30.10.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 301/1

(1)

Den 2. november 2008 vedtog den portugisiske regering et lovforslag om nationalisering af de aktier, der udgjorde aktiekapitalen i Banco Português de Negócios, S.A. (“BPN” eller "banken"). Denne lov blev offentliggjort den 11. november 2008 med betegnelsen lov nr. 62-A/2008 (“lov om nationalisering”). Nationaliseringen af BPN blev gennemført den 12. november uden modydelse.

(2)

Den 5. november 2008 informerede de portugisiske myndigheder Kommissionen om den portugisiske regerings vedtagelse af lovforslaget. Den 11. og 13. november 2008 informerede de Kommissionen om offentliggørelsen af loven om nationalisering.

(3)

Kommissionen anmodede straks om supplerende oplysninger vedrørende alle støtteforanstaltninger til fordel for BPN i forbindelse med nationaliseringen og om en omstruktureringsplan for denne bank.

(4)

Portugal havde ikke forinden anmeldt nogen af de foranstaltninger, BPN havde iværksat til fordel for BPN. Landet informerede Kommissionen med betydelig forsinkelse og først efter at være blevet anmodet herom flere gange.

(5)

Kommissionen afsendte i den forbindelse den 14. november 2008 anmodninger om oplysninger om de konkrete statsstøtteforanstaltninger, der var iværksat til fordel for BPN, og anmodede også om at få forelagt en omstruktureringsplan. Kommissionen afsendte rykkerskrivelser den 5. januar 2009 og den 23. og 29. april 2009.

(6)

De portugisiske myndigheder besvarede anmodningerne om oplysninger den 8. januar 2009, den 28. april 2009 og den 23. juni 2009 uden at fremlægge hverken oplysninger om de konkrete statsstøtteforanstaltninger til fordel for BPN eller omstruktureringsplanen. I de portugisiske myndigheders brev af 23. juni 2009 blev det oplyst, at man var ved at overveje muligheden af at udskille BPN's aktiver og at sælge banken.

(7)

Kommissionen afsendte yderligere anmodninger om oplysninger den 17. juli 2009, den 4. og 14. september 2009, den 30. november 2009, den 5. februar 2010 og den 16. marts 2010.

(8)

De portugisiske myndigheder svarede den 14. august 2009 og oplyste, at BPN havde til hensigt at udstede Commercial Papers (CP’er) (kortfristede papirer, som udstedes på pengemarkedet) til en samlet maksimumværdi på 2 mia. EUR, som ville blive tegnet af Caixa Geral de Depósitos (“CGD”) og ledsaget af en statsgaranti. De hævdede, at garantien var en direkte udløber af loven om nationalisering og således ikke udgjorde statsstøtte. Den 12. oktober 2009 fremsendte de portugisiske myndigheder supplerende oplysninger om CGD’s og statens intervention og indsendte yderligere oplysninger den 21. november 2009, den 17. og 18. februar 2010 og den 31. marts 2010.

(9)

I forlængelse af mødet med de portugisiske myndigheder den 16. juni 2010 anmodede Kommissionen den 12. august 2010 på ny de portugisiske myndigheder om navnlig hurtigt at indsende omstruktureringsplanen for BPN. Da denne plan ikke blev fremsendt, afsendte Kommissionen den 31. august 2010 en formel rykkerskrivelse i henhold til artikel 5, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens 93 (2) [artikel 108 i TEUF].

(10)

Den 14. september 2010 afsendte de portugisiske myndigheder et dokument med betegnelsen ”Memorando: nacionalização, a reestruturação e a reprivatização projetada do Banco Português de Negócios, SA” (memorandum om den planlagte nationalisering, omstrukturering og privatisering af Banco Português de Negócios, SA) (i det følgende “memorandummet af 14. september 2010”) som i brede træk beskrev omstruktureringsplanen for BPN og de vigtigste elementer i privatiseringsprocessen.

(11)

Efter konstatering af, at der endnu manglede visse oplysninger i memorandummet af 14. september 2010, anmodede Kommissionen i et brev af 29. september 2010 de portugisiske myndigheder om supplerende oplysninger. Ved e-mail af 15. november 2010 anmodede de portugisiske myndigheder om forlængelse af svarfristen, som Kommissionen indrømmede dem ved brev af 18. november 2010. De portugisiske myndigheder fremsendte supplerende oplysninger ved brev af 26. november 2010 og ved e-mail af 25. januar 2011.

(12)

Den 16. februar 2011 anmodede Kommissionen om nærmere forklaringer angående forskellige forhold og supplerende oplysninger. De portugisiske myndigheder besvarede henvendelserne den 16. marts 2011.

(13)

I forbindelse med møderne inden undertegnelsen den 17. maj 2011 af aftalememorandummet (3) mellem Portugal på den ene side og Den Internationale Valutafond og Den Europæiske Centralbank og Europa-Kommissionen på den anden side havde Kommissionen et møde med BPN’s ledelse den 27. april 2011. I henhold til aftalememorandummet skulle BPN være solgt inden udgangen af juli 2011. Den 20. maj 2011 fremsendte Kommissionen derfor nye anmodninger om oplysninger om bankens omstrukturering og det planlagte salg. Eftersom de portugisiske myndigheder ikke fremsendte nogen besvarelse, blev der afsendt en rykkerskrivelse den 8. juli 2011 og en supplerende anmodning om nærmere forklaringer som følge af nyheder i pressen om tilførsel af yderligere statslige midler til BPN via en statsgaranti. Den 5. august 2011 fremlagde de portugisiske myndigheder en redegørelse for privatiseringsprocessen.

(14)

Der blev afholdt et møde med de portugisiske myndigheder den 10. august 2011. Under mødet og efterfølgende, den 28. august 2011, modtog Kommissionen supplerende oplysninger. Kommissionen modtog nye oplysninger den 14. september 2011 og den 14. oktober 2011.

(15)

Ved afgørelse af 24. oktober 2011 (”afgørelsen af 24. oktober 2011”) iværksatte Kommissionen den procedure, der er fastsat i artikel 108, stk. 2, i traktaten, over for den støtte, der angiveligt er ydet til BPN og til Banco BIC Português S.A. (“BIC”) (4), og sagen er registreret med nummeret SA.26909.

(16)

Afgørelsen af 24. oktober 2011 blev offentliggjort den 20. december 2011. Der blev ikke modtaget bemærkninger fra tredjeparter inden for den fastsatte frist på en måned.

(17)

Den 9. december 2011 forelagde Portugal Kommissionen den rammeaftale, der var undertegnet mellem BIC og de portugisiske myndigheder den samme dag (”rammeaftalen”).

(18)

Den 20. januar 2012 fremlagde Portugal sin reaktion på de betragtninger, som var indeholdt i afgørelsen af 24. oktober 2011. Samme dato fremlagde de portugisiske myndigheder desuden supplerende oplysninger, bl.a. en ny omstruktureringsplan for BPN (”omstruktureringsplanen fra januar 2012”) og et svar på supplerende spørgsmål om rammeaftalen, der blev stillet af Kommissionen den 21. december 2011. Disse oplysninger blev den 3. februar 2012 suppleret med en plan over aktiviteter og rentabilitet, der var udarbejdet af BIC, og som i forbindelse med nærværende afgørelse herefter betragtes som en integrerende del af omstruktureringsplanen fra januar 2012. Den 10., 17. og 23. februar 2012 var der blevet indsendt supplerende oplysninger som svar på supplerende spørgsmål, som Kommissionen havde sendt til de portugisiske myndigheder den 8., 14. og 17. februar 2012. Den 16. marts 2012 redegjorde Portugal over for Kommissionen for forskellige tilsagn.

(19)

Under dette forløb blev der gennemført en række udvekslinger af oplysninger, telekonferencer og møder mellem den portugisiske stat, BPN og Kommissionen.

(20)

BPN er en finansiel institution, der er hjemmehørende i Portugal, og som yder en bred vifte af banktjenester. Den blev nationaliseret den 11. november 2008 på et tidspunkt, hvor den rådede over et netværk på 213 filialer (heraf 4 i Frankrig), ca. 2 200 ansatte og samlede aktiver til en værdi af 6,6 mia. EUR, hvilket svarer til næsten 2 % af den portugisiske detailbanksektors samlede aktiver.

(21)

Ifølge de portugisiske myndigheder (5) havde BPN haft likviditetsproblemer siden 2008, og kreditvurderingsbureauet Moody’s vurdering af banken faldt fra Baa1 til Baa3 den 18. juli 2008 (6). BPN’s situation havde i slutningen af august en positiv likviditet på 316 mio. EUR, men den 22. oktober 2009 var der et alvorligt likviditetsminus på 831 mio. EUR, og på dens indskudskonto hos Banco de Portugal (“BdP”) blev der dagligt registreret meget små overskud, der lå meget langt fra det gennemsnit, lovgivningen kræver. I denne fase i løbet af oktober 2008 blev der truffet en række initiativer, der skulle gøre det muligt for banken at overvinde sine likviditetsproblemer og forhindre, at den ikke kunne opfylde sine forpligtelser med hensyn til betalinger, navnlig gennem en særlig likviditetsstøtte i form af lån og andre operationer gennemført af BdP og den statslige institution Caixa Geral de Depósitos (“CGD”) (7).

(22)

Over for omfanget af bankens tab konkluderede de portugisiske myndigheder, at det ikke ville være rentabelt at gennemføre nye likviditetsstøtteforanstaltninger i betragtning af de meget store risici, som de deltagende institutioner (BdP og CGD) stod over for (8). BPN’s aktionærer fremlagde en plan, men regeringen konkluderede på grundlag af en vurdering foretaget af BdP, at den ikke var gennemførlig. Eftersom BPN ikke længere opfyldte solvenskravene på grund af de mange værdiforringede aktiver (9), foreslog regeringen parlamentet, at staten overtog BPN vederlagsfrit (10). Dette forslag blev godkendt den 11. november 2008 med lov nr. 62-A/2008 (“lov om nationalisering”).

(23)

Ifølge de portugisiske myndigheder skyldtes de værdiforringede aktiver uregelmæssigheder og ulovligheder, der blev påvist af BdP og ved eksterne revisioner gennemført i juni 2008, og som BdP senere i en rapport kvalificerede som adfærd, der var svigagtig, vedholdende og bevidst på allerhøjeste niveau i gruppen (11). Denne praksis gav anledning til efterforskning, iværksættelse af flere procedurer for administrative overtrædelser og indgivelse af en klage hos statsanklageren.

(24)

I overensstemmelse med loven om nationalisering blev CGD pålagt at forvalte BPN, udnævne medlemmerne af dens styringsorganer og, inden for en frist på 60 dage efter nationaliseringen, at opstille bankens forvaltningsmålsætning. Loven om nationalisering fastsatte ligeledes, at Caixa Geral de Depósitos’ kredit- eller likviditetsforanstaltninger til fordel for BPN i forbindelse med nationaliseringen og som stedfortræder for staten var omfattet af statens garanti (12).

(25)

Forud for nationaliseringen i november 2008 havde BPN allerede nydt godt af forskellige finansielle støtteforanstaltninger, som af de portugisiske myndigheder blev beskrevet som ”særlig likviditetsstøtte” (13). Den 17. februar 2010 meddelte de portugisiske myndigheder Kommissionen, at BPN i perioden frem til 30. oktober 2008 havde modtaget særlig likviditetsstøtte, både fra CGD og BdP, der beløb sig til i alt 501,6 mio. EUR bestående af fire lån fra CGD til BPN til en værdi af i alt 315 mio. EUR (14) og likviditetsredningsstøtte, der blev ydet i 2008 af BdP og beløb sig til 186,6 mio. EUR (15).

(26)

Selv om pengene var blevet tilbagebetalt til BdP efter nationaliseringen, blev de fire lån, der var ydet af CGD, først tilbagebetalt den 9. marts 2009 med BPN’s første udstedelse af Commercial Papers (CP’er).

(27)

BPN gennemførte i marts 2009 en udstedelse af CP’er - hvis tegning var garanteret af CGD, og som var ledsaget af statsgarantier - til en samlet værdi af 2 mia. EUR. Kommissionen blev først informeret om disse statsgarantier den 14. august 2009.

(28)

Ved brev af 17. februar 2010 oplyste de portugisiske myndigheder ligeledes, at CGD den 27. oktober 2008 havde fået tilladelse til at tegne CP’er til en supplerende værdi af 1 mia. EUR med statsgaranti. Ved e-mail af 14. juni 2010 blev Kommissionen senere også informeret om, at de samlede statsgarantier for de CP’er, der var udstedt af BPN og tegnet af CGD, var steget til 4 mia. EUR, eftersom BNP i april 2010 gennemførte en tredje udstedelse af CP’er til et beløb på 1 mia. EUR. Disse CP’er blev tegnet af CGD.

(29)

Det skal i den forbindelse anføres, at BPN fra nationaliseringen i november 2008 og frem til juni 2011 hele tiden havde adgang til pengemarkedskreditfaciliteter ydet af CGD. De beløb, som BPN skyldte CGD inden for rammerne af disse kortfristede instrumenter, beløb sig den 28. februar 2009 til ca. 2,2 mia. EUR. Ifølge de portugisiske myndigheders oplysninger blev disse beløb reduceret med udstedelsen af de CP’er, der er omhandlet i pkt. 27 og 28 (16).

(30)

I juni 2011 udgjorde BPN's eksponering med hensyn til pengemarkedsmidler fra CGD ca. en mia. EUR. Selv om finansieringen blev behandlet på daglig basis, havde den ifølge de portugisiske myndigheder en strukturel karakter med længere frister (17) og var ligeledes blevet erstattet med den fjerde og sidste udstedelse af CP’er i juni 2011 - over to omgange med 500 mio. EUR hver gang.

(31)

Ifølge de portugisiske myndigheders oplysninger fra den 3. februar 2012 var det beløb, som BPN skyldte CGD (ud over udstedelserne af CP’er), på 433,7 mio. EUR den 31. december 2011 og på 232 mio. EUR den 31. januar 2012.

Tabel nr. 1

Oversigt over BPN-likviditet hidrørende fra CGD - situation pr. 31. december 2011

(32)

Det skal bemærkes, at i henhold til artikel 2, stk. 9, i loven om nationalisering, var alle CGD’s kredit- eller likviditetsstøtteforanstaltninger til fordel for BPN i forbindelse med nationaliseringen omfattet af den portugisiske stats garanti.

(33)

Det er således klart, at alle de beløb, der er angivet i tabel nr. 1, var omfattet af statsstøtte i medfør af artikel 2, stk. 9, i loven om nationalisering og forskellige bekendtgørelser fra økonomi- og finansministeriet. Forrentningen for statsgarantierne blev fastsat til 0,2 % pr. år.

