor cadmiumkoncentrationen og mængden af anvendt gødning er nogenlunde tilsvarende. VKSM bemærker, at man i den svenske rapport (sammendrag af bilag IV) selv støtter VKSM's konklusion, idet man skriver følgende (i kursiv): Det var vanskeligt at påvise helt klart, om der er særlige forhold i Sverige, der gør svenske jorder mere sårbare over for tilførsel af cadmium end jorder i Centraleuropa. Imidlertid er pH-værdien en afgørende faktor, som regulerer optagelsen af cadmium fra jorden i afgrøder, og pH-værdien i den svenske jord synes at være omkring én pH-enhed lavere end gennemsnittet i Europa. Dette hænger sandsynligvis sammen med, at der ikke findes ret meget kalkholdigt grundfjeld i Sverige. Svensk hvede indeholder også nogenlunde lige så meget cadmium som hvede i mange andre europæiske lande til trods for, at cadmiumkoncentrationen i svenske jorder er forholdsvis lav. VKSM bemærker, at mens de indlæste data om atmosfærisk deposition er blevet opdateret i den svenske rapport, havde man allerede medtaget scenarierne for massebalanceberegning i de scenarier, som man tog i betragtning i SCTEE's udtalelse fra 2002, og der foreligger ikke nye oplysninger, der antyder, at disse ikke skulle være anvendelige længere.

(46)

VKSM er enig i, at den lavere pH-værdi øger biotilgængeligheden og optagelsen af cadmium i afgrøder, og at tilgængeligheden af cadmium for hvede således er noget større end i de fleste europæiske lande. VKSM bemærker dog, at hvis den lave pH-værdi fastholdes, vil tendensen i fremtiden pege i retning af, at cadmiumkoncentrationen i afgrøder er lavere (en langsommere stigning) i Sverige end i de fleste andre lande i Europa, fordi mængden af cadmium i jorden øges langsommere ved tilførsel af den samme mængde.

(47)

Med hensyn til tilførsel af cadmium via kosten, konkluderer VKSM, at den svenske rapport ikke rummer data, der antyder, at denne tilførsel er større i Sverige end i resten af Europa, hverken i de gennemsnitlige eller de øvre percentiler for eksponering. Den seneste udvikling viser ikke nogen øget tendens i tilførslen via kosten og heller ikke nogen øget belastning af kroppen fra cadmium i befolkningen generelt. Endelig anfører VKSM, at den svenske rapport rummer belæg for, at cadmiums indvirkning på menneskers sundhed i Sverige kan bemærkes ved en belastning af kroppen fra cadmium, der er lavere end tidligere rapporteret, men at den ikke rummer belæg for, at den svenske befolkning generelt er mere følsom over for cadmium end befolkningen i andre europæiske lande eller er blevet det.

(48)

Samlet set konkluderer VKSM, at den svenske rapport indeholder en detaljeret og opdateret vurdering af den langsigtede indvirkning fra cadmium i gødninger på menneskers sundhed via fødekæden. VKSM anfører, at rapporten ikke rummer overbevisende argumenter for, at det svenske tilfælde er enestående, eller at data, som er fremkommet efter vedtagelsen af forordning (EF) nr. 2003/2003, giver særlig anledning til yderligere bekymring.

(49)

Sammenfattende mener Kommissionen, at Kongeriget Sverige ikke har fremsat en tilstrækkelig begrundelse for den planlagte nationale foranstaltning om det maksimale indhold af cadmium i gødninger, som bygger på nyt videnskabeligt belæg vedrørende miljøbeskyttelse eller et problem, der er specifikt for Sverige, og som er opstået efter vedtagelsen af forordning (EF) nr. 2003/2003.

(50)

Kommissionen bemærker, at man i den svenske meddelelse ikke henviser til beskyttelse af arbejdsmiljøet som en begrundelse for at gennemføre den meddelte foranstaltning.

(51)

I artikel 114, stk. 5, i TEUF hedder det, at når en medlemsstat finder det nødvendigt at indføre nationale bestemmelser som undtagelse fra EU's harmoniseringsforanstaltninger, skal de nationale bestemmelser være baseret på nyt videnskabeligt belæg vedrørende miljøbeskyttelse eller beskyttelse af arbejdsmiljøet, der skal foreligge et problem, som er specifikt for den pågældende medlemsstat, og problemet skal have vist sig efter vedtagelsen af harmoniseringsforanstaltningen.

(52)

Efter at have gennemgået den svenske anmodning mener Kommissionen i denne sag, at Kongeriget Sverige ikke har fremlagt nyt videnskabeligt belæg vedrørende miljøbeskyttelse eller beskyttelse af arbejdsmiljøet og heller ikke påvist, at der foreligger et specifikt problem inden for landets område, der har vist sig efter vedtagelsen af forordning (EF) nr. 2003/2003 om gødninger, og som gør det nødvendigt at gennemføre de meddelte nationale foranstaltninger.

(53)

Således opfylder Kongeriget Sveriges anmodning om at gennemføre nationale foranstaltninger for at sænke det højest tilladte indhold af cadmium i fosforholdige gødninger til 46 g cadmium pr. ton fosfor ikke betingelserne i artikel 114, stk. 5.

(54)

Ifølge artikel 114, stk. 6, i TEUF skal Kommissionen enten bekræfte eller forkaste udkastet til de pågældende nationale bestemmelser efter at have konstateret, om de er et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller en skjult begrænsning af samhandelen mellem medlemsstaterne, og om de udgør en hindring for det indre markeds funktion.

(55)

Da Kongeriget Sveriges anmodning ikke opfylder de grundlæggende betingelser i artikel 114, stk. 5, behøver Kommissionen ikke kontrollere betingelserne i artikel 114, stk. 6.

(56)

Ud fra ovenstående kan det konkluderes, at betingelserne for anvendelse af TEUF's undtagelsesbestemmelse er opfyldt for Kongeriget Sveriges anmodning om gennemførelse af nationale bestemmelser som undtagelse fra forordning (EF) nr. 2003/2003, men at anmodningen ikke opfylder betingelserne i artikel 114, stk. 5, i TEUF, da Sverige ikke har fremlagt nyt videnskabeligt belæg vedrørende miljøbeskyttelse på grund af et problem, som er specifikt for landets område og har vist sig efter vedtagelsen af forordning (EF) nr. 2003/2003.

(57)

Kommissionen finder derfor, at de meddelte nationale bestemmelser ikke kan bekræftes i overensstemmelse med artikel 114, stk. 6, i TEUF —