19.10.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 289/56

(1)

I maj 2009 erfarede Kommissionen via offentligt tilgængelige oplysninger, at et statsejet selskab under likvidation ved navn Osinek a.s. (»Osinek«) havde accepteret at yde et lån på 2,5 mia. CZK (ca. 100 mio. EUR) til ČSA — Czech airlines, a.s. (»ČSA«). Kommissionen anmodede ved brev af 14. maj 2009 og 24. september 2009 Den Tjekkiske Republik om oplysninger. Den Tjekkiske Republik fremsendte yderligere oplysninger ved brev af 10. september 2009 og 25. november 2009.

(2)

Ved brev af 24. februar 2010 meddelte Kommissionen Den Tjekkiske Republik sin beslutning om at indlede proceduren efter EUF-traktatens artikel 108, stk. 2, vedrørende ovennævnte foranstaltning (»åbningsskrivelse«). Den Tjekkiske Republik fremsendte bemærkninger hertil ved brev af 26. april 2010. Kommissionen har stillet yderligere spørgsmål i brev af 6. juli 2010, som Den Tjekkiske Republik besvarede den 15. september 2010.

(3)

Kommissionens beslutning om at indlede proceduren blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende. Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger til den pågældende foranstaltning.

(4)

Kommissionen har modtaget bemærkninger fra fire interesserede parter: Travel Service og Icelandair Group den 10. marts 2011, Czech Connect Airlines a.s. den 11. marts 2011, JOB AIR Technic a.s. den 10. marts 2011 og ČSA den 14. marts 2011. Kommissionen videresendte disse bemærkninger til Den Tjekkiske Republik, som fik mulighed for at svare. Kommissionen modtog svaret i brev af 12. maj 2011.

(5)

Den foranstaltning, der undersøges, er et lån, som Osinek ydede den 30. april 2009 til det tjekkiske nationale luftfartsselskab, ČSA. Lånet blev udbetalt i tre trancher som følger:

(6)

Den forventede dato for tilbagebetalingen var den 30. november 2010 med mulighed for udsættelse af fristen. Rentesatsen var tremåneders PRIBOR (Prague Interbank Offered Rate) plus en risikomargen på 300 basispunkt som risikopræmie, dvs. 5,51 % på tidspunktet for undertegnelsen af låneaftalen. Renten forfaldt til betaling hvert kvartal på den sidste bankdag (renteperiode). Renten blev beregnet dagligt fra dagen før tilbagebetalingen af lånet fra Osinek.

(7)

Ifølge de tjekkiske myndigheder afspejler en risikomargen på 300 basispoint på korrekt vis en passende risikomargen på baggrund af den økonomiske situation i selskabet, som havde en B-rating fra Standard & Poor's (skrøbelig økonomisk situation), og sikkerhedsstillelsen for lånet, der beløb sig til 110 % af lånebeløbet.

(8)

Den stillede sikkerhed for lånet omfattede bygninger i Prags lufthavn, Ruzyně Praha, jord, lagerbeholdninger og reservedele. Markedsværdien af det meste af den stillede sikkerhed var fastsat af en uafhængig ekspert. Der blev indgået fire tillægsaftaler til låneaftalen med Osinek, som udvidede og ændrede den stillede sikkerhed (3). De tjekkiske myndigheder fastholdt, at alle disse ændringer var i overensstemmelse med betingelserne i låneaftalen med Osinek om, at det reelle lånebeløb på intet tidspunkt må overstige 90 % af værdien af den stillede sikkerhed eller det aftalte maksimale lånebeløb.

(9)

Lånet fra Osinek blev ikke tilbagebetalt som oprindeligt planlagt, men i stedet blev den stillede sikkerhed frigivet og gælden kapitaliseret den 30. juni 2010 (gæld-for-aktie-bytte).

Tabel 1

Oversigt over aktiver, der sikrer lånet fra Osinek

(10)

I beslutningen af 24. februar 2010 om at indlede proceduren henvises der til lånet fra Osinek på 2,5 mia. CZK på grundlag af den låneaftale, der blev indgået den 30. april 2009, og det antages heri, at der allerede var stillet sikkerhed for lånet på grundlag af den tjekkiske regerings resolution nr. 1343 af 26. oktober 2009. Kommissionen fik imidlertid meddelelse om frigivelsen af den stillede sikkerhed og kapitaliseringen heraf (gæld-for-aktie-bytte) den 12. maj 2010 (SA.30908 ČSA — Czech Airlines — Omstruktureringsplan), som fandt sted i juni 2010. Denne afgørelse vedrører derfor kun selve lånet fra Osinek på 2,5 mia. CZK på grundlag af den låneaftale, der blev indgået den 30. april 2009. Vurderingen af frigivelsen af den stillede sikkerhed og Osineks efterfølgende gæld-for-aktie-bytte vil blive genstand for den endelige afgørelse i sag SA.30908.

(11)

Osinek var et kreditformidlende selskab, der blev oprettet med henblik på at føre tilsyn med lukningen af kulminerne i Den Tjekkiske Republik og rehabiliteringen af området. På det tidspunkt, hvor lånet blev ydet, var selskabet 100 % ejet af de tjekkiske myndigheder under det tjekkiske finansministeriums tilsyn. Den 5. november 2008 gik Osinek i likvidation. Inden likvidationen rådede Osinek stadig over midler og ledte efter sigende efter forskellige investeringsmuligheder. Låneaftalen med Osinek blev indgået og undertegnet den 30. april 2009 på Osineks vegne af selskabets likvidator. For at indkredse potentielle risici i forbindelse med lånet bestilte Osinek en økonomisk analyse af ČSA hos en uafhængig ekspert, European Business Consulting spol. s.r.o. (»EBC«), og en juridisk analyse fra et advokatfirma, JUDr. Jiří Rybář & JUDr. Pavel Štrbík.

(12)

Den 29. september 2009 undertegnede Osinek og det tjekkiske erhvervs- og handelsministerium en aftale, i henhold til hvilken Osineks fordringer på ČSA som følge af låneaftalen blev overført til ministeriet som følge af Osineks likvidationsprocedure. ČSA modtog meddelelse herom samme dag. Den 8. marts 2010 var Osineks likvidationsprocedure gennemført.

