(1)

Den 29. marts 2012 indgav EniPower pr. e-mail en anmodning til Kommissionen i henhold til artikel 30, stk. 5, i direktiv 2004/17/EF. Den 11. april 2012 underrettede Kommissionen de italienske myndigheder om anmodningen og anmodede om supplerende oplysninger fra disse pr. e-mail af 25. maj og 25. juli 2012, og fra EniPower pr. e-mail af 25. maj 2012. De italienske myndigheder fremsendte supplerende oplysninger pr. e-mail af 20. juni 2012, 21. juni 2012 og 8. august 2012, og EniPower fremsendte oplysninger pr. e-mail af 20. juni 2012.

(2)

Anmodningen, som blev indgivet af EniPower, vedrører produktion og engrossalg af elektricitet i Italien med undtagelse af Sardinien og Sicilien.

(3)

I artikel 30 i direktiv 2004/17/EF fastslås det, at kontrakter, der indgås med henblik på at muliggøre udførelse af en af de aktiviteter, der er omhandlet i dette direktiv, ikke er underlagt dette direktiv, hvis den pågældende aktivitet i den medlemsstat, hvor den udøves, er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår på markeder, hvortil adgangen er fri. Om en aktivitet er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår, afgøres på grundlag af objektive kriterier under hensyntagen til den pågældende sektors særlige kendetegn. Adgangen til et marked betragtes som fri, hvis medlemsstaten har gennemført og anvender den relevante EU-lovgivning om åbning af en given sektor eller en del heraf. Denne lovgivning er anført i bilag XI til direktiv 2004/17/EF, som for så vidt angår elsektoren henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/92/EF af 19. december 1996 om fælles regler for det indre marked for elektricitet (2). Direktiv 96/92/EF er blevet afløst af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/54/EF af 26. juni 2003 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 96/92/EF (3), som blev afløst af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 2003/54/EF (4).

(4)

Italien har gennemført og anvender ikke blot direktiv 96/92/EF, men også direktiv 2003/54/EF og direktiv 2009/72/EF. Følgelig og i overensstemmelse med artikel 30, stk. 3, første afsnit, bør adgangen til markedet betragtes som fri i hele Italien.

(5)

Om en aktivitet er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår, bør bedømmes på grundlag af forskellige indikatorer, hvoraf ingen nødvendigvis er afgørende i sig selv. Hvad angår de markeder, der er omfattet af denne afgørelse, er hovedaktørernes samlede markedsandel på et givet marked ét kriterium, som bør tages i betragtning. Et andet kriterium er koncentrationsgraden på disse markeder. På grund af de særlige kendetegn ved markederne bør der også tages hensyn til andre kriterier, som f.eks. balancemarkedets virkemåde, priskonkurrencen og omfanget af leverandørskift blandt kunderne.

(6)

Denne afgørelse indskrænker ikke anvendelsen af konkurrencereglerne.

(7)

I Italien foregår engrossalg af elektricitet på børserne gennem spotkontrakter eller terminskontrakter eller bilateralt.

(8)

Spotmarkedet består af markedet for handel før driftsdøgnet (Mercato del Giorno Prima — MGP), hvor den efterfølgende dags elektricitet handles, og markedet for handel i driftsdøgnet (Mercato Infragiornaliero), hvor operatører kan tilpasse deres køb og salg i forhold til markedet for handel før driftsdøgnet, og markedet for handel med driftsstøttetjenester (Mercato dei Servizi di Dispacciamento), hvor Terna — den italienske transmissionssystemoperatør — indkøber de ressourcer, der er nødvendige for at styre og kontrollere systemet med henblik på at undgå flaskehalse mellem zonerne, etablere en energireserve og skabe balance i systemet i realtid.

(9)

Terminskontrakter forhandles på regulerede markeder: terminsmarkedet for elektricitet (Mercato a Termine — MTE) og den italienske børs for energiderivater (IDEX) og/eller via over the counter-platforme (OTC). Den italienske børs for energiderivater er en platform for handel med instrumenter, der er baseret på den gennemsnitlige købspris (national enhedspris).