(34)

Den 16. september 2010 sendte de portugisiske myndigheder Kommissionen en indledende omstruktureringsplan dateret den 13. september 2010 (“omstruktureringsplanen fra 2010").

(35)

I denne plan forklarede de portugisiske myndigheder, at de havde til hensigt at opsplitte BPN i en ”god” bank og en "dårlig” bank og efterfølgende ville forsøge at sælge den gode bank.

(36)

Staten havde til hensigt at sælge den ”gode” bank, BPN S.A., som udelukkende skulle være en detailbank. Salget skulle gennemføres ved offentligt udbud. Dette skulle ske ved opfordring til interessetilkendegivelse, og udbudsbetingelserne herfor blev godkendt den 16. august 2010 af de portugisiske myndigheder (19).

(37)

Ifølge omstruktureringsplanen fra 2010 var visse aktiver og passiver ikke omfattet af reprivatiseringen og ville blive overført til tre nye SPV’er, Parvalorem, Parups og Parparticipadas. Disse SPV’er skulle indledningsvis forblive inden for rammerne af BPN og efterfølgende overføres til staten efter salg. Lånene og kreditterne skulle overføres til Parvalorem, den faste ejendom og investeringsmidlerne skulle overføres til Parups, og filialerne skulle overføres til Parparticipadas. De portugisiske myndigheder godkendte værdien af de samlede aktiver, som skulle overføres til SPV'erne (3 885 mio. EUR). Heraf skulle 2 507 mio. EUR overføres til Parvalorem, 1 228 mio. EUR til Parups og 150 mio. EUR til Parparticipadas.

(38)

Lånene blev overført med deres nominelle værdi. Fondsandele, værdipapirerne og den faste ejendom skulle overføres til købsprisen, og de virksomheder, som BPN ejede, skulle overføres til deres bogføringsværdi. De portugisiske myndigheder vurderede, at de samlede værdiforringede aktiver i december 2010 var på 1 798 mio. EUR fordelt på følgende måde: i) kreditter: 1 474 mio. EUR; ii) fast ejendom: 16 mio. EUR; iii) fondsandele: 247 mio. EUR; og iv) værdipapirer: 61 mio. EUR. Ifølge de oplysninger, der blev lagt frem af de portugisiske myndigheder den 20. januar 2012, blev disse aktiver overført til SPV’erne den 23. og 30. december 2010 (20). SPV’erne forblev således inden for rammerne af BPN indtil den 15. februar 2012, hvor de blev udskilt fra banken og overført til en anden virksomhed, der kontrolleres af staten.

(39)

Ifølge de portugisiske myndigheder blev overførslen af aktiver til SPV’erne foretaget på grundlag af objektive kriterier under hensyntagen til omfanget af værdiforringede aktiver og det forhold, at visse aktiviteter efter nationaliseringen ikke var hovedaktiviteter for BPN (forbrugslån, investeringsbank, forvaltning af aktiver, forvaltning af investeringsmidler, forsikringer og internationale aktiviteter). BPN skulle omstille sig til udelukkende at være en detailbank med en begrænset eksponering over for den usikkerhed, der er forbundet med finansiering inden for engrosbankvirksomhed.

(40)

SPV’erne finansierede erhvervelsen af disse aktiver over to finansieringslinjer på hver 3 895 mio. EUR bestående af obligationer til en værdi af 3 100 mio. EUR erhvervet af CGD og lån fra CGD med sikkerhed i aktiver på i alt 795 mio. EUR. Indtægterne fra salget af aktiverne til SPV’erne gjorde det muligt for BPN at tilbagebetale den finansiering på 3,9 mio. EUR, som banken havde fået hos CGD – 3,6 mia. af de oprindelige 4 mia. EUR hidrørende fra CP’er (hvilket indebar, at BPN ikke skulle betale et beløb på 400 mio. EUR i gældsbeviser med statsgaranti) og kortfristede lån for 300 mio. EUR hidrørende fra pengemarkedet.

(41)

Balancesummen for BPN blev som følge af overførslen af aktiver reduceret med ca. 30 %.

(42)

Det fremgår af de oplysninger, der blev modtaget fra de portugisiske myndigheder, at staten - for at BPN kunne opfylde de retlige krav (herunder navnlig nå de 9 %, der var krævet som tier 1-kernekapital for 2011 (21)), og eftersom BPN’s egenkapital blev ved med at være negativ efter overførslen af aktiver til SPV’erne – var nødt til at tilføre ny kapital til BPN (ca. 417 mio. EUR) (22).

(43)

Grundprisen for BPN (ekskl. aktiver, der skulle overføres til SPV’erne), som var fastsat i det udbud, der blev offentliggjort af Portugal, var på 171,1 mio. EUR i overensstemmelse med de vurderinger, der var foretaget af eksterne konsulenter: Deloitte ([…] (23) mio. EUR) og Deutsche Bank ([…] mio. EUR). BPN’s nye CGD-ledelse havde i mellemtiden indledt en omstrukturering af banken. Driftsomkostningerne blev reduceret med [1-10] % mellem december 2008 og december 2010. BPN’s aktiviteter blev reduceret, således at banken kunne koncentrere sig om kun at drive detailbankvirksomhed. Denne reduktion af aktiviteterne medførte ikke kun en nedgang i indlånene som følge af nationaliseringen, men også overførsler af aktiver til de tre SPV’er. Disse foranstaltninger mindskede tabene i 2010 til [50-150] mio. EUR sammenlignet med de [150-250] mio. EUR, der blev registreret i 2009. Den nye ledelse begyndte i starten af 2009 at lancere […] nye produkter og kampagner i et forsøg på at forbedre bankens image og dens produkter. Den nye ledelse traf også forskellige foranstaltninger for at forbedre risikostyringen og bankens interne kontrolsystemer.

(44)

Efter de to første indkaldelser af privatiseringsforslag var der ingen tredjeparter, der udviste interesse før den 30. september og den 30. november 2010.

(45)

Som følge af den fejlslagne udbudsprocedure gav Portugal i januar 2011 udtryk for, at man havde til hensigt at omstrukturere BPN og styrke dens selvstændighed i forhold til CGD ved at udpege en ny bestyrelse, som var uafhængig af CGD. Den portugisiske stat søgte ligeledes at fremskynde forbedringen af bankens drift ved at ændre dens branding og erhvervsmæssige identitet og ved at styrke genopretningsplanen gennem reduktion af omkostninger og fremme af den kommercielle dynamik. På trods af flere anmodninger blev der ikke indsendt nogen omstruktureringsplan til Kommissionen.

(46)

I aftalememorandummet fra 17. maj 2011 forpligtede regeringen sig til at iværksætte en ny privatiseringsproces.

(47)

I aftalememorandummet forpligtede de portugisiske myndigheder sig til at indlede en salgsprocedure for BPN i henhold til en fremskyndet tidsplan og uden en minimumspris. Til dette formål er der en ny plan på vej til EU, som skal godkendes i overensstemmelse med konkurrencereglerne. Formålet er at finde en køber, senest inden udgangen af juli 2011. For at lette salget har man fra BPN udskilt de eksisterende SPV’er, som er urentable og ikke-kerneaktiver, og til disse SPV’er vil der også kunne overføres andre aktiver som led i forhandlingerne med de eventuelle købere. For at gøre dem mere attraktive er BPN ligeledes ved at lancere et andet program omfattende mere vidtgående omkostningsnedskæringer. Når der er fundet en løsning, vil CGD’s statsgaranterede krav på BPN og alle SPV’erne blive overført til staten i henhold til en tidsplan, der fastlægges til den tid (24).

(48)

Der blev i starten af maj 2011 lanceret et tredje privatiseringsinitiativ uden minimumspris med henblik på at finde en køber til BPN inden den 31. juli 2011 som fastsat i aftalememorandummet.

(49)

Der blev iværksat en udbudsprocedure, inden for hvilken der blev etableret kontakter med mulige interesserede købere. Der blev ligeledes udarbejdet en oversigt over investeringspotentialet (”Investment Opportunity Overview” – ”IOO”). I overensstemmelse med IOO’en skulle umiddelbart interesserede fremlægge forslag for 100 % af BPN's aktiver, men de kunne anmode om, at der fra BPN's balance blev fratrukket yderligere aktiver og passiver. De kunne også anmode om mere omfattende rekapitaliseringsløsninger. Der blev undertegnet et memorandum om procedureregler for BPN og mulige bydende, der gav dem adgang til et datarum, der var oprettet den 15. juni 2011, i en periode på fem uger.

(50)

Den 20. juli 2011 var der afgivet fire bindende bud. Disse bud blev analyseret af bestyrelserne for CGD og BPN, som fremlagde deres vurdering for aktionæren - staten - den 25. juli 2011.

(51)

Tre af de fire kandidater, som afgav bindende bud, blev forkastet. Ifølge de portugisiske myndigheder havde to bydende (Montepio og Aníbal Ribeiro) ikke opfyldt kravene i det memorandum, der var undertegnet med BPN (25). Montepio fremlagde ikke noget bud vedrørende erhvervelsen af BPN’s aktiver, kun om udvalgte aktiver og passiver, mens Aníbal Ribeiro ikke fremlagde tilstrækkelige beviser for sin evne til ledelsesmæssig og finansiel styring af en bank. Det tredje forslag, fra NEI (26), opfyldte memorandummets krav, men indeholdt ikke tilstrækkelig dokumentation for evnen til at lede banken og for finansiel soliditet med henblik på opfyldelse af BPN’s kommende kapitalbehov.

(52)

Med udgangspunkt i det eneste gyldige bud, som blev indgivet i forbindelse med udbudsproceduren, dvs. BIC’s bud af 20. juli 2011 (“BIC’s bud af 20. juli 2011”), besluttede regeringen den 31. juli 2011 udelukkende at fortsætte forhandlinger med BIC.

(53)

BdP gav den 9. oktober 2007 BIC tilladelse til at drive kommerciel bankvirksomhed, og den indledte sine aktiviteter i Portugal i maj 2008 - i første række som erhvervsbank og bank for privatkunder. De vigtigste investorer i BIC er en gruppe af investorer fra Angola, der omfatter portugisiske aktionærer som f.eks. Amorim Projetos SA (hvis deltagelse er på 25 %). I december registrerede den en omsætning på 389 mio. EUR, og de samlede aktiver var på 1000 mio. EUR. Den 31. marts 2011 rådede den over en kapital på 32 mio. EUR og 7 filialer. Ifølge oplysninger fra Portugal er BIC’s markedsandel på de områder, hvor den har aktiviteter, på under en 1 % (27).

(54)

Ifølge de oplysninger, der blev lagt frem af de portugisiske myndigheder efter BIC’s bud af 20. juli 2011 (28) mundede disse forhandlinger ud i undertegnelsen den 9. december 2011 af en rammeaftale om salget af BPN til BIC (29).

(55)

BIC’s forslag af 20. juli 2011, som kun fastsætter generelle betingelser, fastsætter følgende:

(56)

Efter forhandlingsperioden på godt 5 måneder fastsætter rammeaftalen følgende:

(57)

I henhold til omstruktureringsplanen fra januar 2012 bliver den kombinerede enhed, der bliver resultatet af salget af BPN til BIC (”den kombinerede enhed”), rentabel i løbet af […] år – både hvis man ser på et referencescenarie og et mindre gunstigt scenarie. Det blev således skønnet, at tier 1-kernekapitalsprocenten for den kombinerede enheds risikovægtede aktiver vil falde med [10-15] % til […] % efter det femte år. Dette skøn er baseret på de negative resultater de første år efter BIC’s omstrukturering og stigningen i bankens aktiviteter, som igen skal gøres rentable ved større kreditgivning til økonomien. Der er tale om at investere i filialer og bankens image og integration af processer, procedurer og organisation og it. Afkastet af egenkapital skal stige fra – [1.5] % i år 1 til + [1-5] % i år 5, mens afkastet for aktiverne forventes at stige fra -[0,2] i år 1 til + [0-2] % i år 5.

(58)

I henhold til et mindre gunstigt scenarie med flere ikke-rentable lån og øgede finansieringsomkostninger vil tier 1-kernekapitalsprocenten falde til [8-12] % efter år 5 sammenlignet med [10-15] % som registreret ved udløbet af år 1.

(59)

Endelig skød den portugisiske stat den 15. februar 2012 600 mio. EUR ind i BPN (37).

(60)

Kommissionen gav i sin afgørelse af 24. oktober 2011 udtryk for tvivl med hensyn til følgende punkter:

(61)

Kommissionen modtog ikke bemærkninger fra tredjeparter.

(62)

De portugisiske myndigheder gør gældende, at omstruktureringsplanen fra januar 2012 er i overensstemmelse med meddelelsen om omstrukturering. Ud over denne plan fremlagde de portugisiske myndigheder ved brev af januar 2012 forskellige kommentarer til afgørelsen af 24. oktober 2011.

(63)

De portugisiske myndigheder vurderede, at tre typer foranstaltninger til fordel for BPN ikke udgjorde statsstøtte.

(64)

Portugal gør for det første gældende, at foranstaltningerne til støtte for BPN forud for nationaliseringen, dvs. redningsstøtten til styrkelse af likviditeten og lånene fra CGD i oktober og november 2008, ikke udgør nogen form for statsstøtte. Portugal hævder, at redningsstøtten til styrkelse af likviditeten blev ydet uafhængigt at BdP - til en ekstraordinært høj rente og med sikkerhedsstillelse fra BPN’s side. Lånene fra CGD i oktober og november 2008 blev ydet på markedsvilkår til en konkurrencedygtig rente og med passende sikkerhedsstillelse, og de giver derfor ikke BPN nogen økonomisk fordel.

(65)

Portugal afviser for det andet, at der er ydet nogen form for statsstøtte i forbindelse med CGD’s finansieringsstøtte til BPN efter nationaliseringen af sidstnævnte (f.eks. i forhold til interbankmarkedsforanstaltninger eller CGD's tegning af CP'er). Portugal fremfører, at der var tale om kommercielle transaktioner på vilkår svarende til dem, der ville være gældende for forsigtige investorer i en markedsøkonomi. De giver derfor ikke BPN nogen økonomisk fordel.