(13)

Den 3. maj 2010 vedtog den tjekkiske regering resolution nr. 333 om en omstruktureringsplan for ČSA, i henhold til hvilken den tjekkiske regering gav erhvervs- og handelsministeriet besked om at frigive pantet for visse dele af den stillede sikkerhed, inden ČSA's registrerede kapital blev øget. Kapitaliseringen af lånet (gæld-for-aktie-bytte) havde hjemmel i denne resolution og blev gennemført den 30. juni 2010.

(14)

ČSA har været Den Tjekkiske Republiks nationale luftfartsselskab siden 1923. Det har hovedsæde i Prag og driver Prags lufthavn, Ruzyně Praha. ČSA er det største luftfartsselskab med base i Prags lufthavn og befordrer 37 % af de passagerer, hvis rejse starter eller slutter i Prag. ČSA er medlem af SkyTeam Alliance. Inden omstruktureringen havde ČSA 51 fly. ČSA tilbyder ruteflyvning (til 104 destinationer i 44 lande). ČSA forestår også charterflyvninger, fragtflyvning, ground handling (ca. 60 % af alle passagerer i Prags lufthavn), vedligeholdelse af fly, uddannelse af besætningen og catering, og selskabet driver toldfrie butikker i Prags lufthavn og står for det toldfrie salg om bord.

(15)

ČSA er et statsejet selskab, idet Den Tjekkiske Republik ejer 95,69 % af aktierne via finansministeriet. Minoritetsaktionærerne er Česká pojišťovna, a.s. (2,26 %), Prag by (1,53 %) og Bratislava by (0,51 %).

(16)

Efter omstruktureringen har den tjekkiske stat til hensigt at finde en strategisk partner til ČSA. Som forberedelse til den planlagte privatisering besluttede den tjekkiske regering at skabe en ny selskabsstruktur under Český Aeroholding, a.s. (»ČAH«).

(17)

Den 25. oktober 2011 godkendte de tjekkiske konkurrencemyndigheder oprettelsen af ČAH, som vil omfatte ČSA, Prags lufthavn, Ruzyně Praha, og ČSA's nuværende datterselskaber, dvs. Czech Airlines Handling, Holidays Czech Airlines, Technics and ČSA Services s.r.o.). ČAH's ledelse og struktur har elementer af et finansielt holdingselskab, idet dets formål er at omstrukturere selskaber, der er med i holdingselskabet, for derved at gøre det lettere for dem at få adgang til finansiering på markedsvilkår og forberede dem på den kommende privatisering.

(18)

ČSA har haft problemer, som er blevet betydelig værre i 2009, da den nuværende økonomiske krise var på sit højeste. Selv om selskabet på intet tidspunkt har været ved at blive genstand for insolvensbehandling i henhold til tjekkisk lovgivning, har det oplevet en klar negativ tendens i udviklingen af dets vigtigste finansielle indikatorer.

Tabel 2

ČSA's egenkapital og registrerede kapital, 2006-2009 (i tusinde CZK)

Tabel 3

Ændringer i ČSA's finansiering (i tusinde CZK)

(19)

Selskabet havde overskud i 2007 og 2008. Forretningsresultatet var dog betydeligt dårligere i 2009. Dets omsætning var faldet lidt i de fire foregående år, men likviditeten var faldet betydeligt. Gældens størrelse var mere eller mindre uændret. Selskabet kompenserede for sine tab ved salg af aktier, navnlig i regnskabsåret 2009.

(20)

Selskabets situation blev forværret i løbet af 2009, navnlig efter sommeren, som traditionelt er en gunstig periode for ČSA.

(21)

Den 24. februar 2010 indledte Kommissionen den formelle undersøgelsesprocedure. Kommissionen gav i sin beslutning udtryk for sin tvivl om, hvorvidt ČSA allerede på tidspunktet for lånet var kriseramt i betydningen i Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder (6) (»rammebestemmelserne«).

(22)

Kommissionen gav desuden udtryk for tvivl om, hvorvidt Osineks lånebetingelser til ČSA under hensyntagen til dets økonomiske situation gav ČSA en økonomisk fordel, som det ikke ville have opnået under normale markedsvilkår. Kommissionen stillede endvidere spørgsmålstegn ved, om lånet omfattede statsstøtte, og om denne støtte så var forenelig med gældende statssstøtteregler, navnlig Kommissionens meddelelse »Midlertidige EF-rammebestemmelser for statsstøtte, der ydes for at lette adgangen til finansiering under den nuværende finansielle og økonomiske krise« (»de midlertidige rammebestemmelser«) (7). Hvis det skønnes, at lånet fra Osinek omfatter statsstøtte, vil denne foranstaltning have skadelige virkninger for konkurrencen, f.eks. for virksomheder, der driver flyruter fra Prags lufthavn, Ruzyně Praha, eller som konkurrerer med ČSA og dets datterselskaber på andre markeder.

(23)

Som svar på Kommissionens beslutning om at indlede proceduren fremlagde Den Tjekkiske Republik bemærkninger, hvori den gjorde opmærksom på, at lånet fra Osinek opfyldte »det markedsøkonomiske investorprincip«, fordi det ikke gav ČSA en uberettiget økonomisk fordel.

(24)

Den Tjekkiske Republik fandt bl.a., at på tidspunktet for undertegnelsen af låneaftalen med Osinek var ČSA ikke et kriseramt selskab, men først blev det så sent som i august 2009. Den Tjekkiske Republik gør gældende, at ČSA trods de stigende problemer altid har været i stand til at sikre sin levedygtighed. Situationen ændrede sig imidlertid i slutningen af 2008 og begyndelsen af 2009, og den blev stadig værre i løbet af året som følge af den globale økonomiske recession, som ramte verdens transportmarkeder hårdt (8). Sammen med destabiliserede oliemarkeder og valutasvingninger var det med til at forværre ČSA's økonomiske situation.

