(1)

Den 30. april 2009 anmeldte Tyskland statslige foranstaltninger til fordel for HSH Nordbank AG (i det følgende »HSH AG«) til Kommissionen i form af en garanti, der omfatter en second loss-tranche på 10 mia. EUR (i det følgende »risikoafdækningen«) og en kapitaltilførsel på 3 mia. EUR (i det følgende »rekapitaliseringen«). Disse foranstaltninger var indirekte ydet af HSH's offentlige ejere, dvs. Freie und Hansestadt Hamburg og delstaten Schleswig-Holstein (i det følgende hver for sig henholdsvis »Hamburg« og »Schleswig-Holstein« eller sammen »de offentlige ejere«).

(2)

Ved beslutning af 29. maj 2009 i sag N 264/09 (2) (i det følgende »redningsbeslutningen«) godkendte Kommissionen rekapitaliseringen og risikoafdækningen i en periode på seks måneder som redningsforanstaltninger til HSH AG, der er forenelige med det indre marked i henhold til artikel 107, stk. 3, litra b), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) (3). I beslutningen anmodede Kommissionen Tyskland om at fremlægge en omstruktureringsplan inden for tre måneder.

(3)

Den 1. september 2009 fremlagde Tyskland en omstruktureringsplan for Kommissionen.

(4)

Den 22. oktober 2009 indledte Kommissionen proceduren efter artikel 108, stk. 2, i TEUF med hensyn til risikoafdækningen og værdiansættelsen af HSH AG i forbindelse med rekapitaliseringen (i det følgende »beslutningen om at indlede proceduren«) (4).

(5)

Den 21. november 2009 blev beslutningen om at indlede proceduren offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (5), og de interesserede parter blev opfordret til at fremsætte deres bemærkninger senest to uger efter offentliggørelsen.

(6)

Den 30. november og 11. december 2009 modtog Kommissionen bemærkninger fra Sparkassen- und Giroverband für Schleswig-Holstein og Schleswig-Holsteinische Sparkassen-Vermögensverwaltungs- und Beteiligungs GmbH & Co. KG (i det følgende hver for sig henholdsvis »SGVSH« og »SVB« eller sammen »sparekasseforeningerne«).

(7)

Den 3. december 2009 anmodede de investorer, der blev rådgivet af J. C. Flowers & Co. LLC (i det følgende »Flowers«), om en forlængelse af fristen for indgivelse af bemærkninger; Kommission imødekom denne anmodning den 7. december 2009. Den 17. december 2009 modtog Kommissionen bemærkningerne fra Flowers.

(8)

Den 1. december 2009 anmodede Tyskland om en forlængelse af fristen for indgivelse af bemærkninger; Kommissionen imødekom denne anmodning den 7. december 2009. Den 7. december 2009 anmodede HSH AG ligeledes om en forlængelse af fristen for indgivelse af bemærkninger; Kommissionen imødekom denne anmodning den 17. december 2009. Den 17. december 2009 fremsendte Tyskland fælles bemærkninger fra delstaterne og HSH AG til beslutningen om at indlede proceduren.

(9)

Den 2. december 2009 fandt der et møde sted, hvori Flowers, sparekasseforeningerne, Tyskland og Kommissionen deltog.

(10)

Den 21. december 2009 fremsendte Kommissionen de ikke-fortrolige versioner af bemærkningerne fra de interesserede parter til Tyskland og opfordrede de tyske myndigheder til at fremsende deres kommentarer hertil inden for en måned.

(11)

Den 18. januar 2010 fremsendte Tyskland de offentlige ejeres kommentarer til bemærkningerne fra Flowers og sparekasseforeningerne.

(12)

Hvad angår risikoafdækningen og navnlig værdiansættelsen af porteføljen af aktiver, hvis risiko er dækket af risikoafdækningen (i det følgende »afdækket portefølje«), fandt der i perioden fra september 2009 til februar 2010 flere møder, telekonferencer og øvrige former for informationsudveksling sted mellem Tyskland og Kommissionen. Tyskland fremsendte yderligere oplysninger bl.a. den 6., 20., 21., 22., 23. og 29. oktober, den 11., 12., 16. og 27. november og den 17. december 2009 samt den 26. og 27. januar og den 19. februar 2010.

(13)

Omstruktureringsplanen, risikoafdækningen og rekapitaliseringen samt værdiansættelsen af den afdækkede portefølje blev af Tyskland og Kommissionens tjenestegrene behandlet i perioden fra oktober 2009 til juni 2011 i forbindelse med en række møder, telekonferencer og andre former for informationsudveksling, navnlig — men ikke udelukkende — den 5., 21. og 27. oktober, den 4., 12., 13., 18., 27. og 30. november og den 7., 9., 14. og 15. december 2009, den 14. og 19. januar, den 21. april, den 5., 12., 20., 26., 28. og 31. maj, den 15. juni, den 13., 16., 22. og 23. juli, den 30. september, den 22. november og den 9. og 22. december 2010 samt den 23. og 28. februar, den 18. marts, den 1. og 8. april, den 25. maj og den 7., 16. og 29. juni 2011. Den endelige version af omstruktureringsplanen blev fremlagt den 11. juli 2011.

(14)

Den 5. september 2011 fremsendte Tyskland den tilsagnspakke, der er indeholdt i bilag I til denne afgørelse.

(15)

HSH-koncernen (i det følgende »HSH«) er den femte største tyske delstatsbank (Landesbank) med base i Hamburg og Kiel. Der er tale om et aktieselskab, der blev oprettet den 2. juni 2003 i forbindelse med fusionen mellem Hamburgische Landesbank og Landesbank Schleswig-Holstein. I oktober 2006 købte Flowers (6) af WestLB 24,1 % af kapitalandelene i HSH (26,6 % af stemmerettighederne) i forventning om en børsintroduktion af HSH i 2008.

(16)

Den 31. december 2008 havde HSH en balance på 208 mia. EUR og risikovægtede aktiver på 112 mia. EUR.

(17)

Efter gennemførelsen af de foranstaltninger, som Kommissionen havde godkendt i redningsbeslutningen af 29. maj 2009, havde HSH følgende ejerstruktur: Hamburg 10,89 %, Schleswig-Holstein 10,42 %, HSH Finanzfonds AöR, en offentligretlig institution, der er oprettet i fællesskab og kontrolleres ligeligt af Hamburg og Schleswig-Holstein, 64,18 %, SGVSH 4,73 %, SVB 0,58 % og Flowers 9,19 % (7).

(18)

HSH er en forretningsbank med Nordtyskland som kerneregion. Dens vigtigste aktiviteter er Merchant Banking og Private Banking. Aktiviteterne inden for Merchant Banking er koncentreret om områderne shipping, erhvervskunder, transport, fast ejendom og vedvarende energikilder. HSH er verdens største udbyder af skibsfinansiering og har en stor markedsandel på markedet for finansielle tjenesteydelser inden for lufttransport (en del af forretningsområdet transport). I december 2008 var HSH repræsenteret i 21 store finanscentre i Europa, Asien og Amerika.

(19)

HSH er et af de offentlige tyske kreditinstitutter, der frem til den 18. juli 2005 var omfattet af de ubegrænsede statslige garantiordninger »Anstaltslast« og »Gewährträgerhaftung« (8).

(20)

I begyndelsen af 1990'erne blev der foretaget aktiv- og kapitaloverførsler på 523 mio. EUR, som gav HSH's forgængere, Hamburgische Landesbank og Landesbank Schleswig-Holstein, en fordel. Den 20. oktober 2004 besluttede Kommissionen, at disse overførsler udgjorde statsstøtte, der var uforenelig med det indre marked, og som skulle tilbagesøges (9). HSH skulle tilbagebetale i alt 756 mio. EUR inklusive renter til sine offentlige ejere. HSH foretog denne tilbagebetaling i to rater den 31. december 2004 og den 3. januar 2005.

(21)

For at kompensere for kapitalafgangen forhøjede aktionærerne den 20. juli 2005 HSH's kapital med 556 mio. EUR (10). Denne kapitalforhøjelse blev foretaget ved hjælp af egne midler i forbindelse med såkaldte delvise betalinger. Ejerstrukturen blev kun ændret ubetydeligt som følge af denne mekanisme. Den 6. september 2005 besluttede Kommissionen, at kapitalforhøjelsen var i overensstemmelse med det markedsøkonomiske investorprincip og dermed ikke udgjorde statsstøtte (11).

(22)

I midten af juli 2008 besluttede HSH's aktionærer at forhøje HSH's kapitalgrundlag for at finansiere dens vækst. Disse finansielle foranstaltninger androg knap 2 mia. EUR; ca. 1,26 mia. EUR heraf var ny kapital.

(23)

Den første del af disse finansielle foranstaltninger bestod i, at alle passive kapitalinteresser på i alt 685 mio. EUR (12) og præferenceaktier på 57 mio. EUR, som de offentlige ejere besad, blev konverteret til ordinære aktier. På konverteringstidspunktet tegnede Flowers en kontant kapitalforhøjelse for at undgå en udvanding af aktieposten (13). På grundlag heraf modtog HSH yderligere ca. 300 mio. EUR.

(24)

Som anden del af de finansielle foranstaltninger vedtog ejerne en ny passiv kapitalinteresse i form af et konvertibelt værdipapir på i alt 962 mio. EUR. De offentlige og private aktionærer deltog i den passive kapitalinteresse i forhold til deres kapitalandele (offentlige aktionærer 660 mio. EUR, private aktionærer 240 mio. EUR). Andre 62 mio. EUR blev overtaget af de private aktionærer. Pr. 31. december 2010 blev denne passive kapitalinteresse konverteret til ordinære aktier.

(25)

Tyskland informerede Kommissionen om de i betragtning 22-24 beskrevne finansielle foranstaltninger. Efter Kommissionens opfattelse var de offentlige aktionærers investeringer i overensstemmelse med det markedsøkonomiske investorprincip, da en privat investor deltog i transaktionen i vidt omfang og på samme vilkår som de offentlige aktionærer; den 1. august 2008 meddelte Kommissionen Tyskland, at den havde besluttet ikke at forfølge dette spørgsmål.

(26)

I perioden 1999-2009 havde HSH akkumulerede underskud på 1,85 mia. EUR og betalte akkumulerede udbytter på 354 mio. EUR til sine offentlige ejere. I samme periode tilførte de offentlige ejere HSH ny kapital på [4-5] (*1) mia. EUR og garanterede forpligtelser på op til 166 mia. EUR.

Tabel 1

Finansielle nøgletal for HSH for de offentlige ejere i perioden 1999–2009  (14)

(27)

Tidligere blev HSH af alle tre store kreditvurderingsbureauer (16) altid vurderet i AA-området. Den langsigtede kreditvurdering afspejlede de ubegrænsede statsgarantier, som HSH's offentlige ejere havde ydet. Den antagelse, at de offentlige ejere vil yde yderligere støtte, spiller fortsat en væsentlig rolle ved kreditvurderingen af HSH, idet Fitch foretog en opgradering (17) med 7 trin. Moody's foretog på grundlag af støttefaktorer en opgradering med i alt 7 trin, hvoraf et kan tilskrives støtten ydet af de offentlige ejere (regional støtte).

(28)

Stand alone-ratingen (hos Moody's »Bank Financial Strength Rating« eller »BFSR«) (18) C afspejlede kreditvurderingsbureauernes opfattelse, at HSH har en rimelig finansiel styrke med en begrænset, men god forretningsmodel. Efter Moody's BFSR-metode viser banker, der er vurderet til C, enten acceptable finansielle grundforhold i et forudsigeligt og stabilt klima eller gode finansielle grundforhold i et mindre forudsigeligt og stabilt klima.

(29)

I juli 2004 begyndte Fitch at vurdere HSH's ikke-garanterede obligationer på A-området, men fastholdt HSH's stand alone-rating på C. Moody's og S&P fulgte efter i juli 2005 med deres kreditvurderinger for ikke-garanterede obligationer. Indtil begyndelsen af krisen i 2008 havde HSH's kreditvurderinger været stabile.

(30)

Siden oktober 2008 har der kunnet iagttages to tendenser i forbindelse med HSH's kreditvurderinger. Den første tendens begyndte i oktober 2008, hvor Fitch og Moody's gradvis nedgraderede HSH's stand alone-rating til det lavere D- og det højere E-område (E er Moody's lavest mulige BFSR-rating) (19). Som grunde til nedgraderingen nævnte bureauerne a) den betydelige risiko i forbindelse med HSH's cykliske aktivgrundlag og navnlig aktiverne inden for shipping, b) HSH's begrænsede adgang til kapital, selv om HSH udøvede en meget kapitalintensiv udlånsvirksomhed og c) HSH's svage og lave rentabilitet i forhold til tiden før krisen, som kan tilskrives lavere afkast af aktiverne, forholdsvis større henlæggelser til risici i forbindelse med finansieringer baseret på aktiver (»asset based finance«) og betydeligt højere finansieringsomkostninger end før krisen. Endvidere gav bureauerne udtryk for grundlæggende betænkeligheder med hensyn til HSH's virksomhedsprofil. Da HSH ikke har nogen væsentlig adgang til privatkunder, vil banken fortsat være afhængig af penge- og kapitalmarkederne, hvor den imidlertid vil have vanskeligt ved at opnå tilstrækkelig finansiering. Det vil være en særlig udfordring for en ren engrosbank som HSH at overholde strengere tilsynsregler for kapitalisering, likviditetsbuffere og ubalancer i finansieringen.

(31)

Den anden tendens begyndte i maj 2009, hvor S&P nedgraderede HSH's kreditvurdering til BBB+, fulgt af Moody's og Fitch, der i maj und juli 2010 nedgraderede HSH til A3/A-. Som begrundelse for nedgraderingen anførte kreditvurderingsbureauerne, at de offentlige ejeres yderligere støtte ville være begrænset på grund af a) EU's statsstøtteregler og b) deres budgetmæssige begrænsninger. De hidtidige omfattende støtteforanstaltninger var en stor byrde for de offentlige ejeres finansielle styrke, således at de var mindre tilbøjelige til at stille yderligere støtte til rådighed. Et vigtigt aspekt ved vurderingen af de offentlige ejeres fortsatte vilje til at træffe støtteforanstaltninger var de mange gældsinstrumenter, der var udstedt på grundlag af »grandfathering«-klausulen (20), og som på daværende tidspunkt forblev på HSH's balance.

(32)

Allerede i 2007 blev værdien af HSH's strukturerede kreditportefølje (CIP) (21) på 30 mia. USD nedjusteret med 1,3 mia. EUR på grund af finanskrisen. Krisens udbredelse til realøkonomien indvirkede på den traditionelle kreditportefølje og kvaliteten af HSH's fordringer i forbindelse med bankens finansieringsaktiviteter inden for shipping, transport, fast ejendom og vedvarende energikilder. En yderligere nedjustering af CIP's værdi med 1,6 mia. EUR og risikohensættelser på 1,9 mia. EUR til udlånsvirksomheden medvirkede i vidt omfang til det negative resultat på 3,2 mia. EUR i 2008.

(33)

Finanshuset Lehman Brothers' konkurs i september 2008 medførte en yderligere skærpelse af HSH's refinansieringsvanskeligheder, således at HSH ansøgte den særlige fond for finansmarkedsstabilisering (Sonderfonds Finanzmarktstabilisierung, i det følgende »SoFFin«) om likviditetsgarantier på 30 mia. EUR.

(34)

Den 29. april 2009 informerede det tyske finanstilsyn, Bundesanstalt für Finanzdienstleistungsaufsicht (i det følgende »BaFin«), HSH om, at man på grund af HSH's daværende tilsynsmæssige forhold var af den opfattelse, at det var vanskeligt for HSH at opfylde de lovbestemte kapitalkrav. BaFin meddelte, at man ville give henstand (et såkaldt moratorium) i henhold til § 47 i den tyske banklov (Kreditwesengesetz), hvis HSH's ejere ikke øgede HSH's kapitalgrundlag.

(35)

Den 6. maj 2009 nedgraderede S&P HSH's kreditvurdering med to trin fra (A) til (BBB+) med negative udsigter.

(36)

Delstaterne Schleswig-Holstein og Hamburg stillede i maj og juni 2009 to støtteforanstaltninger til rådighed for HSH: en rekapitalisering på 3 mia. EUR og en second loss-garantiforanstaltning (i det følgende »risikoafdækning«) på 10 mia. EUR. Endvidere stillede SoFFin en tredje støtteforanstaltning til rådighed for HSH i form af likviditetsgarantier, som i sidste instans udgjorde 17 mia. EUR (i det følgende »likviditetsgarantier«).

(37)

Rekapitaliseringen bestod i tilførsel af kontant kapital på i alt 3 mia. EUR i tier 1-kernekapital til gengæld for stemmeberettigede ordinære aktier. Aktierne blev udstedt af HSH AG og fuldstændig tegnet af HSH Finanzfonds AöR. HSH Finanzfonds AöR er en offentligretlig institution, der er oprettet i fællesskab og ejes og kontrolleres ligeligt af Hamburg og Schleswig-Holstein.

(38)

HSH Finanzfonds AöR tilvejebragte de finansielle midler, der var nødvendige til rekapitaliseringen, ved udstedelse af obligationer på kapitalmarkederne. Institutionens forpligtelser som følge af obligationsudstedelsen garanteres ligeligt af Hamburg og Schleswig-Holstein som delvise debitorer og ved hjælp af garantier over for obligationsindehaverne. HSH Finanzfonds AöR's obligationer har alene til formål at finansiere HSH's rekapitalisering. HSH Finanzfonds AöR fungerer udelukkende som et SPV-selskab for Hamburg og Schleswig-Holstein og forfølger ingen andre mål end rekapitaliseringen og risikoafdækningen.