(66)

De portugisiske myndigheder mener endelig heller ikke, at der blev ydet nogen form for statsstøtte til BIC som køber af BPN. De portugisiske myndigheder gør gældende, at salgsprocessen var gennemsigtig, objektiv og ikke-diskriminerende. BIC’s bud var globalt set det økonomisk mest fordelagtige og bør derfor anses for at afspejle markedsprisen. Den rammeaftale, der blev undertegnet den 9. december 2011, afspejlede i store træk betingelserne i BIC's bud af 20. juli 2011. De portugisiske myndigheder mener også, at selv om salgsprisen var negativ, ville det eneste alternativ til salget (BPN's afvikling) have tvunget staten til at bære en større finansiel byrde og bragt det nationale finansielle systems stabilitet i fare.

(67)

Samtidigt erkender Portugal, at visse foranstaltninger til fordel for BPN udgør statsstøtte. Der er tale om følgende foranstaltninger: statsgarantien for de CP’er, BPN har udstedt, overførslen af udvalgte aktiver til SPV’erne i 2010, rekapitaliseringen af BPN den 15. februar 2012 med henblik på salg og visse foranstaltninger, der blev indrømmet inden for rammerne af det planlagte salg til BIC (f.eks. statsgarantien i forbindelse med udstedelsen af CP’er, som opretholdes efter salget).

(68)

Portugal hævder desuden, at alle de foranstaltninger, der udgør statsstøtte, er forenelige med EU-retten, eftersom de har til formål at afhjælpe en alvorlig forstyrrelse af den portugisiske økonomi, jf. traktatens artikel 107, stk. 3, litra b).

(69)

Ifølge Portugal gør omstruktureringsplanen fra januar 2012 det muligt for BPN at genoprette sin rentabilitet på langt sigt - uden supplerende støtte. For det første gennemførte staten omstruktureringen af BPN ved udskillelse af aktiver og overførsel af nogle af disse til SPV’erne, ved en reduktion af dens tilstedeværelse på markedet med mere end 50 %, ved indstilling af de aktiviteter, der ikke udgjorde en del de vigtigste detailbanksaktiviteter, samt ved forskellige risikostyringsforanstaltninger og en forsigtig forretningsstrategi. I henhold til BIC’s prognoser vil den kombinerede enhed, efter BPN’s integration i BIC, for det andet få positive resultater […] omstruktureringsplanen – både for så vidt angår referencescenariet og et mindre gunstigt scenarie. For det tredje er den negative salgspris acceptabel, eftersom afvikling er mere omkostningskrævende for staten og ville bringe den finansielle stabilitet i fare.

(70)

Portugal finder, at foranstaltningerne begrænser sig til det nødvendige minimum, hvis man skal sikre stabiliteten i Portugals finansielle sektor og igen gøre BPN’s rentabel.

(71)

Portugal fremfører også, at salget er det eneste alternativ til den mere omkostningskrævende afvikling. Andre løsninger (integration i CGD og omstrukturering som selvstændig enhed) ville ikke gøre det muligt at generere tilstrækkelige indtægter, i nutidsværdi, til at opveje den indledende finansiering, der ville skulle gennemføres. Portugal vurderer, at omkostningerne ved salget til BIC ligger på mellem […] og […] mio. EUR (ekskl. de mulige konsekvenser af uforudsete udgifter, som iflg. Portugal ikke vil opstå), dvs. lavere end afviklingsomkostningerne i forbindelse med forskellige alternative scenarier.

(72)

Likviditetsstøtten til BPN gennem garantien for BPN’s udstedelse af CP’er efter nationaliseringen var desuden nødvendig for at sikre fortsættelsen af bankens aktiviteter under omstruktureringen.

(73)

Hvad angår udvælgelsen af aktiver, der blev overført til SPV'er, vurderer Portugal, at den fandt sted ud fra objektive kriterier og havde til formål at fremme BPN's langsigtede rentabilitet og skabe interesse hos potentielle købere i reprivatiseringsprocessen. Portugal hævder ligeledes, at de supplerende overførsler af aktiver i forbindelse med salget til BIC, er tilstrækkelige til at sikre BPN's fremtidige rentabilitet og begrænset til det minimum, der er nødvendigt for at sikre salget.

(74)

Portugal fremfører, at forøgelsen af BPN’s kapital, der fandt sted den 15. februar 2012, skal sikre, at banken ikke kommer til at mangle kapital i den periode, der er omfattet af omstruktureringsplanen fra januar 2012. I henhold til planens beregninger vil tier 1-kernekapitalsprocenten falde til [10-15] % i 2016 i referencescenariet og til [8-12] % i et mindre gunstigt scenarie - sammenlignet med det minimum på 10 %, der bliver obligatorisk fra udgangen af 2012. Portugal gjorde også gældende, at BCI’s foreslåede salgsbetingelser, i forbindelse med et åbent og gennemsigtigt salg uden minimumspris, udgør det nødvendige minimum for at sikre BPN's fremtidige rentabilitet, eftersom en afvikling ville være mere omkostningskrævende og kunne bringe den finansielle stabilitet i fare.

(75)

Portugal anfører også, at både BPN’s tidligere aktionærer og banken selv i tilstrækkeligt omfang delte eller vil dele udgifterne i forbindelse med omstruktureringsprocessen og sikre en passende deling af byrderne. BPN's tidligere aktionærer modtog ingen form for kompensation efter nationaliseringen og tabte al den kapital, de havde investeret i banken.

(76)

Portugal finder det imidlertid ikke passende at kræve, at kunder med efterstillet gæld i BPN også deltager i byrdedelingen på grund af de specifikke salgsvilkår for disse instrumenter […]. I visse tilfælde gør de tekniske specifikationer for produkterne det ikke muligt for BPN at afvise at udbetale renter og tilbagebetale kapital.

(77)

Iflg. Portugal bidrager BPN også i betydeligt omfang til omstruktureringsprocessen, eftersom dens ledelse blev skiftet ud efter nationaliseringen, forretningsstrategien og risikostyringen blev ændret betydeligt, og bankens aktiviteter vil blive reduceret med mere end 50 %.

(78)

Portugal erkender, at overførslen af aktiver til SPV’erne til deres bogføringsværdi skete til en værdi, der lå over aktivernes reelle økonomiske værdi – uden modydelse til staten. Portugal finder imidlertid, at BPN’s egetbidrag er sikret gennem bankens vederlagsfri nationalisering, som blev efterfulgt af en omfattende omstrukturering. Portugal hævder, at en eventuel fordel for BPN i forbindelse med udskillelsen af aktiver og deres overførsel til SPV’erne, ville være delvist opvejet gennem bankens reprivatiseringspris, der var den højst mulige. Portugal finder også, at statsgarantien forrentes på passende vis. På trods af, at forrentningen (0,2 % p.a.) ligger under, hvad der kræves for statsgarantier (38), tilfalder enhver indtægt, som BPN måtte have (eller enhver udgift, som ikke afholdes), staten, som på nuværende tidspunkt besidder 100 % af bankens aktier.

(79)

Hvad angår forøgelsen af BPN’s kapital, der fandt sted den 15. februar 2012, fremfører Portugal, at den ikke ændrer bankens aktionærstruktur, og at kapitalen - i det mindste delvist - kommer tilbage ved salget af BPN, eftersom det bidrager til at undgå en mere omkostningskrævende afvikling.

(80)

Portugal finder ligeledes, at de foranstaltninger, staten har truffet eller vil træffe, ikke er konkurrencefordrejende. Portugal anfører, at den kombinerede enhed får en markedsandel på mindre end 1 % ([0-1] % hvad angår dens markedsandel i banksektoren; den bliver nr. 14 med hensyn til kreditter til kunder og nr. 15 med hensyn til indlån). Herudover er det kun lidt sandsynligt, at foranstaltningerne får en negativ indvirkning på udenlandske bankers adgang til det nationale marked, hvilket illustreres af, at BIC selv ejes af en angolansk finansgruppe. Portugal vurderer ligeledes, at der ikke foreligger nogen moralsk risiko, eftersom banken er nationaliseret, dens ledelse er skiftet ud, aktionærerne fik ikke nogen form for kompensation, og banken undergik en vidtgående omstrukturering.

(81)

Til gengæld finder Portugal, at de forskellige foranstaltninger, der er iværksat i forbindelse med denne proces, er passende og tilstrækkelige til at begrænse eventuelle konkurrencefordrejninger. BPN’s tilstedeværelse på markedet forud for nationaliseringen var begrænset (9. største bank i Portugal med markedsandele på mellem [1-5] % og [1-5] % afhængigt af markederne), den blev omstruktureret, dens tilstedeværelse på markedet blev reduceret med mere end 50 %, og dens aktiviteter koncentreret om detailbankvirksomhed. Nationaliseringen skete uden betaling af kompensation til de tidligere aktionærer, og BPN’s forretningsstrategi og risikostyring blev ændret efter nationaliseringen.

(82)

De portugisiske myndigheder gør ligeledes gældende, at salgsprocessen for BPN var åben og gennemsigtig. BIC kan endelig ikke udbetale dividende før 2016, og det forbud skal sikre, at den finansielle støtte, der er ydet til BPN, anvendes til at sikre bankens langsigtede rentabilitet. Den overskudsdelingsaftale, der er indgået mellem staten og BIC, hvad angår resultater, der overstiger […] mio. EUR, gør det muligt at inddrive en del af udgifterne til bankens omstrukturering. BIC har indgået en forpligtelse til ikke at henvise til statsstøtten i sine forretningsmeddelelser, og det sikrer ifølge de portugisiske myndigheder, at støtten ikke anvendes til skade for konkurrenterne. De andre mulige kompromiser, som er omhandlet i Kommissionens meddelelse om omstrukturering af banker (som foranstaltninger til fremme af åbning af markedet, grænser for markedsandele eller afhændelse af aktiver og supplerende aktiviteter), vedrører ikke omstruktureringskonteksten for BPN.

(83)

Hvad angår gennemførelsen af omstruktureringsplanen, har de portugisiske myndigheder påtaget sig følgende forpligtelser:

(84)

Tier 1-kernekapitalsprocenten for BPN på tidspunktet for salget til Banco BIC må ikke være på mere end [10-18] %.

(85)

Hvis Banco BIC eller den kombinerede enhed vælger at overføre lånene til staten eller til enhver anden enhed, der er kontrolleret af staten efter salget, skal den betale staten den kapital, der er forbundet med sådanne lån, nærmere betegnet [10-18] % af de risikovægtede aktiver for lånene.

(86)

Banco BIC og den kombinerede enhed kan ikke overføre ikke-rentable lån til staten eller til enhver anden enhed, der kontrolleres af staten, efter [> 2013].

(87)

Banco BIC eller den kombinerede enhed kan kun overføre ikke-rentable lån til staten eller til enhver anden enhed, som kontrolleres af staten, på de vilkår, der er fastsat i betragtning (85), hvis alle de reserver, der på salgsdatoen står opført i BPN's regnskaber, er helt opbrugt.

(88)

Den nuværende kreditlinje på [150-500] mio. EUR, der er fastsat i rammeaftalen i forbindelse med programmet for BPN's udstedelse af CP’er og garanteret af staten, kan ikke opretholdes mere end […] år fra salgsdatoen.

(89)

Forrentningen for kreditlinjen på [200-400] mio. EUR, som CGD yder Banco BIC og den kombinerede enhed, skal som minimum fastsættes til Euriborsatsen + […] basispoint.

(90)

Portugal skal anmode om Kommissionens forudgående godkendelse, inden CGD eller staten, efter salget, yder eventuelle kreditlinjer eller garantier til fordel for Banco BIC eller den kombinerede enhed inden den 31. december 2016.

(91)

Banco BIC og den kombinerede enhed kan ikke gennemføre nogen virksomhedserhvervelse inden den 31. december 2016, medmindre den samlede akkumulerede bruttokøbspris, som Banco BIC og den kombinerede enhed skal betale for alle erhvervelser i løbet af et regnskabsår er på under […] mio. EUR. Den samlede akkumulerede bruttokøbspris for disse erhvervelser skal beregnes uden at inkludere overtagelse eller overførsel af gæld i forbindelse med sådanne erhvervelser.

(92)

Før den 31. december 2016 kan Banco BIC, den kombinerede enhed og Portugal ikke udøve call option-rettigheder i forbindelse med efterstillet gæld, der udstedes af BPN inden salgsdatoen.

(93)

Banco BIC eller den kombinerede enhed må ikke henvise til statsstøtten i sine markedsføringskampagner og i sine forretningsmeddelelser til investorer.

(94)

Artikel 107, stk. 1, i TEUF fastsætter, at bortset fra de i traktaterne hjemlede undtagelser er statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med det indre marked. En statsforanstaltning anses derfor for at være en statsstøtte, hvis den opfylder følgende (kumulative) kriterier:

(95)

Portugal bestrider, at foranstaltningerne til fordel for BPN forud for nationaliseringen udgør statsstøtte. Foranstaltningerne består af den særlige likviditetsredningsstøtte og de fire lån, der blev ydet af CGD inden nationaliseringen af BPN i oktober og november 2008.

(96)

Som det erindres af de portugisiske myndigheder i deres bemærkninger til Kommissionens afgørelse af 24. oktober 2011, så blev den likviditetsredningsstøtte, der blev ydet til BPN inden nationaliseringen, besluttet uafhængigt af Banco de Portugal. Renten var ekstraordinært høj, BPN måtte stille sikkerhed, og der var ikke tale om statsgaranti.

(97)

Da denne støtte blev ydet (den 17. og 27. oktober 2008), var der ikke blevet truffet beslutninger om BPN’s solvens og nationalisering (disse beslutninger blev først truffet i starten af november 2008). Likviditetsredningsstøtten var ikke en del af den samlede støttepakke, idet der snarere var tale om en likviditetsoperation inden for rammerne af BdP’s normale aktiviteter.

(98)

Kommissionen fandt derfor, at der i overensstemmelse med meddelelsen om bankerne (39) ikke forelå elementer af statsstøtte i BdP’s ydelse af likviditetsredningsstøtte til BNP.

(99)

Hvad angår de lån, der er ydet af CGD, påpeger Kommissionen, at BPN inden sin nationalisering modtog lån fra CGD til en samlet værdi af 315 mio. EUR og ikke 235 mio. EUR (40).