(10)

Ifølge de seneste oplysninger er naturgas det vigtigste brændstof i den italienske kombination af energikilder, da der anvendes naturgas til mere end halvdelen af den fremstillede elektricitet. Vedvarende energikilder ligger på andenpladsen og anvendtes i 2011 til 28 % af den fremstillede elektricitet, hvoraf 55 % kom fra vandkraft, 12 % fra vindkraft, 13 % fra solenergi, 13 % fra bioenergi og 7 % fra jordvarme (5).

(11)

I henhold til Kommissionens tidligere sager (6) skelnes der mellem følgende relevante produktmarkeder i elektricitetssektoren: i) produktion og engrossalg, ii) transmission, iii) distribution og iv) detailsalg. Selv om nogle af disse markeder yderligere kan opdeles i underkategorier, har Kommissionens praksis (7) hidtil været at afvise en skelnen mellem et elproduktionsmarked og et engrossalgsmarked, idet produktion blot er det første led i værdikæden, mens de producerede elektricitetsmængder sælges på engrossalgsmarkedet.

(12)

EniPowers anmodning vedrører elektricitetsproduktion og engrossalg heraf. I henhold til evalueringen fra den italienske konkurrencemyndighed (Autorita Garante della Concorenza e del mercato) og den italienske el- og gasmyndighed (Autorita per l'energia elettrica e il gas) defineres engrossalgsmarkedet som kontrakter vedrørende køb og salg af elektricitet, som er indgået mellem operatører, der ejer primære energikilder (nationalt fremstillet og importeret energi), på den ene side og store industrikunder (Acquirente Unico og grossister) på den anden side.

(13)

Ansøgeren har med henblik på anmodningen bedt om, at analysen af engrossalgsmarkedet afgrænses til en analyse af markedet for handel før driftsdøgnet, eftersom dette marked også omfatter de terminskontrakter, som under alle omstændigheder skal tilrettelægges for markedet for handel før driftsdøgnet, når tiden er inde til den fysiske levering. Af denne grund bidrager de elektricitetsmængder, der handles via terminskontrakter, som resulterer i fysisk levering, til prisdannelsen på markedet for handel før driftsdøgnet. Ansøgeren mener, at markedet for handel i driftsdøgnet udgør en komplementær del af markedet for handel før driftsdøgnet, og at den elektricitetsmængde, der handles på markedet for handel i driftsdøgnet, kun er marginal i forhold til den mængde, der handles på markedet for handel før driftsdøgnet. Markedet for handel med driftsstøttetjenester er organiseret på en måde, der er helt anderledes end markedet for handel før driftsdøgnet og markedet for handel i driftsdøgnet, eftersom Terna, som er den centrale aktør på dette marked, indkøber de ressourcer, der er nødvendige for en sikker forvaltning af og kontrol med det nationale system. Ansøgerens vurdering er blevet godkendt af den italienske konkurrencemyndighed (8) og den italienske el- og gasmyndighed (9).

(14)

I Kommissionens seneste afgørelse i henhold til artikel 30 i direktiv 2004/17/EF, Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2012/218/EU af 24. april 2012 om undtagelse af produktion og engrossalg af elektricitet fremstillet ud fra konventionelle energikilder i Tyskland fra anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester (10) blev der skelnet mellem to produktmarkeder med hensyn til produktion og engrossalg af elektricitet, nemlig markedet for elektricitet fremstillet ud fra konventionelle kilder og markedet for elektricitet fremstillet ud fra vedvarende kilder (11). Denne skelnen blev indført på grund af den særlige ordning for energi fremstillet ud fra vedvarende kilder i Tyskland (12).

(15)

I overensstemmelse med gennemførelsesafgørelse 2012/218/EU bør det undersøges, om det italienske marked for produktion og engrossalg af elektricitet skal opdeles i to særskilte produktmarkeder. Ansøgeren og de italienske myndigheder blev derfor anmodet om at tilkendegive deres holdning til dette spørgsmål.

(16)

I Italien er der særlige betingelser for elektricitet fremstillet ud fra vedvarende kilder (13), som f.eks.:

(17)

De fordelagtige systemer, der omhandles i betragtning 16, litra c), finder anvendelse gennem et af følgende instrumenter: CIP6-mekanismen (14) (Meccanismo CIP6), altomfattende tarif (Tariffe Omnicomprensive — FIT), grønne certifikater (Certificati Verdi — CV) og energikonti (Conto Energia — CE).