(39)

Emissionskursen for de nye aktier blev fastsat på grundlag af en værdiansættelse af HSH foretaget af PricewaterhouseCoopers (i det følgende »PwC«), der nåede frem til en virksomhedsværdi på mellem [> 2] mia. EUR og [< 3] mia. EUR ([> 19] EUR-[< 28] EUR pr. aktie). På grundlag af værdiansættelsen ligger HSH's gennemsnitsværdi på [2-3] mia. EUR ([19-28] EUR pr. aktie). Vurderingen blev udarbejdet inden nedgraderingen af HSH's kreditvurdering den 6. maj 2009. Virkningen af nedgraderingen for HSH's værdi blev ikke taget i betragtning ved værdiansættelsen, men indgik i drøftelserne om fastsættelsen af emissionskursen. Værdiansættelsen var baseret på den antagelse, at der i 2013 ville ske en opgradering til den tidligere kreditvurdering (A).

(40)

Hamburg og Schleswig-Holstein ønskede at opnå et årligt afkast på 10 % for den nytilførte kapital på 3 mia. EUR (300 mio. EUR pr. år). Da de overskud, der ifølge HSH's forretningsplan forventedes i perioden 2009-2012, ikke var tilstrækkelige til at betale et udbytte på 10 % på alle ordinære aktier, blev emissionskursen for de nye ordinære aktier nedsat med det udbytte på 10 %, der ikke blev udbetalt i perioden 2009-2012. Nutidsværdien af en udbyttebetaling på 10 % i perioden 2009-2012 udgør [650-800] mio. EUR ([3-6] EUR pr. aktie). Prisen for de nye aktier blev fastsat til 19 EUR pr. aktie ([19-28] EUR minus [3-6] EUR). HSH Finanzfonds AöR erhvervede 157 894 737 nye ordinære aktier.

(41)

Sparekasseforeningerne og Flowers deltog ikke i rekapitaliseringen, hvorved de to sparekasseforeningers og Flowers' kapitalandele blev udvandet fra henholdsvis 13,20 %, 1,62 % og 25,67 % til henholdsvis 4,73 %, 0,58 % og 9,19 %, og Hamburgs og Schleswig-Holsteins fælles direkte og indirekte kapitalinteresser (herunder kapitalandele via HSH Finanzfonds AöR) steg fra 59,51 % til 85,49 %.

(42)

Risikoafdækningen blev etableret samtidig med rekapitaliseringen i juni 2009. Den blev ligeledes stillet til rådighed direkte af HSH Finanzfonds AöR. Sparekasseforeningerne og Flowers deltog ikke i denne foranstaltning. Risikoafdækningen består i en second loss-garanti på 10 mia. EUR, som beskytter HSH mod tab, der fra en bestemt skæringsdato i marts 2009 opstår i en portefølje på i alt ca. 172 mia. EUR (eksponering på 187 mia. EUR i tilfælde af misligholdelse). First loss-tranchen på 3,2 mia. EUR dækker HSH selv. Second loss-tranchen på op til 10 mia. EUR dækkes af HSH Finanzfonds AöR. Tab over 13,2 mia. EUR (first og second loss-tranche i alt) dækkes af HSH. Overførselsværdien af den afdækkede portefølje udgør [ca. 168] mia. EUR (samlede aktiver på [ca. 172] mia. EUR minus 3,2 mia. EUR).

(43)

HSH kan principielt til enhver tid opsige garantien, frem til den 31. december 2013 er en sådan opsigelse dog begrænset til i alt [2-5] mia. EUR og til [1-4] mia. EUR pr. år. Den 9. marts 2011 opsagde HSH 1 mia. EUR af garantien. Den 18. juni 2011 og igen den 6. september 2011 opsagde HSH yderligere 1 mia. EUR af garantien, således at den tilbageværende garanti er faldet til 7 mia. EUR. BaFin blev underrettet om opsigelserne. BaFin meddelte, at man ikke ville gøre indsigelse herimod.

(44)

Værdiforringede aktiver som værdipapirer med sikkerhed i aktiver (asset-backed securities, »ABS«) udgør ca. [3-6] % af den risikoafdækkede portefølje [ca. 172] mia. EUR. Hovedparten af de afdækkede aktiver består af kundekreditter, som udgør HSH's nøgleaktivitet. Den afdækkede portefølje lyder på forskellige valutaer, bl.a. EUR, USD og GBP.

Tabel 2

Opdeling af de afdækkede aktier på [ca. 172] mia. EUR

(45)

Inden etableringen af risikoafdækningen lod HSH ikke eksterne eksperter værdiansætte den samlede portefølje, men kun ABS-porteføljen og en del af CIP-porteføljen, der blev værdiansat af Blackrock og Cambridge Place. Efter at være blevet opfordret hertil af Kommissionen foretog HSH i perioden november 2009 til januar 2010 på grundlag af Kommissionens antagelse en værdiansættelse af den afdækkede portefølje for et strengt stressscenarie. Værdiansættelsen blev gennemført i samarbejde med Kommissionens eksperter. Værdiansættelsesantagelserne var i overensstemmelse med de strenge stressscenarier, som Kommissionen havde lagt til grund i andre tilfælde. Værdiansættelsen var baseret på en omfattende analyse af en stikprøve på 40 transaktioner med en fiktiv værdi på 1 mia. EUR, dvs. 0,6 % af den samlede eksponering, og en trancheværdiansættelse ved hjælp af Moody's CDOROM-Tool (23) af en stor repræsentativ del af porteføljen. De tilgrundliggende antagelser blev drøftet med Kommissionens eksperter. HSH blev i den forbindelse bistået af sin eksterne ekspert Morgan Stanley, der bekræftede beregningernes tekniske rigtighed. Kapitalfrigørelsesvirkningen af risikoafdækningen på etableringstidspunktet blev vurderet til [ca. 3,5] mia. EUR. I februar 2010 bekræftede BaFin rigtigheden af den metode, der var anvendt til at bestemme kapitalfrigørelsesvirkningen, og de tilgrundliggende beregninger.

(46)

Ifølge den aftale om tilrådighedsstillelse af en garanti, der blev indgået mellem HSH Finanzfonds AöR og HSH den 2. juni 2009, modtager HSH Finanzfonds AöR en præmie på 400 basispoint p.a. af den nominelle værdi af garantien (10 mia. EUR) (i det følgende »grundpræmie«) for at stille second loss-garantien til rådighed. Ved udnyttelse og opsigelse nedsættes det beløb, som danner grundlag for betalingen af kompensationen på 400 basispoint. Tabel 3 viser det samlede beløb i forbindelse med den kumulative betaling for tre scenarier: a) scenarie 1: grundscenariet for HSH, hvor det antages, at garantien ikke udnyttes og opsiges fuldstændigt af HSH inden udgangen af 2015, b) scenarie 2: et middelscenarie, hvor der tages udgangspunkt i en udnyttelse af garantien på 5 mia. EUR, og c) scenarie 3: det tilfælde, der ligger til grund for værdiansættelsen af aktiverne, hvor det antages, at garantien udnyttes fuldt ud indtil [2015-2020] (ingen opsigelser).

Tabel 3

Kompensation for risikoafdækningen ifølge Tysklands forslag med hensyn til forskellige scenarier

(47)

I omstruktureringsperioden ville grundpræmiebetalingerne alt efter udnyttelsen af garantien ligge på mellem [100-150] mio. EUR og 405 mio. EUR pr. år (jf. tabel 4).

Tabel 4

HSH's forventede grundpræmiebetaling (400 basispoint) til HSH Finanzfonds AöR i omstruktureringsperioden

(48)

Endvidere havde HSH ansøgt SoFFin om likviditetsgarantier, der skulle dække udstedelsen af nye gældsinstrumenter på i alt 30 mia. EUR. I begyndelsen af december 2008 godkendte SoFFin udstedelsen af en første tranche på 10 mia. EUR. Garantierne blev godkendt inden for rammerne af den tyske hjælpepakke (24). De resterende 20 mia. EUR skulle frigives efter fremlæggelse af en omstruktureringsplan. Den anden tranche på 20 mia. EUR blev frigivet, efter at HSH havde fremlagt sit omstruktureringskoncept for SoFFin den 7. marts 2009. Pr. 30. september 2009 var der udnyttet i alt 17 mia. EUR. Pr. 1. januar 2010 reducerede SoFFin det maksimale garantibeløb på 30 mia. EUR til 17 mio. EUR. Dette beløb blev ikke forhøjet igen.

(49)

Den første omstruktureringsplan, der blev fremsendt den 1. september 2009 (i det følgende »den oprindelige omstruktureringsplan«), er beskrevet i beslutningen om at indlede proceduren (betragtning 23-28 i beslutningen om at indlede proceduren). Supplerende oplysninger vedrørende omstruktureringskonceptet i den oprindelige omstruktureringsplan blev fremsendt i perioden oktober 2009 til juni 2011. Den ændrede udgave af omstruktureringsplanen blev fremlagt den 11. juli 2011 (i det følgende »den ændrede omstruktureringsplan«). De finansielle prognoser i den oprindelige omstruktureringsplan og ajourføringerne heraf beskrives kort nedenfor.

(50)

Ifølge den oprindelige omstruktureringsplan ville der i perioden 2009-2014 være et fald i nettorenteindtægterne på [ca. 20]% fra [ca. 1,4] mia. EUR til [ca. 1,1] mia. EUR. Med hensyn til de enkelte elementer i de finansielle resultater forventede HSH for hovedbanken (25) i perioden 2009-2014 en stigning i resultatet inden omstrukturering (og efter risikohensættelser til udlånsvirksomheden) på mere end 200 %, fra [ca. 350] mio. EUR til [ca. 1,1] mia. EUR. Det forventede resultat for 2014 inden omstrukturering på [ca. 1,1] mia. EUR indeholdt også en positiv virkning på [ca. 100] mio. EUR af frigørelsen af dele af risikohensættelserne til udlånsvirksomheden. Som provisionsindtægter og handelsresultat var for 2014 anført [ca. 20]% af resultatet inden omstruktureringen af hovedbanken. I den ændrede omstruktureringsplan blev det forventede resultat inden omstrukturering for 2014 korrigeret til [350-450] mio. EUR, hvor provisionsindtægterne og handelsresultatet udgør [10-15]%.

(51)

I den oprindelige omstruktureringsplan forventedes en reduktion af HSH's samlede aktiver på [ca. 175] mia. EUR (2009) til [ca. 150] mia. EUR (2014). Endvidere blev det antaget, at hovedbankens aktiver ville blive øget fra [ca. 100] mia. EUR (2009) til [ca. 110] mia. EUR (2014). De samlede aktiver for HSH og aktiverne for hovedbanken, der forventes for 2014, er ændret i den ændrede omstruktureringsplan til henholdsvis 120 mia. EUR og 82 mia. EUR.

(52)

Ifølge den oprindelige omstruktureringsplan skulle sektorbankens segmentaktiver (shipping, energi og transport) stige fra [ca. 30] mia. EUR (2009) til [ca. 35] mia. EUR (2014); heraf skulle hovedsagelig USD-finansierede shippingaktiver tegne sig for [ca. 20] mia. EUR. I den ændrede omstruktureringsplan blev sektorbankens forventede segmentaktiver og shippingaktiverne for 2014 korrigeret til henholdsvis [20-25] mia. EUR og 15 mia. EUR. I modsætning til den oprindelige omstruktureringsplan var forretningsområdet lufttransport ikke længere omfattet af den ændrede omstruktureringsplan.

(53)

Den tier 1-kapitel, der forventedes for 2014, udgjorde i den oprindelige omstruktureringsplan [ca. 10]% og blev i den ændrede omstruktureringsplan anslået til [10-15]%.

(54)

Den oprindelige omstruktureringsplan indeholdt for 2014 en opdeling af de planlagte finansieringskilder til den del af balancen på [ca. 100] mia. EUR, der skulle finansieres (heraf [ca. 25] mia. EUR i usikret finansiering på penge- og kapitalmarkedet), således at der i forhold til de planlagte samlede aktiver på [ca. 150] mia. EUR fortsat var et finansieringsgab på [ca. 50] mia. EUR. Med den ændrede omstruktureringsplan blev gabet mellem de forventede samlede aktiver og de forventede samlede forpligtelser reduceret; HSH fremlagde oplysninger om de finansieringskilder, der skal anvendes til at dække det finansieringsbehov, der fremkommer som følge af gabet.

(55)

Af nedenstående tabel fremgår vækstprognoserne for HSH's hovedaktiviteter ifølge den oprindelige omstruktureringsplan og de ændringer, der er foretaget i den ændrede omstruktureringsplan.

Tabel 5

Sammenligning af vækstraterne i segmenterne shipping og erhvervskunder

(56)

Den ændrede omstruktureringsplan blev fremsendt den 11. juli 2011. Den indeholder væsentlige ændringer af HSH's forretningsmodel. HSH's nye forretningsmodel er kendetegnet ved en lavere risiko, et stærkere fokus på regionale aktiviteter samt bæredygtighed i forbindelse med finansiering og udlånsvirksomhed. Foruden koncentrationen om aktiviteterne i forbindelse med kernevirksomheden og dermed salg eller indstilling af forskellige aktiviteter og væsentlige kapitalinteresser omfatter de planlagte og allerede indledte omstruktureringsforanstaltninger tilpasning af filialnettet og en optimering af omkostningsstrukturen. Ifølge den ændrede omstruktureringsplan skal der oprettes en intern omstruktureringsenhed, hvor de aktiviteter, der ikke skal videreføres, skal sammenfattes i regnskabsmæssigt og organisatorisk øjemed. De vigtigste punkter i den nye forretningsmodel er følgende:

(57)

Den regionale orientering omfatter navnlig erhvervs- og privatkundeområdet i Nordtyskland, ejendomsfinansiering samt sparekasser. Endvidere vil HSH koncentrere sig om udvalgte områder inden for international skibsfinansiering samt om finansiering af projekter inden for vedvarende energikilder med fokus på Europa samt visse infrastrukturinvesteringer. HSH vil lukke driftsstedet i Lübeck inden udgangen af 2011.

(58)

Generelt reduceres den nye hovedbanks balance betydeligt, navnlig gennem overførsel af aktiver fra hovedbanken til HSH's egen omstruktureringsenhed. Ved udgangen af omstruktureringsperioden den 31. december 2014 vil HSH's balance (hovedbank) udgøre 82 mia. EUR. I forhold til balancen på 208 mia. EUR i 2008 svarer dette til en nedsættelse på 126 mia. EUR, dvs. næsten 61 %.

(59)

Den ændrede omstruktureringsplan er baseret på generelle antagelser med hensyn til udviklingen i BNP i Tyskland, i euroområdet, i USA og i hele verden, ændringer i de korte og lange renter, inflationen i euroområdet og i USA, oliepriserne og EUR/USD-vekselkursen. Prognoserne for de enkelte forretningsområder er baseret på antagelser med hensyn til vækstraterne for det relevante marked, volumener og margener inden for nye forretninger pr. segment og krydssalgskapaciteten. I betragtning af den betydning, som forretningsområdet shipping har for HSH's samlede økonomiske resultat, har HSH fremlagt sektorspecifikke antagelser vedrørende udviklingen på markedet for skibsfinansiering. Af nedenstående tabel fremgår prognoserne for udviklingen af markedets størrelse med hensyn til nye forretninger på verdensplan (samlede værdier for segmenterne fragt-, container- og tankskibe), for omfanget af HSH's nye forretninger og for HSH's markedsandel.

Tabel 6

Antagelser vedrørende skibsfinansiering 2011–2014

(60)

HSH lægger en gennemsnitlig EUR/USD-vekselkurs på [1,30-1,50] til grund. Banken har fremlagt data om virkningen af ændrede antagelser på overskud og underskud samt sin nettolikviditetsposition og navnlig præsenteret en følsomhedsanalyse for renteændringer og ændringer af EUR/USD-vekselkursen. Ifølge følsomhedsanalysen vil de underskud, der ville opstå for HSH i tilfælde af betydelige ændringer af antagelserne vedrørende rentesatserne og EUR/USD-vekselkursen, ikke overstige det, den ville kunne imødegå. Endvidere ville HSH's likviditetsposition ikke være negativ, hvis EUR/USD-vekselkursen afveg markant fra grundscenariet.

(61)

Endvidere fremsendte HSH på grundlag af mindre gunstige markedsantagelser et negativt og et værst tænkeligt scenarie på koncernniveau. De finansielle prognoser i forbindelse med det negative og det værst tænkelige scenarie viser, at virkningen af en stressfaktor på HSH's solvens imødegås af risikoafdækningens struktur. I et negativt scenarie ville HSH udsætte de delvise opsigelser af garantien og dermed begrænse stigningen i de risikovægtede aktiver som følge af de negative økonomiske rammebetingelser. I forbindelse med begge scenarier ville HSH's tier 1-kapital være på ca. 10 % i omstruktureringsperioden.

(62)

Hovedbankens balance for forretningsområdet erhvervskunder reduceres fra 26,3 mia. EUR (2008) til [10-20] mia. EUR (2014). I alt vil forretningsområdet i denne periode blive reduceret med ca. [45-55] %.

(63)

Inden for erhvervskunder vil HSH tilbyde større mellemstore virksomheder finansiering, navnlig i kerneregionen Nordtyskland.