(100)

Kommissionen minder om, at CGD ejes 100 % af staten, som udpeger medlemmerne af dens bestyrelse. For at fastslå, om der er tale om statslån, skal de vurderes ud fra de specifikke vilkår for deres ydelse, for at det kan bestemmes, om CGD handlede ud fra særlige bevæggrunde og ikke i overensstemmelse med normal forretningsmæssig praksis. Følgende overvejelser er relevante i den forbindelse:

(101)

For det første: da de tre første lån blev ydet i oktober 2008, var BPN's problemer allerede almindeligt kendte. BPN havde ifølge de portugisiske myndigheder haft likviditetsproblemer siden sommeren 2008. Disse problemer var kommet frem efter betydelige udskiftninger i BPN’s øverste ledelse (ved to lejligheder fra starten af 2008), efter revisioner, BdP havde foretaget i BPN i juni, og efter at Moody's den 18. juli 2008 sænkede sin kreditvurdering for BNP til Baa3. På den anden side blev det andet, det tredje og det fjerde lån ydet efter den 22. oktober 2008, på hvilket tidspunkt BPN ifølge Portugal stod over for en alvorlig likviditetsmangel. Enhver långiver, der følger normal forretningsmæssig praksis, ville have anmodet BPN om de nødvendige oplysninger for at få et overblik over bankens likviditetssituation og dens tilbagebetalingsevne, inden den blev ydet et supplerende lån, og ville således have fået kendskab til BPN’s prekære finansielle situation.

(102)

For det andet var lånene meget betydelige sammenholdt med værdien af BPN’s balance og dens passiver på daværende tidspunkt, og CGD udsatte sig derfor for en betydelig individuel risiko i forhold til en bank i vanskeligheder.

(103)

Lånene blev for det tredje ydet i oktober og november 2008. Det var lidt efter, at Lehman Brothers var gået fallit og på et tidspunkt, hvor interbankmarkederne stort set ikke var tilgængelige - selv ikke for de mest solide finansielle institutioner - og slet ikke for dem, der kæmpede med alvorlige likviditetsproblemer.

(104)

Hvad angår det fjerde lån, påpeger Kommissionen for det fjerde, at CGD ikke kun forvaltede BPN i statens interesse i medfør af artikel 2, stk. 7, i loven om nationalisering, men også var dækket af statsgarantier i medfør af artikel 2, stk. 9, i loven om nationalisering for så vidt angår alle kreditoperationer eller likviditetsstøtteoperationer, der eventuelt gennemførtes til fordel for BPN i forbindelse med nationaliseringen, og "som stedfortræder for staten".

(105)

På grund af den generelle finansielle og økonomiske situation og navnlig BPN’s kendte vanskeligheder var det meget usandsynligt, at en anden institution ville have sikret BPN den pågældende likviditet, og det forklarer, hvorfor de portugisiske myndigheder anså CGD's likviditetsstøtte for at have en "særlig" karakter (se betragtning (25)).

(106)

Kommissionen konkluderer på baggrund af alle disse overvejelser, at CGD’s beslutning om at yde de pågældende lån forud for nationaliseringen ikke var en normal forretningsmæssig beslutning. Beslutningen må anses for direkte at kunne tilskrives staten, og lånene udgør derfor statsmidler.

(107)

Eftersom lånene gjorde det muligt for BPN at opnå likviditet, som den ikke ville kunne have opnået på markedet, sikrede de BPN den likviditet, som var nødvendig for at banken kunne fortsætte sine aktiviteter og konkurrere - navnlig med hensyn til lån og indlån – på de pengemarkeder, hvor den var til stede.

(108)

Kommissionen vurderede derfor, at BPN opnåede en økonomisk fordel.

(109)

De omhandlede foranstaltninger er selektive, eftersom de kun begunstigede BPN.

(110)

På trods af Portugals bemærkninger, ifølge hvilke BPN kun indtog en 9. plads i den portugisiske banksektor inden nationaliseringen, skabte eller truede CGD’s foranstaltninger med at skabe konkurrencefordrejninger, idet de stillede BPN fordelagtigt i forhold til de andre konkurrerende banker ved at gøre det muligt for den at opnå likviditet, som den ellers ikke ville kunne have opnået på markedet.

(111)

Eftersom BPN drev aktiviteter på nationalt, europæisk og internationalt plan, da lånene blev ydet, herunder f.eks. via sin filial i Frankrig, vil foranstaltningen også kunne få indflydelse på samhandelen mellem medlemsstaterne.

(112)

Kommissionen vurderer derfor, at de fire lån, der i alt beløber sig til 315 mio. EUR, og som CGD ydede til BPN i oktober og november 2008, udgør statsstøtte.

(113)

Kommissionen fastslog allerede i sin afgørelse af 24. oktober 2011, at nationaliseringen ikke udgjorde statsstøtte til fordel for BPN’s aktionærer.

(114)

Følgende foranstaltninger, som ikke var specifikt relateret til salget til BIC, blev indrømmet efter nationaliseringen af BPN:

(115)

Statsgarantien for BPN’s CP’er (og SPV’ernes), som blev tegnet af CGD og indrømmet BPN efter nationaliseringen, blev finansieret direkte af medlemsstaten. I henhold til artikel 2, stk. 9, i loven om nationalisering var alle de kreditoperationer eller likviditetsstøtteforanstaltninger, CGD gennemførte til fordel for BPN (eller SPV'erne) i forbindelse med nationaliseringen, desuden omfattet af den portugisiske stats garanti. Der er derfor ingen tvivl om, at al den finansieringsstøtte, som CGD ydede til BPN (eller til SPV'erne) efter nationaliseringen, omfattede statsmidler.

(116)

Det skal også fremhæves, at CGD efter nationaliseringen var den eneste enhed, der ydede finansieringsstøtte til BPN eller til SPV'erne, og at dens risikoeksponering med tiden blev øget, da anden gæld forfaldt, idet den hverken var blevet fornyet af de oprindelige långivere eller erstattet af lån fra andre institutioner. Eftersom BPN havde finansielle vanskeligheder, og dens usikre fremtid var almindeligt kendt, kan det ikke overraske, at banken ikke havde alternative finansieringskilder.

(117)

Statsgarantierne gjorde det muligt for BPN at opnå finansiel støtte i en situation, hvor den ikke havde andre alternativer.

(118)

De gjorde det muligt for BPN at fortsætte sine aktiviteter som konkurrent på markedet (ikke kun at opretholde aktiviteter, men sandsynligvis også iværksætte nye aktiviteter) og opfylde sine forpligtelser over for kunder og andre spillere på markedet.

(119)

Kommissionen konkluderer derfor, at statsgarantierne giver BPN en økonomisk fordel.

(120)

De omhandlede foranstaltninger er selektive, eftersom de begunstigede en specifik enhed, nemlig BPN. Hvad angår likviditetslinjen, som opretholdes efter salget, begunstigede foranstaltningerne desuden den kombinerede enhed.

(121)

I betragtning af BPN’s stilling i den portugisiske finanssektor, af det forhold, at den finansielle sektor er åben for intens konkurrence i Unionen, samt det forhold, at BPN konkurrerer med et betydeligt antal filialer af udenlandske banker i Portugal, vurderer Kommissionen, at enhver fordel hidrørende fra statsmidler vil kunne påvirke samhandelen i Unionen og skabe konkurrencefordrejning, jf. traktatens artikel 107, stk. 1.

(122)

BPN’s statsgarantier gjorde det muligt for denne bank at modtage en betydelig finansiering, som ikke var tilgængelig på markedet, og gav den derfor en selektiv fordel. De gjorde det muligt for BPN at blive på markedet og fortsætte sine aktiviteter uden at være berørt af sin tidligere situation. Disse foranstaltninger udgør statsstøtte.

(123)

Overførslen af visse BPN-aktiver til SPV’erne, som ejes 100 % af medlemsstaten, indebærer, at medlemsstaten har det fulde finansielle ansvar herfor og påtager sig alle risici for SPV'ernes aktiver, hvoraf i det mindste nogle kan være gået tabt for bestandig. Denne foranstaltning omfatter derfor statsmidler.

(124)

Efter Kommissionens opfattelse indebærer overførslen af aktiver til SPV’erne forud for salget til en bogføringsværdi af 3,9 mio. EUR (med skønnede værdiforringede aktiver til en værdi af 1,8 mio. EUR) en fordel for BPN, eftersom der ikke var garanteret nogen ex ante-gennemsigtighed, aktiverne ikke blev markedsværdisat, og staten ikke oppebar indtægter i forbindelse med overførslen.

(125)

Kommissionen finder, at overførslen af aktiver til deres bogføringsværdi og ikke til deres markedsværdi giver BPN en økonomisk fordel i forhold til dens konkurrenter.

(126)

De omhandlede foranstaltninger er selektive, eftersom de udelukkende begunstigede en specifik enhed, nemlig BPN.

(127)

I betragtning af BPN’s stilling i den portugisiske finanssektor, af det forhold, at den finansielle sektor er åben for intens konkurrence i Unionen, samt det forhold, at BPN konkurrerer med et betydeligt antal filialer af udenlandske banker i Portugal, vurderer Kommissionen, at enhver fordel hidrørende fra statsmidler vil kunne påvirke samhandelen i Unionen og skabe konkurrencefordrejning, jf. traktatens artikel 107, stk. 1.

(128)

Ud over de foranstaltninger, som BPN blev indrømmet efter nationaliseringen, og som ikke var relateret til salget til BIC, blev banken også indrømmet andre foranstaltninger i tilknytning til salget til BIC. Disse foranstaltninger omfatter:

(129)

Der blev den 15. februar 2012 gennemført en rekapitalisering af BPN med et beløb på 600 mio. EUR. Denne foranstaltning blev gennemført direkte af staten med statsmidler med henblik på salget til BIC.

(130)

Rekapitaliseringen af BPN med et beløb på 600 mio. EUR, som fandt sted den 15. februar 2012, blev beregnet således, at BPN kunne sikres en kapital på [200-400] mio. EUR på salgstidspunktet. Da BIC afgav sit bud den 20. juli 2011, svarede det sidstnævnte beløb til en skønnet tier 1-kernekapitalsprocent på [10-18] %, hvilket ligger et betydeligt stykke over det lovgivningsmæssige krav (9 % af tier 1-kernekapitalen ved udgangen af 2011 og 10 % ved udgangen af 2012) (41).

(131)

Kommissionen finder, at kapitalindsprøjtningen indebærer en økonomisk fordel for BPN og for dens økonomiske aktiviteter efter salget. Fordelen ligger i, at BPN efter rekapitaliseringen råder over den nødvendige kapital til at opfylde og også gå ud over de lovgivningsmæssige krav, og denne kapital er også til rådighed for den kombinerede enhed. Denne kapital gør det muligt for BPN og vil også gøre det muligt for den kombinerede enhed at drive aktiviteter på markederne og yde nye lån i en økonomisk kontekst, hvor dens konkurrenter ser sig nødsaget til at reducere deres aktiviteter.

(132)

De omhandlede foranstaltninger er selektive, eftersom de udelukkende begunstiger en specifik enhed – BPN – og den kombinerede enhed, som fortsætter sin økonomiske aktiviteter efter salget.

(133)

Portugal gør gældende, at BPN fortsatte med at reducere sin markedsandel efter nationaliseringen, og at den kombinerede enhed vil få en markedsandel på under 1 % for så vidt angår kredit til kunder, klientmidler eller bankprodukter og på under 2 % for alle de relevante markeder. Foranstaltningerne skaber derfor eller vil kunne skabe konkurrencefordrejninger, eftersom de efter salget stiller BPN og den kombinerede enhed i en fordelagtig position i forhold til andre konkurrerende banker. Den kombinerede enheds overskydende kapital beskytter de økonomiske aktiviteter over for de investeringsrisici, som andre konkurrenter står over for. Den øger også muligheden for, at begge de begunstigede kan råde over supplerende likviditet og kan lette en fremtidig ekspansion for BPN og den kombinerede enhed i en økonomisk kontekst, hvor konkurrenter med aktiviteter i Portugal ser sig nødsaget til at reducere deres aktiviteter.

(134)

I betragtning af BPN’s stilling i den portugisiske finanssektor, af det forhold, at den finansielle sektor er åben for intens konkurrence i Unionen, samt det forhold, at BPN konkurrerer med et betydeligt antal filialer af udenlandske banker i Portugal, vurderer Kommissionen, at enhver fordel hidrørende fra statsmidler vil kunne påvirke samhandelen i Unionen og skabe konkurrencefordrejning, jf. traktatens artikel 107, stk. 1.

(135)

Rekapitaliseringen af BPN med 600 mio. EUR, som fandt sted i februar 2012, udgør statsstøtte.

(136)

De foranstaltninger, der er relateret til salget til BIC, omfatter denne banks ret til inden operationens afslutning at anmode om overførsel af andre BNP-aktiver og -passiver som f. eks. lån til kreditinstitutter og fysiske og finansielle aktiver. De omfatter også BIC’s ret til at overføre indlån til satser på mindst […] basispoint over referencesatsen eller til fra staten at modtage forrentningsdifferencen for sådanne indlån.

(137)

Udskillelsen fra BPN af visse lån og passiver (herunder indlån), som er udvalgt af BIC, er direkte finansieret af medlemsstaten. Ethvert af de elementer, der er udskilt fra BPN, overføres til deres bogføringsværdi til SPV’erne, som fuldt ud er i statens besiddelse, eller overføres på anden vis til dens finansielle ansvarsområde. Det er således staten, der bærer den finansielle byrde i forbindelse med forvaltning og afhændelse af disse aktiver og passiver. Medlemsstaten vil også skulle finansiere differencen mellem den gældende rente for indlån og tærsklen på […] basispoints over referencesatsen.

(138)

Det er Kommissionens vurdering, at overførslen af supplerende aktiver og passiver til SPV’erne forud for salget udgør en fordel for BPN og for den kombinerede enhed, eftersom der ikke var sikret ex ante-gennemsigtighed, aktiverne ikke var markedsværdisat, og staten ikke modtog modydelser i forbindelse med overførslen.

(139)

Kommissionen finder, at overførslen af aktiver til deres bogføringsværdi og ikke til deres markedsværdi giver BPN og den kombinerede enhed en økonomisk fordel i forhold til deres konkurrenter. BIC kan i henhold til denne betingelse i rammeaftalen helt efter eget skøn udvælge de aktiver, der skal udskilles, aktiverne vil ikke blive markedsværdisat, og staten vil ikke modtage godtgørelse i denne forbindelse. Tværtimod, eftersom denne løsning reducerer BPN’s risikovægtede aktiver, vil det føre til en forøgelse af bankens kapitalprocent og dermed også af dens evne til at yde nye lån og drive aktiviteter på markedet. Efter salget ville denne fordel blive overført til den kombinerede enhed.

(140)

Statens godtgørelse af differencen mellem rentesatsen for indlånene og tærsklen på […] basispoints over referencesatsen, fjerner en omkostning, som BPN ville skulle afholde under normale omstændigheder, og giver den dermed en fordel.

(141)

De omhandlede foranstaltninger er selektive, eftersom de udelukkende begunstiger en specifik enhed – BPN – og den økonomiske aktivitet, som fortsætter efter salget.