(18)

Ifølge de seneste oplysninger (17) nyder 45 % af den elektricitet, der fremstilles ud fra vedvarende kilder (hvilket i 2011 repræsenterer omkring 12,6 % af den samlede elektricitet handlet på markedet for handel før driftsdøgnet), godt af en reguleret pris og er således uafhængig af efterspørgsel og udbud af elektricitet. De resterende 55 % af den elektricitet, der fremstilles ud fra vedvarende kilder, handles direkte via bilaterale kontrakter eller på børserne til markedspris, men der kan stadig drages fordel af incitamenter i form af grønne certifikater eller energikonti.

(19)

Ikke desto mindre må det bemærkes, som de italienske myndigheder også gør (18), at en del af den elektricitet, som fremstilles ud fra vedvarende kilder, ikke nyder godt af nogen incitamentspræmier og ikke har nogen forrang ved lastfordelingen (19). Denne elektricitet sælges på markedet for handel før driftsdøgnet til markedspriser på samme måde som elektricitet fremstillet ud fra konventionelle kilder.

(20)

Eftersom elektricitet fremstillet ud fra alle vedvarende kilder generelt har indfødningsprioritet, kan fremstillingen af denne elektricitet betragtes som værende uafhængig af efterspørgslen (20).

(21)

For så vidt angår elektricitet, der er undergivet CIP6-mekanismen og FIT-mekanismen, er produktion og indfødning desuden uafhængig af prisansættelsen, idet operatørerne er berettigede til en lovbestemt afregning. For så vidt angår elektricitet, der er undergivet CV- og CE-mekanismerne, sælges elektriciteten på engrossalgsmarkedet til en pris, der er afhængig af markedet for handel før driftsdøgnet, men drager samtidig fordel af incitamenter ud over den pris, som elektriciteten sælges til på markedet.

(22)

Salget af elektricitet fremstillet ud fra vedvarende kilder, som er undergivet CIP6- og FIT-mekanismerne, finder hovedsagelig sted via Energitjenesten (21) (Gestore dei Servizi Energetici — i det følgende benævnt »GSE«), som opkøber elektriciteten og derefter videresælger den på engrossalgsmarkedet. Markedet adskiller sig således også fra engrosmarkedet for konventionelt fremstillet elektricitet, hvad angår efterspørgslen.

(23)

Den italienske konkurrencemyndighed anfører, at markedet for fuldstændig subsidieret vedvarende elektricitet (under CIP6- og FIT-mekanismerne), som kun repræsenterer omkring 12 % af den energi, der fremstilles i Italien, er mindre end det tyske marked for vedvarende elektricitet (14 % af det samlede elektricitetsmarked), og at det ikke er hensigtsmæssigt, at opdele det italienske produktmarked for elektricitet på samme måde som i det tyske tilfælde. Kommissionen mener imidlertid, at minimumsprincippet ikke kan påkaldes i denne sag. Selv om kun 12 % af det samlede marked er garanteret en fast pris, nyder den vedvarende energi, som sælges på markedet, generelt godt af fordelene ved prioriteret adgang til nettet og prioriteret indfødning, og en del af energiproducenterne nyder desuden godt af andre former for støtte end garanteret pris (f.eks. CE- og/eller CV-mekanismerne).

(24)

Den italienske el- og gasmyndighed mener, at elektricitet fremstillet ud fra vedvarende kilder udgør en del af det samme marked som markedet for elektricitet fremstillet ud fra konventionelle kilder, idet vedvarende energi udøver et konkurrencemæssigt pres på den konventionelle elproduktion.

(25)

Kommissionen erkender, at elektricitet fremstillet ud fra vedvarende kilder udøver et konkurrencemæssigt pres på elektricitet fremstillet ud fra konventionelle kilder. Dette skyldes imidlertid de faktiske forhold, som er skitseret i det ovenstående, især i betragtning 19-22, og det modsatte er ikke sandt. Hverken ansøgeren eller de italienske myndigheder har fremlagt overbevisende dokumentation for, at konventionelt fremstillet elektricitet udøver et konkurrencemæssigt pres på elektricitet fremstillet ud fra vedvarende kilder. Sidstnævnte kan derfor ikke være en del af det samme marked som konventionelt fremstillet elektricitet.