(64)

HSH har indstillet aktiviteterne inden for refinansiering af leasingselskaber og de internationale LBO-aktiviteter og vil også bringe sine kunderelaterede erhvervskundeaktiviteter i Asien og Skandinavien til ophør. Forretningsområdet erhvervskunder vil ikke have aktiviteter inden for finansiering af fly eller skibe baseret på aktiver. HSH's evne til at støtte de regionale aktiviteter i kerneregionen forringes imidlertid ikke.

(65)

HSH vil i første række koncentrere sig om større mellemstore virksomheder i Nordtyskland og om tyske virksomheder inden for visse hovedsektorer. Banken vil klart koncentrere sig om rentable transaktioner samt om kunder med god kreditværdighed, som har brug for forskellige produkter. HSH vil forsøge at blive disse kunders »foretrukne« bank.

(66)

Med henblik på at forbedre finansieringssituationen vil forretningsområdet i stigende grad tage sigte på at modtage indskud og anvende finansieringsstrukturer, der giver mulighed for syndikeringer, er ECB-belånbare eller kan videregives til investorer.

(67)

Hovedbankens balance for forretningsområdet fast ejendom skal reduceres fra 30,5 mia. EUR (2008) til [9-18] mia. EUR (2014). Dette svarer til en reduktion på [50-70] %.

(68)

HSH vil tilbyde alle former for kreditprodukter og alle øvrige bankprodukter, der efterspørges af ejendomsselskaber. HSH vil koncentrere sine aktiviteter om Nordtyskland og tyske storbyområder. Fokus vil ligge på finansieringsløsninger for […] og finansiering af projekter med acceptabel risiko. På dette forretningsområde vil HSH koncentrere sig om finansiering af […]. Særlige former for fast ejendom finansieres kun selektivt.

(69)

Aktiviteterne i andre lande — herunder international ejendomsfinansiering, der består i støtte til tyske kunder i europæiske storbyområder — opgives. På disse områder vil HSH ikke indgå nye forretninger og udfase de eksisterende aktiviteter.

(70)

HSH vil hovedsagelig koncentrere sig om professionelle ejendomsinvestorer og i den forbindelse lægge fokus på de eksisterende kunder, på udvalgte ejendomsudviklere, på kunder med en veletableret position i ejendomssektoren og et stort potentiale inden for krydssalg samt på kunder, der er forbundet til Nordtyskland og har behov for komplekse finansieringsstrukturer. HSH vil fortsat anvende strukturer og produkter, der nedsætter behovet for finansielle midler, dvs. aktiviteter i forbindelse med dækkede obligationer, ECB-belånbare kreditter samt finansiering og sikkerhed ydet af Kreditanstalt für Wiederaufbau (KfW).

(71)

Hovedbankens balance for forretningsområdet sparekasser reduceres navnlig ved at nedskære refinansieringsaktiviteterne for sparekasser fra 8,7 mia. EUR (2008) til [< 3] mia. EUR (2014).

(72)

Kundekredsen inden for dette forretningsområde består i første række af sparekasser og offentlige kunder i Nordtyskland og i anden række af sparekasser og offentlige kunder uden for Nordtyskland (sekundær bankforbindelse).

(73)

HSH tilbyder en lang række produkter, der er koncentreret om sparekassers kerneområder. Dette omfatter navnlig privat- og erhvervskundeaktiviteter, likviditetsstyringsaktiviteter samt forvaltning af værdipapirdepot og kreditporteføljestyring.

(74)

På forretningsområdet Private Banking reduceres hovedbankens balance fra 1,7 mia. EUR (2008) til [0,5-1,5] mia. EUR (2014).

(75)

HSH vil koncentrere sig om at levere tjenesteydelser til velhavende privatkunder i kerneregionen Nordtyskland. Endvidere vil HSH tilbyde Private Banking-tjenester i de overregionale salgsafdelinger inden for andre markedssegmenter. Udbuddet af tjenesteydelser vil […].

(76)

HSH vil koncentrere sig om at hverve og servicere velhavende og meget velhavende privatkunder samt fonde. Inden for rammerne af krydssalg vil Private Banking-tjenester også blive leveret til kunder/fysiske personer inden for andre af hovedbankens forretningsområder.

(77)

På forretningsområdet shipping reduceres hovedbankens balance med 46 % fra 28,3 mia. EUR (2008) til ca. 15 mia. EUR (2014).

(78)

Frem til den 31. december 2014 vil HSH's nye forretninger have en markedsandel inden for international skibsfinansiering, der ikke overstiger [< 8] % på årsbasis. Endvidere vil HSH sikre, at banken frem til den 31. december 2014 — på grundlag af de på årsbasis fastslåede markedsplaceringer — ikke hører blandt de tre udbydere af skibsfinansiering med det højeste årlige volumen af nye forretninger på verdensplan.

(79)

HSH's portefølje vil blive diversificeret både med hensyn til skibstyper og lande. Hvad angår de forskellige typer af aktiver, vil fokus fortsat ligge på […] samt flere […]. Traditionelle langfristede realkreditlån til nybyggeri og finansiering af brugte skibe vil være meget vigtige produkter. Endvidere vil HSH optræde selektivt som udbyder af strukturerede finansielle tjenesteydelser.

(80)

HSH vil reducere sine aktiviteter ved at indstille finansieringen af roll-on/roll-off-skibe og krydstogtskibe, […].

(81)

HSH vil koncentrere sig om mellemstore og store globale rederier, små rentable kunder samt kunder udvalgt på grundlag af samlet indtægtspotentiale og risikoaspekter. Endvidere spiller kundens beredvillighed til syndikeringer samt opfyldelsen af betingelserne for syndikering (f.eks. gennemsigtighed) og refinansiering en rolle.

(82)

Forretningsområdet shipping vil navnlig tilbyde »plain vanilla-« (26) og i begrænset omfang strukturel finansiering og optræde som »Mandated Lead Arranger and Bookrunner«.

(83)

Hovedbankens forretningsområde transport/lufttransport opgives. Balancen på 11,7 mia. EUR (2008) udfases inden for omstruktureringsenheden eller lægges ind under andre forretningsområder. I fremtiden vil HSH ikke længere stille ny flyfinansiering baseret på aktiver til rådighed. Den relevante eksisterende aktivitet vil blive udfaset, solgt eller overført til omstruktureringsenheden med henblik på afvikling. I forbindelse med omstruktureringen har HSH allerede til dels ændret forretningsområdet og lagt de strategisk vigtige områder jernbane og infrastruktur ind under forretningsområdet energi og infrastruktur.

(84)

Som følge af omlægningen af forretningsområdet energi og infrastruktur i forbindelse med omstruktureringsprocessen forhøjes hovedbankens balance inden for energi og infrastruktur fra 4,6 mia. EUR i 2008 (det tidligere forretningsområde energi) til [5-10] mia. EUR i 2014. Forretningsområdet energi og infrastruktur omfatter både segmentet vedvarende energikilder og segmenterne infrastruktur og jernbane, der tidligere var omfattet af forretningsområdet transport.

(85)

I energisegmentet vil HSH finansiere projekter inden for vind- og solenergi. Området omfatter aktivkategorierne vindenergi (on- og offshore), solenergi (fotovoltaisk og termisk) og som supplerende aktivitet netværk i forbindelse med vind- og solenergiprojekter. Målregionen for disse aktiviteter er først og fremmest Europa. HSH's aktiviteter inden for konventionelle energikilder og alle energiaktiviteter i Nordamerika indstilles.

(86)

Tilpasningerne på forretningsområderne, navnlig lukningen af forretningsområdet lufttransport og reduktionen af segmenterne international ejendomsfinansiering og shipping vil medføre en automatisk reduktion af segmentet »øvrige aktiviteter«.

(87)

Segment øvrige aktiviteter omfatter — foruden koncerncentret (Corporate Centre) — kapitalmarkedsaktiviteterne, hvor HSH forvalter sin formue, og som tjener som udbyder af produkter til forretningsområderne.

(88)

HSH vil fortsat forbedre stabiliteten og kvaliteten af sine finansieringer. Fra udgangen af 2012 vil banken sikre, at både dens net stable funding ratio (NSFR) og likviditetsdækningsgrad (LCR) (27) […]. Den andel af hovedbankens USD-aktiviteter, der refinansieres ved hjælp af finansieringer i USD (og ikke ved hjælp af swaps), vil frem til udgangen af 2012 stige til mindst […] % og frem til udgangen af 2014 til mindst […] %.

(89)

HSH vil i vidt omfang reducere kapitalmarkedsaktiviteterne med et betydeligt risikopotentiale og har allerede begrænset sit produktudbud markant. Transaktioner for egen regning var allerede blevet indstillet.

(90)

HSH har for perioden 2011-2014 fremlagt en omfattende forretningsplan, herunder resultatopgørelse og balance, rentabilitets- og produktionsindikatorer opdelt efter forretningsområde og konsolideret på koncernniveau. Endvidere har HSH fremsendt en følsomhedsanalyse i form af et negativt og et værst tænkeligt scenarie på koncernniveau. Ifølge resultatforventningerne vil der i 2011 opstå et yderligere underskud på ca. [100-200] mio. EUR for HSH-koncernen, og dens overskud vil frem til 2014 stige støt til ca. [400-500] mio. EUR efter skat. Forrentningen af egenkapitalen vil være negativ i 2011 og stige til ca. [7-8] % frem til 2014. Tier 1-procenten vil i perioden 2012-2014 nå op på ca. [13-16] %. På Kommissionens opfordring indeholder de finansielle prognoser i den ændrede omstruktureringsplan en engangsbetaling på 500 mio. EUR for 2011, som blev fratrukket resultatet før skat. Ifølge prognoserne vil de samlede aktiver falde fra 208 mia. EUR (2008) til 120 mia. EUR (2014).

(91)

Af nedenstående tabeller fremgår nøgletallene i den ændrede omstruktureringsplan for HSH og hovedbanken.

Tabel 7

Budgetplan for HSH 2011-2014

Tabel 8

Budgetplan for hovedbanken 2011-2014

(92)

Af nedenstående tabeller fremgår HSH's finansieringsplan med hensyn til den generelle finansieringsstrategi og finansieringsstrategien i USD.

Tabel 9

Finansieringsplan for HSH 2010-2014

(93)

De statsgaranterede langfristede obligationer vil falde fra 44 mia. EUR (ultimo 2010) til [13-18] mia. EUR (ultimo 2014). Samtidig vil HSH's samlede aktiver falde med [25-35] mia. EUR. Forskellen mellem de samlede aktiver og de samlede forpligtelser (justeret for effekten af derivater) udgør et gab i finansieringsplanen, der skal dækkes af kortfristede usikrede og sikrede finansielle midler samt overskydende indlån og egenkapital. HSH's planlægning med hensyn til indlånene vedrører kun en del af de samlede indlån, der betragtes som stabil (rest), idet indlånenes faktiske omfang imidlertid forventes at blive højere og vil lukke en del af finansieringsgabet. Selv om en del af finansieringsgabet mellem finansierede aktiver og forpligtelser kunne dækkes af en kortfristet finansiering på penge- og kapitalmarkedet, bliver HSH's afhængighed af kortfristede finansieringer på penge- og kapitalmarkedet mindre i absolutte tal i løbet af omstruktureringsperioden. Med hensyn til finansieringsstrategien i EUR vil HSH anvende forholdsvis flere dækkede obligationer.

Tabel 10

Finansieringsstrategi i USD (2010-2014)

(94)

Mens HSH i 2010 finansierede 75 % af sine USD-aktiver ved hjælp af valutaswaps, skal anvendelsen af swaps falde til […] % af de samlede USD-aktiver (herunder aktiverne i omstruktureringsenheden). Den forholdsvis lavere afhængighed af swapfinansieringer opnås gennem en reduktion af de USD-denominerede aktiver og dermed et fald i USD-finansieringens absolutte beløb.

(95)

I 2010 stillede sparekasserne [2,5-3,5] mia. EUR af HSH's langfristede usikrede finansiering og [200-500] mio. EUR af den langfristede sikrede finansiering, dvs. i alt [2,7-4] mia. EUR, til rådighed. Heroverfor stillede andre delstatsbanker i alt [150-250] mio. EUR og andre finansielle institutioner (private og offentlige finansielle institutioner uden sparekasser og delstatsbanker) [1-2] mia. EUR til rådighed.

(96)

Den ændrede omstruktureringsplan viser en styrkelse af HSH's kapitalpositioner og -procenter i løbet af omstruktureringsperioden med en planlagt kernekapitalprocent på [10-13] % for udgangen af 2014. På Kommissionens opfordring har HSH i sine finansielle prognoser forhøjet aktiekapitalen med 500 mio. EUR for 2013.

Tabel 11

HSH's kapitalposition (2009-2015)

(97)

Tyskland har givet tilsagn om, at HSH vil gennemføre den ændrede omstruktureringsplan, og har afgivet tilsagnene i bilag I og III til denne afgørelse.

(98)

Tyskland har givet tilsagn om, at en tilsynsadministrator hvert kvartal vil forelægge en detaljeret rapport. Denne rapport indeholder navnlig oplysninger om kompensationen for hjælpeforanstaltningen (i overensstemmelse med bilag V til meddelelsen fra Kommissionen om behandlingen af værdiforringede aktiver i Fællesskabets banksektor, i det følgende »meddelelsen om værdiforringede aktiver« (28)) og om gennemførelsen af den ændrede omstruktureringsplan (i overensstemmelse med punkt 46 i meddelelsen fra Kommissionen om genoprettelse af rentabiliteten i finanssektoren under den nuværende krise og vurdering af omstruktureringsforanstaltninger (i det følgende »omstruktureringsmeddelelsen« (29)).

(99)

Den 30. oktober 2009 indledte Kommissionen den formelle undersøgelsesprocedure for at fastslå, om risikoafdækningen opfyldte kriterierne i meddelelsen om værdiforringede aktiver med hensyn til de aktiver, der kunne omfattes af en hjælpeforanstaltning, værdiansættelsen (herunder værdiansættelsesmetoden), kompensationen og forvaltningen af de værdiforringede aktiver. Desuden ønskede Kommissionen at undersøge de betingelser, der var gældende for rekapitaliseringsforanstaltningen, byrdefordelingen og foranstaltningerne til begrænsning af konkurrencefordrejninger.

(100)

Med hensyn til, om de afdækkede aktiver kunne omfattes af en hjælpeforanstaltning, udtrykte Kommissionen i betragtning 40 i beslutningen om at indlede proceduren tvivl om, hvorvidt kriterierne i denne henseende i meddelelsen om værdiforringede aktiver var opfyldt, da kun en lille del af den afdækkede portefølje var direkte omfattet af definitionen af værdiforringede aktiver i meddelelsen om værdiforringede aktiver.

(101)

Hvad angår gennemsigtighed og åbenhed, anførte Kommissionen i betragtning 43 i beslutningen om at indlede proceduren, at HSH havde forelagt vurderingsrapporter udarbejdet af uafhængige eksperter, som kun omfattede en lille del af den afdækkede portefølje — mere specifikt en stor del af den strukturerede kreditafdækning. Desuden havde Tyskland på daværende tidspunkt ikke stillet BaFins validering af værdiansættelsesprocessen og resultatet til rådighed.

(102)

Med hensyn til forvaltningen af aktiverne udtrykte Kommissionen i betragtning 45 i beslutningen om at indlede proceduren tvivl om, hvorvidt de foranstaltninger, som HSH havde truffet, opfyldte kriterierne i meddelelsen om værdiforringede aktiver, da alle aktiver fortsat ville være opført på HSH's balance.

(103)

Hvad angår værdiansættelsen, anførte Kommissionen i betragtning 47 i beslutningen om at indlede proceduren, at kun den strukturerede kreditportefølje var blevet værdiansat af uafhængige eksperter, og at den på daværende tidspunkt ikke havde tilstrækkelige oplysninger til værdiansættelsen af den reelle økonomiske værdi af den samlede portefølje. Kommissionen anførte videre, at den ønskede at undersøge de korrelationsantagelser, som HSH havde lagt til grund for de afdækkede aktiver.

(104)

Med hensyn til kompensationen udtrykte Kommissionen i betragtning 49 i beslutningen om at indlede proceduren tvivl om, hvorvidt byrdefordelingen var passende, da det i henhold meddelelsen om værdiforringede aktiver skulle kræves af HSH, at den på grundlag af en »første tab«-klausul bidrager til dækning (typisk mindst 10 %) af tabene eller risikoen. Endvidere udtrykte Kommissionen i betragtning 51 ff. i beslutningen om at indlede proceduren tvivl om, hvorvidt tillægget på 400 basispoint udgør en passende kompensation for den af de offentlige ejere overtagne risiko.

(105)

Hvad angår genoprettelsen af rentabiliteten udtrykte Kommissionen i betragtning 59 i beslutningen om at indlede proceduren tvivl om, hvorvidt HSH kan genoprette sin langsigtede rentabilitet. I betragtning af HSH's stærke afhængighed af penge- og kapitalmarkedet betvivlede Kommissionen navnlig, at den præsenterede refinansieringsstrategi i sig selv vil være bæredygtig på mellemlang og lang sigt efter statsgarantiernes udløb.

(106)

I betragtning 60 og 61 i beslutningen om at indlede proceduren satte Kommissionen spørgsmålstegn ved de antagelser for vækstrater og margener, der lå til grund for den oprindelige omstruktureringsplan. Kommissionen udtrykte navnlig tvivl om de højere margener inden for Private Banking og om de forventede vækstrater inden for forretningsområderne shipping og transport, hvor HSH allerede have forholdsvis store markedsandele.