(142)

Foranstaltningerne skaber eller vil kunne skabe konkurrencefordrejninger, fordi de efter salget til BIC stiller BPN og den kombinerede enhed i en fordelagtig situation over for andre konkurrerende banker, eftersom de i modsætning til andre banker ikke bliver nødt til at reducere deres aktiviteter, og fordi de gør det muligt for BPN og den kombinerede enhed at yde mere kredit til økonomien.

(143)

I betragtning af BPN’s stilling i den portugisiske finanssektor, af det forhold, at den finansielle sektor er åben for intens konkurrence i Unionen, samt det forhold, at BPN konkurrerer med et betydeligt antal filialer af udenlandske banker i Portugal, vurderer Kommissionen, at enhver fordel hidrørende fra statsmidler vil kunne påvirke samhandelen i Unionen og skabe konkurrencefordrejning, jf. traktatens artikel 107, stk. 1.

(144)

Overførslen af supplerende aktiver og passiver (herunder indlån) fra BPN’s balance til SPV’erne forud for salget udgør statsstøtte.

(145)

BIC’s ret til inden for en frist på […] måneder at sælge lån, der ikke er rentable i mindst […] dage (op til […] % af den nominelle værdi af hele den låneportefølje, der er udvalgt af BIC, efter kompensation i forhold til eksisterende indlån) og for så vidt angår det beløb, der overstiger hensættelsesniveauet ([…] mio. EUR).

(146)

BIC’s ret til efter salget at fratrække balancen supplerende aktiver og passiver er direkte finansieret af medlemsstaten. Ethvert af de elementer, der er udskilt fra BPN, overføres til deres bogføringsværdi til SPV’erne, som fuldt ud er i statens besiddelse, eller overføres på anden måde til dens finansielle ansvarsområde. Det er således medlemsstaten, der bærer den finansielle byrde i forbindelse med forvaltning og afhændelse af disse aktiver og passiver.

(147)

Kommissionen finder, at muligheden for at udskille ikke-rentable lån efter salget gør det muligt for BPN og den kombinerede enhed at udvide deres aktiviteter og yde mere kredit i en økonomisk kontekst, hvor andre konkurrenter med aktiviteter i Portugal ser sig nødsaget til at reducere deres operationer. Hvis det samme kapitalniveau opretholdes, vil bankens kapitalprocent blive øget ved udskillelse af ikke-rentable lån og reduktion af risikovægtede aktiver. Dens evne til at yde nye lån og drive aktiviteter på markedet vil derfor blive forbedret.

(148)

Den kombinerede enhed har også en fordel i forhold til konkurrenter, som vil skulle absorbere tab på aktiver af mindre god kvalitet og derfor vil få begrænset deres disponible kapital til ydelse af nye lån. Den kombinerede enhed vil derimod ikke registrere en nedgang i sit kapitalgrundlag på grund af disse værdiforringelser og forringelse af låneporteføljens værdi.

(149)

BIC’s mulighed for overførsel til staten af andre ikke-rentable lån inden for en frist på højst […] efter salgsdatoen kunne ændre bankens risikovægtede aktiver og resultere i en tier 1-kernekapital, der ligger over niveauet på [10-18] %, som indgår i BIC's bud af 20. juli 2011. Kommissionen bemærker sig i denne kontekst Portugals forpligtelse, som går ud på, at hvis Banco BIC eller den kombinerede enhed vælger efter salget at overføre lånene til staten eller til enhver anden enhed, der kontrolleres af staten, skal den godtgøre staten den kapital, der er forbundet med sådanne lån, med [10-18] % af de risikovægtede aktiver for lånene og kan desuden kun overføre de ikke-rentable lån til staten og betale staten den kapital, der er forbundet med sådanne lån, når den har opbrugt de hensættelser, der i BNP's regnskaber var tilgængelige på salgsdatoen.

(150)

Den omhandlede foranstaltning er selektiv, eftersom den udelukkende begunstiger en specifik enhed – BPN – og de økonomiske aktiviteter, som fortsætter efter salget.

(151)

Foranstaltningen skaber eller vil kunne skabe konkurrencefordrejninger, fordi den efter salget til BIC stiller BPN og den kombinerede enhed i en fordelagtig situation over for andre konkurrerende banker, eftersom BPN og den konkurrerende enhed i modsætning til andre banker ikke bliver nødt til at reducere deres aktiviteter og herved kan yde mere kredit til økonomien.

(152)

I betragtning af BPN’s stilling i den portugisiske finanssektor, af det forhold, at den finansielle sektor er åben for intens konkurrence i Unionen, samt det forhold, at BPN konkurrerer med et betydeligt antal filialer af udenlandske banker i Portugal, vurderer Kommissionen, at enhver fordel hidrørende fra statsmidler vil kunne påvirke samhandelen i Unionen og skabe konkurrencefordrejning, jf. traktatens artikel 107, stk. 1.

(153)

Da der ikke foreligger en forpligtelse til at tilbagebetale kapital i tilknytning til lånene, gør foranstaltningen det muligt for BPN og den kombinerede enhed med tilbagevirkende kraft at ændre de risikovægtede aktiver efter salget, og det vil resultere i en relativt højere kapitalisering af banken. Det giver derfor banken en fordel og skaber konkurrencefordrejning i forhold til andre spillere på markedet. Foranstaltningen udgør statsstøtte.

(154)

Overførslen af BPN tvistrisici til staten er et passiv, som overtages af staten.

(155)

Ved at overtage et passiv fra BPN giver staten denne bank og den kombinerede enhed en fordel i sammenligning med andre banker, som skal absorbere lignende passiver i deres balance.

(156)

Den omhandlede foranstaltning er selektiv, eftersom den udelukkende begunstiger en specifik enhed (BPN og den kombinerede enhed efter salget til BIC).

(157)

Foranstaltningen sikrer BPN og den kombinerede enhed kapital på et tidspunkt, hvor der ikke findes alternativer på markedet, og hvor de konkurrerende banker er tvunget til at absorbere lignende passiver i deres balancer.

(158)

I betragtning af BPN’s stilling i den portugisiske finanssektor, af det forhold, at den finansielle sektor er åben for intens konkurrence i Unionen, samt det forhold, at BPN konkurrerer med et betydeligt antal filialer af udenlandske banker i Portugal, vurderer Kommissionen, at enhver fordel hidrørende fra statsmidler vil kunne påvirke samhandelen i Unionen og skabe konkurrencefordrejning, jf. traktatens artikel 107, stk. 1.

(159)

Foranstaltningen er en kapitalstøtteforanstaltning og udgør statsstøtte.

(160)

CGD’s tilrådighedsstillelse for den kombinerede enhed af likviditetslinje på [150-350] mio. EUR efter salget og CGD’s opretholdelse af en kreditlinje i form af CP’er på [150-500] mio. EUR for BPN må anses for at kunne tilskrives staten under hensyn til de særlige omstændigheder for denne tilrådighedsstillelse.

(161)

CGD ejes for det første 100 % af staten, som udpeger medlemmerne af CGD's bestyrelse. Som angivet i betragtning (101) og (24) blev CGD ved lov udpeget til at forvalte BPN og fik også en statsgaranti i medfør af artikel 2, stk. 9 i loven om nationalisering, hvad angår alle kredit- eller likviditetsstøtteoperationer, der eventuelt gennemføres til fordel for BPN i forbindelse med nationaliseringen, og til at være ”stedfortræder for staten”. Denne garanti anvendes fortsat på kreditlinjen på [150-500] mio. EUR.

(162)

For det andet blev beslutningerne om likviditets-–og kreditlinjerne ikke truffet uafhængigt af CGD, men de indgik i de salgsbetingelser, der var blevet forhandlet mellem BIC og de portugisiske myndigheder.

(163)

CGD’s ydelse af en likviditetslinje på [200-400] mio. EUR til den kombinerede enhed efter salget og CGD's opretholdelse af en kreditlinje omfattende CP’er på [150-500] mio. EUR efter salget kan således direkte tilskrives medlemsstaten.

(164)

Disse foranstaltninger gjorde det muligt for BPN og den kombinerede enhed at få let og billig adgang til likviditet.

(165)

Hvad angår kreditlinjen på [200-400] mio. EUR, som CGD ydede til BIC, påpeger Kommissionen, at den skaber en sikkerhedsmargin med hensyn til finansieringssituationen for den kombinerede enhed, i fald der opstår udstrømning af indlån efter salget. CGD yder ikke en sådan kreditlinje til andre enheder end den kombinerede enhed. Kreditlinjen udgør derfor en økonomisk fordel for den kombinerede enhed.

(166)

Opretholdelsen indtil […] af en kreditlinje på [150-500] mio. EUR til igangværende CP-program med statsgaranti giver ligeledes BPN og den kombinerede enhed en fordel i forhold til konkurrenterne, hvad angår adgang til likviditet.

(167)

De omhandlede foranstaltninger er selektive, eftersom de begunstiger en specifik enhed (BPN og den kombinerede enhed, som er resultatet af salget til BIC).

(168)

Den fordel, som BPN og den kombinerede enhed er indrømmet efter salget, skaber konkurrencefordrejning, navnlig under hensyntagen til de store omkostninger til lånoptagelse på de finansielle markeder.

(169)

I betragtning af BPN’s stilling i den portugisiske finanssektor, af det forhold, at den finansielle sektor er åben for intens konkurrence i Unionen, samt det forhold, at BPN konkurrerer med et betydeligt antal filialer af udenlandske banker i Portugal, vurderer Kommissionen, at enhver fordel hidrørende fra statsmidler vil kunne påvirke samhandelen i Unionen og skabe konkurrencefordrejning, jf. traktatens artikel 107, stk. 1.

(170)

CGD’s ydelse af en likviditetslinje på [200-400] mio. EUR til den kombinerede enhed efter salget og opretholdelse af en kreditlinje for BPN i form af CP’er til en værdi af [150-500] mio. EUR udgør statsstøtte.

(171)

For at sikre, at der ikke ydes nogen form for støtte til købere af en finansiel institution, der sælges af en stat, er det i henhold til punkt 49 i meddelelsen om bankerne vigtigt at overholde visse salgsbetingelser, herunder at: salgsprocessen er åben, gennemsigtig, ikke-diskriminerende og ikke behæftet med betingelser, at salget finder sted på markedsvilkår, og at staten fastsætter den højst mulige pris for de pågældende aktiver og passiver.

(172)

Hvad angår den første betingelse: selv om salgsprocessen blev indledt som et offentligt udbud uden tilknyttede betingelser, var det bindende bud, der blev afgivet af BIC ikke endeligt med hensyn til forskellige materielle aspekter ved den planlagte transaktion, herunder det endelige omfang af de aktiver og passiver i BPN, som BIC havde til hensigt at erhverve, og det samlede antal filialer og arbejdsstyrken, som ville blive opretholdt. Alle disse aspekter blev drøftet under efterfølgende bilaterale forhandlinger mellem de portugisiske myndigheder og BIC, som mundede ud i rammeaftalen af 9. december 2011. Selve rammeaftalen er ikke endelig for så vidt angår det nøjagtige omfang af den bank, der er genstand for erhvervelsen. Navnlig fastsætter den ikke, hvilke aktiver og passiver BIC overtager, men specificerer tydeligt, at BPN vil have en kapital på [200-400] mio. EUR på salgstidspunktet. Med andre ord, hverken BIC's bud af 20. juli 2011 eller rammeaftalen angiver tydeligt, hvad BIC køber, men fastsætter begge en salgspris.

(173)

Det er i den forbindelse vigtigt at bemærke, at rammeaftalen ikke burde afvige fra betingelserne i BIC’s bindende bud af 20. juli 2011 og give BIC og/eller den kombinerede enhed supplerende fordele. Under hensyn til den meget generelle formulering af det bindende bud af juli 2011 kunne BIC nemt opnå yderligere indrømmelser fra statens side og f.eks. få reduceret omfanget af aktiver og passiver, som den skulle overtage. Disse supplerende indrømmelser ville give en højere tier 1-kernekapital end den, der var angivet i BIC's bud fra juli 2011 – uden at være i strid med betingelserne for salgsprocessen.

(174)

Kommissionen ser derfor positivt på Portugals tilsagn om at begrænse kapitalniveauet for BPN på salgsdatoen til [10-18] % af tier 1-kernekapitalen, som angivet i BIC’s bud. Det supplerende tilsagn fra Portugal, der går på, at BIC tilbagebetaler kapital i tilknytning til eventuelle ikke-rentable lån, der overføres til staten eller til en enhed, der ejes af staten, efter salget, sikrer, at tier 1-kernekapitalen ikke øges uretmæssigt efter salget.

(175)

Som påvist i punkt 6.1.1.3 optræder der statsmidler i forbindelse med alle de foranstaltninger, der vedrører salget til BIC.

(176)

Da der hverken i BIC’s bud af 20. juli 2011 eller i rammeaftalen (disse angiver kun den kapital i BPN, bør råde over på salgstidspunktet uden at tage hensyn til risikovægtede aktiver og BIC’s ret til at udvælge aktiver og passiver, der skal overføres til SPV'erne forud for salget) fremhæver Kommissionen, at det, der kan ske, er at BPN får en tier 1-kernekapitalprocent, der er større end den værdi, der er angivet i buddet. Ifølge oplysningerne fra de portugisiske myndigheder er der i BIC’s bud af 20. juli 2011 angivet en tier 1-kernekapitalprocent på [10-18] %.

(177)

Kommissionen bemærker imidlertid, at Portugal forpligtede sig til at begrænse kapitalniveauet for BPN på salgsdatoen til [10-18] % af tier 1-kernekapitalen, dvs. det niveau, som var angivet i BIC’s bud. Det vil gøre det muligt for staten at maksimere prisen for de omhandlede aktiver og passiver. Den forpligtelse skal opfyldes for at sikre, at BIC ikke indrømmes nogen fordel.

(178)

Ved efter salget at udøve retten til staten til at overføre yderligere ikke-rentable lån, ville BIC desuden i endnu højere grad begrænse bankens perimeter og øge tier 1-kernekapitalprocenten for den kombinerede enhed til et niveau, der ligger over det, som var angivet i BIC’s bud af 20. juli 2011. Denne foranstaltning gav BIC en ekstra fordel. Det supplerende tilsagn fra Portugal om tilbagebetaling af kapital i tilknytning til eventuelle ikke-rentable lån, der overføres til staten eller til en enhed, der ejes af staten, efter salget, sikrer, at tier 1-kernekapitalen ikke stiger på ny efter salget. Denne supplerende forpligtelse skal opfyldes for at sikre, at BIC ikke indrømmes nogen fordel.

(179)

De omhandlede foranstaltninger er selektive, eftersom de begunstiger en specifik enhed, dvs. BIC, og implicit også den kombinerede enhed.