(25)

I løbet af 2009 tog ČSA udgangspunkt i prognoser, der var baseret på de foregående års resultater og forventede væsentligt bedre resultater i sommerperioden. Resultaterne for første halvdel af 2009, som ledelsen fik forelagt i midten af august, viste alligevel et betydeligt fald i ČSA's gennemsnitlige indtægter i juni. I august 2009 blev ledelsen klar over, at selskabet ikke længere kunne fortsætte uden øjeblikkelige omkostningsreducerende foranstaltninger og økonomisk bistand fra eksterne kilder.

(26)

Hvad angår statsstøtteelementet i lånet fra Osinek, fastholder Den Tjekkiske Republik, at rentens størrelse opfylder betingelserne i meddelelsen fra Kommissionen om revision af metoden for fastsættelse af referencesatsen og kalkulationsrenten (»meddelelsen om referencesatser«) (9). Den Tjekkiske Republik finder, at det var passende at anvende den tremåneders PRIBOR-sats som grundsats til at fastsætte renten på det pågældende lån i lyset af de finansielle markeders udsving på tidspunktet for undertegnelsen af låneaftalen med Osinek.

(27)

ČSA vurderes ikke i henhold til ratingsystemer, så Den Tjekkiske Republik er ikke i stand til at fremlægge bevis for sin formodning om, at ČSA var berettiget til en B-rating på det tidspunkt, hvor låneaftalen med Osinek blev undertegnet. Den Tjekkiske Republik henviser dog til en rapport af 27. april 2009 fra EBC, i henhold til hvilken ČSA er solvent og kreditværdig.

(28)

Den Tjekkiske Republik har gentaget, at for at sikre lånet var ČSA nødt til at stille en sikkerhed svarende til mindst 110 % af lånet i hele dets løbetid. Det faktiske lånebeløb, der blev ydet til ČSA, måtte således på intet tidspunkt være på over 90 % af værdien af den samlede sikkerhedsstillelse. Den Tjekkiske Republik bekræftede, at dette krav under alle omstændigheder var opfyldt, og fremlagde en evalueringsrapport vedrørende de aktiver, der blev brugt som sikkerhedsstillelse for lånet.

(29)

Den Tjekkiske Republik tilføjede desuden, at i lyset af at Osinek havde betydelige disponible finansielle ressourcer, ledte dets likvidator efter investeringsmuligheder, der ville give et afkast. Inden Osinek indgik låneaftalen, havde likvidatoren bestilt et uafhængigt konsulentfirma, EBC og et advokatfirma, JUDr. Jiří Rybář & JUDr. Pavel Štrbík til at udarbejde en økonomisk og juridisk analyse af lånetilbuddet. EBS's analyse bekræftede, at ČSA kunne anses for solvent, og at risikoen for, at et lån til ČSA kunne forårsage tab for eller skade Osinek var minimal. På grundlag af denne analyse besluttede likvidatoren, at et lån til ČSA kunne udgøre en fordelagtig måde at deponere Osineks disponible finansielle ressourcer på.

(30)

Den Tjekkiske Republik gjorde desuden opmærksom på, at selv om Kommissionen fandt, at betingelserne for Osineks lån var gunstigere end dem, der blev tilbudt på markedet, var lånet foreneligt med betingelserne i de midlertidige rammebestemmelser.

(31)

Under den formelle undersøgelsesprocedure modtog Kommissionen bemærkninger fra tre interesserede parter og fra den part, der nød godt af den undersøgte foranstaltning, nemlig ČSA (betragtning 4).

(32)

ČSA's bemærkninger afspejler i alt væsentligt Den Tjekkiske Republiks bemærkninger til beslutningen om at indlede proceduren, der er redegjort for ovenfor. ČSA gentager, at lånet fra Osinek blev ydet på markedsvilkår, da Osinek handlede som en rationel markedsøkonomisk investor og snarere var motiveret af kommercielle hensyn end økonomiske eller sociale. ČSA fremsætter desuden bemærkninger til kvantificeringen af det mulige statsstøtteelement, såfremt Kommissionen skulle konkludere, at lånet fra Osinek blev ydet til en gunstig rente, dvs. formode, at ČSA's rating var dårligere end »B« og/eller at sikkerhedsstillelsen ikke blev betragtet som »høj«,

(33)

Alle interesserede tredjeparter er konkurrenter til ČSA og repræsenteres af det samme advokatfirma. Deres analyse er i et vist omfang identisk. De interesserede tredjeparter finder, at Osineks lån til ČSA udgjorde statsstøtte, som satte selskabet i stand til at konkurrere på illoyale vilkår ved at fastsætte sine priser på et niveau, som andre konkurrenter, der ikke havde modtaget statsstøtte, ikke kunne tilbyde, uden at de mistede muligheden for at dække deres omkostninger og skabe et rimeligt overskud (10).

(34)

De interesserede tredjeparter gjorde opmærksom på, at ČSA havde svære problemer allerede inden 1. juli 2008. De påpegede desuden, at lån fra Osinek blev ydet til en væsentlig lavere rente end, hvad en bank ville kræve under lignende omstændigheder i lyset af ČSA's økonomiske situation, tilbagebetalingsperiodens længde, kvaliteten af sikkerhedsstillelsen og den ringe sandsynlighed for, at ČSA reelt kunne tilbagebetale lånet. Under disse omstændigheder måtte lånet fra Osinek anses for at udgøre ulovlig statsstøtte, som er uforenelig med EU-reglerne. En konkurrent, som fremsatte bemærkninger, hævdede, at ČSA havde opfyldt kravet om, at mere end halvdelen af dets registrerede kapital var forsvundet i 2007, 2008 og 2009. I 2008 og 2009 forsvandt mere end en fjerdedel af ČSA's registrerede kapital over de forudgående 12 måneder. Den samme konkurrent forklarede, at det på grundlag af faldet i ČSA's registrerede kapital i 2008 kan det formodes, at selskabet allerede den 1. juli 2008 opfyldte begge betingelser for at blive betragtet som en kriseramt virksomhed i betydningen i punkt 10, litra a) i rammebestemmelserne.