(107)

I betragtning 62 i beslutningen om at indlede proceduren udtrykte Kommissionen betænkeligheder, fordi HSH i vidt omfang vil videreføre sine internationale kapitalmarkedsaktiviteter, men samtidig anfører, at den igen i højere grad vil orientere sin forretningsmodel mod regionale aktiviteter. I betragtning 63 i beslutningen om at indlede proceduren udtrykte Kommissionen tvivl om, hvorvidt antagelsen om, at HSH igen kan opnå sin tidligere A-vurdering i 2013, er realistisk.

(108)

Med hensyn til egetbidraget anførte Kommissionen, at den oprindelige omstruktureringsplan ikke indeholder vidtrækkende forsalg. Omfanget af egetbidraget i form af salg forblev uklart. I forbindelse med minoritetsaktionærernes deltagelse i byrdefordelingen udtrykte Kommissionen tvivl med hensyn til værdiansættelsen af HSH og dermed også af prisen for de nyudstedte aktier. I betragtning 10 og 32 i beslutningen om at indlede proceduren udtrykte Kommissionen tvivl om, hvorvidt sparekasseforeningerne og Flowers, der ikke havde deltaget i rekapitaliseringen, kunne have draget fordel af kapitaltilførslen ved at beholde alt for store kapitalandele i HSH.

(109)

Den 17. december 2009 fremsendte Tyskland fælles bemærkninger fra delstaterne og HSH til beslutningen om at indlede proceduren.

(110)

Tyskland var af den opfattelse, at Kommissionens retlige vurdering af risikoafdækningen var behæftet med fejl, da den var baseret på anvendelsen af meddelelsen om værdiforringede aktiver, der ikke fandt anvendelse i den foreliggende sag.

(111)

Tyskland var ikke enig med Kommissionen i, at det var tvingende nødvendigt at anvende meddelelsen om værdiforringede aktiver, og at Kommissionen skulle anvende de bestemmelser og meddelelser, der var gældende på tidspunktet for beslutningens vedtagelse, uanset det tidspunkt, hvor foranstaltningen var blevet udformet eller anmeldt (30). Ifølge Tyskland kunne dette kun støttes, for så vidt som de pågældende bestemmelser eller meddelelser fandt anvendelse, hvilket ikke var tilfældet i den foreliggende sag. Tyskland gjorde endvidere gældende, at meddelelsen om værdiforringede aktiver ikke dækker alle former for støtteforanstaltninger, der vedrører værdiforringede aktiver. Efter Tysklands opfattelse skal meddelelsen om værdiforringede aktiver kun betragtes som en forskriftsmæssig bestemmelse, der alene tager sigte på en ensartet administrativ praksis og udelukkende kan binde Kommissionen. Spørgsmålet, om risikoafdækningen var forenelig med det indre marked skulle umiddelbart vurderes på grundlag af TEUF. Da målsætningen med second loss-garantien og den afdækkede porteføljes sammensætning efter Tysklands opfattelse ikke var omfattet af meddelelsen om værdiforringede aktiver, var det bevist, at meddelelsen om værdiforringede aktiver ikke fandt anvendelse i HSH's tilfælde.

(112)

Tyskland anførte, at anvendelsen af meddelelsen om værdiforringede aktiver medførte et forkert vurderingsgrundlag, som var ugunstigt for HSH med hensyn til bestemmelsen af støtteelementet, porteføljeværdien, kompensationens størrelse og omstruktureringsbehovet.

(113)

Tyskland henviste til betragtning 38 i beslutningen om at indlede proceduren, hvori Kommissionen havde anført, at det var vanskeligt at vurdere markedsværdien af porteføljen, der hovedsagelig bestod af virksomhedslån. Tyskland anså disse vanskeligheder som bevis for, at second loss-garantien ikke skulle vurderes på grundlag af meddelelsen om værdiforringede aktiver, og anførte, at Kommissionen på grundlag af en fremskrivning var nået frem til et støttebeløb svarende til den nominelle garanti. Dette resultat beviste i sig selv, at den valgte metode måtte være forkert, da det ville betyde, at Kommissionen sidestillede den valgte risikoafdækning med hensyn til støtteelementet med en rekapitalisering i samme størrelsesorden, selv om de to foranstaltninger var forskellige. Mens rekapitaliseringen udgjorde en permanent kapitaltilførsel, var der i forbindelse med garantien kun tale om en regulerende stabiliseringsforanstaltning, der var begrænset til de dækkede aktivers løbetid.

(114)

Tyskland pegede på, at beregningen af støtteelementet på grundlag af markedsværdien viste, at Kommissionen overså risikoafdækningens art, da denne ikke dækkede markedsværdiudsving. Kommissionen burde derimod bestemme støtteelementet i second loss-garantien på grundlag af generelle statsstøtteregler og navnlig Kommissionens meddelelse om anvendelsen af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte i form af garantier (31) (i det følgende »garantimeddelelsen«). Ifølge Tyskland ville anvendelsen af garantimeddelelsen, såfremt kompensationen for risikoafdækningen blev anerkendt som en kompensation på markedsvilkår, føre til et lavere støtteelement.

(115)

Selv hvis meddelelsen om værdiforringede aktiver fandt anvendelse på second loss-garantien, havde Kommissionen efter Tysklands opfattelse i forbindelse med anvendelsen begået fejl ved bestemmelsen af støtteelementet og beregningen af kompensationens størrelse samt med hensyn til byrdefordelingen og forvaltningen af aktiverne i omstruktureringsenheden. Støtteelementet i forbindelse med second loss-garantien var ikke korrekt, da antagelserne med hensyn til porteføljens overførsels- og markedsværdi var ukorrekte. Med hensyn til kompensationen for kapitalfrigørelsesvirkningen gjorde Tyskland gældende, at værdiansættelsen af kapitalfrigørelsesvirkningen i beslutningen om at indlede proceduren var baseret på gamle data. Ifølge nyere data var kapitalfrigørelsesvirkningen betydeligt lavere. Den foreløbige vurdering af byrdefordelingen var heller ikke korrekt og for snæver, da Kommissionen kun henviste til garantiens first loss-tranche, der lå langt under den first loss-tranche på 10 % af den dækkede portefølje, der kræves i meddelelsen om værdiforringede aktiver. Der var ingen sammenhæng mellem byrdefordelingen og first loss-tranchen, der var angivet i absolutte tal. Endvidere skulle HSH dække ethvert tab, der lå over second loss-garantien. Med hensyn til forvaltningen af aktiverne anførte Tyskland, at principperne i meddelelsen om værdiforringede aktiver ikke fandt anvendelse på risikoafdækningen i forbindelse med HSH, og at det ikke ville være hensigtsmæssigt at forvalte alle de værdier, der var omfattet af risikoafdækningen, særskilt. HSH ville muligvis oprette en omstruktureringsenhed og sikre en klar funktionel og organisatorisk adskillelse mellem hovedbanken og omstruktureringsenheden, som også ville blive overholdt på direktionsniveau.

(116)

Tyskland er ikke enig i værdiansættelsen af porteføljen i betragtning 47 i beslutningen om at indlede proceduren. I forbindelse med den afdækkede portefølje var der for størstedelens vedkommende tale om klassisk udlånsvirksomhed, hvor der ikke uden videre kunne foretages en cashflowbaseret værdiansættelse. En værdiansættelsesregel for »komplekse« aktiver, der ved hjælp af ensartede trimninger skal simulere usikkerheden på markedet, var i det foreliggende tilfælde ikke hensigtsmæssig til at værdiansætte den afdækkede portefølje. Mens HSH's CIP-portefølje var værdiansat af eksterne eksperter på grundlag af cashflow, var der i forbindelse med positionerne i den markant større kreditportefølje foretaget en normal, bankmæssig kreditanalyse i overensstemmelse med de relevante lovbestemmelser, hvor låntagerens kreditværdighed er af største betydning.

(117)

Som anført i beslutningen om at indlede proceduren gjorde Tyskland gældende, at det ikke var hensigtsmæssigt at anvende beregningsmetoderne i meddelelsen om værdiforringede aktiver på second loss-garantien, og at garantimeddelelsen skulle lægges til grund for bestemmelsen af kompensationens størrelse. I forbindelse med informationsudvekslingen, der også omfattede flere møder og telefonkonferencer, fremlagde Tyskland i perioden januar-august 2010 oplysninger som dokumentation for, at en fuldstændig tilbagesøgning af […] ville vanskeliggøre genoprettelsen af HSH's rentabilitet.

(118)

Tyskland var af den opfattelse, at Kommissionen også ved vurderingen af rekapitalisering havde begået fejl, som vedrører ansættelsen af HSH's værdi og den retlige vurdering af eventuelle fordele for de minoritetsaktionærer, der ikke deltog i rekapitaliseringen.

(119)

Kommissionens tvivl med hensyn til virksomhedsværdien kunne ifølge Tyskland tilskrives fejlagtige faktiske konstateringer. Det var således ikke væsentligt, at PwC's oprindelige værdiansættelse ikke omfattede S&P's nedgradering af kreditvurderingen, og der var gode grunde til at antage, at HSH i 2013 igen ville opnå en A-vurdering.

(120)

Hvad angik emissionskursen for nye aktier, var tillæg på mellem 30 % og 60 % normale i forbindelse med børsnoterede banker. Værdiansættelsen af HSH var et passende grundlag af fastsættelsen af prisen for nye aktier, og HSH's eksisterende aktionærer havde ikke draget fordel af støtteforanstaltningerne ved at beholde alt for store kapitalandele i HSH.

(121)

Tyskland anførte, at HSH uden redningsstøtten var trådt i likvidation, og at de offentlige ejere derfor skulle have dækket meget større tab på grundlag af Gewährträgerhaftung. Mulige krav inden for rammerne af Gewährträgerhaftung blev anslået til ca. 30 mia. EUR og mere. Tyskland pegede på, at en privat investor i de offentlige ejeres situation havde truffet de samme redningsforanstaltninger for at undgå større tab.

(122)

Tyskland er af den opfattelse, at redningsforanstaltningerne opfylder kriterierne om »den private investor« (dvs. anvendelse af det markedsøkonomiske investorprincip) og derfor ikke udgør statsstøtte. Kriterierne for dette princip er opfyldt, hvis det med rimelighed kan antages, at virksomheden igen vil blive rentabel, og likvidationsomkostningerne overstiger omkostningerne ved de finansielle foranstaltninger (32). Ifølge Tyskland er den oprindelige omstruktureringsplan, der blev fremlagt den 1. september 2009, tilstrækkelig dokumentation for HSH's evne til at genoprette sin rentabilitet. I forbindelse med vurderingen af likvidationsomkostningerne anførte Tyskland, at der skal sondres mellem de forpligtelser, delstaterne skal hæfte for som ejere af HSH, og de forpligtelser, der påhviler dem som offentlige myndigheder. Delstaternes forpligtelser som offentlige myndigheder (f.eks. arbejdsløshedsydelser og socialsikringsbidrag) måtte ikke indgå i vurderingen af likvidationsomkostningerne. Kun de forpligtelser, som delstaterne skulle hæfte for som ejere af HSH, skulle tages i betragtning i forbindelse med likvidationsomkostningerne. Under påberåbelse af Linde-dommen (33) var Tyskland af den opfattelse, at der i forbindelse med bedømmelsen efter kriterierne om den private investor skulle tages hensyn til forpligtelser som følge af støtte, der tidligere var ydet lovligt. Gewährträgerhaftung-ordningen var godkendt af Kommissionen og udgjorde derfor støtte, der var forenelig med det indre marked. Endvidere hørte forpligtelserne i forbindelse med Gewährträgerhaftung blandt delstaternes forpligtelser som ejere af HSH og ikke som offentlige myndigheder. Gewährträgerhaftung kunne ifølge sin art sammenlignes med en administrativ erklæring. Derfor skulle de offentlige ejeres forpligtelser som følge af Gewährträgerhaftung på mindst 30 mia. EUR tages i betragtning ved vurderingen af likvidationsomkostningerne. Tyskland var af den opfattelse, at likvidationsomkostningerne ville ligge et godt stykke over omkostningerne i forbindelse med de offentlige ejeres finansielle foranstaltninger til fordel for HSH. Tyskland mener derfor, at kriterierne om den private investor er opfyldt, og at redningsforanstaltningerne ikke udgør statsstøtte.

(123)

Selv om Tyskland først anså den foreløbige vurdering af HSH's forretningsmodel i betragtning 62 i beslutningen om at indlede proceduren for at være for negativ, ajourførte man den oprindelige omstruktureringsplan for at imødekomme Kommissionens betænkeligheder med hensyn til konkurrencesituationen.

(124)

Tyskland anførte, at der ved hjælp af foranstaltningerne i den oprindelige omstruktureringsplan til opfyldelse af kravet om et passende eget bidrag — kompensation for foranstaltningerne, træk på kapitalreserver, salg af væsentlige kapitalinteresser og omkostningsnedskæringer — fremkommer et eget bidrag på 5,9 mia. EUR, og at disse foranstaltninger derfor skulle være tilstrækkelige.

(125)

De foreslåede kompenserende foranstaltninger — balancereduktion, opgivelse af profitable forretningsporteføljer, lukning af 12 (34) af de hidtil 21 internationale driftssteder og salg af væsentlige kapitalinteresser (REAG og DAL (35)) — anså Tyskland ganske vist først som tilstrækkelige, men de blev dog endnu en gang ændret i den ændrede omstruktureringsplan.

(126)

Kommissionen modtog også bemærkninger fra interesserede parter. Den 30. november og 11. december 2009 fremsendte sparekasseforeningerne og den 17. december 2009 Flowers bemærkninger.

(127)

Sparekasseforeningerne var ikke enige i Kommissionens foreløbige opfattelse, at de i uforholdsmæssig høj grad havde draget fordel af de offentlige ejeres rekapitalisering af HSH, da emissionskursen for de nye aktier efter foreningernes opfattelse var fastsat ret lavt.

(128)

En opdeling af proceduren i HSH-sagen, hvor støtteforanstaltningerne blev godkendt i den ene procedure, og spørgsmålet om en eventuel indirekte støtte til minoritetsaktionærer blev undersøgt i en anden procedure, ville være i strid med artikel 7 i forordning (EF) nr. 659/1999 (36) (i det følgende »procedureforordningen«). Støtteforanstaltningen kunne ikke samtidig (til fordel for HSH) være forenelig og med hensyn til HSH's aktionærer uforenelig med det indre marked. En negativ beslutning om rekapitaliseringen med hensyn til sparekasseforeningerne og Flowers ville medføre, at rekapitaliseringen ville udgøre uforenelig støtte. Efter sparekasseforeningernes opfattelse burde Kommissionen behandle spørgsmålet om minoritetsaktionærernes deltagelse i byrdefordelingen i forbindelse med den generelle vurdering af byrdefordeling inden for rammerne af rekapitaliseringen.

(129)

Udvandingen af minoritetsaktionærernes kapitalandele, der efter Kommissionens opfattelse er utilstrækkelig, kan ifølge sparekasseforeningerne ikke udgøre statsstøtte. Efter deres opfattelse er en udvanding en sekundær effekt af en rekapitalisering. Desuden var kriterierne i artikel 107, stk. 1, i TEUF ikke opfyldt, for så vidt som sparekasseforeningerne ikke var virksomheder som omhandlet i statsstøttereglerne. SGVSH og SVB er selv ikke aktive på et marked, men besidder kun kapitalinteresser for deres medlemmer (de offentlige sparekasser i Hamburg og Schleswig-Holstein). Fordelen for sparekasseforeningerne kunne højst bestå i en værdiforøgelse af deres kapitalinteresser i HSH, hvilket følger af alle kapitaltilførsler. Desuden var den angivelige fordel ikke ydet ved hjælp af statsmidler. Udvandingsgraden afhang af antallet af aktier og prisen for dem. Beslutningen om prisen blev imidlertid ikke truffet af staten, men på aktionærernes generalforsamling. Denne beslutning kunne ikke tilregnes staten og kunne i henhold til dommen i Stardust Marine-sagen (37) ikke betragtes som statsstøtte. Den formodede fordel havde under ingen omstændigheder indvirket på sparekassernes konkurrencemæssige position på de markeder, hvor de opererer. Den formodede fordel fordrejede derfor ikke konkurrencevilkårene og påvirkede heller ikke samhandelen mellem medlemsstaterne.

(130)

Sparekasseforeningerne pegede endvidere på, at Kommissionen ikke hidtil havde undersøgt sekundære effekter i forbindelse med andre rekapitaliseringsforanstaltninger. EU's retsinstanser havde heller ikke anlagt en sådan tilgang til WestLB-dommen (38). Desuden konstaterede sparekasseforeningerne, at Kommissionen i andre tilfælde, hvor emissionskursen for nye aktier syntes ekstrem høj (39), ikke havde undersøgt sekundære effekter. Hvis dette aspekt kun blev undersøgt i tilfælde som HSH eller BayernLB, ville dette være i strid med ligebehandlingsprincippet.

(131)

Sparekasseforeningerne anførte desuden, at aktionærer i et aktieselskab har tegningsret til nye aktier. Der er imidlertid tale om en mulighed og ikke en tegningspligt. Sparekasseforeningerne anså prisen for de nye aktier for at være passende, men kunne af finansielle grunde ikke deltage i rekapitaliseringen.