(26)

Ud fra de faktorer, der er undersøgt i betragtning 11-25, og med henblik på en vurdering af betingelserne i artikel 30, stk. 1, i direktiv 2004/17/EF, og uden at dette indskrænker anvendelsen af konkurrencereglerne, defineres der hermed to relevante produktmarkeder. Det første produktmarked defineres som markedet for produktion og engrossalg af elektricitet fremstillet ud fra konventionelle kilder. I denne afgørelse anses den i betragtning 19 omhandlede elektricitet, som ikke nyder fordel af præmier under nogen af de gældende incitamentssystemer og ikke har forrang ved lastfordelingen, selv om denne elektricitet fremstilles ud fra vedvarende kilder, for at være en del af produktmarkedet for produktion og engrossalg af elektricitet fremstillet ud fra konventionelle kilder. Det andet produktmarked defineres som markedet for produktion og engrossalg af elektricitet fremstillet ud fra vedvarende kilder. I denne afgørelse anses elektricitet fremstillet ud fra kilder, der »svarer til vedvarende kilder«, undergivet den i betragtning 17, litra a), omhandlede CIP6-mekanisme, for at være en del af produktmarkedet for produktion og engrossalg af elektricitet fremstillet ud fra vedvarende kilder.

(27)

I Kommissionens tidligere praksis defineres elektricitetsmarkederne overvejende som værende af nationalt omfang (22) eller endda mindre (23). I enkelte tilfælde er der blevet åbnet mulighed for markeder, der er større end de nationale (24).

(28)

Elektricitetsmarkedet i Italien har været underkastet en anden procedure i henhold til artikel 30 i direktiv 2004/17/EF, som førte til Kommissionens afgørelse 2010/403/EU af 14. juli 2010 om undtagelse af produktion og engrossalg af elektricitet i Italiens makrozone nord og detailsalg af elektricitet til slutbrugere, der er forbundet til mellemspændings-, højspændings- og stærkstrømsnettet i Italien, fra anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester (25). Ansøgningen blev indsendt af Compagnia Valdostana delle Acque og vedrørte produktion og engrossalg af elektricitet i hele Italien, eller alternativt i makrozone nord. Med henblik på en vurdering af betingelserne i artikel 30, stk. 1, i direktiv 2004/17/EF afgrænsede Kommissionen sin undersøgelse til konkurrencesituationen i makrozone nord, hvad angår produktion og engrossalg af elektricitet. De italienske myndigheder bekræftede på daværende tidspunkt, at afgrænsningen af makrozone nord kunne betragtes som et relevant marked, men tilføjede dog, at der konstant skete ændringer, således at afgrænsningen mellem de resterende makrozoner på daværende tidspunkt ikke lå fast. I afventning af en række omfattende undersøgelser var en definitiv evaluering af konkurrenceforholdene på disse geografiske markeder på daværende tidspunkt derfor ikke mulig.

(29)

Ansøgeren anfører, at det geografiske marked bør omdefineres som følge af betydelige ændringer i konfigurationen af transmissionsnettet og i udbuds- og efterspørgselsstrukturen. Mere konkret er der på udbudssiden i løbet af de seneste tre år blevet introduceret betydelig ny kombineret cyklisk kapacitet i landets nordlige og sydlige regioner og højeffektiv kulfyret kapacitet i det centrale Italien samt vedvarende energikilder i de sydlige områder samt på Sardinien og Sicilien. Efterspørgselssiden har oplevet et fald inden for alle økonomiske sektorer på grund af den økonomiske krise fra 2008 og frem. Følgelig definerer ansøgeren det relevante geografiske marked for produktion og engrossalg af elektricitet som hele Italien med undtagelse af Sardinien og Sicilien (i det følgende benævnt »det italienske fastland«).

(30)

El- og gasmyndigheden og konkurrencemyndigheden gennemførte i 2005 en tilbundsgående analyse af det geografiske elektricitetsmarked i Italien, og resultaterne heraf blev fremlagt i undersøgelsen om graden af liberalisering i elektricitetssektoren (»Indagine Conoscitiva sullo stato della liberalizzazione nel settore dell’energia elettrica e del gas naturale« — IC22). Undersøgelsen udpegede fire forskellige geografiske markeder:

(31)

På grundlag af den i betragtning 30 omhandlede undersøgelse og de aktuelle markedsoplysninger for perioden 2008-2011 henviste ansøgeren til følgende indikatorer:

(32)

De italienske myndigheder blev anmodet om at tilkendegive deres holdning til den gældende definition af det relevante geografiske marked i Italien. Den italienske el- og gasmyndighed bekræftede, at definitionen af det relevante geografiske marked fra undersøgelsen om graden af liberalisering i elektricitetssektoren fra 2005 stadig var gyldig, og anførte, at det relevante geografiske marked på grundlag af de tilgængelige oplysninger burde underinddeles i fire makrozoner med henblik på denne undtagelsesprocedure: makrozone nord, makrozone syd, makrozone Sicilien og makrozone Sardinien.