(35)

De interesserede tredjeparter hævdede endvidere, at som følge af selskabets negative cash flow, de mange kreditorer og det forhold, at selskabet havde finansielle forpligtelser, der forfaldt og skulle betales inden 30 dage, kan det antages, at selskabet led af truende insolvens fra slutningen af 2007 og derfor bør betragtes som en kriseramt virksomhed fra 2007 (i henhold til punkt 10, litra c) i rammebestemmelserne).

(36)

Den Tjekkiske Republik var uenig i de interesserede tredjeparters bemærkninger og enig i ČSA's bemærkninger. Den Tjekkiske Republik fastholdt, at lånet fra Osinek blev ydet på markedsvilkår og i overensstemmelse med meddelelsen om referencesatser. De tjekkiske myndigheder gjorde ligeledes gældende, at ČSA var i stand til at fungere uden statsstøtte frem til anden halvdel af 2009. Situationen med hensyn til ČSA's aktiver var ikke blevet meget dårligere i første halvdel af 2009, og værdien heraf steg rent faktisk fra [8 340-9 255] mio. CZK i første kvartal af 2009 til [8 990-9 920] mio. CZK i andet kvartal af 2009.

(37)

Den Tjekkiske Republik bemærker, at selv om de driftsresultater, ČSA offentliggør, er udarbejdet i henhold til de tjekkiske regnskabsstandarder og International Financial Reporting Standards (IFRS), baserede de interesserede tredjeparter udelukkende deres bemærkninger på de resultater, der var udarbejdet i henhold til de tjekkiske regnskabsstandarder, og denne metode giver ikke et sandt billede af selskabets drift. Regnskaber, der er udarbejdet i henhold til IFRS, giver flere oplysninger om selskabets økonomiske situation og er derfor mere hensigtsmæssige. ČSA anvender de tjekkiske regnskabsstandarder, fordi selskabet er forpligtet til det i henhold til tjekkisk skattelovgivning. ČSA's aktiviteter er dog ikke begrænset til Den Tjekkiske Republik, men dækker hele verden, og det er årsagen til, at ČSA også anvender IFRS. Den Tjekkiske Republik påpeger, at IFRS anvendes af bankerne, når de træffer beslutninger om lån, fordi de anses for at være mere præcise end de tjekkiske regnskabsstandarder.

(38)

Den Tjekkiske Republik fremlagde sluttelig bevis for, at på det tidspunkt, hvor Osinek ydede sit lån til ČSA, opfyldte selskabet ikke betingelserne for at være insolvent i henhold til den tjekkiske lov om insolvens (11).

(39)

I EUF-traktatens artikel 107, stk. 1, fastsættes følgende: »… er statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med det indre marked, i det omfang den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.«

(40)

Kriterierne i EUF-traktatens artikel 107, stk. 1, er kumulative. For at fastslå, om de anmeldte foranstaltninger udgør statsstøtte efter EUF-traktatens artikel 107, stk. 1, skal det undersøges, om alle nedenstående betingelser er opfyldt. Den økonomiske støtte skal:

(41)

Støttebegrebet omfatter enhver begunstigelse, som finansieres direkte eller indirekte med statsmidler og ydes af staten selv eller af organer, der optræder på vegne af staten.

(42)

Det skal derfor først fastslås, om lånet fra Osinek skal betragtes som statsmidler. Som nævnt ovenfor var Osinek på det tidspunkt, hvor lånet blev ydet, 100 % ejet af det tjekkiske finansministerium og derfor er det uanset dets status som selskab eller en hvilken som helst andet juridisk status et offentligt foretagende i betydningen i artikel 2, litra b), i Kommissionens direktiv 2006/111/EF af 16. november 2006 om gennemskueligheden af de økonomiske forbindelser mellem medlemsstaterne og de offentlige virksomheder og om den finansielle gennemskuelighed i bestemte virksomheder (12). Kommissionen finder således, at lånet fra Osinek blev finansieret med statsmidler.

(43)

Domstolen har imidlertid også fastslået, at selv om staten er i stand til at kontrollere en offentlig virksomhed og udøve en dominerende indflydelse på dennes transaktioner, er der ikke uden videre formodning for, at den faktisk udøver denne kontrol i et konkret tilfælde. En offentlig virksomhed kan handle mere eller mindre uafhængigt alt efter graden af den autonomi, staten giver den. Den omstændighed, at en offentlig virksomhed er undergivet statslig kontrol, er derfor ikke i sig selv tilstrækkelig til at tilregne staten de af virksomheden trufne foranstaltninger såsom den pågældende låneaftale. Det er også nødvendigt at undersøge, om de offentlige myndigheder på den ene eller den anden måde må anses for at være impliceret i vedtagelsen af denne foranstaltning. På det punkt anførte Domstolen, at det må antages, at en foranstaltning, som er truffet af en offentlig virksomhed, efter omstændighederne kan tilregnes staten på grundlag af en bedømmelse af sagens omstændigheder som helhed og den sammenhæng, hvori foranstaltningen er truffet (13).

(44)

Disse omstændigheder kan være integrationen af selskabet i den offentlige forvaltnings strukturer, arten af dets aktiviteter og udøvelsen af disse på markedet på normale konkurrencemæssige vilkår sammen med private aktører, selskabets juridiske status (hvorvidt det er omfattet af forvaltningsret eller almindelig selskabsret), omfanget af det tilsyn, de offentlige myndigheder udøver over for selskabets ledelse, eller andre omstændigheder, der i dette særlige tilfælde viser, at de offentlige myndigheder er involveret i vedtagelsen af en foranstaltning eller den manglende sandsynlighed for, at de ikke er involveret, idet der også tages hensyn til foranstaltningens omfang, indhold eller de betingelser, der gælder for den.

(45)

Kommissionen bemærker, at flertallet af medlemmerne af Osineks tilsynsråd er repræsentanter for offentlige myndigheder (såsom finansministeriet).

(46)

Osinek gik i likvidation den 5. november 2008, efter at dets eneaktionær på samme dato havde truffet beslutning herom. Selv om en likvidator i henhold til tjekkisk lovgivning skal handle uafhængigt og uden instrukser fra selskabets organer under likvidationsproceduren, har Kommissionen endvidere bemærket, at likvidatoren blev udpeget af det tjekkiske finansministerium, som var eneaktionær i Osinek.