(132)

Endvidere gjorde sparekasseforeningerne gældende, at de i 2008 havde ydet et betydeligt bidrag til finansielle foranstaltninger til fordel for HSH. Sparekasseforeningerne havde således i juli 2008 konverteret en passiv kapitalinteresse på 685 mio. EUR til ordinær aktiekapital i HSH på 125 mio. EUR og kapitalreserver på 560 mio. EUR. Desuden havde sparekasseforeningerne sammen med Flowers tegnet en passiv kapitalinteresse i form af et konvertibelt værdipapir (hybridinstrument) på 962 mio. EUR, hvorved sparekasseforeningerne havde overtaget en kapitalandel på 660,5 mio. EUR. Ved udgangen af 2008 havde HSH opløst kapitalreserver på 3,1 mia. EUR for at dække tab og undgå, at de hybride instrumenter absorberede tabet. I denne forbindelse havde sparekasseforeningerne mistet deres kapitalandel på 560 mio. EUR i kapitalreserverne. Det obligatorisk konvertible værdipapir var med til at dække HSH's tab; der var heller ikke foretaget kuponbetalinger. Sparekasseforeningerne havde ikke modtaget udbytte siden 2008.

(133)

I maj 2009 ønskede sparekasseforeningerne at sælge deres aktier. Et salg havde imidlertid ikke været muligt på grund af en lock up-aftale, der var indgået med de offentlige ejere den 25. marts 2003. Parterne i lock up-aftalen havde forpligtet sig til at udøve deres stemmerettigheder på en sådan måde, at de offentlige ejeres og sparekasseforeningernes stemmeflertal blev opretholdt, og ikke at sælge deres kapitalandele op til en bestemt procentsats. Lock up-aftalen kunne ikke opsiges inden den 31. december 2013.

(134)

Sparekasseforeningerne pegede på, at deres kapitalandele var blevet betydeligt udvandet i forbindelse med rekapitaliseringen og faldet henholdsvis fra 13,2 % til 4,7 % og fra 1,62 % til 0,6 %. Med 85,5 % af de direkte og indirekte kapitalinteresser udøvede de offentlige ejere fælles kontrol med alle strategiske beslutninger i HSH. Denne fælles kontrol betød ud fra en privat investors synspunkt en yderligere reduktion af værdien af minoritetsaktionærernes kapitalinteresser.

(135)

Sparekasseforeningerne gjorde opmærksom på, at PwC's værdiansættelse af HSH blev bestilt af HSH og ikke af minoritetsaktionærerne. PwC havde foretaget værdiansættelsen på grundlag af anerkendte værdiansættelsesprincipper. Efter sparekasseforeningernes opfattelse skulle PwC have taget hensyn til særlige værdier og et modificeret risikotillæg, hvorved der var fremkommet en aktieværdi på 30 mio. EUR. Sparekasseforeningerne var derfor af den opfattelse, at deres kapitalinteresser var blevet udvandet uforholdsmæssigt meget, og anslog dette til ca. 200 mio. EUR.

(136)

Flowers fremførte lignende argumenter som sparekasseforeningerne og gjorde desuden gældende, at de allerede havde ydet et betydeligt eget bidrag til omstruktureringen af HSH. De finansielle foranstaltninger, der var ydet til fordel for HSH i juli 2008, var tæt knyttet til kapitalforhøjelsen i maj 2009. I juli 2008 havde Flowers indskudt 300 mio. EUR i kontanter. Med hensyn til den passive kapitalinteresse i form af et konvertibelt værdipapir på i alt 962 mio. EUR havde Flowers ydet kontantbetalinger på i alt 301,5 mio. EUR. Den passive kapitalinteresse i form af et konvertibelt værdipapir havde været med til at dække tabet, da der ikke var foretaget kuponbetalinger. Investorernes andel af disse finansielle foranstaltninger udgjorde 48 % og var dermed betydeligt højere end deres daværende kapitalinteresse i HSH på i alt 25,67 %.

(137)

I modsætning til Kommissionens foreløbige vurdering i betragtning 65 og 73 i beslutningen om at indlede proceduren var Flowers ikke af den opfattelse, at deres eget bidrag og deltagelse i byrdefordelingen havde været utilstrækkelig. De pegede på, at de i 2009 havde ydet et bidrag på 794 mio. EUR i forbindelse med opløsningen af kapitalreserver på 3,1 mia. EUR. Investorerne anførte Kommissionens beslutning i Commerzbank-sagen (40) og gjorde gældende, at Kommissionen i forbindelse med Commerzbank havde betragtet salget af værdien af kapitalinteresser og andre aktiver som et tilstrækkeligt eget bidrag og forbuddet mod kupon- og udbyttebetalinger som byrdefordeling. Efter investorernes opfattelse burde de finansielle foranstaltninger fra 2008 have været taget i betragtning.

(138)

Investorerne krævede, at tabet af spærreminoritet som følge af udvandingen af deres kapitalandele ligeledes burde betragtes som et eget bidrag. Trods udvandingen af deres kapitalandele til 9,19 % kunne de på grundlag af deres ejerandel inden rekapitaliseringen fortsat gøres ansvarlige for 26,58 % i henhold til Gewährträgerhaftung-ordningen. Endvidere anså de Kommissionens tvivl med hensyn til værdiansættelsen af HSH og den efter Kommissionens opfattelse for høje aktiepris for ikke at være berettiget. Efter deres opfattelse blev der ikke taget hensyn til en række faktorer, der forøgede værdien.

(139)

Da tysk ret ikke gav mulighed for overførsel af aktier, kunne indirekte støtte til minoritetsaktionærer ikke tilbagesøges. Det var ikke muligt at opdele den igangværende procedure, da der kun var gennemført en støtteforanstaltning til fordel for HSH.

(140)

Tyskland fremsendte kommentarer til sparekasseforeningernes og Flowers' argumenter. Tyskland var fortsat af den opfattelse, at værdiansættelsen af HSH var passende, og at minoritetsaktionærerne ikke havde draget fordel af indirekte statsstøtte. Desuden støttede Tyskland en opdeling af proceduren, hvis dette gav mulighed for en hurtigere afslutning som ventet af HSH og markederne. Tyskland tvivlede på, at en rekapitalisering retligt set er en samlet transaktion og derfor kun kan vurderes samlet i statsstøtteretlig henseende. Med henvisning til EU-retsinstansernes retspraksis anførte Tyskland, at det var juridisk muligt at opdele proceduren. Hvis den retlige vurdering af en støtte ville være forskellig med hensyn til forskellige støttemodtagere (i dette tilfælde HSH og minoritetsaktionærerne), ville dette ikke være til hinder for, at den støtte, der er ydet til fordel for HSH, var forenelig med det indre marked. Støttens proportionalitet med hensyn til den støttemodtagende bank kunne sikres ved at tage højde herfor i omstruktureringsplanen, mens eventuelle begunstigelser af minoritetsaktionærerne i form af en for høj emissionskurs skulle afgøres og korrigeres særskilt. Tyskland var ikke enig i Flowers' opfattelse, at indirekte støtte til minoritetsaktionærer ikke kunne tilbagesøges, da tysk ret ikke gav mulighed for overførsel af aktier. En sådan overførsel var mulig efter tysk ret, men selv hvis dette ikke var muligt, kunne Tyskland ikke påberåbe sig manglen på et eksigibelt dokument som begrundelse for, at man ikke havde efterkommet Kommissionens beslutning om tilbagesøgning.

(141)

I henhold til artikel 107, stk. 1, i TEUF er statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med det indre marked, i det omfang den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.

(142)

En foranstaltning kan betragtes som statsstøtte, når følgende betingelser er opfyldt: a) den skal finansieres af en medlemsstat eller ved hjælp af statsmidler, b) den skal medføre en fordel, hvorved visse virksomheder eller produktioner kan begunstiges, c) denne fordel skal være selektiv, og d) foranstaltningen skal kunne fordreje eller true med at fordreje konkurrencevilkårene og påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne. Alle disse betingelser skal være opfyldt, for at en foranstaltning udgør statsstøtte. Kommissionen er fortsat af den opfattelse, at disse betingelser foreligger.

(143)

For det første blev foranstaltningerne iværksat af HSH Finanzfonds AöR, en offentligretlig institution, der er oprettet i fællesskab og ejes og kontrolleres af de offentlige ejere. Denne institution blev oprettet på grundlag af den statslige overenskomst (41) mellem delstaterne Hamburg og Schleswig-Holstein, der blev undertegnet den 3. april 2009 i Kiel og den 5. april 2009 i Hamburg. HSH Finanzfonds AöR får på vegne af de offentlige ejere til opgave at støtte HSH. Til udførelse af denne opgave overtager HSH Finanzfonds AöR garantier op til et garantibeløb på 10 mia. EUR, erhverver aktier i HSH og optager lån til at erhverve disse aktier. I henhold til § 3 i den statslige overenskomst hæfter de offentlige ejere for HSH Finanzfonds AöR's forpligtelser. Foranstaltningerne er derfor klart finansieret ved hjælp af statsmidler.

(144)

For det andet blev risikoafdækningen og rekapitaliseringen ydet for at forhindre HSH's insolvens (42) og bidrog derfor til HSH's opretholdelse. Der er derfor tale om økonomiske fordele som omhandlet i artikel 107, stk. 1, i TEUF.

(145)

For det tredje er foranstaltningerne specifikt rettet mod HSH og dermed selektive.

(146)

Endvidere skal de omhandlede foranstaltninger kunne fordreje eller true med at fordreje konkurrencevilkårene og påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne. Disse virkninger kan undersøges på grundlag af støttens størrelse, de særlige forhold i forbindelse med støtteforanstaltningen og støttemodtageren (43). Støtteforanstaltningerne gjorde det muligt for HSH at undgå insolvens og fortsætte aktiviteterne på en række markeder. HSH er en internationalt aktiv bank, som konkurrere med andre banker i Tyskland og i andre lande. Desuden er HSH systemrelevant (44) for den tyske banksektor og en vigtig konkurrent på markedet for skibs- og flyfinansiering (HSH er verdens største udbyder af skibsfinansiering og en førende udbyder af finansielle tjenesteydelser inden for lufttransportsektoren). Desuden har HSH modtaget en forholdsvis stor støtte (se betragtning (159)), og risikoafdækningen dækker ca. 75 % af bankens balance. I betragtning af virkningerne af foranstaltningen, HSH's stilling i banksektoren (navnlig på markedet for skibsfinansiering) og støttens størrelse var der risiko for, at den fordel, som denne bank har fået, påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.

(147)

Denne vurdering har heller ikke ændret sig efter gennemgang af bemærkningerne fra Tyskland og interesserede parter. Tysklands bemærkninger vedrørende støttekarakteren af foranstaltningerne til fordel for HSH er selvmodsigende. På den ene side kræver Tyskland, at Kommissionen skulle undersøge risikoafdækningen på grundlag af garantimeddelelsen i stedet for meddelelsen om værdiforringede aktiver, og antager derfor tilsyneladende, at risikoafdækningen udgør statsstøtte. På den anden side gør Tyskland gældende (som sammenfattet i afsnit 6.3. i denne afgørelse), at en privat investor, der havde befundet sig i de offentlige ejeres situation, i betragtning af den ubegrænsede statsgaranti (Gewährträgerhaftung) for fordringer på mindst 30 mia. EUR ligeledes havde gennemført redningsforanstaltningerne til fordel for HSH for at undgå større tab. Tyskland konkluderer på grundlag heraf, at kriterierne om den private investor er opfyldt, og at de omhandlede foranstaltninger derfor ikke udgør statsstøtte.

(148)

Tyskland har fejlfortolket den retspraksis, der påberåbes. I den foreliggende sag gør Tyskland gældende, at statsstøtte (Gewährträgerhaftung) bør behandles som en del af likvidationsomkostningerne for at erklære anden statsstøtte (rekapitaliseringen og risikoafdækningen) forenelig med det markedsøkonomiske investorprincip. I Linde-sagen indgik parterne en transaktion på markedsvilkår, som indeholdt et tilskud med henblik på at blive frigjort fra en leveringskontrakt, der på et tidligere tidspunkt ligeledes var indgået på markedsvilkår, og hvis opfyldelse medførte store årlige tab. Domstolen fastslog i denne forbindelse: »[…] den samlede ordning, som er beskrevet ovenfor, må betragtes som en normal forretningsmæssig disposition, hvor […] [Treuhandanstalt] og LGW opfører sig som rationelle erhvervsdrivende under markedsøkonomiske forhold. Det er åbenbart, at disse organer først og fremmest har ladet sig lede af forretningsmæssige betragtninger uden overhovedet at tage finans- eller socialpolitiske hensyn (45)«. Denne situation er ikke sammenlignelig med den foreliggende sag, da begge transaktioner blev indgået på markedsvilkår i Linde-sagen, mens ingen af de to transaktioner blev indgået på markedsvilkår i HSH-sagen.

(149)

Gewährträgerhaftung er defineret som en direkte, ved lov eller bekendtgørelse fastsat forpligtelse for en lokal myndighed eller et andet offentligretligt organ til over for et offentligretligt kreditinstituts kreditorer at indestå for alle dette instituts gældsforpligtelser. Gewährträgerhaftung medfører således en forpligtelse for garanten til at træde til i tilfælde af kreditinstituttets insolvens eller likvidation. Den medfører et direkte krav fra kreditinstituttets kreditorer over for garanten, som imidlertid kun kan gøres gældende, hvis kreditinstituttets formue ikke er tilstrækkelig til at fyldestgøre kreditorerne. Gewährträgerhaftung er hverken beløbs- eller tidsmæssigt begrænset. Desuden betaler kreditinstituttet ikke noget vederlag for denne garanti (46). Gewährträgerhaftung er en vederlagsfri, ubegrænset subsidiær garanti fra en offentlig myndighed (kommune, delstat) for fordringer over for en offentligretlig institution (i dette tilfælde et offentligretligt kreditinstitut), i tilfælde af, at denne institution ikke er solvent. En markedsøkonomisk investor i de offentlige ejeres situation havde ikke, som de offentlige ejere gjorde med Gewährträgerhaftung, for en bank påtaget sig en vederlagsfri, ubegrænset garanti, der dækker den samlede balance.

(150)

Kommissionen har i realiteten betragtet Gewährträgerhaftung som statsstøtte. Kommissionen har krævet, at Tyskland afskaffer Gewährträgerhaftung.

(151)

Gewährträgerhaftung er forankret i offentlig ret. Inden for rammerne af Gewährträgerhaftung hæfter de offentlige ejere i deres egenskab af offentlige myndigheder og ikke af private ejere. I overensstemmelse med Kommissionens beslutningspraksis (47) og retspraksis (48) kan kun forpligtelser, som en markedsøkonomisk investor kunne have indfriet, betragtes som en del af likvidationsomkostningerne. Som anført i betragtning (149) havde en markedsøkonomisk investor ikke ydet en bank en garanti, der er vederlagsfri og ubegrænset og dækker bankens samlede balance. Linde-dommen er derfor ikke særlig relevant for vurderingen af den foreliggende sag, da forpligtelser som følge af Gewährträgerhaftung ikke kan betragtes som likvidationsomkostninger.

(152)

Som støtteelement i forbindelse med rekapitaliseringen anvendes den nominelle værdi af rekapitaliseringen, da en markedsøkonomisk investor aldrig havde stillet disse midler til rådighed for en kriseramt virksomhed. Som anført i betragtning 27 og 28 i redningsbeslutningen viser minoritetsaktionærernes manglende deltagelse i rekapitaliseringen og den ulige fordeling af byrderne som følge af redningsforanstaltningerne på de offentlige ejere, at de offentlige ejere forfulgte almene målsætninger med rekapitaliseringen og ikke handlede som en privat investor. I overensstemmelse med sin beslutningspraksis (49) bekræfter Kommissionen sin opfattelse, at støtteelementet i forbindelse med rekapitaliseringen udgør 3 mia. EUR.

(153)

Kommissionen bekræfter endvidere, at støtteelementet i risikoafdækningen udgør 10 mia. EUR. Uanset Tysklands argumenter er Kommissionen fortsat overbevist om, at foranstaltningen skal undersøges på grundlag af meddelelsen om værdiforringede aktiver. I meddelelsen om værdiforringede aktiver forklares det, hvordan medlemsstaternes hjælpeforanstaltninger til værdiforringede aktiver i statsstøtteretlig henseende skal vurderes på grundlag af artikel 107, stk. 3, litra b), i TEUF. Værdiforringede aktiver er aktiver, hvor der er risiko for tab for bankerne. Efter Kommissionens opfattelse skal meddelelsen om værdiforringede aktiver anvendes i forbindelse med alle støtteforanstaltninger, der vedrører værdiforringede aktiver, og som faktisk omfatter den deltagende bank af en hjælpeforanstaltning, da hjælpeforanstaltninger ifølge meddelelsen er foranstaltninger, hvorved banker kan undgå betydelige nedskrivninger på visse kategorier af aktiver (50). Dette gælder også for risikoafdækningen i den foreliggende sag.

(154)

Kommissionen er ikke enig i Tysklands opfattelse, at meddelelsen om værdiforringede aktiver ikke finder anvendelse, og at støtteelementet i second loss-garantien skal bestemmes på grundlag af de generelle statsstøtteregler og navnlig garantimeddelelsen. Garantimeddelelsen gælder for støtteforanstaltninger, hvormed banker skal tilføres likviditet (51). Risikoafdækningen har et andet formål. Den sigter mod bankens aktiver og skal frigøre mest mulig kapital, således at banken kan forbedre sin egenkapitalandel.

(155)

Med hensyn til Tysklands ratione temporis-indsigelse minder Kommissionen om, at den skal anvende de bestemmelser og meddelelser, der var gældende på tidspunktet for afgørelsens vedtagelse, uanset det tidspunkt, hvor foranstaltningen blev udformet eller anmeldt (52). Dette er en hovedregel, og enhver undtagelse fra denne regel skal klart fremgå af den bestemmelse, der ellers ville finde anvendelse. Som bekræftet af EU's retsinstanser (53) skal en anmeldt foranstaltning undersøges på grundlag af de regler, der fandt anvendelse på det tidspunkt, hvor beslutningen eller afgørelsen blev truffet. Kommissionen har derfor i forbindelse med den nuværende finanskrise allerede anvendt meddelelsen om værdiforringede aktiver på foranstaltninger, der blev anmeldt inden offentliggørelsen af denne meddelelse (54).