(180)

I betragtning af BPN’s stilling i den portugisiske finanssektor, af det forhold, at den finansielle sektor er åben for intens konkurrence i Unionen, samt det forhold, at BPN konkurrerer med et betydeligt antal filialer af udenlandske banker i Portugal, vurderer Kommissionen, at enhver fordel hidrørende fra statsmidler vil kunne påvirke samhandelen i Unionen og skabe konkurrencefordrejning, jf. traktatens artikel 107, stk. 1.

(181)

Under hensyn til de tilsagn, Portugal har afgivet, konkluderer Kommissionen, at det endelige resultat af processen, herunder hvad der er aftalt med BIC i rammeaftalen, ikke ville have ændret resultatet af udbudsproceduren, og at BIC ikke gives nogen fordel via salgsprocessen.

(182)

BPN og den kombinerede enhed, som viderefører BPN’s økonomiske aktiviteter nød godt af forskellige statsstøtteforanstaltninger, som opsummeres i det følgende:

Tabel nr. 1

Støtte ydet til BPN og den kombinerede enhed

(183)

Det skal for det første bemærkes, at disse støtteforanstaltninger under ét ikke bør anses for at være kumulative, idet de ifølge de portugisiske myndigheder erstattede andre (f. eks. blev de indledende lån ydet af CGD forud for nationaliseringen erstattet af CP’er udstedt af BPN efter nationaliseringen).

(184)

Foranstaltning b og c omfatter kapitalindsprøjtninger eller svarer til kapitalindsprøjtninger. De beløber sig til mindst 3 mia. EUR, dvs. ca. 50 % af BPN’s balance forud for nationaliseringen. De samlede statsgarantier ydet af Portugal siden nationaliseringen i forbindelse med CP-udstedelsen til fordel for BPN beløber sig desuden til 5 mia., og heraf var der indtil den 31. december 2011 brugt 4,5 mia. EUR.

(185)

BIC har desuden ret til at overføre indlån med rentesatser, der mindst ligger […] basispoint over referencesatsen, eller til fra staten at modtage godtgørelse for differencen, hvilket skønnes at indebære omkostninger for Portugal på ca. […] EUR. Overførslen til staten af omkostninger i forbindelse med tvister og overførsel i forbindelse med salget af supplerende aktiver og passiver fra BPN’s balance til SPV’erne, herunder ikke-rentable lån, omfatter endelig statsstøtte, som ifølge Portugal ikke kan kvantificeres.

(186)

Ifølge artikel 107, stk. 3, litra b), i TEUF har Kommissionen beføjelse til at erklære "støtte, der kan fremme virkeliggørelse af vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse eller afhjælpe en alvorlig forstyrrelse i en medlemsstats økonomi" for at være støtte, som er forenelig med det indre marked.

(187)

Kommissionen har anerkendt, at den globale finansielle krise kan skabe alvorlige forstyrrelser i en medlemsstats økonomi, og at foranstaltningerne til støtte for bankerne kan bidrage til at afhjælpe sådanne forstyrrelser. Denne vurdering blev bekræftet i meddelelsen vedrørende bankerne, i meddelelsen om rekapitalisering (42), i meddelelsen om værdiforringede aktiver (43) og i meddelelsen om omstrukturering (44). Kommissionen mener fortsat, at der kan godkendes statsstøtte i medfør af traktatens artikel 107, stk. 3, litra b), under hensyn til nye spændinger på finansmarkederne. Kommissionen bekræftede denne holdning ved at vedtage meddelelsen om forlængelse, ud over den 31. december 2011, af meddelelsen om statsstøttereglernes anvendelse på foranstaltninger truffet over for pengeinstitutter i forbindelse med den finansielle krise (45).

(188)

Navnlig Portugal blev hårdt ramt af den finansielle og økonomiske krise. Disse konsekvenser blev bekræftet ved, at Kommissionen ved flere lejligheder (46) godkendte de foranstaltninger, som de portugisiske myndigheder havde taget i brug for at bekæmpe den finansielle krise. Det skal også huskes, at den vanskelige økonomiske og finansielle situation fik landet til at indgive en officiel anmodning om international bistand den 7. april 2011, i forlængelse af hvilken aftalememorandummet blev undertegnet den 17. maj 2011.

(189)

Kommissionen konkluderede, at en ikke-ordnet afvikling af BPN kunne få alvorlige konsekvenser for den portugisiske økonomi. Foranstaltningerne kan derfor vurderes i henhold til artikel 107, stk. 3, litra b), i traktaten.

(190)

Meddelelsen om omstrukturering fastsætter regler om statsstøtte til omstrukturering af finansielle institutioner under den nuværende krise. For at være forenelig med artikel 107, stk. 3, litra b), i traktaten skal en omstrukturering ifølge meddelelsen om omstrukturering:

(191)

Meddelelsen om omstrukturering fastsætter i punkt 9 og 10, at medlemsstaten er forpligtet til at fremlægge en omfattende og detaljeret omstruktureringsplan, som bør indeholde fuldstændige oplysninger om forretningsmodellen. Planen bør identificere årsagerne til den finansielle institutions vanskeligheder og alternativer til den foreslåede omstruktureringsplan,

(192)

Omstruktureringsplanen skal påvise, at bankens strategi var baseret på en sammenhængende tilgang, og at banken retablerer den langsigtede rentabilitet uden at skulle ty til statsstøtte.

(193)

Meddelelsen om omstrukturering bekræfter i punkt 17, at salg af en finansiel institution (eller en del heraf) til en tredjepart kan bidrage til at genskabe rentabiliteten på lang sigt. I det foreliggende tilfælde bemærker Kommissionen sig, at de portugisiske myndigheder besluttede at sælge BPN gennem en udbudsprocedure. Bankaktiviteten skulle således sælges til BIC efter visse justeringer, og visse udvalgte aktiviteter skulle overføres til SPV’erne med det formål at afvikle dem på lang sigt. Kommissionen skal derfor vurdere, om BPN’s bankaktivitet, som kommer til at høre ind under køberens aktiviteter (den kombinerede enhed), bliver rentabel.

(194)

Kommissionen anførte i sin afgørelse af 24. oktober 2011, at den ikke havde modtaget en aktivitetsplan, som effektivt påviste BPN’s rentabilitet som integreret enhed i BIC, og derfor ikke kunne drage nogen konklusion desangående. Portugal fremlagde en detaljeret aktivitetsplan for BPN - som en integreret enhed i den erhvervende virksomhed – i form af en omstruktureringsplan fra januar 2012 (inkl. supplerende oplysninger om aktiviteten og rentabiliteten, der blev indsendt den 3. februar 2012).

(195)

Ifølge omstruktureringsplanen fra 2012 har den del af BPN, der sælges til BIC, en balance, der ligger betydeligt under (ca. […] mia. EUR) BPN’s balance på nationaliseringstidspunktet.

(196)

Sammen med BIC's aktiver har den nye enhed samlede aktiver til en værdi af […] mia. EUR.

(197)

På tidspunktet for salget til BIC omfattede BPN’s balance kun de mest rentable aktiviteter og bankens bedste aktiver. Der blev navnlig foretaget en sanering af de lån, der skulle overføres til BIC, og størstedelen af de ikke-likvide aktiver blev overført til SPV’erne.

(198)

BPN’s passiver består i første række af detailbanksindlån til en værdi af 1 669 mio. EUR og efterstillet gæld, der beløber sig til 246 mio. EUR.

Tabel nr. 2

Situation for BPN efter salg og kapitalindsprøjtning (pro forma)  (47)

(199)

De omstruktureringsforanstaltninger, der allerede er iværksat af de midlertidige administratorer, vil blive videreført af BIC med henblik på at adressere de specifikke årsager til BPN’s problemer.

(200)

Som anført i betragtning (24) er der tale om en helt ny administration. Under hensyn til de specifikke omstændigheder, som førte til nationaliseringen af BPN og navnlig de utallige påstande om svindel begået af den tidligere administration, anlagde den nye administration forskellige retssager (48) for at forsvare bankens interesser. Bankens procedurer til risikovurdering blev revideret gennemgribende for at efterleve bedste praksis.

(201)

De nye administratorer fokuserede også på at forbedre omkostningsstrukturerne og iværksatte forskellige initiativer, der skulle reducere driftsomkostningerne. Driftsomkostningerne blev reduceret med ca. […] mio. EUR og personaleomkostningerne med ca. […] mio. EUR mellem december 2008 og december 2010.

(202)

Ifølge omstruktureringsplanen fra januar 2012 består BIC’s strategi i at samle de vigtigste detailbanksaktiviteter og udnytte BPN's net til at blive en referencebank for støtte til samhandelen og finansielle transaktioner mellem Portugal og Angola.

(203)

Planen er baseret på fornuftige underliggende makroøkonomiske budgetter, som tager hensyn til den nuværende situation på markederne i Portugal og de økonomiske prognoser, der siger, at recessionen fortsætter indtil 2014.

(204)

De finansielle beregninger viser, at den enhed, som i slutningen af perioden (31. december 2016) bliver resultatet af omstruktureringen, selv i tilfælde af en krise bør være i stand til at dække sine omkostninger og opnå en egenkapitalforrentning på ca. [1-10] %.

(205)

Det planlagte indledende kapitalgrundlag ligger langt over minimumskravene til kapital med en tier 1-kernekapitalprocent på ca. [10-18] %, hvilket skyldes statens kapitalindsprøjtning.

(206)

Efter statens betydelige kapitalindsprøjtning forventes det, at bankens beregnede kapitalprocenter i og ved udgangen af omstruktureringsperioden kommer til at ligge over minimumskravene, hvorved bankens solvens sikres. I overensstemmelse med den aktivitetsplan, Portugal har lagt frem, og som er afspejlet i omstruktureringsplanen fra januar 2012, vil tier 1-kernekapitalprocenten i henhold til et referencescenarie ved afslutningen af omstruktureringsperioden (31. december 2016) være på [8-12] %, dvs. lidt over minimumskravet på 10 %, som er fastsat af BdP med virkning fra december 2012 (49), og i et krisescenarie ville den ligge lidt under ([7-11] %) som angivet i fig. 1 i betragtning (207).

(207)

Det forudses, at denne udvikling navnlig vil skyldes behovet for at anvende den aktivitetsplan, der er fastlagt i omstruktureringsplanen fra januar 2012, ydelse af mere kredit til økonomien og indvirkningen af de negative resultater i de første år af omstruktureringsplanens gennemførelse. Disse negative resultater skyldes hovedsageligt bankens omkostninger, som stadig ligger højt sammenholdt med omfanget af dens aktiviteter, og udgifterne til den omstrukturering, som BIC vil gennemføre.

Fig. 1

Projektioner for den kombinerede enhed BPN/BIC i basisscenariet for 2012-2016.

[…]

(208)

Hvad angår likviditet, er aktivitetsplanen navnlig centreret omkring indlån, hvor der forventes en vækst på ca. [1-10] % pr. år. Kommissionen finder, at en stabil finansiering af den kombinerede enhed via indlån er et vigtigt element i omstruktureringsplanen. Under hensyn til den kombinerede enheds begrænsede størrelse og dens vækstpotentiale synes beregningerne angående indlånenes udvikling at være troværdige.

(209)

For at garantere den kombinerede enheds rentabilitet mener Kommissionen samtidigt, at der ikke bør foreligge noget incitament til at erstatte indlånene med finansieringer på engrosbankmarkederne. Det er i den sammenhæng vigtigt, at forrentningen for den likviditetslinje, BIC har anmodet om for at kompensere for en eventuel indlånsflugt, mindst forhøjes op til Euriborsatsen + […] basispoint. Det tilsagn, Portugal har afgivet i denne forbindelse, er nødvendigt for at sikre, at omstruktureringsstøtten er forenelig med det indre marked under hensyn til, at […] råder over betydelige indlån, som nu forrentes med en sats, der ligger over Euriborsatsen + […] basispoint, og at BIC derfor kan vælge ikke at beholde disse indlån. Hvis forrentningen for den nye kreditlinje ikke fastsættes på et niveau, som giver BIC et incitament til at opretholde indlån i et omfang som fastsat i omstruktureringsplanen fra januar 2012, kan BIC blive foranlediget til at erstatte indlån med billigere finansiering fra CGD. En sådan erstatning kan øge rentabiliteten på kort sigt for den kombinerede enhed, men ville samtidigt være til skade for dens levedygtighed.

(210)

Det er i den forbindelse også vigtigt at understrege, at med anvendelsen af Euriborsatsen + […] basispoint ydes likviditetslinjen fortsat på vilkår, der er mere gunstige end dem, som BIC med sandsynlighed kunne opnå på markedet. Selv om Kommissionen ikke har fået noget referencegrundlag for lignende transaktioner på markedet, påpeger den, at det er usandsynligt, at det på markedet ville være muligt at opnå en kreditlinje med samme varighed og omfang - selv til en højere rentesats. Det er ifølge Kommissionen også værd at bemærke, at renten for de lån, der er ydet af CGD […], er fastsat til Euriborsatsen over […] måneder + […] basispoint.

(211)

Under hensyn til ovenstående nærer Kommissionen derfor ikke tvivl om BPN’s levedygtighed.

(212)

Ifølge meddelelsen om omstrukturering er det nødvendigt, at støttemodtageren selv yder et passende egetbidrag, således at man kan begrænse støtten mest muligt, undgå konkurrencefordrejninger og forebygge moralsk risiko. Til det formål er det nødvendigt a) både at begrænse omstruktureringsomkostningerne og støttebeløbet mest muligt, og b) at der ydes et betydeligt egetbidrag.

(213)

Principperne vedrørende egetbidraget for den støttemodtagende bank er omhandlet i afsnit 3 i meddelelsen om omstruktureringen. Meddelelsen fastsætter, at: (i) omstruktureringsstøtten skal begrænses til dækning af de omkostninger, der er nødvendige til at genskabe levedygtigheden; (ii) at den begunstigede bank skal bidrage til finansiering af omstruktureringen mest muligt med egne ressourcer, f. eks. gennem salg af aktiver og (iii) omstruktureringsomkostningerne skal bæres på passende vis af dem, der har investeret i banken, gennem dækning af tab med den disponible kapital og passende godtgørelse af offentlige interventioner. Formålet med fordeling af byrder er dobbelt: at begrænse konkurrencefordrejning og forebygge moralsk risiko (50).