(47)

De tjekkiske myndigheder har desuden sendt Kommissionen ekspertudtalelserne fra JUDr. Jiří Rybář og JUDr. Pavel Štrbík, hvori det henstilles, at inden beslutningen om at yde et lån til ČSA skulle Osineks likvidator konsultere Osineks aktionær, dvs. Den Tjekkiske Republik.

(48)

Hvad angår statens tilsyn med Osineks aktiviteter, har Kommissionen endvidere bemærket, at den tjekkiske regering efterfølgende også traf beslutning om at frigive den sikkerhed, der var stillet lånet fra Osinek, og ved resolution nr. 333 at konvertere fordringerne til andele i ČSA's egenkapital.

(49)

Kommissionen konkluderer derfor, at beslutningen om at lade Osinek yde lånet kan tillægges den tjekkiske stat. Lånet fra Osinek skal derfor anses som værende finansieret med statsmidler.

(50)

Kommissionen bemærker, at hvis staten stiller supplerende kapital til rådighed for et selskab på bedre betingelser end de normale markedsbetingelser, kan dette i henhold til veletablerede principper i EU-retten falde inden for anvendelsesområdet for EUF-traktatens artikel 107, stk. 1, da det i betydningen i denne artikel vil medføre, at et bestemt selskab begunstiges. For at afgøre, om staten har givet en virksomhed en økonomisk fordel, som den ikke ville have opnået på normale markedsbetingelser, anvender Kommissionen »det markedsøkonomiske investorprincip« (14).

(51)

I henhold til dette princip vil der ikke være tale om statsstøtte, hvis en privat investor, der handler under normale markedsøkonomiske vilkår, og som er af en størrelse, der kan sammenlignes med den offentlige sektors forvaltningsorganer, under tilsvarende omstændigheder kunne være foranlediget til at foretage den omhandlede kapitaltilførsel. Kommissionen skal derfor vurdere, om en privat investor ville have gennemført transaktionen på de samme vilkår. En hypotetisk investor handler som en fornuftig investor, der ønsker at maksimere sin fortjeneste uden dog at løbe en for stor risiko i forhold til afkastet. I henhold til dette princip bør kapital, som staten direkte eller indirekte stiller til rådighed for en virksomhed under forhold, der svarer til de normale markedsbetingelser, ikke betragtes som statsstøtte (15).

(52)

I henhold til fast retspraksis finder det markedsøkonomiske investorprincip anvendelse på lån. Når det anvendes på ydelse af lån, rejser det spørgsmålet om, hvorvidt en privat investor ville have ydet lånet til låntager på de vilkår, det faktisk blev ydet (16). Kommissionen vurderer i den henseende, om lånet er ydet på normale markedsvilkår, og om sådanne lån kan opnås i en forretningsbank. Hvad angår betingelserne for sådanne lån, tager Kommissionen også hensyn til bl.a. både rentesatsen og den sikkerhed, der stilles til dækning for lånet. Kommissionen vurderer, om den givne sikkerhed er tilstrækkelig til at tilbagebetale lånet fuldt ud i tilfælde af misligholdelse, og undersøger selskabets økonomiske situation på det tidspunkt, lånet blev givet (17).

(53)

Kommissionen bemærker, at ČSA er en retlig person, der er involveret i økonomiske aktiviteter og derfor betragtes som en virksomhed i betydningen i EUF-traktatens artikel 107. For at fastslå, om lånet fra Osinek blev ydet på gunstige vilkår eller på markedsvilkår, kontrollerer Kommissionen, om rentesatsen på det pågældende lån er i overensstemmelse med Kommissionens referencesatser som fastsat i meddelelsen om referencesatser, som anvendes som en indikator for markedssatsen.

(54)

Hvad angår den relevante dato, der skal tages hensyn til ved sammenligningen af rentesatsen på det pågældende lån med referencesatsen, har Kommissionen allerede givet udtryk for sin holdning i beslutningen om at indlede proceduren, nemlig at det skal være datoen for det retligt bindende dokument, i henhold til hvilket lånet blev ydet, dvs. 30. april 2009 (datoen for indgåelsen af låneaftalen mellem Osinek og ČSA).

(55)

Den Tjekkiske Republik hævder, at ČSA på det tidspunkt stadig havde adgang til ekstern finansiering fra private banker og først blev en kriseramt virksomhed i august 2009. I begyndelsen af 2009 svarede ČSA's kreditværdighed til ratingkategori B.

(56)

For at kontrollere Den Tjekkiske Republiks udsagn konsulterede Kommissionen flere private banker med forretningsforbindelser til ČSA om deres interne rating af ČSA i de første seks måneder af 2009, ændringerne i den interne rating af ČSA mellem juli 2008 og juli 2009, betingelserne for lån, der blev ydet til ČSA i de seks første måneder af 2009 og andre bemærkninger vedrørende ČSA's kreditværdighed i de første seks måneder af 2009. Tre private banker fremlagde oplysninger på betingelse af, at oplysningerne ville blive holdt fortrolige, kun ville blive brugt til Kommissionens interne vurdering og ikke ville blive givet til nogen tredjepart, inklusive ČSA og de tjekkiske myndigheder.

(57)

Selv om alle disse banker erkendte, at ČSA's økonomiske situation blev forværret i begyndelsen af 2009, blev der ydet arbejdskapitallån og stillet kreditfaciliteter til rådighed for ČSA i første halvdel af 2009. De tre private bankers interne rating af ČSA svarer mere eller mindre til en B-rating.

(58)

Kommissionen bemærker, at bankernes svar er ensartede og af god kvalitet. Selv om virksomhedens interne rating blev dårligere, synes denne degradering ikke at være stor nok til at begrunde en højere risikomargen.