(33)

Den italienske konkurrencemyndighed støttede el- og gasmyndighedens holdning. Konkurrencemyndigheden erkendte, at selv om nogle af de oprindelige flaskehalse i nettet var blevet overvundet som følge af Ternas investeringer, er der i forbindelse med udviklingen af relationer mellem udbud (udviklingen af ny produktionskapacitet) og efterspørgsel for nylig opstået nye netbegrænsninger, som har ført til lavere priser i den sydlige del af landet i et betydeligt antal hele timer. Konkurrencemyndigheden bemærkede desuden, at residualefterspørgselstesten bekræftede en opdeling af det italienske fastland i to adskilte zoner, nemlig makrozone nord og makrozone syd.

(34)

I betragtning af ovenstående, og eftersom der mangler tilstrækkelig dokumentation for eksistensen af en enkelt markedszone omfattende hele det italienske fastland, deler Kommissionen ikke ansøgerens holdning om, at det relevante geografiske marked er det italienske fastland, hvad angår elektricitet fra konventionelle kilder.

(35)

Ud fra de faktorer, der er undersøgt i betragtning 27-34, og med henblik på en vurdering af betingelserne i artikel 30, stk. 1, i direktiv 2004/17/EF, og uden at dette indskrænker anvendelsen af konkurrencereglerne, kan det konkluderes, at de relevante geografiske markeder for produktion og engrossalg af elektricitet fremstillet ud fra konventionelle kilder er makrozone nord og makrozone syd.

(36)

For så vidt angår produktion og engrossalg af elektricitet fra vedvarende kilder, jf. definitionen i betragtning 26, er det ikke nødvendigt at træffe konklusioner om det nøjagtige omfang af det relevante geografiske marked, da resultatet af vurderingen af ethvert alternativt marked ville være den samme (hele Italien, det italienske fastland eller makrozone nord og makrozone syd).

(37)

Det skal imidlertid bemærkes, at de incitamenter, der er anført i betragtning 16, finder anvendelse på samme måde i hele Italien.

(38)

Kommissionen mener i overensstemmelse med sin faste praksis (30), at én indikator for omfanget af konkurrence for så vidt angår elektricitetsproduktion, er den markedsandel, som de tre største producenter råder over.

(39)

I henhold til ansøgerens oplysninger var den samlede markedsandel for de tre største producenter af elektricitet fremstillet ud fra konventionelle kilder i 2010 48,9 % i makrozone nord og 62,7 % i makrozone syd. Markedet for konventionelt fremstillet elektricitet er således placeret midt i feltet sammenlignet med tidligere undtagelsesafgørelser i henhold til artikel 30 i direktiv 2004/17/EF (31).

(40)

Herfindahl-Hirschman-indexet (HHI) (32) blev beregnet til 1 302 for producenter af konventionelt fremstillet elektricitet i makrozone nord og 1 714 i makrozone syd i 2010 (33), hvilket placerer begge makrozoner i kategorien af markeder med »moderat koncentration«.

(41)

Målet med denne afgørelse er at fastslå, om aktiviteterne i forbindelse med produktion og engrossalg af elektricitet er undergivet konkurrencevilkår i et sådant omfang (på markeder, hvortil der er fri adgang), at det også ved fravær af de disciplinerende detaljerede regler om kontraktindgåelse i direktiv 2004/17/EF sikres, at kontrakter vedrørende udøvelsen af de her berørte aktiviteter vil blive indgået på en gennemsigtig, ikke-diskriminerende måde på grundlag af kriterier, der gør det muligt at finde den løsning, som generelt er den økonomisk mest fordelagtige. I denne sammenhæng bør det bemærkes, at de virksomheder, der fremstiller elektricitet ud fra vedvarende kilder, som opkøbes af Energitjenesten til regulerede priser (CIP6- og FIT-mekanismerne), eller som på anden vis er undergivet fordelagtige afregningssatser (CV- og CE-mekanismerne), har mulighed for at udøve konkurrencemæssigt pres på producenter af elektricitet fremstillet ud fra konventionelle kilder, når de handler på elektricitetsmarkedet.

