7.11.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 307/78


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

af 25. oktober 2012

om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 28 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (ansøgning EGF/2011/021 NL/Zalco fra Nederlandene)

(2012/684/EU)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (1), særlig punkt 28,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1927/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (2), særlig artikel 12, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) blev oprettet med henblik på at yde supplerende støtte til arbejdstagere, der afskediges som følge af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene på grund af globaliseringen, og at hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

(2)

Anvendelsesområdet for EGF blev udvidet for ansøgninger indgivet fra den 1. maj 2009 til 30. december 2011, således at det også omfatter støtte til arbejdstagere, der bliver afskediget som en direkte følge af den internationale finansielle og økonomiske krise.

(3)

Den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 giver mulighed for at anvende EGF inden for et årligt loft på 500 mio. EUR.

(4)

Den 28. december 2011 indsendte Nederlandene en ansøgning om at anvende EGF i forbindelse med afskedigelserne i virksomheden Zalco Aluminium Zeeland Company NV og i to leverandørvirksomheder (ECL Services Netherlands bv og Start) og supplerede den med yderligere oplysninger frem til 18. juni 2012. Ansøgningen opfylder kravene til fastlæggelse af støttebeløbets størrelse, jf. artikel 10 i forordning (EF) nr. 1927/2006. Kommissionen foreslår derfor, at der ydes en støtte på 1 494 008 EUR.

(5)

Der bør derfor som følge af Nederlandenes ansøgning ydes støtte fra EGF —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Inden for rammerne af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2012 stilles der et beløb til rådighed fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen på 1 494 008 EUR i forpligtelses- og betalingsbevillinger.

Artikel 2

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Strasbourg, den 25. oktober 2012.

På Europa-Parlamentets vegne

M. SCHULZ

Formand

På Rådets vegne

A. D. MAVROYIANNIS

Formand


(1)  EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.

(2)  EUT L 406 af 30.12.2006, s. 1.