(59)

Kommissionen bemærker desuden som allerede anført i beslutningen om at indlede proceduren og på grundlag af oplysningerne fra Den Tjekkiske Republik, at UniCreditBank ydede et mellemlangt arbejdskapitallån (4 år) på 200 mio. CZK til ČSA i september 2008, for hvilket der blev stillet garanti i en flysimulator. Den 25. juni 2009 øgede UniCreditBank som følge af fravigelsen fra de finansielle indikatorer, der var opnået enighed om i låneaftalen, risikomargenen for lånet til ČSA fra 160 basispoint (aftale i september 2008) til 325 basispoint over enmåneds PRIBOR-satsen (dvs. en rentesats på 5,10 % p.a. den 25. juni 2009). Kommissionen bemærker, at denne rentesats, som afspejlede ČSA's nyligt forværrede økonomiske situation, ligger under rentesatsen for Osineks lån (5,51 % p.a.) og svarer nogenlunde til en referencesats for et selskab med en B-rating (med høj sikkerhedsstillelse).

(60)

På baggrund heraf kan det konkluderes, at ČSA principielt havde adgang til ekstern finansiering på det tidspunkt, hvor Osinek ydede lånet, og at ČSA's kreditværdighed i første halvdel af 2009 svarede til en B-rating.

(61)

Sikkerhedsstillelsen for lånet omfattede bygninger i Prags lufthavn, Ruzyně Praha, jord, lagerbeholdninger og reservedele. Markedsværdien af den stillede sikkerhed blev fastsat af uafhængige eksperter fra Den Tjekkiske Republik, som er registreret enten i registret over ekspertinstitutter eller det tjekkiske justitsministeriums centrale register over autoriserede eksperter og har erfaring inden for evaluering af aktiver (18).

(62)

Kommissionen bemærker, at datoen for rapporten vedrørende vurderingen af den sikkerhed, der stilles i form af Hangar F (se tabel 1) er 1. juni 2009, mens første tranche af lånet fra Osinek blev udbetalt den 11. maj 2009. De tjekkiske myndigheder har indgivet en erklæring af 6. maj 2009 fra YBN Consult, som bekræfter værdien af den stillede sikkerhed. En sådan erklæring er i overensstemmelse med punkt 5.9.11 i låneaftalen med Osinek, forudsat at den fuldstændige evalueringsrapport indgives inden én måned fra datoen for udbetalingen af første tranche. Kommissionen bemærker, at denne betingelse var opfyldt.

(63)

Kommissionen har desuden kritisk evalueret de indgivne evalueringsrapporter. Evalueringerne giver ikke anledning til bekymring, da der ikke er opdaget nogen åbenlyse fejl, der er anvendt accepterede metoder, og evalueringerne er baseret på troværdige formodninger. Kommissionen finder derfor, at resultaterne af disse evalueringsrapporter udgør en hensigtsmæssig tilnærmelse til realistiske markedspriser for de aktiver, der blev stillet som sikkerhed for lånet fra Osinek. For en af de forskellige typer sikkerhed, der blev stillet (reservedele), var værdien baseret på den bogførte nettoværdi. Kommissionen finder, at denne værdifastsættelsesmetode er egnet til denne type aktiver, da reservedele let kan omsættes i handel, og deres værdi bør derfor svare til deres oprindelige købspris minus samlet afskrivning.

(64)

I låneaftalen fastsættes det, at det reelle lånebeløb ikke må overstige 90 % af værdien af den stillede sikkerhed, dvs. at værdien af den stillede sikkerhed skal udgøre mindst 110 % af lånebeløbet. På grundlag af de fremlagte oplysninger var værdien af den oprindeligt stillede sikkerhed som aftalt i låneaftalen af 30. april 2009 på det tidspunkt, hvor første tranche blev udbetalt (maj 2009), på mindst [110-117] %, på tidspunktet for udbetalingen af den anden tranche (juli 2009) på mindst [120-132] % og på tidspunktet for udbetalingen af den tredje tranche (september 2009) på mindst [128-141] %. Herudover blev der via flere tillægsaftaler til låneaftalen med Osinek (se betragtning 8) tilføjet yderligere aktiver som sikkerhed, og nogle aktiver blev frigivet.

Tabel 4

Oversigt over den stillede sikkerhed for lånet fra Osinek på forskellige tidspunkter

(65)

I meddelelsen om referencesatser antages det, at en »høj« sikkerhedsstillelse indebærer en tabsprocent givet misligholdelse under eller på 30 %, hvilket svarer til, at værdien af den stillede garanti udgør mindst 70 % af lånebeløbet. Kommissionen bemærker, at den stillede garanti for lånet er betydeligt højere, hvilket skaber en stor sikkerhedsmargen, hvad angår eventuelle afvigelser fra vurderingen af værdien af den stillede garanti.

(66)

En passende rentesats ifølge meddelelsen om referencesatser ville på det tidspunkt være på 5,16 % p.a. (grundsats 2,96 % + 220 basispoint = 5,16 % p.a.). Margenen på 220 basispoint afspejler en B-rating, således om det bekræftes af de private banker og den høje sikkerhedsstillelse, se ovenfor.

(67)

Den rentesats er lavere end rentesatsen for lånet fra Osinek (tremåneder PRIBOR-sats (19) + 300 basispoint), hvilket den 30. april 2009 gav en rente på 5,51 % p.a.

(68)

En analyse af den anvendte rentesats (tremåneders PRIBOR plus 300 basispoint) og referencesatsen plus en margen på 220 basispoint viser, at disse satser er sammenlignelige, hvad angår den til grundlaget anvendte metode, samt det generelle niveau for de anvendte satser, herunder den relevante risikomargen.

(69)

PRIBOR er en referenceværdi for rentesatserne på markedet for interbankindskud, som beregningsinstansen for den tjekkiske nationalbank og Czech Forex Club (Financial Markets Association of the Czech Republic — A.C.I.) (20) beregner (fastsætter) på grundlag af referencebankernes noteringer for salg af indskud (dvs. bud).

(70)

Rentesatsen for lånet fra Osinek er baseret på PRIBOR beregnet for lån med en løbetid på 3 måneder. Referencesatsen er baseret på etårige pengemarkedsrentesatser. Kommissionen forbeholder sig dog ret til at anvende kortere eller længere løbetider i visse tilfælde.