(42)

Hvad angår ovenstående tal, kan det med henblik på denne afgørelse, og uden at dette indskrænker anvendelsen af konkurrencereglerne, antages, at koncentrationsgraden på markedet kan betragtes som en indikator for, at markedet for produktion og engrossalg af elektricitet fremstillet ud fra konventionelle kilder i begge makrozoner er undergivet almindelige konkurrencevilkår.

(43)

Selv om makrozone nord og makrozone syd udgør relevante markeder i deres egen ret, kan de ikke betragtes som fuldstændig isolerede fra de omkringliggende regioner. Italien er en stor importør af elektricitet, og denne import finder hovedsagelig sted via den nordlige grænse. Ifølge de italienske myndigheder udøver importen hovedsagelig konkurrencemæssigt pres i makrozone nord (34). Makrozone syd forsynes med elektricitet fra makrozone nord (35). Dette sikrer, at investeringer i elektricitetssektoren i makrozone nord såvel som i makrozone syd ikke kan foretages uden at tage højde for andre producenter i de omkringliggende regioner. Disse faktorer bør derfor ikke betragtes som værende til hinder for konklusionen om, at ordregivende myndigheder, der opererer i begge makrozoner for produktion fra konventionelle kilder, er undergivet almindelige konkurrencevilkår.

(44)

Derudover bør balanceringsmekanismens virkemåde også tages i betragtning som en yderligere indikator, skønt den kun repræsenterer en lille del af den samlede producerede og/eller forbrugte elektricitetsmængde i en medlemsstat. I henhold til de foreliggende oplysninger forhindrer balanceringsmekanismens virkemåde og funktionen af markedet for handel i driftsdøgnet og markedet for handel med driftsstøttetjenester ikke elproduktionen i at være direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår.

(45)

Endelig viser en analyse af situationen med hensyn til leverandørskift blandt kunderne (36), at omfanget af leverandørskift ikke er til hinder for konklusionen om, at producenter af elektricitet fra konventionelle kilder i makrozone nord og i makrozone syd er undergivet almindelige konkurrencevilkår.

(46)

Elektricitet fremstillet ud fra vedvarende kilder har prioriteret adgang til nettet og prioriteres i forhold til konventionelt fremstillet elektricitet, hvad angår indfødning til nettet, hvilket betyder, at produktionen af elektricitet fremstillet ud fra vedvarende kilder i praksis er uafhængig af efterspørgslen.

(47)

For så vidt angår afregning finder flere incitamentsmekanismer for øjeblikket anvendelse på vedvarende elektricitet, jf. betragtning 17. Anvendelsen af disse mekanismer afhænger af, hvilken type vedvarende kilde der er tale om, produktionskapaciteten, og/eller hvilket år anlægget blev sat i drift.

(48)

12,6 % af den samlede elektricitet fremstillet i Italien opkøbes af GSE til en lovbestemt afregningssats (37). GSE er ansvarlig for videresalg af denne elektricitet på markedet for handel før driftsdøgnet. Produktionen og indfødningen er i dette tilfælde derfor også uafhængig af prisansættelsen, idet operatørerne er berettigede til en lovbestemt afregning.

(49)

Vedvarende elektricitet, der er undergivet CV- og CE-mekanismerne, sælges af producenterne på engrossalgsmarkedet, men de drager samtidig fordel af incitamenter ud over den pris, som elektriciteten sælges til på markedet. Dette incitament, som i visse tilfælde kan være ret omfattende (f.eks. CE for elektricitet fra solceller), giver en konkurrencemæssig fordel i forhold til producenter af konventionel elektricitet.

(50)

Af de i betragtning 46-49 anførte grunde udgør produktion og engrossalg af elektricitet fremstillet ud fra vedvarende kilder, jf. definitionen i betragtning 26, i Italien en del af et reguleret system. Det kan derfor ikke konkluderes, at aktiviteten blandt producenter af elektricitet fremstillet ud fra vedvarende kilder er undergivet almindelige konkurrencevilkår. Følgelig er der ikke behov for at analysere andre indikatorer, som f.eks. indikatorerne nævnt i betragtning 5.