(214)

Omstruktureringsplanen skal tydeligt vise, at støtten er begrænset mest muligt. Omstruktureringsomkostningerne skal ikke kun bæres af staten, men også i videst muligt omfang af dem, der investerede i banken. Banken og dens aktionærer bør med andre ord bidrage til omstruktureringen mest muligt med deres egne midler. Omstruktureringsstøtten skal begrænses til dækning af de omkostninger, der er nødvendige til at genskabe levedygtigheden. En virksomhed bør derfor ikke modtage offentlige midler, som kan anvendes til at finansiere aktiviteter, der kan skabe fordrejninger på markedet, som ikke er relateret til omstruktureringsprocessen, f. eks. erhvervelser (51).

(215)

Hvad angår begrænsning af støtten til et minimum, angiver meddelelsen om omstrukturering i punkt 23, at omstruktureringsstøtte bør være begrænset til dækning af de omkostninger, der er nødvendige for at genoprette rentabiliteten.

(216)

Kommissionen bør i den forbindelse for det første vurdere de portugisiske myndigheders påstand om, at omkostningerne i forbindelse med salget af BPN til BIC ligger under den pris, Portugal ville skulle betale, hvis BPN blev afviklet, og for det andet, om den støtte, der er ydet til omstrukturering af BPN, er begrænset mest muligt.

(217)

Kommissionen satte i sin afgørelse af 24. oktober 2011 spørgsmålstegn ved forskellige aspekter ved den kvantitative sammenligning af de to scenarier, som Portugal på det tidspunkt opererede med.

(218)

I omstruktureringsplanen fra januar 2012 fremlagde Portugal en ajourført sammenligning af de to scenarier og ændrede sine oprindelige budgetter for at imødekomme de vigtigste forbehold, Kommissionen havde givet udtryk for i sin afgørelse af 24. oktober 2011, med hensyn til omkostningerne i forbindelse med en ordnet afvikling. Portugal behandlede specifikt spørgsmålet om haircut af lånekapitalen og behandling af indehavere af efterstående obligationer.

(219)

Portugal fremlagde bl.a. supplerende oplysninger og et alternativt benchmark for de beregninger, som landet havde anvendt i forbindelse med sit haircut på 30-50 % af bogføringsværdien i forbindelse med salg af lån. Portugal fremlagde også de endelige oplysninger om lån, som BIC ender med at erhverve, og hvis omfang ikke var kendt på tidspunktet for den indledende sammenligning den 17. februar 2012. I det nye scenarie er der endelig heller ikke tale om ordnet afvikling af omkostninger i forbindelse med godtgørelse af bestemte indehavere af efterstående obligationer (som specificeret i betragtning (221)).

(220)

Under hensyn til den nuværende økonomiske situation og den betydelige reduktion af aktiviteterne i banksektoren synes anvendelsen af et haircut på salget af låneporteføljen at være berettiget. Hvis lånene skulle opretholdes indtil deres udløb, ville staten desuden skulle afholde finansieringsomkostninger og bære kreditrisikoen indtil udløbet. Kommissionen kan derfor godkende det lavere skønnede haircut, som Portugal har meddelt, nemlig [20-50] %.

(221)

Hvad angår indehavere af efterstående obligationer, er det Kommissionens opfattelse, at det samlede beløb på 245 mio. EUR er sammensat af flere udstedelser. Det kan være muligt […]. Efter en retlig analyse af betingelserne for hver enkelt udstedelse, meddelte Portugal, at […].

(222)

Fig. 3 viser en oversigt over skønnede udgifter/indtægter på grundlag af de reviderede budgetter, der er nævnt i betragtning (219) og (221). Med dette skøn tages der kun hensyn til de marginale omkostninger i forbindelse med de to scenarier (og ikke allerede afholdte omkostninger), og det er baseret på de BNP-balancetal, der var tilgængelige på tidspunktet for salget til BIC (52).

Fig. 3

viser en sammenligning mellem et salg til BIC og en ordnet afvikling (mio. EUR)

(223)

Samlet set ville løsningerne med en ordnet afvikling, hvor staten betaler alle indlån (med undtagelse af dem, der vedrører indehavere af efterstående obligationer uden udløbsdato) og hele eksponeringen i forhold til kreditinstitutter, være mere omkostningskrævende end salget til BIC.

(224)

Kommissionen erkender, at der er usikkerhed med hensyn til forskellige budgetter, navnlig for så vidt angår muligheden for at inddrive lån, der er overført til BIC. Der skal også tages hensyn til det forhold, at en ordnet afvikling kan have negative konsekvenser for tilliden til banksektoren under ét og vurderingen af den offentlige gæld.

(225)

Kommissionen konkluderer på grundlag af de foreliggende oplysninger, at valget af løsningen med omstrukturering af banken, dvs. salget til BIC, bidrog til at begrænse støttebeløbet mest muligt.

(226)

BPN modtog et betydeligt støttebeløb før og efter nationaliseringen, således som det er angivet i betragtning (182) - (185). Støtten var nødvendig for bankens overlevelse i den periode, der var påkrævet til den valgte omstruktureringsløsning, dvs. salget af bankens rentable dele til BIC og afvikling på lang sigt af de dårlige aktiver. I forlængelse af omstruktureringsplanen ophører BPN med at eksistere som uafhængig bank. Detailbankaktiviteterne, som erhverves af BIC, har en samlet balance, der ligger 35 % under BPN’s balance før nationaliseringen. I den nuværende markedssituation er disse foranstaltninger (navnlig udskillelsen af ikke-detailbankaktiviteter og deres overførsel til SPV’erne) tæt forbundet med levedygtigheden for den bank, der bliver tilbage på markedet. Ikke-detailbankaktiviteterne blev overført til SPV’erne og afvikles over en lang periode. Kommissionen erkender, at de betydelige forsinkelser med gennemførelsen af omstruktureringsplanen for BPN hænger sammen med de usædvanlige omstændigheder, der var gældende for den portugisiske økonomi, og som førte til undertegnelsen af aftalememorandummet af 17. maj 2011.

(227)

Som Kommissionen angav i sin afgørelse af 24. oktober 2011 kræver BIC ud over de foranstaltninger, som BPN blev indrømmet før salget, supplerende foranstaltninger som omhandlet i betragtning (56).

(228)

Kommissionen rejste i sin afgørelse af 24. oktober 2011 spørgsmålet om, hvorvidt den kapitalindsprøjtning, BIC anmodede om, svarede til det minimumsbeløb, der var nødvendigt for at sikre levedygtigheden. Under hensyn til de balancejusteringer, som BIC anmodede om i sit bud af 20. juli 2011 og BPN’s finansielle erklæringer fra juni 2011, skønnede Portugal, at et kapitalniveau på [200-400] mio. EUR svarer til en tier 1-kernekapitalprocent på [10-18] %.

(229)

Portugal gør gældende, at kapitalniveauet er et resultat af udbudsproceduren, hvis der også tages hensyn til den pris, som BIC skal betale til staten (40 mio. EUR). Dette beløb er berettiget på grund af omkostningerne til at centrere banken omkring sine primære aktiviteter og behovet for at opretholde en tilstrækkelig buffermargin ved hjælp af den supplerende kapital. Portugal finder, at buffermarginen er tilstrækkelig til at opretholde en passende egenkapital, navnlig i de første år af sammenlægningen, hvis der ligeledes tages hensyn til BPN’s negative ry og Portugals vanskelige økonomiske situation.

(230)

Det skal påpeges, at kapitalprocenten ifølge omstruktureringsplanen fra januar 2012 når op på [8-12] % i slutningen af det fjerde år efter salget, og at den i et krisescenarie når [7-11] % (hvilket ligger lidt under Portugals lovgivningsmæssige minimum på 10 %).

(231)

Kommissionen konkluderer derfor, at en tier 1-kernekapitalprocent på [10-18] % er et resultat af udbudsproceduren, og at den er nødvendig for at sikre bankens rentabilitet med udgangspunkt i omstruktureringsplanen fra januar 2012.

(232)

Kommissionen finder det også positivt, at rammeaftalen indeholder et tilsagn fra BIC’s side om ikke at udbetale BPN-dividende eller -udbytter til aktionærerne i en periode på 5 år. Formålet med dette tilsagn er at sikre, at den kapital, BPN tilføres, ikke forlader banken med det samme i form af udbytte til aktionærerne.

(233)

De aktiver, der derfor i sidste instans erhverves af BIC, er således ikke de samme som i BIC's bud af 20. juli 2011, og denne bank forbeholder sig retten til igen at overføre ikke-rentable lån. For at begrænse støtten mest muligt mener Kommissionen derfor, at enhver reduktion af de risikovægtede aktiver, som er resultatet af overførsel af lån til staten, skal ledsages af en tilsvarende reduktion af kapitalen svarende til [10-18] % af reduktionen af de risikovægtede aktiver. Reduktionen af kapitalen kan være et haircut af bogføringsværdien af de nye lån, der er overført til staten.

(234)

Kommissionen understreger, at BIC anførte, at den kombinerede enhed kunne opretholde en tier 1-kernekapitalprocent på [10-18] %, hvis den igen overførte ikke-rentable lån, ved at yde nye lån til økonomien. Kommissionen finder ikke, at en foranstaltning af denne type ville begrænse støtten mest muligt og det af følgende årsager: for det første er BIC’s kernekapitalprocent før salget mindre end [10-18] % på salgsdatoen. Når BPN og BIC fusionerer, falder tier 1-kernekapitalprocenten derfor med det samme (således som det er beskrevet i omstruktureringsplanen fra januar 2012). Hvis den kombinerede enhed derfor opretholder en tier 1-kernekapitalprocent på [10-18] % efter fusionen, ville kapitaliseringen være større end BIC forventede. For det andet tager omstruktureringsplanen fra 2012 allerede højde for ydelse af nye lån til økonomien, og tier 1-kernekapitalprocenten på [10-18] (som er meget høj) for BPN på salgstidspunktet anses for at være tilstrækkeligt. Der er derfor ikke behov for tilførsel af yderligere kapital end den, der var planlagt i omstruktureringsplanen fra 2012, med henblik på ydelse af nye lån. Kommissionen finder det derfor positivt, at Portugal har afgivet tilsagn om, at BNP’s tier 1-kernekapitalprocent på tidspunktet for salget til BIC ikke kan overstige [10-18] %, og at hvis der sker overførsel af ikke-rentable lån til staten eller til enhver enhed, der kontrolleres af staten efter salget, skal Banco BIC eller den kombinerede enhed til staten eller enhver enhed, der kontrolleres af staten, overføre kapital, der er forbundet med sådanne lån, svarende til [10-18] % af de risikovægtede aktiver for disse lån.

(235)

På den anden side gøres det i meddelelsen om omstruktureringen opmærksom på, at det er nødvendigt at indføre et købsforbud for at begrænse støtten til det nødvendige minimum. I punkt 23 i meddelelsen anføres det, at “en virksomhed bør derfor ikke modtage offentlige midler, som kan anvendes til at finansiere aktiviteter, der kan skabe fordrejninger på markedet, som ikke er relateret til omstruktureringsprocessen. F. eks. må overtagelse af aktier i andre virksomheder eller nye investeringer ikke finansieres ved hjælp af statsstøtte, medmindre dette er afgørende nødvendigt for genoprettelse af virksomhedens rentabilitet”.

(236)

Kommissionen bemærker, at omstruktureringsplanen fra 2012 allerede anførte, at den kombinerede enhed bliver en rentabel enhed, som skulle forvalte en acceptabel egenkapitalforrentning, og man forudså endog fortjeneste. Denne retablering af rentabiliteten afhænger ikke af erhvervelser. Tværtimod vurderer Kommissionen, at forbuddet mod erhvervelser garanterer, at den kapital, der anses for at være nødvendig til omstruktureringen, forbliver i banken og dermed bidrager til retablering af rentabiliteten. Kommissionen finder i den forbindelse, at Portugals tilsagn om at anvende et forbud mod køb er nødvendigt for at sikre omstruktureringsstøttens forenelighed med det indre marked.

(237)

Hvad angår egetbidraget, fastsætter meddelelsen om omstrukturering, at de omkostninger, der er forbundet med omstruktureringen, ikke blot skal bæres af staten, men også af bankens tidligere investorer og aktionærer. Dette krav sikrer, at de banker, der modtager redningsstøtte, påtager sig et passende ansvar for tidligere adfærd, og er et passende incitament for så vidt angår den fremtidige adfærd.

(238)

I den foreliggende sag finder Kommissionen det positivt, at aktionærerne har mistet deres aktier i banken uden nogen form for kompensation. De deltager således på en hensigtsmæssig måde i at bære byrderne for en bank, hvis værdi ifølge to uafhængige kilder, der var udpeget af Portugal, var negativ. Kommissionen finder det også positivt at BPN’s bestyrelse er ændret og skiftet ud i forbindelse med nationaliseringsprocessen.

(239)

Kommissionen påpeger imidlertid, at indehavere af efterstående obligationer til en værdi af 245 mio. EUR forbliver i banken, som skal privatiseres, og at de kan blive ved med at modtage kuponrente.

(240)

Som fastsat i punkt 26 i meddelelsen om omstrukturering bør bankerne ”imidlertid ikke anvende statsstøtte til at forrente egenkapitalen (stamkapital og efterstillet gæld), hvis dens aktiviteter ikke giver et tilstrækkeligt stort overskud”.

(241)

Hvad angår omstruktureringsperioden for BPN, fulgte denne bank ikke Kommissionens politik med hensyn til hybride instrumenter, som er fastsat i punkt 26 i meddelelsen om omstrukturering. Kommissionen klargjorde i den forbindelse, at i forbindelse med omstrukturering er diskretionær kompensation for tab (f. eks. ved frigørelse af reserver eller reduktion af egenkapitalen) i støttemodtagende banker med henblik på at sikre udbetaling af dividende og kuponrente for efterstillet gæld principielt ikke forenelig med en fordeling af byrderne. Kommissionen bemærker, at betalingen af kuponrenter ikke var i overensstemmelse med dette princip og bør kompenseres ved en mere dybtgående omstrukturering (55).

(242)

Kommissionen finder, at en mere dybtgående omstrukturering af banken kan være tilstrækkelig til at kompensere for den manglende fordeling af byrder.

(243)

Eftersom banken er ved at blive solgt, er det imidlertid indtil 31. december 2016 nødvendigt med et redningsforbud for at sikre et minimum af byrdefordeling blandt bankens aktionærer.

(244)

Kommissionen noterer sig i den forbindelse Portugals tilsagn om, at Banco BIC, den kombinerede enhed og Portugal – for at bidrage til BPN’s omstruktureringsproces – indtil den 31. december 2016 ikke vil udøve call option-rettigheder med hensyn til efterstående gæld, der er udstedt af BPN forud for salget.