(71)

En analyse af udviklingen i de to rentesatser i Osinek-lånets løbetid (april 2009-juni 2010) viser, at de to satser rent faktisk er sammenlignelige. De gennemsnitlige rentesatser (21) for tidsrummet april 2009-juni 2010 er næsten de samme (4,77 % for PRIBOR + 300 basispoint, 4,79 % for referencesatsen inklusive en risikomargen på 220 basispoint). Den lille forskel på to basispoint skyldes forskelle i justeringsmetoden. PRIBOR justeres dagligt, mens referencesatsen kun justeres med visse måneders mellemrum.

(72)

På den baggrund kan den anvendte rentesats accepteres som en passende indikator for markedsrenten. På grundlag af meddelelsen om referencesatser er foranstaltningen i overensstemmelse med markedet og medfører derfor ikke en økonomisk fordel for ČSA.

(73)

Kommissionen bemærker endvidere, at ČSA's betaling af renter til kreditoren skete i fuld overensstemmelse med betingelserne for låneaftalen med Osinek (22).

(74)

I henhold EUF-traktatens artikel 107, stk. 1, betragtes en foranstaltning som statsstøtte, når visse virksomheder eller visse produktioner begunstiges. I denne sag bemærker Kommissionen, at lånet fra Osinek kun blev ydet til ČSA. Der er dermed tale om en selektiv foranstaltning som omhandlet i EUF-traktatens artikel 107, stk. 1.

(75)

Hvad angår de kumulative kriterier, der definerer statsstøtte, er virkningerne for samhandlen mellem EU-medlemsstaterne og konkurrencefordrejningen i denne sag ubestridelige og blev ikke engang bestridt af de tjekkiske myndigheder. ČSA konkurrerer med andre luftfartsselskaber i Den Europæiske Union, navnlig efter ikrafttrædelsen af tredje fase af liberaliseringen af lufttrafikken (»tredje pakke«) den 1. januar 1993. De pågældende foranstaltninger satte ČSA i stand til fortsat at fungere, således at selskabet ikke, som det var tilfældet med de øvrige konkurrenter, skulle lide under følgerne af sine dårlige økonomiske resultater.

(76)

På baggrund af ovenstående finder Kommissionen, at foranstaltningen ikke omfatter statsstøtte til ČSA, da lånet fra Osinek blev ydet på de betingelser, som en markedsøkonomisk investor ville kræve. Rentesatsen for lånet fra Osinek var i overensstemmelse med den referencerente, der fastsættes på grundlag af meddelelsen om referencesatser, da ČSA havde en B-rating på det tidspunkt, hvor lånet blev ydet, hvilket bekræftes af private banker, og der blev i hele lånets løbetid stillet en sikkerhed, der udgjorde væsentligt mere end 70 % af lånebeløbet, jf. meddelelsen om referencesatser.

(77)

Kommissionen har dog analyseret, om foranstaltningen, hvis lånet anses for at omfatte statsstøtte, ville være forenelig med det indre marked i henhold til EUF-traktatens artikel 107, stk. 3, litra b), på grundlag af de midlertidige rammebestemmelser.

(78)

Osinek ydede lånet i 2009. Foranstaltningen har til formål at gøre det lettere for en virksomhed at få adgang til ekstern finansiering på et tidspunkt, hvor kreditmarkederne ikke fungerer normalt, men har alvorlige problemer som følge af finanskrisen, og hvor finanskrisen (de stramme kreditvilkår) påvirker økonomien bredt og fører til alvorlige problemer i medlemsstaternes økonomier.

(79)

Den 17. december 2008 tog Kommissionen fat på at løse denne krise ved at vedtage de midlertidige rammebestemmelser. Heri erkender Kommissionen »den aktuelle finanskrises alvorlige karakter og dens virkninger for medlemsstaternes samlede økonomi«. Kommissionen konkluderede endvidere, at »det i et begrænset tidsrum kan være berettiget, at der ydes visse former for statsstøtte for at afhjælpe disse vanskeligheder, og at denne statsstøtte kan erklæres forenelig med fællesmarkedet på grundlag af EUF-traktatens artikel 107, stk. 3, litra b)«.

(80)

Foranstaltningen skal vurderes på grundlag af kravene i punkt 4.4.2 i de midlertidige rammebestemmelser (»Støtte i form af rentetilskud«).

(81)

I henhold til de midlertidige rammebestemmelser skal den anvendte rentesats mindst være lig med centralbankens dag-til-dag-rente plus en præmie, der er lig med forskellen mellem den gennemsnitlige etårige interbankrente og gennemsnittet af centralbankens dag-til-dag-rente i perioden 1. januar 2007-30. juni 2008 plus en kreditrisikopræmie svarende til låntagers risikoprofil, jf. meddelelsen om referencesatser.

(82)

Dag-til-dag-renten for Den Tjekkiske Republik den 30. april 2009 var på 1,45 % (23). Forskellen mellem den gennemsnitlige etårige interbankrente og gennemsnittet af centralbankens dag-til-dag-rente i perioden 1. januar 2007-30. juni 2008 var 68 basispoint.

(83)

Kreditrisikopræmien svarende til låntagers risikoprofil var på 220 basispoint. Præmien er baseret på en B-rating (se betragtning 57) og en høj sikkerhedsstillelse i lyset af den sikkerhed, der tilbydes (se betragtning 64 og 65).

(84)

I henhold til de midlertidige rammebestemmelser skulle minimumssatsen derfor være på 4,33 % (1,45 % + 0,68 % + 2,20 %). Den faktiske rentesats på lånet fra Osinek var på 5,51 %. Som følge heraf blev lånet fra Osinek ydet med en højere rentesats end det minimum, der tillades i henhold til de midlertidige rammebestemmelser.

(85)

I henhold til punkt 4.4 i de midlertidige rammebestemmelser kræves det endvidere, at to yderligere betingelser opfyldes, for at lånet kan betragtes som støtte, der er forenelig med det indre marked:

(86)

For det første skal aftalen være indgået senest den 31. december 2010. De reducerede rentesatser kan anvendes på rentebetalinger frem til den 31. december 2012.