(156)

Ifølge meddelelsen om værdiforringede aktiver svarer støttebeløbet til forskellen mellem aktivernes overførselsværdi og markedsprisen. Den afdækkede porteføljes overførselsværdi udgør [ca. 168] mia. EUR, hvilket svarer til dens nominelle værdi på [ca. 172] mia. EUR minus »det første tab« på 3,2 mia. EUR (first loss-tranche).

(157)

I betragtning af den afdækkede porteføljes betydelige omfang og sammensætning ([60-80] % af porteføljen består af kreditter) er det vanskeligt at bestemme dens markedsværdi. Findes der ikke et marked, kunne markedsværdien for nogle aktiver rent faktisk være lig nul (55). Under alle omstændigheder ligger den afdækkede porteføljes markedsværdi langt under dens reelle økonomiske værdi (56), der afspejler den bagvedliggende langfristede økonomiske værdi af aktiverne. Da støttebeløbet i forbindelse med garantien ikke kan overstige dens nominelle værdi (10 mia. EUR), er det ikke nødvendigt at bestemme den præcise værdi. Kommissionen er derfor af den opfattelse, at støtteelementet i forbindelse med risikoafdækningen udgør 10 mia. EUR.

(158)

Kommissionen bemærker, at likviditetsgarantierne fra SoFFin på 17 mia. EUR udgør støtte, der er ydet i henhold til den tyske ordning.

(159)

Kommissionen er nået til den konklusion, at støtteelementet i forbindelse med risikoafdækningen og rekapitaliseringen udgør 13 mia. EUR. Kommissionen er endvidere af den opfattelse, at støtteelementet i forbindelse med likviditetsgarantierne udgør op til 17 mia. EUR.

(160)

I henhold til artikel 107, stk. 3, litra b), i TEUF kan støtte erklæres forenelig med det indre marked, hvis den kan »afhjælpe en alvorlig forstyrrelse i en medlemsstats økonomi«. I forbindelse med godkendelsen af den tyske bankhjælpepakke (57) har Kommissionen bekræftet, at der er risiko for en alvorlig forstyrrelse i Tysklands økonomi, og at statslig støtte til banker er egnet til at afhjælpe denne forstyrrelse. Selv om der siden begyndelsen af 2010 langsomt er kommet gang i økonomien, er Kommissionen fortsat af den opfattelse, at betingelserne for at godkende statsstøtte efter artikel 107, stk. 3, litra b), i TEUF er opfyldt, da finansmarkederne igen er kommet under pres. Kommissionen bekræftede denne opfattelse ved i december 2010 at vedtage en meddelelse, som forlængede anvendelsen af statsstøttereglerne på støtteforanstaltninger til fordel for banker i forbindelse med finanskrisen (58) indtil den 31. december 2011.

(161)

Hvis en bank som HSH gik konkurs, kunne dette indvirke direkte på finansmarkederne og dermed også på hele økonomien i en medlemsstat. I betragtning af de nuværende skrøbelige finansmarkeder baserer Kommissionen fortsat undersøgelsen af støtteforanstaltninger i banksektoren på artikel 107, stk. 3, litra b), i TEUF.

(162)

Kommissionen skulle undersøge hjælpeforanstaltningernes forenelighed efter artikel 107, stk. 3, litra b), i TEUF og på grundlag af meddelelsen om værdiforringede aktiver. Meddelelsen om værdiforringede aktiver tager ikke, som anført af Tyskland, alene sigte på en ensartet administrativ praksis (59), men forklarer statsstøttereglernes anvendelse på hjælpeforanstaltninger i forbindelse med værdiforringede aktiver. Den tager hensyn til de særlige forhold i forbindelse med hjælpeforanstaltninger og udleder af statsstøttereglerne kriterierne for foreneligheden af sådanne foranstaltninger. Anvendelsen af meddelelsen om værdiforringede aktiver skal sikre kohærensen i de hjælpeforanstaltninger, medlemsstaterne indfører, og overholdelsen af statsstøttereglerne. I henhold til punkt 18 i meddelelsen om værdiforringede aktiver er det sigtet med denne meddelelse at fastlægge koordinerede principper og betingelser, der så vidt muligt skal sikre foranstaltningernes effektive virkning på det indre marked, under hensyn til det langsigtede mål om en tilbagevenden til normale markedsvilkår. Meddelelsens målsætning er derfor bredere formuleret end antaget af Tyskland og ikke begrænset til målet om en ensartet administrativ praksis. I betragtning af denne målsætning skal Kommissionen anvende meddelelsen om værdiforringede aktiver på alle hjælpeforanstaltninger.

(163)

Kommissionen ser derfor ingen grund til, som krævet af Tyskland, at undersøge foranstaltningen direkte på grundlag af artikel 107, stk. 3, litra b), i TEUF.

(164)

I meddelelsen om værdiforringede aktiver er det fastsat, på hvilke betingelser hjælpeforanstaltninger er forenelige med artikel 107, stk. 3, litra b), i TEUF. Forenelighedsanalysen skal derfor foretages på grundlag af en række kriterier. Disse omfatter navnlig aktivernes støtteberettigelse, forvaltning af aktiverne, værdiansættelse af den afdækkede portefølje, identifikation af problemet samt fuld gennemsigtighed og åbenhed om værdiforringelserne ex ante, tilpasning af foranstaltningen til overordnede samfundsmæssige interesser, fyldestgørende kompensation og byrdefordeling samt krav om, at en omstruktureringsplan skal undersøges af Kommissionen.

(165)

I henhold til punkt 33 ff. i meddelelsen om værdiforringede aktiver skal de aktiver, der kan være omfattet af en hjælpeforanstaltning, identificeres og opdeles i kategorier (kurve). Udførlige retningslinjer for afgrænsningen af disse kategorier findes i bilag III til meddelelsen om værdiforringede aktiver. På grund af de mange forskellige aktiver, der er omfattet af risikoafdækningen, er kurvesystemet i meddelelsen om værdiforringede aktiver imidlertid ikke tilstrækkeligt. I punkt 35 i meddelelsen om værdiforringede aktiver gives der imidlertid mulighed for et yderligere spillerum med hensyn til at identificere støtteberettigede aktiver. Således kan banker, der ikke er omfattet af punkt 33 i meddelelsen, også uden nogen særlig begrundelse frigøres for værdiforringede aktiver, når der er tale om højst 10-20 % af den samlede aktivbeholdning. Da risikoafdækningen i den foreliggende sag dækker [ca. 75] % af HSH's balance, giver punkt 35 i meddelelsen om værdiforringede aktiver ingen tilfredsstillende løsning.

(166)

I henhold til punkt 32 i meddelelsen om værdiforringede aktiver, som indeholder grundlæggende retningslinjer for afgrænsningen af aktiver, skal der imidlertid anlægges en pragmatisk tilgang ved vurderingen af arten af aktiver, der er omfattet af en hjælpeforanstaltning. Kommissionen konstaterer, at spektret af aktivkategorier, der er berørt af finanskrisen, i tidens løb er blevet større på grund af afsmitningsvirkninger. Navnlig værdipapirer fra områderne shipping, lufttransport og fast ejendom er på nuværende tidspunkt illikvide eller genstand for betydelige nedskrivninger. Hjælpeforanstaltninger til disse former for aktiver kan bidrage til, at målene med meddelelsen om værdiforringede aktiver nås, dvs. at gennemsigtigheden øges, og at der ydes et bidrag til den finansielle stabilitet, selv hvis disse aktiver ikke falder ind under de kategorier af aktiver, som har udløst finanskrisen. Kommissionen har derfor i tidligere tilfælde accepteret hjælpeforanstaltninger i forbindelse med sådanne aktiver (60) og finder også dette hensigtsmæssigt i den foreliggende sag.

(167)

I henhold til punkt 36 i meddelelsen om værdiforringede aktiver kan kriterierne for støtteberettigelse defineres bredere, hvis dette opvejes af en gennemgribende omstrukturering. Jo større en andel af bankens aktivbeholdning de afdækkede aktiver udgør, desto mere gennemgribende skal omstruktureringen være. I beslutningen om at indlede proceduren udtrykte Kommissionen tvivl med hensyn til aktivernes støtteberettigelse, da den oprindelige omstruktureringsplan, der var fremlagt på daværende tidspunkt, ikke syntes at være tilstrækkelig omfattende til at sikre en passende kompensation for den fleksible anvendelse af kriterierne for støtteberettigelse. Den 11. juli 2011 fremlagde HSH den ændrede omstruktureringsplan. De ændrede omstruktureringsforanstaltninger omfatter en balancereduktion på ca. 61 %, salg af […] kapitalinteresser og lukning af 15 af HSH's 21 internationale driftssteder. Efter Kommissionens opfattelse sikrer omstruktureringens omfang en kompensation for den fleksible anvendelse af meddelelsen om værdiforringede aktiver med hensyn til aktivernes støtteberettigelse. Kommissionens tvivl med hensyn til aktivernes støtteberettigelse er derfor fjernet.

(168)

I betragtning 45 i beslutningen om at indlede proceduren udtrykte Kommissionen med hensyn til forvaltningen af aktiverne tvivl om, hvorvidt garantien var forenelig med det indre marked. Da alle aktiver fortsat skulle være opført på HSH's balance, var der ingen dokumentation for en klart funktionel og organisatorisk adskillelse mellem HSH og de afdækkede aktiver (navnlig med hensyn til forvaltning, personale og kunder).

(169)

Tyskland fremsendte yderligere oplysninger og forklarede, at HSH havde oprettet en omstruktureringsenhed, der var en intern afviklingsbank med separat ledelse. HSH havde indført rapportering om de enkelte forretningsområder samt en separat ledelse af omstruktureringsenheden, således at der ikke kunne opstå interessekonflikt mellem hovedbanken og omstruktureringsenheden. Kommissionen er enig i Tysklands bemærkninger i betragtning (115) vedrørende forvaltningen af aktiverne og accepterer de ændringer, som HSH har foretaget på dette område. Risikoafdækningen opfylder derfor kravene i meddelelsen om værdiforringede aktiver med hensyn til forvaltningen af aktiverne.

(170)

I betragtning 47 i beslutningen om at indlede proceduren udtrykte Kommissionen også tvivl med hensyn til værdiansættelsen af den afdækkede portefølje, da kun en lille del af porteføljen var blevet vurderet af uafhængige eksperter, og HSH ikke havde fremsendt tilstrækkelige oplysninger til værdiansættelsen af den reelle økonomiske værdi af den samlede portefølje. Inden gennemførelsen af foranstaltningen udpegede HSH to uafhængige eksperter: Blackrock og Cambridge Place. Disse værdiansatte kun en lille del af den afdækkede portefølje, dvs. værdipapirerne med sikkerhed i aktiver (»ABS«) og dele af CIP-porteføljen.

(171)

Kommissionen er ikke enig i den opfattelse, som Tyskland har givet udtrykt for i betragtning (116) med hensyn til, at det var vanskeligt at værdiansætte udlånsvirksomheden, da cashflowprognoser er baseret på en lang række forskellige antagelser, f.eks. med hensyn til fremtidig forsinket betaling, sandsynlighed for misligholdelse og misligholdelsestidspunkt, tilbagesøgning og rentesatser (risikofri rentesats og risikotillæg). Selv hvis værdiansættelsen bliver mere kompleks i forbindelse med kreditter, der kan forlænges, hvilket er reglen i forbindelse med skibs- og ejendomsfinansiering, dvs. en stor del af den afdækkede portefølje, viser Kommissionens beslutningspraksis, at porteføljer med lignende aktiver allerede er blevet værdiansat på basis af cashflow (61). Tyskland har desuden ikke godtgjort, at en værdiansættelse baseret på cashflowprognoser ville give et helt andet resultat.

(172)

Værdiansættelsen bør foretages på grundlag af en generel metodologi fastlagt på EU-plan. På Kommissionens anmodning foretog HSH og bankens eksterne ekspert Morgan Stanley i tæt samarbejde med Kommissionens eksperter en fuldstændig værdiansættelse af porteføljen. De antagelser, som HSH lagde til grund ved værdiansættelsen, var i overensstemmelse med de strenge stressscenarier, som Kommissionen havde anvendt i andre tilfælde. De anvendte metoder var kohærente.

(173)

Det fremgik af værdiansættelsen, at de forventede tab langt ville overstige first loss-tranchen på 3,2 mia. EUR og udhule second loss-tranchen på 10 mia. EUR […]. Desuden viste det sig, at den reelle økonomiske værdi […] er ca. [155-170] mia. EUR ([ca. 172] mia. EUR minus 3,2 mia. EUR minus [2,5-10] mia. EUR).

(174)

Da værdiansættelsen blev foretaget i overensstemmelse med meddelelsen om værdiforringede aktiver, er Kommissionen af den opfattelse, at den tvivl, som den gav udtryk for i betragtning 45 i beslutningen om at indlede proceduren, er fjernet.

(175)

I betragtning 42 i beslutningen om at indlede proceduren udtrykte Kommissionen tvivl med hensyn til gennemsigtighed og åbenhed, da Tyskland ikke havde forelagt en fuldstændig værdiansættelse af den afdækkede portefølje foretaget af en anerkendt uafhængig ekspert.

(176)

I henhold til punkt 20 i meddelelsen om værdiforringede aktiver er fuld gennemsigtighed og åbenhed om de værdiforringede aktiver en forudsætning, og banker, der ansøger om støtte, bør derfor forinden give udtømmende oplysninger om de aktiver, der skal være omfattet af hjælpeforanstaltningerne, på grundlag af en fyldestgørende værdiansættelse, der er attesteret af anerkendte uafhængige eksperter og valideret af den relevante tilsynsmyndighed. De fremsendte oplysninger om de værdiforringede aktiver bør være så detaljerede, som det er anført i bilag III, afsnit II og tabel 2 i meddelelsen om værdiforringede aktiver.

(177)

Efter vedtagelsen af beslutningen om at indlede proceduren fik Kommissionen forelagt detaljerede oplysninger om den afdækkede portefølje og aktiverne. Det fremgik af værdiansættelsen, at porteføljens reelle økonomiske værdi udgjorde ca. [155-170] mia. EUR. Risikoafdækningens kapitalfrigørelsesvirkning blev vurderet til [ca. 3,5] mia. EUR. Morgan Stanley har officielt undertegnet og valideret værdiansættelsen samt de antagelser og metoder, der var lagt til grund. Foranstaltningens kapitalfrigørelsesvirkning blev bekræftet af BaFin i februar 2010. Kapitalfrigørelsesvirkningen, der var beregnet på grundlag af værdiansættelsen af aktiverne, adskiller sig fra Kommissionens foreløbige vurdering i betragtning 51 ff. i beslutningen om at indlede proceduren. Kommissionen accepterer det værdiansættelsesresultat og den beregning af kapitalfrigørelsesvirkningen, som Tyskland fremsendte. I betragtning af resultatet af undersøgelsen er det derfor ikke nødvendigt at behandle Tysklands bemærkninger vedrørende kapitalfrigørelsesvirkningen yderligere.

(178)

Kommissionens tvivl med hensyn til gennemsigtighed og åbenhed ex ante er fjernet.

(179)

I henhold til afsnit 5.3 i meddelelsen om værdiforringede aktiver skal bankernes incitamenter til at deltage i ordningen tilpasses overordnede samfundsmæssige interesser på følgende måde: a) en frist på højst seks måneder til at tilmelde sig ordningen b) skridt til at sikre deltagelse af de banker, der har mest brug for hjælpeforanstaltninger, og c) passende adfærdsmæssige krav for bl.a. at begrænse konkurrencevirkningerne.

(180)

Garantien blev udformet specielt til HSH i betragtning af HSH's systemiske betydning for de offentlige ejeres økonomi. I forbindelse med den ændrede omstruktureringsplan pålægges HSH en række adfærdsrestriktioner, som navnlig vedrører udbytte- og kuponbetalinger, Corporate Governance, afkast og markedstilstedeværelse inden for visse brancher som skibsfinansiering.

(181)

Risikoafdækningen til fordel for HSH er derfor forenelig med kravene i meddelelsen om værdiforringede aktiver med hensyn til tilpasningen til overordnede samfundsmæssige interesser.

(182)

I betragtning 49 i beslutningen om at indlede proceduren udtrykte Kommissionen tvivl om, hvorvidt byrdefordelingen var passende. I henhold til punkt 24 i meddelelsen om værdiforringede aktiver skulle det kræves, at HSH bidrager til dækning af tabet eller risikoen i form af en »første tab«-klausul (typisk mindst 10 %). Der kan også sikres en passende byrdefordeling ved hjælp af en højere eller efterfølgende kompensation. Endvidere udtrykte Kommissionen i betragtning 51 ff. i beslutningen om at indlede proceduren tvivl om, hvorvidt præmien på 400 basispoint udgør en passende kompensation for den af de offentlige ejere overtagne risiko.

(183)

I henhold til punkt 41 i meddelelsen om værdiforringede aktiver skal der i forbindelse med alle hjælpeforanstaltninger være sikkerhed for et rimeligt afkast til staten. Et afkast i forbindelse med en hjælpeforanstaltning er rimeligt, når det kompenserer for foranstaltningens virkninger med hensyn til den lovpligtige egenkapital. Dette betyder, at der skal sikres en passende kompensation for kapitalfrigørelsesvirkningen.