(51)

Med henblik på at afspejle den aktuelle situation med hensyn til de retlige og faktiske forhold, som definerer produktion og engrossalg af vedvarende elektricitet i Italien, og som fremgik af vurderingen af EniPowers anmodning, og med henblik på at sikre en ensartet behandling af markederne for vedvarende elektricitet i det indre marked i overensstemmelse med Kommissionens tidligere praksis som fastlagt i gennemførelsesafgørelse 2012/218/EU bør afgørelse 2010/403/EU ændres tilsvarende.

(52)

Ud fra de faktorer, der er undersøgt i betragtning 38-45, bør betingelsen om, at den pågældende aktivitet skal være direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår, jf. artikel 30, stk. 1, i direktiv 2004/17/EF, anses for at være opfyldt, hvad angår produktion og engrossalg af elektricitet fremstillet ud fra konventionelle kilder, jf. definitionen i betragtning 26, i Italiens makrozone nord og makrozone syd.

(53)

Da betingelsen om fri adgang til markedet endvidere må anses for at være opfyldt, bør direktiv 2004/17/EF ikke finde anvendelse, når ordregivende myndigheder indgår kontrakter med henblik på at muliggøre produktion og engrossalg af elektricitet fra konventionelle kilder i makrozone nord og makrozone syd, eller når de afholder projektkonkurrencer med henblik på udøvelsen af en sådan aktivitet i dette geografiske område.

(54)

Betingelsen om, at den pågældende aktivitet skal være direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår, jf. artikel 30, stk. 1, i direktiv 2004/17/EF, bør imidlertid anses for ikke at være opfyldt, hvad angår produktion og engrossalg af elektricitet fremstillet ud fra vedvarende kilder, jf. definitionen i betragtning 26, i hele Italien. Eftersom afgørelse 2010/403/EU undtog kontrakter med henblik på at muliggøre produktion og engrossalg af elektricitet i makrozone nord, uden at der blev foretaget en skelnen mellem konventionelle og vedvarende kilder, er det hensigtsmæssigt at ændre denne afgørelse, så undtagelsen kun gælder for produktion og engrossalg af elektricitet fra konventionelle kilder. Med henblik på at give operatørerne mulighed for at tilpasse sig det nye anvendelsesområde for undtagelsen, som ikke længere omfatter produktion af elektricitet fra vedvarende kilder, bør der fastsættes en overgangsperiode.

(55)

Da produktion og engrossalg af elektricitet fremstillet ud fra vedvarende kilder, jf. definitionen i betragtning 26, fortsat er undergivet direktiv 2004/17/EF, skal det erindres, at indkøbskontrakter, der omfatter flere aktiviteter, behandles i henhold til artikel 9 i direktiv 2004/17/EF. Det betyder, at når en ordregivende myndighed gennemfører »blandede« indkøbskontrakter, dvs. indkøbskontrakter om udøvelse af både aktiviteter, der er undtaget fra anvendelsen af direktiv 2004/17/EF, og aktiviteter, der ikke er undtaget, skal der tages hensyn til de aktiviteter, som kontrakten primært tager sigte på. I tilfælde af sådanne blandede indkøbskontrakter, hvor formålet primært er at støtte produktion og engrossalg af elektricitet fremstillet ud fra vedvarende kilder, finder bestemmelserne i direktiv 2004/17/EF anvendelse. Hvis det ikke er muligt objektivt at afgøre, hvilken aktivitet der udgør kontraktens hovedgenstand, tildeles kontrakten efter reglerne i artikel 9, stk. 2 og 3, i direktiv 2004/17/EF.

(56)

Denne afgørelse er baseret på de gældende retlige og faktiske forhold i perioden fra marts 2012 til september 2012, som de fremgår af de oplysninger, EniPower og de italienske myndigheder har indsendt. Den kan ændres, hvis betydelige ændringer af de retlige og faktiske forhold medfører, at betingelserne for anvendelse af artikel 30, stk. 1, i direktiv 2004/17/EF ikke længere er opfyldt, for så vidt angår produktion og engrossalg af elektricitet fremstillet ud fra konventionelle kilder.

(57)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Rådgivende Udvalg for Offentlige Aftaler —