(87)

Låneaftalen med Osinek blev indgået den 30. april 2009. Lånes skal tilbagebetales ad én gang den 30. november 2010. Låneaftalen opfylder derfor den første betingelse.

(88)

For det andet må låntager ikke pr. 1. juli 2008 være en kriseramt virksomhed.

(89)

I punkt 9 i rammebestemmelserne fastsættes det, at der ikke findes nogen præcis EU-definition på en kriseramt virksomhed, og at Kommissionen anser en virksomhed for at være kriseramt, hvis den ikke med egne finansielle midler eller med de midler, som dens ejer/aktionærer og kreditorer er villige til at indskyde, er i stand til at bremse de tab, som med rimelig stor sikkerhed vil kvæle den på kort eller mellemlang sigt, medmindre de offentlige myndigheder griber ind.

(90)

I punkt 10, litra b) i rammebestemmelserne tydeliggøres det, at en virksomhed betragtes som kriseramt, hvis der er tale om et selskab, hvor i det mindste nogle af deltagerne hæfter ubegrænset for virksomhedens gæld, når over halvdelen af egenkapitalen som opført i virksomhedens regnskaber er forsvundet, og over en fjerdedel af denne kapital er gået tabt i løbet af de sidste 12 måneder.

(91)

I 2008 var ČSA's registrerede kapital på 2 735 mio. CZK. På grundlag af CAS-standarden faldt selskabets egenkapital til 101 mio. CZK samme år.

Tabel 5

Egenkapital og registreret kapital i 2007 og 2008 (i tusinde CZK)

Kilde: ČSA's årsregnskaber

(92)

Selv om mere end halvdelen af ČSA's registrerede kapital allerede var forsvundet den 1. juli 2008, er den anden betingelse i punkt 10 a) i rammebestemmelserne — at over en fjerdedel af denne kapital er gået tabt i løbet af de sidste 12 måneder — ikke opfyldt. Den del af egenkapitalen, der forsvandt mellem juni 2007 og juli 2008 ([31 570 000-34 875 000] CZK) svarer kun til [0,8-1,5] % af den registrerede kapital.

(93)

Med henblik på rammebestemmelsernes punkt 10, litra c), betragtes en virksomhed desuden som kriseramt, når den efter de nationale regler opfylder betingelserne for konkursbehandling. De tjekkiske myndigheder bekræftede, at der i henhold til artikel 3 i den tjekkiske lov om insolvens ikke kan indledes insolvensbehandling af ČSA.

(94)

I henhold til punkt 11 i rammebestemmelserne kan en virksomhed, selv hvis ingen af de i punkt 10 i nævnte omstændigheder foreligger, alligevel anses for kriseramt, især hvis de sædvanlige tegn på, at en virksomhed er kriseramt, er til stede, såsom voksende underskud, faldende omsætning, voksende lagerbeholdninger, overskudskapacitet, faldende cash flow, stigende gældsætning, stigende finansieringsudgifter og faldende eller opbrugt nettoformue.

(95)

Ændringerne i ČSA's økonomiske resultater i det relevante tidsrum viste ikke en klar negativ tendens (se tabel 3). Selskabet havde et tab ved udgangen af 2006, men kom over det og kunne fremvise et positivt resultat for 2007. Ved udgangen af første kvartal af 2008 blev der efterfølgende registreret et tab på [800-880] mio. CZK. Situationen havde imidlertid forbedret sig ved udgangen af andet kvartal, dvs. pr. 30. juni 2008. En lignende tendens kan bemærkes i likviditetssituationen. ČSA's omsætning faldt langsomt på årsbasis i det pågældende tidsrum. Det kan imidlertid ikke konkluderes, at omsætningen faldt væsentligt inden 30. juni 2008.

(96)

Selskabets gæld blev mindsket mellem marts 2008 og juni 2008 og steg så igen de følgende seks måneder. Værdien af aktiverne svingede i det pågældende tidsrum uden tydelig tendens.

(97)

Konklusionen er, at tendensen i de finansielle kriterier, der er fastsat i punkt 11 i rammebestemmelserne, ikke klart viser de sædvanlige tegn på en virksomhed, der er kriseramt inden 30. juni 2008. ČSA havde endvidere stadig adgang til finansiering på det tidspunkt, som det fremgår af det forhold, at det kunne opnå et lån fra en privat bank i september 2008 (se betragtning 59).

(98)

Kommissionen bemærker, at der kan ydes støtte, der er i overensstemmelse med det indre marked, jf. punkt 4.4. i de midlertidige rammebestemmelser, til virksomheder, der ikke var kriseramte pr. 1. juli 2008, men som efterfølgende fik problemer som følge af den globale finanskrise og økonomiske krise. Det forhold, at ČSA er en virksomhed, der fik problemer på et senere tidspunkt, berører derfor ikke støttens forenelighed med det indre marked i henhold til de midlertidige rammebestemmelser.

(99)

Kommissionen finder derfor, at ČSA ikke var et kriseramt selskab pr. 1. juli 2008, og at det derfor var omfattet af de midlertidige rammebestemmelser.

(100)

I lyset af ovennævnte opfylder lånet fra Osinek alle betingelser i punkt 4.4. i de midlertidige rammebestemmelser. Selv hvis lånet fra Osinek blev vurderet til at udgøre statsstøtte, ville foranstaltningen stadig være forenelig med det indre marked i henhold til EUF-traktatens artikel 107, stk. 3, litra b).

(101)

Kommissionen konkluderer, at lånet fra Osinek ikke omfatter statsstøtte. Selv hvis lånet fra Osinek blev vurderet til at omfatte statsstøtte, ville foranstaltningen desuden stadig være forenelig med det indre marked i henhold til EUF-traktatens artikel 107, stk. 3, litra b).

(102)

Denne afgørelse omfatter ikke sikkerhedsstillelsen for og kapitaliseringen af lånet fra Osinek den 30. juni 2010. Vurderingen af denne foranstaltning vil blive genstand for den endelige afgørelse i sag nr. SA.30908 —