(184)

Med hensyn til kapitalfrigørelsesvirkningen konstaterede Kommissionen i sin beslutning om Tysklands statsstøtte til omstrukturering af Landesbank Baden-Württemberg (62), at en kapitalfrigørelse på 6,25 % ved hjælp af den pågældende foranstaltning kan betragtes som en passende kompensation for kapitalfrigørelsesvirkningen (63). Kapitalfrigørelsesvirkningen for risikoafdækningen blev vurderet til [ca. 3,5] mia. EUR, hvorved der fremkommer en årlig kompensation på ca. 220 mio. EUR (hvilket svarer til [ca. 220] basispoint af den nominelle værdi af garantien), hvis HSH udnytter det fulde garantibeløb. I forbindelse med en (delvis) opsigelse af garantien bør minimumskompensationen for kapitalfrigørelsen nedsættes forholdsmæssigt til [ca. 220] basispoint af den udestående nominelle værdi af garantien.

(185)

Som anført i betragtning (46) har HSH foreslået at betale et garantigebyr på 400 basispoint for risikoafdækningen. Dette betyder at HSH alt efter scenarie vil betale [> 1,5] mia. EUR (intet træk på garantien), [> 2,5] mia. EUR (træk på 5 mia. EUR) eller [> 4] mia. EUR (træk på 10 mia. EUR).

(186)

Hvad angår spørgsmålet, om minimumskompensationen for kapitalfrigørelsen på [ca. 220] basispoint p.a. af 10 mia. EUR eller — i tilfælde af delvise opsigelser — af den udestående nominelle værdi af garantien er passende (64), nedsættes den absolutte kompensation for kapitalfrigørelsen, hvis garantien delvis opsiges. Selv om kapitalfrigørelsesvirkningen sandsynligvis ikke vil falde direkte proportionalt med risikoafdækningsbeløbet, er Kommissionen af den opfattelse, at den i risikoafdækningens løbetid med henblik på beregningen af minimumskompensationen for kapitalfrigørelsen muliggør en passende tilnærmelse. Derfor ville Kommissionen anse en kompensation på årligt omkring [ca. 220] basispoint af den udestående nominelle værdi af garantien for passende.

(187)

Da [ca. 220] basispoint af det udestående garantibeløb udgør en passende tilnærmelse til satsen på 6,25 % af kapitalfrigørelsesbeløbet, er det efter Kommissionens opfattelse tilstrækkeligt, at der årligt betales 6,25 % af kapitalfrigørelsesvirkningen til HSH Finanzfonds AöR. Kompensationen for kapitalfrigørelsen kan derfor betragtes som forenelig med meddelelsen om værdiforringede aktiver.

(188)

I henhold til punkt 41 i meddelelsen om værdiforringede aktiver skal desuden i forbindelse med foranstaltninger, der går ud på opkøb eller forsikring af aktiverne, overførselsværdien være baseret på deres reelle økonomiske værdi.

(189)

Det fremgik af Kommissionens værdiansættelse af risikoafdækningen, at den garanterede værdi på [ca. 168] mia. EUR var vurderet for højt (over den reelle økonomiske værdi) og first loss-tranchen for lavt. Forskellen mellem den garanterede værdi og den reelle økonomiske værdi udgør [2,5-10] mia. EUR. Der skulle derfor foretages en »justering« af den garanterede værdi og en forhøjelse af first loss-tranchen. Tyskland har fremsendt dokumentation for, at det ikke er muligt for HSH at tilbagebetale [2,5-10] mia. EUR, og afviser en sådan tilbagebetaling. Men selv hvis HSH ikke kan forhøje first loss-tranchen med [2,5-10] mia. EUR for at dække de forventede tab, kunne i henhold til punkt 41 i meddelelsen om værdiforringede aktiver forskellen også tilbagesøges på et senere tidspunkt, f.eks. gennem en tilbagebetalingsklausul i forbindelse med omfattende omstruktureringsforanstaltninger.

(190)

I forbindelse med den grundpræmie på 400 basispoint, der skal betales til staten, kan der således fastsættes en tilbagebetalingsklausul, der vedrører den del af betalingen, som overstiger kompensationen for kapitalfrigørelsen på [ca. 220] basispoint. Dette beløb vil desuden afhænge af et eventuelt træk på garantien, da grundpræmien — som det fremgår af nedenstående tabel — kan ændres.

Tabel 12

Tilbagebetaling via grundpræmie og yderligere tilbagebetalinger

(191)

Kompensationen ville derfor ikke sikre en tilstrækkelig tilbagebetaling via grundpræmien. Med henblik på en fuldstændig tilbagebetaling til staten skal HSH også betale den forskel mellem den reelle økonomiske værdi og overførselsværdien, der ikke dækkes af grundpræmien på 400 basispoint. Alt efter scenarie udgør forskellen mellem […] EUR og […] EUR.

(192)

Da Tyskland og HSH afviser at forhøje denne betaling, kan støtten ikke erklæres forenelig med det indre marked i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 659/1999.

(193)

Kommissionen bemærker, at det fremgår af den ændrede omstruktureringsplan, at en yderligere tilbagebetaling på mellem […] EUR og […] EUR ikke er mulig, da HSH's rentabilitet ellers ville blive bragt i fare; en fuldstændig tilbagebetaling ville — ifølge prognoserne i betragtning (91) — udhule ethvert overskud, som HSH måtte opnå i hele omstruktureringsperioden og efterfølgende.

(194)

Alligevel er Kommissionen af den opfattelse, at det ved hjælp af en kompensationsordning, som muliggør en justering, der er i overensstemmelse med både meddelelsen om værdiforringede aktiver og Kommissionens beslutningspraksis med hensyn til tilbagebetalinger og kompensationer, kan sikres, at støtteforanstaltningen er forenelig med det indre marked. I henhold til punkt 41 i meddelelsen om værdiforringede aktiver kan det accepteres, at aktivernes overførselsværdi (garanterede værdi) overstiger deres reelle økonomiske værdi, hvis det ledsages af en gennemgribende omstrukturering og betingelser om, at denne yderligere støtte skal tilbagesøges på et senere stadium. Punkt 41 i meddelelsen om værdiforringede aktiver giver således et vist spillerum med hensyn til delvise tilbagebetalingsforanstaltninger, så længe der sikres en passende kompensation gennem omstrukturering.

(195)

I den foreliggende støttesag er det efter Kommissionens opfattelse muligt at opnå en delvis yderligere tilbagebetaling gennem en kombination af foranstaltninger.

(196)

Efter Kommissionens opfattelse bør således først og fremmest betalingen af eventuelle yderligere tilbagebetalingsbeløb så vidt muligt (og uden at bringe genoprettelsen af HSH's langsigtede rentabilitet i fare) ske umiddelbart og ikke udsættes længere end nødvendigt. Derfor undersøgte den, om en engangsbetaling er mulig. Kommissionen har derfor, som anført i betragtning (90), krævet, at HSH i sine finansielle prognoser for 2011 medtager en engangsbetaling på 500 mio. EUR. På grundlag af de finansielle prognoser i betragtning (91) er HSH i stand til at foretage en engangsbetaling på 500 mio. EUR til staten. Betalingen af et sådant beløb ville udhule alle HSH's forventede overskud og vil i 2011 formentlig medføre et nettounderskud på [150-200] mio. EUR. Dette underskud kan imidlertid absorberes i de efterfølgende år og vil ikke være til hinder for, at HSH i de tilbageværende år af omstruktureringen påviseligt og kontinuerligt kan opnå overskud (som afspejler aktiviteternes rentabilitet). En sådan »resultatopgørelse« er nødvendig for at kunne godtgøre genoprettelsen af HSH's rentabilitet og i sidste instans også HSH's evne til igen at finde investorer. På dette grundlag finder Kommissionen, at 500 mio. EUR er det størst mulige bidrag til en delvis tilbagebetaling, som HSH i første omgang kan yde.

(197)

Kommissionen er dog ikke af den opfattelse, at det beløb, der i første omgang tilbagebetales, bør betales kontant til staten. I betragtning af HSH's nuværende kapitalniveau, som hidtil ikke har været tilstrækkeligt til at dække tabene i forbindelse med investeringsforretningerne og styrke kapitalgrundlaget, kunne efter Kommissionens opfattelse engangsbetalingen på 500 mio. EUR foretages i form af kapitalandele i stedet for kontant. Da HSH's aktiviteter fortsat vil have fokus på forretningsområder med en udpræget procyklisk udvikling og høj volatilitet som skibsfinansiering (se betragtning (223)-(226)), skal dens kapitalstruktur ubetinget styrkes.

(198)

Foruden den ovennævnte engangsbetaling er HSH efter Kommissionens opfattelse desuden i stand til løbende at foretage yderligere tilbagebetalinger. En yderligere justering af overførselsprisen kan opnås via en præmie, der skal betales ud over grundpræmien og i hele omstruktureringsperioden. På grundlag af de finansielle prognoser i betragtning (91) finder Kommissionen, at en sådan tillægspræmie kunne være på 385 basispoint, uden at genoprettelsen af HSH's rentabilitet ville blive bragt i fare. Med en tillægspræmie på 385 basispoint vil de grundpræmiebetalinger på 400 basispoint, der er fastsat i tabel 4 til hele omstruktureringsperioden, ikke blive overskredet (65). Betalingerne af tillægspræmien ville derfor kun i scenarie 3 med et anslået træk på 10 mia. EUR (se betragtning (90)) overstige HSH's forventede nettooverskud for perioden 2012-2014. Endvidere bemærker Kommissionen, at HSH allerede har opsagt 3 mia. EUR af garantien, således at det kan udelukkes, at det tredje scenarie i tabel 4 (træk på den samlede garanti på 10 mio. EUR) indtræder.

(199)

Hvis der blev betalt mere end denne tillægspræmie, ville der være risiko for, at HSH ikke når sin kernekapitalprocent på 10 %. Som anført i betragtning (223)-(226) og nærmere beskrevet i betragtning (229)-(232) er det efter Kommissionens opfattelse helt nødvendigt, at HSH opnår en kapitalisering, der giver banken en buffer, hvormed den kan imødegå konjunkturbetingede udsving i sine finansielle resultater, for at genoprettelsen af HSH's rentabilitet på intet tidspunkt er bragt i fare. En kernekapitalprocent på 10 % er en tilstrækkelig buffer. Hvis denne procent blev reduceret som følge af tillægspræmien, bør betalingen af denne præmie udsættes, så længe HSH's rentabilitet var truet.

(200)

På dette grundlag er det efter Kommissionens opfattelse absolut muligt for HSH at foretage yderligere betalinger i de kommende år, uden at dette ville hindre genoprettelsen af dens rentabilitet.

(201)

Af ovenstående grunde og for at sikre, at risikoafdækningen er forenelig med meddelelsen om værdiforringede aktiver, foreskriver Kommissionen en anden kompenseringsmekanisme, der ændrer bestemmelserne i den aftale om tilrådighedsstillelse af en garantiramme (»garantistillelsesaftale«), der blev indgået den 2. juni 2009, på følgende måde. Kompenseringsmekanismen er baseret på den nuværende grundpræmie på 400 basispoint p.a. af den udestående nominelle værdi af garantien, der er fastsat i garantistillelsesaftalen. Denne grundpræmie forbliver uændret, med den undtagelse, at den nominelle værdi som beregningsgrundlag for grundpræmiens størrelse ikke nedsættes som følge af træk på garantien. På denne måde skaber Kommissionen ingen incitamenter til at udnytte garantien. Ud over grundpræmien er der fastsat en tillægspræmie på 385 basispoint samt en engangsbetaling på 500 mio. EUR i ordinære aktier (»engangsbetaling« eller »engangsbetaling i form af aktier«). For at gennemføre disse betingelser skal den oprindelige garantistillelsesaftale ændres, som redegjort for i betragtning (201)-(208).

(202)

For det første skal tillægspræmien medtages i aftalen. Beregningsgrundlaget for tillægspræmien bør ligne beregningsgrundlaget for grundpræmien og bestå af den nominelle værdi af garantien minus eventuelle delvise opsigelser, men ikke eventuelle træk på garantien. Beregningsgrundlaget for tillægspræmien bør dog være afhængigt af, i hvilket omfang HSH i sidste instans opsiger denne garanti, idet tidspunktet for opsigelsen ikke er af betydning. HSH's rentabilitet er derfor kun berørt i det omfang, hvori HSH udnytter garantien. Ved delvis opsigelse af garantien bliver derfor den del af alle betalte tillægspræmier, der svarer til det delvis opsagte garantibeløb, tilbagebetalt til HSH. For at opnå denne virkning bør — selv om begge præmier skal beregnes på grundlag af det aftalte garantibeløb minus opsigelser, men ikke træk — grundpræmien årligt betales af det udestående garantibeløb, mens tillægspræmien bør indbetales på en konto. Tillægspræmien betales kun til HSH Finanzfonds AöR, hvis garantien udnyttes. Tilsvarende bør ved delvis opsigelse af garantien den indbetalte tillægspræmie, der svarer til det delvis opsagte garantibeløb, tilbagebetales til HSH.

(203)

For at opsigelser ikke sker på bekostning af rentabiliteten, bør der kun foretages delvise opsigelser af garantien, hvis HSH's kernekapitalprocent derved ikke pr. 31. december 2011 bliver lavere end [8,5-9,5] %, pr. 31. december 2012 lavere end [9-10] %, pr. 31. december 2013 lavere end [9,5-10,5] % eller pr. 31. december 2014 lavere end [10-11] %. Endvidere må der ikke foretages en delvis opsigelse, hvis de nævnte procenter ganske vist nås på tidspunktet for den delvise opsigelse, men dette ved en konservativ planlægning ikke vil være tilfældet i de efterfølgende år.

(204)

Tillægspræmien bør opkræves med tilbagevirkende kraft fra den 31. marts 2009 og beregnes pro rata temporis for dele af regnskabsår. Tillægspræmien bør betales sammen med grundpræmien, så længe HSH's kernekapitalprocent udgør mindst 10 % (»minimumskernekapitalprocent«).

(205)

For at HSH's rentabilitet ikke bringes i fare som følge af betalingen af tillægspræmien, bør tilbagebetalingsklausulen indeholde et gældsbevis (Besserungsschein). Gældsbeviset bør løbe frem til den 31. december [2030-2040]. Hvis HSH's kernekapitalprocent falder til under minimumskernekapitalprocenten på grund af den tillægspræmie, der skal betales, udskydes betalingen til et senere tidspunkt mod udstedelse af et gældsbevis. Hvis kernekapitalprocenten overstiger minimumskernekapitalprocenten, tilbagebetales gældsbeviset igen op til minimumskernekapitalprocenten. Denne mekanisme giver HSH den nødvendige fleksibilitet, men sikrer samtidig, at tilbagebetalingen sker, så snart HSH igen kan betale.

(206)

Det udskudte krav på tillægspræmien bør opretholdes i gældsbevisets løbetid. Tillægspræmien skal betales senest den 31. december [2015-2025]. Dog skal grundpræmien og tillægspræmien betales senest på det tidspunkt, hvor summen af delvise opsigelser og udnyttelse af garantien udgør 10 mia. EUR.

(207)

For det andet bør HSH Finanzfonds AöR og HSH pålægges at ændre den garantistillelsesaftale, der blev indgået den 2. juni 2009, således at HSH Finanzfonds AöR over for HSH får krav på en engangsbetaling på 500 mio. EUR. For at undgå en yderligere reduktion af HSH's egenkapitalandel, bør HSH honorere dette krav ved udstedelse af ordinære aktier i forbindelse med en kapitalforhøjelse. Emissionskursen skal beregnes på grundlag af værdien af HSH på tidspunktet for generalforsamlingsbeslutningen om en sådan kapitalforhøjelse og nettoværdien af kravet på engangsbetalingen. HSH bør udstede aktier svarende til nettoværdien af kravet direkte til HSH Finanzfonds AöR (og dermed indirekte til de offentlige ejere).

(208)

Kapitalforhøjelsen kan enten ske som et ordinært apportindskud med samtidig ophævelse af fortegningsret for minoritetsaktionærerne eller i form af en blanding af apportindskud og kontant kapitalforhøjelse med fortegningsret for alle aktionærer undtagen HSH Finanzfonds AöR med hensyn til den kontante andel. Det tilkommer HSH Finanzfonds AöR og HSH at vælge den form for kapitalforhøjelse, der garanterer den hurtigste gennemførelse og registrering i handelsregistret.

(209)

Hvis garantistillelsesaftalen ændres, svinger tillægspræmiens absolutte beløb i forhold til de tab, der faktisk dækkes af HSH Finanzfonds AöR (dvs. jo højere tab, der absorberes af HSH Finanzfonds AöR, desto højere er tilbagebetalingen). De tilbagebetalinger, der fremgår af Kommissionens to ovenfor beskrevne betingelser for de tre i betragtning (46) beskrevne scenarier, er sammenfattet i nedenstående tabel.

Tabel 13

Tilbagebetaling via grundpræmie, engangsbetaling og tillægspræmie

(210)

Kommissionen erkender, at der trods de yderligere betingelser i kompenseringsmekanismen for alle tre scenarier i tabel 13 fortsat kun vil ske en delvis tilbagebetaling af den samlede forskel på [2,5-10] EUR mellem den reelle økonomiske værdi og den garanterede værdi ([…] EUR i første scenarie, […] EUR i andet scenarie og […] EUR i tredje scenarie).