(245)

Kommissionen påpeger, at forrentning af de støtteforanstaltninger, der er omhandlet i betragtning (182)-(185), navnlig af garantierne, kapitalindsprøjtningen og overførslen af aktiver til SPV'erne ikke er forenelig med Kommissionens relevante meddelelser herom.

(246)

Statsgarantierne blev forrentet med 20 basispoint, hvilket ligger meget under det niveau, der er fastsat i Kommissionens regler om forrentning af statsgaranti for gældsbeviser udstedt af finansielle institutioner.

(247)

Indsprøjtningen af kapital på 600 mio. EUR i BPN, der fandt sted i februar 2012, er tydeligvis ikke genstand for en forrentning, der er i overensstemmelse med meddelelsen om rekapitalisering. Faktisk forventer de portugisiske myndigheder ikke nogen forrentning af den tilførte kapital. Det, der skete, var, at kapitalen blev indsprøjtet med det formål at gøre det muligt at sælge banken til en negativ pris.

(248)

Hvad angår overførsel af aktiver til SPV’erne til bogføringsværdien, erkender Kommissionen, at overførslen af aktiver til de tre SPV’er rent teoretisk har til formål at beskytte levedygtigheden for BPN og muliggøre salg af banken, men overførslen til bogføringsværdi indebærer en støtte, som ikke er forenelig med de vigtigste krav i meddelelsen om værdiforringede aktiver. Overførslen sker til bogføringsværdien, som ligger langt over den reelle økonomiske værdi, og der er ikke planlagt nogen form for modydelse til staten. Ifølge meddelelsen om værdiforringede aktiver kan en gennemgribende omstrukturering kompensere for eventuelle afvigelser fra de vigtigste kriterier, der er fastsat i meddelelsen, herunder for så vidt angår prisen. Det forhold, at der er planlagt en gennemgribende omstrukturering af BPN er et element, der kan få Kommissionen til at vurdere, at foranstaltningen er forenelig med værdiforringelsesmeddelelsen. Overførslen af aktiver til SPV’erne kunne derfor vurderes sammen med de øvrige foranstaltninger til fordel for BPN inden for rammerne af den gennemgribende omstrukturering.

(249)

Punkt 25 i meddelelsen om omstrukturering fastsætter, at såfremt der af hensyn til den finansielle stabilitet undtagelsesvist åbnes mulighed for at fravige en på forhånd fastlagt passende byrdedeling i redningsfasen, skal der kompenseres herfor i form af et yderligere bidrag på et senere stadium i omstruktureringen, f. eks. i form af tilbagebetalingsklausuler (claw-back) og/eller mere vidtgående omstrukturering, omfattende yderligere foranstaltninger til begrænsning af konkurrencefordrejninger.

(250)

Kommissionen finder, at omstruktureringen af BPN er tilstrækkeligt vidtgående. Kommissionen påpeger for det første, at der er tale om en lille bank. I forlængelse af omstruktureringsplanen ophører BPN med at eksistere som uafhængig bank. Detailbankaktiviteterne, som erhverves af BIC, har en samlet balance, der ligger 35 % under BPN’s balance før nationaliseringen. De aktiviteter, der ikke vedrører detailbankvirksomheder, er opgivet definitivt.

(251)

Under hensyn til den dybtgående omstrukturering af BPN kan Kommissionen derfor konkludere, at fordelingen af byrder er tilstrækkelig.

(252)

Hvad angår foranstaltningerne til begrænsning af konkurrencefordrejningerne, fastsætter meddelelsen om omstrukturering, at arten af sådanne foranstaltninger vil afhænge af størrelsen af støtten og de betingelser og vilkår, der var gældende, da den blev ydet, samt de karakteristiske træk ved det eller de markeder, som modtagerbanken opererer på.

(253)

Selv om BNP har modtaget et betydeligt støttebeløb, skal der også tages hensyn til bankens begrænsede størrelse. Som anført i punkt 32 i meddelelsen om omstrukturering vil Kommissionen analysere de mulige konsekvenser af støtten på de markeder, hvor den begunstigede bank skal operere efter omstruktureringen, og frem for alt vil den undersøge, hvilken størrelse og relative betydning den vil få på sit marked eller sine markeder, når dens rentabilitet er blevet genoprettet.

(254)

Kommissionen påpeger i den forbindelse, at den økonomiske enhed, BPN, der eksisterede før statens intervention (56), ophører med at eksistere. Den var genstand for en nationalisering og en dybtgående og vidtrækkende omstrukturering. Efter disse operationer bliver den bank, som kommer til at konkurrere på markedet, meget mindre.

(255)

BPN var ved udgangen af 2008 den syvendestørste finansielle enhed i Portugal for så vidt angår den samlede balance. Banken er siden nationaliseringen blevet mindre, navnlig efter overførslen af indlån. Medio 2011 indtog den en 12. plads med en markedsandel, både med hensyn til indlån og lån, der ligger under 1 %. Indlånene og lånene blev næsten halveret i perioden 2008-2011.

(256)

I sine bemærkninger til afgørelsen af 24. oktober 2011 anførte Portugal for det første, at BPN allerede inden nationaliseringen havde en markedsandel, der lå på [1-2] %. Portugal oplyste for det andet, at BNP efter nationaliseringen havde været genstand for en betydelig omstrukturering, og at dens størrelse fortsat var begrænset. Selv efter sammenlægningen med BIC får den nye kombinerede enhed for det tredje en markedsandel på under [< 1] % i Portugal, eftersom BPN’s markedsandel på nuværende tidspunkt ligger på ca. [< 1] % med hensyn til lån til kunder og indlån, og BIC’s markedsandel er på [< 1], for så vidt angår lån og [< 1] % for indlån.

(257)

Kommissionen påpeger også, at salget af bankens aktiviteter ved en udbudsprocedure gav konkurrenterne mulighed for at købe BPN’s varemærke og aktiviteter, hvilket begrænsede konkurrencefordrejningerne.

(258)

Kommissionens vurdering er også positiv for så vidt angår den dividendepolitik, der er beskrevet i betragtning (56) (xiii).

(259)

Punkt 44 i meddelelsen om omstrukturering fastsætter også, at bankerne ikke må henvise til offentlig støtte, de har nydt godt af, som en konkurrencemæssig fordel, når de markedsfører deres finansielle produkter. Kommissionen finder det positivt, at Portugal har forpligtet sig til at sikre, at BIC ikke henviser til anvendelse af statsstøtte i sine markedsføringskampagner og i sine meddelelser til investorer.

(260)

Kommissionen udtrykte tvivl om, hvorvidt de foreslåede foranstaltninger var tilstrækkelige under hensyn til det betydelige støttebeløb og det forhold, at BPN havde nydt godt af rekapitaliseringsforanstaltninger, af garantier og støtteforanstaltninger for værdiforringede aktiver, som ikke forrentes i overensstemmelse med kravene i de relevante meddelelser.

(261)

Kommissionen bemærkede sig navnlig, at banken kommer til at operere på markedet med en tier 1-kernekapitalprocent på ca. [10-18] %, hvilket ligger langt over minimumsniveauet på 9 %, der blev krævet i slutningen af 2011, og på 10 %, der blev krævet ved udgangen af 2012.

(262)

Hertil kommer, at BIC anmodede om at få ret til inden for en frist på […] måneder at sælge ikke-rentable lån i en periode på mindst […] dage (op til […] % af hele låneporteføljens nominelle værdi). Den anmodede også om to former for likviditetsstøtte fra CGD. For det første opretholdelse gennem tre år af CP-kreditlinjen på op til [150-500] mio. EUR med en statsgaranti og et tilsagn fra CGD om at opretholde vilkårene for denne kreditlinje indtil […]. For det andet, en anden kreditlinje, der ydes af CGD op til [150-350] mio. EUR, for at kompensere for faldet i indlån til ned under en tærskel på 1,8 mia. EUR med en forrentning på Euriborsatsen +[…] basispoint.

(263)

Herved sikres, at statsstøtten ikke anvendes af den kombinerede enhed til at øge sine aktiviteter på bekostning af konkurrenterne, og at de konkurrencefordrejninger, der opstår på grund af støtten, adresseres på en hensigtsmæssig måde.

(264)

I betragtning af den spændte situation, der er registreret på markedet, og de nye skrappe betingelser, Portugal pålagde banksektoren efter de begivenheder, der mundede ud i undertegnelsen af aftalememorandummet, finder Kommissionen, at disse likviditetslinjer i betydeligt omfang ville få indflydelse på, hvorvidt den kombinerede enhed efter omstruktureringen vil kunne konkurrere på markedet over for andre spillere, som ikke modtog statsstøtte.

(265)

Statsstøtten kan således kun anses for at være forenelig, hvis der iværksættes tilstrækkelige foranstaltninger, som sikrer, at statsstøtten ikke anvendes til skade for konkurrenterne, hvoraf nogle ikke har modtaget en tilsvarende offentlig støtte. Der skal opretholdes en situation med fair konkurrence mellem banker, der har modtaget offentlig støtte, og banker, der ikke har modtaget en sådan støtte. Statsstøtten bør ikke formindske incitamentet for de banker, der ikke modtog støtte, til at konkurrere, investere og innovere og bør heller ikke skabe barrierer for adgang til markedet, som kan få negativ indvirkning på de grænseoverskridende aktiviteter.

(266)

Det er nødvendigt at sikre, at den kombinerede enhed ikke opnår en konkurrencefordel hidrørende fra overførslen af likviditetsrisikoen til staten og kapitaltilførslen.

(267)

For at begrænse konkurrencefordrejningerne, som skyldes, at bankens kapitalniveau kommer til at ligge over det krævede minimum (se betragtning (261)), finder Kommissionen for det første, at enhver reduktion af de værdiforringede aktiver, som skyldes overførslen af lån til staten, bør ledsages af en tilsvarende kapitalreduktion. Det tilsagn, som Portugal har givet angående BPN’s maksimale kapitalniveau, er derfor nødvendigt for at sikre, at omstruktureringsstøtten er forenelig med det indre marked.

(268)

Kommissionen finder for det andet, at varigheden for kreditlinjen på [150-500] mio. EUR i tilknytning til BPN’s CP-program bør begrænses til en periode på […] år. Forrentningen for den anden likviditetslinje bør desuden ligge tættere på markedsvilkårene, og der skal anvendes en Euriborsats + […] basispoint. For at sikre overholdelse af disse krav skal Portugal desuden frem til den 31. december 2016 have Kommissionens forudgående godkendelse, hvis CGD eller staten yder kreditlinjer. Kommissionen ser i den forbindelse positivt på Portugals tilsagn om likviditetslinjer, som er nødvendigt for at sikre, at omstruktureringsstøtten er forenelig med det indre marked.

(269)

Meddelelsen om omstrukturering fastsætter for det tredje en forbindelse mellem forbuddet mod erhvervelser og konkurrencefordrejninger. Denne meddelelse fastsætter i punkt 39 og 40, at statsstøtte ikke må ”anvendes til skade for konkurrenter, som ikke nyder tilsvarende offentlig støtte”, og at bankerne ikke bør ”anvende statsstøtte til erhvervelse af konkurrerende virksomheder”. Kommissionen finder det positivt, at Portugal som anført i betragtning (236) har forpligtet sig til at indføre et forbud mod erhvervelser frem til den 31. december 2016.

(270)

BIC’s ret til at overføre andre ikke-rentable lån til staten bør endelig ophøre den […] og ikke […] måneder efter salgsdatoen. Kommissionen finder, at BIC har haft mulighed for at gennemgå BPN’s lån lige siden iværksættelsen af udbudsproceduren og navnlig lige siden undertegnelsen af rammeaftalen den 9. december 2011. Låneporteføljen er desuden blevet saneret ved to tidligere lejligheder: med overførslen af de mindst rentable lån til SPV’erne i december 2010 og efterfølgende da BIC i sin egenskab af køber anmodede om ret til at overføre yderligere lån til staten for at nå et forhold mellem lån og indlån på [110-150] %.

(271)

Kommissionen påpeger, at enhver anden mulighed for at tilbageføre lån sikrer BIC mod risikoen for forværring af den økonomiske situation. En eventuel situation med "ikke-rentable” lån ville med høj sandsynlighed afspejle en forværring af den økonomiske situation, som berørte hele banksektoren. BIC’s ret til at tilbageføre andre ikke-rentable lån til staten skaber konkurrencefordrejning, eftersom ingen anden bank har denne mulighed. Fristen for tilbageføring af lån bør derfor senest være den […]. Kommissionen finder det derfor positivt, at Portugal har forpligtet sig til at overholde fristen den […].

(272)

Hvis alle de forpligtelser, der er omhandlet i afsnit 5.2, opfyldes behørigt, giver omstruktureringsplanen fra januar 2012 tilstrækkelig dokumentation for sikring af den langsigtede rentabilitet for den kombinerede enhed og af en tilstrækkelig byrdefordeling, samt for, at der er truffet passende foranstaltninger for at begrænse uønskede konkurrencefordrejninger. Kommissionen erklærer derfor omstruktureringsplanen fra januar 2012 for at være forenelig med meddelelsen om omstrukturering.

(273)

Ifølge punkt 46 i omstruktureringsmeddelelsen er det for at kunne kontrollere, at omstruktureringsplanen gennemføres korrekt, nødvendigt, at medlemsstaten fremlægger periodiske detaljerede rapporter. Portugal skal derfor fra datoen for nærværende afgørelse halvårligt indsende sådanne rapporter til Kommissionen.

(274)

Kommissionen beklager, at Portugal ulovligt har ydet den statsstøtte, der er omhandlet i afsnit 6.1.2, ”Kvantificering af statsstøtten" i strid med traktatens artikel 108, stk. 3. Denne støtte kan imidlertid, i sammenhæng med andre støtteforanstaltninger, der er gennemgået i denne afgørelse, anses for at være forenelig, hvis de forpligtelser, der er omhandlet i afsnit 5.2, opfyldes —

i.

Lån ydet af CGD forud for nationaliseringen

ii.

Lån og likviditetslinjer, som CGD har ydet BPN efter nationaliseringen og forud for salget, hvad enten de var ledsaget af eksplicit statsgaranti eller ej

iii.

Overførsel af BPN-aktiver til SPV'erne til bogføringsværdien før og efter salget

iv.

Statens kapitalindsprøjtning den 15. februar 2012

v.

Likviditetslinjer, der skulle ydes af CGD, og som BIC anmodede om til fordel for den kombinerede enhed

vi.

BIC’s ret til at overføre indlån til staten til en sats på mindst […] basispoint over referencesatsen eller til fra staten at modtage en godtgørelse for differencen

vii.

Overførsel til staten af omkostninger i forbindelse med tvister.