7.11.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 307/80


RÅDETS AFGØRELSE 2012/686/FUSP

af 6. november 2012

om ændring af afgørelse 2012/333/FUSP om ajourføring af listen over de personer, grupper og enheder, som er omfattet af artikel 2, 3 og 4 i fælles holdning 2001/931/FUSP om anvendelse af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 29, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådet vedtog den 27. december 2001 fælles holdning 2001/931/FUSP om anvendelse af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme (1).

(2)

Rådet vedtog den 25. juni 2012 afgørelse 2012/333/FUSP (2).

(3)

Rådet har fastslået, at der ikke længere er grund til fortsat at lade en person være opført på listen over de personer, grupper og enheder, som artikel 2, 3 og 4 i fælles holdning 2001/931/FUSP finder anvendelse på.

(4)

Listen over de personer, grupper og enheder, som artikel 2, 3 og 4 i fælles holdning 2001/931/FUSP finder anvendelse på, bør ajourføres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Den person, der er nævnt i bilaget til denne afgørelse, udgår af listen over personer, grupper og enheder i bilaget til afgørelse 2012/333/FUSP.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 6. november 2012.

På Rådets vegne

A. D. MAVROYIANNIS

Formand


(1)   EFT L 344 af 28.12.2001, s. 93.

(2)   EUT L 165 af 26.6.2012, s. 72.


BILAG

DEN I ARTIKEL 1 OMHANDLEDE PERSON

WALTERS, Jason Theodore James