(211)

Kommissionen har imidlertid sammenlignet den omhandlede risikoafdækning (herunder de yderligere betingelser med hensyn til kompensationen) med godkendte hjælpeforanstaltninger til andre banker. Kommissionen bemærker desuden, at punkt 41 i meddelelsen om værdiforringede aktiver ved vurderingen af hjælpeforanstaltninger, hvor der ikke kan betales et rimeligt afkast, giver et vist spillerum, hvis den pågældende foranstaltning understøttes af gennemgribende omstruktureringer og/eller en tilbagebetalingsklausul. Endvidere bemærker Kommissionen, at den i sin beslutningspraksis har godkendt både foranstaltninger med fuldstændig tilbagebetaling (f.eks. i forbindelse med ING (66) eller LBBW (67)) og foranstaltninger, hvor der ikke blev foretaget tilbagebetaling, men en meget omfattende omstrukturering (f.eks. i forbindelse med Parex Banka (68)).

(212)

Risikoafdækningen omfatter en delvis tilbagebetaling i forbindelse med en omfattende omstrukturering. Den opfylder derfor betingelserne i punkt 41 i meddelelsen om værdiforringede aktiver og falder ind under den række af foranstaltninger, som Kommissionen hidtil har godkendt i sin beslutningspraksis. Kompenseringsmekanismen i forbindelse med HSH's garanti muliggør desuden en delvis tilbagebetaling i alle mulige scenarier. Hvis de fulde garantibeløb blev udnyttet, som f.eks. i scenarie 3, ville det tilsvarende delvise tilbagebetalingsbeløb udgøre […] % af den nødvendige tilbagesøgning. Samtidig vil, som forklaret nedenfor i betragtning (266)-(270), omstruktureringen af HSH resultere i, at balancen reduceres med 61 %. I betragtning af den nuværende omfattende omstrukturering er denne delvise tilbagebetaling i overensstemmelse med Kommissionens beslutningspraksis. Kommissionen finder derfor, at hjælpeforanstaltningerne kan betragtes som forenelige med meddelelsen om værdiforringede aktiver, såfremt de ovennævnte og i bilag II nærmere beskrevne betingelser overholdes.

(213)

På baggrund af ovenstående konkluderer Kommissionen, at dens tvivl med hensyn til risikoafdækningen ikke er fjernet på grundlag af bemærkningerne fra Tyskland og andre interesserede parter. Kommissionen er af den opfattelse, at risikoafdækningen ikke er i overensstemmelse med meddelelsen om værdiforringede aktiver med hensyn til de aspekter, der er undersøgt i afsnit 9.2.2 i denne afgørelse. Ved overholdelse af de i bilag II anførte betingelser kunne der imidlertid opnås forenelighed med det indre marked.

(214)

Omstruktureringsmeddelelsen beskriver de statsstøtteregler, der finder anvendelse på omstruktureringen af pengeinstitutter med hensyn til foranstaltninger, der anmeldes til Kommissionen frem til den 31. december 2010. HSH's ændrede omstruktureringsplan undersøges derfor på dette grundlag. For at være forenelig med artikel 107, stk. 3, litra b), i TEUF skal omstruktureringen af pengeinstitutter i forbindelse med den aktuelle finanskrise i henhold til omstruktureringsmeddelelsen sikre, at

(215)

I overensstemmelse med sin beslutningspraksis under finanskrisen lægger Kommissionen ved undersøgelsen af omstruktureringsbestemmelser ikke beløbet i forbindelse med likviditetsgarantier til støttebeløbet.

(216)

I beslutningen om at indlede proceduren blev der udtrykt tvivl med hensyn til, om HSH er i stand til at genoprette sin langsigtede rentabilitet. Denne tvivl blev bestyrket af en indgående undersøgelse af rentabiliteten, der blev gennemført efter vedtagelsen af beslutningen om at indlede proceduren.

(217)

I beslutningen om at indlede proceduren blev der konstateret tre væsentlige svagheder, der sandsynligvis truer HSH's langsigtede rentabilitet, og som der ikke blev taget tilstrækkeligt hensyn til i den oprindelige omstruktureringsplan: a) HSH's afhængighed af penge- og kapitalmarkedet, b) dens afhængighed af volatile og cykliske aktiviteter og c) kapitalmarkedsaktiviteternes store omfang i forhold til dens bankaktiviteter. Endvidere blev der udtrykt tvivl om, hvorvidt vækstraterne og andre prognoser, der lå til grund for den oprindelige omstruktureringsplan, var pålidelige.

(218)

Undersøgelsen viste følgende med hensyn til HSH's finansieringssituation: a) en svag finansieringsstruktur med begrænsede kilder til en langfristet stabil finansiering, da navnlig statsgaranterede obligationer, der er udstedt på grundlag af »grandfathering«-klausulen, efterhånden forfalder og skal refinansieres, b) en stor afhængighed af sparekasser som foretrukken finansieringskilde og c) en mangel på USD-denominerede finansieringer.

(219)

I beslutningen om at indlede proceduren (69) blev det understreget, at HSH i 2014 skal refinansiere [60-110] mia. EUR på penge- og kapitalmarkedet; samtidig blev der udtrykt tvivl om, at HSH ikke ville være i stand til dette. Kommissionen havde konstateret et gab på ca. [15-30] mia. EUR, til hvis dækning HSH ikke havde planlagt og anvist nogen specifikke finansieringskilder. Som anført i betragtning (54) var der i HSH's finansieringsplan et gab på 48 mia. EUR, der på grundlag af prognoser for egenkapital og derivater i overensstemmelse med data fra tidligere kan tilpasses og fastsættes til et udækket finansieringsbehov på ca. [15-30] mia. EUR. På grundlag af balancereduktionen på koncernniveau med 34 mia. EUR til 120 mia. EUR frem til udgangen af 2014 (i forhold til 150 mia. EUR i den oprindelige omstruktureringsplan) bliver finansieringsbehovet på penge- og kapitalmarkedet og presset på HSH's finansieringssituation imidlertid mindre. Således dækkes det finansieringsgab, hvor HSH ikke havde planlagt specifikke finansieringskilder. Endvidere har HSH dokumenteret, at dens prognoser vedrørende den planlagte rest i forhold til det nuværende og tidligere finansieringsniveau fra denne kilde er fastsat konservativt. Kommissionen er derfor af den opfattelse, at finansieringsbehovet på [15-25] mia. EUR, til hvis dækning der ikke er fastsat nogen finansieringskilder, kan dækkes via egenkapital, overskydende indlån og kortfristede finansieringer (sikrede og usikrede finansieringer) uden negative følger for HSH's finansieringsomkostninger. HSH behøver derfor ikke at finde nye finansieringskilder og kan i forbindelse med sit samlede finansieringsbehov frem til 2014 basere sig på fastslåede og eksisterende kilder.

(220)

Med hensyn til afhængigheden af sparekasser som foretrukken finansieringskilde (se betragtning (95)) konstaterer Kommissionen, at sparekassernes betydning i forhold til andre kilder også falder med reduktionen af HSH's risikoprofil. Den yderligere balancereduktion i den ændrede omstruktureringsplan (på 30 mia. EUR i forhold til den oprindelige omstruktureringsplan, se betragtning (51)), vil nedsætte det nye finansieringsbehov og finansieringsgabet betydeligt. På grundlag af det planlagte finansieringsmix ved udgangen af omstruktureringsperioden (se tabel 7 og betragtning (93)) reduceres HSH's afhængighed af kortfristede usikrede finansieringer, hvorved den heller ikke i så høj grad trues af likviditetskriser. HSH vil desuden i relativt højere grad basere sin finansiering på dækkede obligationer, der i Tyskland opfylder strenge emissionskrav og kan betragtes som en stabil og forholdsvis gunstig finansieringskilde.

(221)

HSH's mangel på USD-denominerede finansieringer er endnu en vigtig svaghed i HSH's forretningsprofil. Ved udgangen af 2010 var ca. [20-30] % af HSH's samlede aktiver denomineret i USD; dette svarer til [50-70] mia. USD, hvoraf kun [15-20] mia. USD ([20-25] %) blev finansieret direkte i USD. Gabet dækkes via valutaswaps, der regelmæssigt forlænges. På grund af den vedvarende forøgelse i forbindelse med EUR/USD-valutaswaps efter udbruddet af finanskrisen koster denne finansieringsstrategi yderligere ca. [20-30] basispoint i forhold til en USD-denomineret finansieringsstrategi. Endvidere er denne strategi forbundet med en række risici. Disse omfatter a) potentielle yderligere omkostninger, der følger af sandsynlige misforhold mellem faktiske og forventede cashflow fra USD-aktiver, b) den kortsigtede likviditetspositions øgede volatilitet på grund af forpligtelsen til at foretage margin calls i forbindelse med swappositionerne (70) og c) den øgede eksponering med hensyn til modpartsrisikoen på grund af, at swaps handles OTC, og HSH fuldt ud bærer modpartsrisikoen for disse transaktioner. Da HSH's risikoprofil imidlertid hovedsagelig reduceres inden for segmenter, hvor der opstår USD-denominerede aktiver (f.eks. fly- og skibsfinansiering og international ejendomsfinansiering), bidrager dette også væsentligt til at reducere finansieringsbehovet i USD. Endvidere har HSH forpligtet sig til at forhøje den andel af hovedbankens USD-aktiviteter, der refinansieres ved hjælp af finansiering i USD, til mindst […] % frem til 2014.

(222)

Det kan konkluderes, at de foreslåede foranstaltninger fjerner Kommissionens tvivl. Foranstaltningerne skulle sikre, at HSH er på rette kurs til at udvikle et mere bæredygtigt og stabilt finansieringsmix med hensyn til volumen, løbetid, prioritet, sikkerhed og valutaer. Forpligtelsen til inden udgangen af 2012 — og dermed inden udløbet af den af Baselkomitéen for Banktilsyn fastsatte frist — at nå en net stable funding ratio og en likviditetsdækningsgrad […], vil gøre det muligt at kontrollere HSH's fremskridt på dette område og formentlig bidrage til, at banken fortsat forbedrer kvaliteten og stabiliteten af sin finansiering og råder over tilstrækkelig overskudslikviditet til stresssituationer.

(223)

I beslutningen om at indlede proceduren (71) blev der rejst tvivl om, hvorvidt HSH kan sikre sin langsigtede rentabilitet ved at koncentrere sig om en udvidelse af de cykliske og volatile forretningssegmenter (72). Den indgående rentabilitetsundersøgelse bestyrkede denne tvivl, da den viste, at en stigende andel af HSH's nettorenteindtægter opnås via volatile og cykliske aktiviteter (73). Den forholdsvis store betydning af skibs- und flyfinansiering blev anset som særligt problematisk. I den ændrede omstruktureringsplan tages der imidlertid passende hensyn til spørgsmålet om aktivernes cykliske karakter samtidig med, at HSH's franchise inden for shipping respekteres.

(224)

Den yderligere nedskæring af aktiver på [30-35] mia. EUR (til 82 mia. EUR i 2014) foretages fuldstændigt hos hovedbanken og navnlig i forbindelse med cykliske og volatile aktiviteter. HSH vil indstille sine aktiviteter inden for flyfinansiering. De eksisterende aktiver inden for flyfinansiering på [3-8] mia. EUR vil frem til udgangen af [2011-2012] blive overført til omstruktureringsenhed og afviklet. HSH forpligter sig til ikke at indgå nye forretninger på dette område. Desuden forpligter den sig til at reducere sine samlede aktiver inden for hovedbanken på forretningsområdet shipping til 15 mia. EUR frem til udgangen af 2014. Dette opnås ved frem til udgangen af [2011-2012] at overføre yderligere [0,5-2] mia. EUR til omstruktureringsenheden og begrænse HSH's volumen af nye forretninger. De samlede aktiver på 15 mia. EUR inden for skibs- og flyfinansiering kan sammenholdes med en værdi på [25-30] mia. EUR i 2008.

(225)

Desuden skal de samlede aktiver inden for forretningsområdet fast ejendom reduceres til 13 mia. EUR frem til udgangen af 2014, da aktiviteterne inden for ny international ejendomsfinansiering for tyske erhvervskunder indstilles, og de andre nye forretninger begrænses. Endvidere vil forretningsområdet erhvervskunder blive betydeligt indskrænket frem til 2014 gennem et lavere volumen af nye forretninger.

(226)

Den samlede reduktion ledsages af en forbedring af HSH's risikoforvaltningsprocedurer. HSH arbejder navnlig på forretningsområdet shipping på at begrænset store enkeltrisici. Banken har desuden forpligtet sig til at nedsætte eksisterende store enkeltrisici til […] mio. EUR og begrænse nye enkeltrisici til maksimalt […] mio. EUR.

(227)

I betragtning 62 i beslutningen om at indlede proceduren udtrykte Kommissionen tvivl med hensyn til omfanget af HSH's kapitalmarkedsaktiviteter, der trods nyorienteringen mod regionale aktiviteter stadig blev betragtet som uforholdsmæssigt stort. Navnlig bidrog transaktionerne for egen regning til HSH's vanskeligheder.

(228)

Balancereduktionen vil medføre en betydelig reduktion af HSH's kapitalmarkedsaktiviteter. Sidstnævnte vil frem til 2014 blive reduceret til aktiver på [25-35] mia. EUR i hovedbanken. I sammenligning hermed udgjorde omfanget af aktiver i 2008 98,8 mia. EUR. Endvidere gav Tyskland tilsagn om, at HSH ikke ville udføre transaktioner for egen regning. HSH vil kun udføre handelsaktiviteter i det omfang, der er nødvendigt for at udføre kundeordrer, med henblik på hedging til kundeaktiviteter og til likviditetsstyring inden for området Treasury samt til forvaltning af balancen (i hvert tilfælde målt indtil en værdigrænse med en maksimal Value-at-Risk (VaR)). Den tvivl, der blev givet udtryk for i beslutningen om at indlede proceduren, fjernes derfor med disse foranstaltninger.

(229)

HSH's svage kapitalstruktur udgør en yderligere mulig hindring for dens langsigtede rentabilitet. Navnlig med hensyn til nedenstående punkter var det tvivlsomt, om den forventede lave kapitalisering, der var fastsat i den oprindelige omstruktureringsplan ved udgangen af omstruktureringsperioden (en tier 1-procent på [ca. 9] %), er passende: a) den cykliske og volatile karakter af HSH's forretningsprofil, der nødvendiggør en yderligere kapitalbuffer for at afværge tilbagevendende, øgede korrelerede tab, b) virkningerne af finanskrisen på HSH's kapital (74) og c) indførelsen af de nye Basel III-regler, hvorved den nye lovbestemte minimumskapital (75) forhøjes markant. Det kan desuden antages, at markedsaktører og navnlig institutioner, der sandsynligvis tilbyder usikret finansiering på penge- og kapitalmarkedet, forventer højere kapitalprocenter.

(230)

Den yderligere reduktion af HSH's risikoprofil, tilbageholdelsen af udbytte og kapitalforhøjelsen på 500 mio. EUR i 2013 vil klart forbedre HSH's kapitalisering. Ved udgangen af 2014 vil bankens kernekapitalprocent formentlig ligge på over 10 % og tier 1-procenten på over 12 %. Disse tal står over for procenterne på henholdsvis [ca. 7] % og [ca. 9] % i den oprindelige omstruktureringsplan. De er snarere i overensstemmelse med de nye kapitalkrav for banker. En del af disse forbedringer er ganske vist forbundet med den stadig betydelige reduktion af de risikovægtede aktiver, der er betinget af risikoafdækningen, men kapitalstrukturen ville under alle omstændigheder blive bedre. Denne forbedring skal ses i sammenhæng med reduktionen af risikoprofilen i forbindelse med HSH's balance og navnlig nedbringelsen af andelen af cykliske aktiver.

(231)

Endvidere var det en af Kommissionens betingelser for, at kompensationen for risikoafdækningen samt tilbagebetalingen kunne anses for at være forenelige med det indre marked, at HSH ikke må opsige risikoafdækningen, hvis dette ville medføre, at kernekapitalprocenten i omstruktureringsperioden falder til under den fastsatte værdi og frem for alt pr. 31. december 2014 til under 10 % (se betragtning (203)). Det sikres således, at HSH er i stand til at opretholde en passende kapitalisering i omstruktureringsperioden, selv hvis den økonomiske situation forværres. Denne mekanisme skulle bidrage til, at HSH kan genvinde tilliden blandt forretningspartnerne på markedet. Ifølge HSH's ændrede omstruktureringsplan vil banken frem til [2014-2016] bringe garantien helt til ophør; på det tidspunkt må kernekapitalprocenten forventes at udgøre [> 10] %.

(232)

Det bemærkes afslutningsvis, at de foreslåede foranstaltninger forbedrer HSH's kapitalstruktur, således at den er i overensstemmelse med de nye internationale krav. De forbedrede kapitalprocenter og den større modstandskraft mod stress vil på mellemlang sigt have en positiv indvirkning på HSH's finansieringsomkostninger.

(233)

I beslutningen om at indlede proceduren (betragtning 60 og 63) blev der udtrykt tvivl med hensyn til pålideligheden af visse prognoser, som blev anvendt i forbindelse HSH's planlægning. Denne tvivl vedrørte navnlig prognoser for a) væksten i de vigtigste forretningssegmenter, b) væksten i indtægter, der ikke stammer fra renteindtægter, c) margenerne i de vigtigste forretningssegmenter og d) udviklingen i risikohensættelser.

(234)

Kommissionen fandt vækstprognoserne for optimistiske i navnlig segmenterne shipping, transport og erhvervskunder. Der blev derfor rejst tvivl om, hvorvidt HSH kan opnå de forventede samlede indtægter. Den ændrede omstruktureringsplan er imidlertid baseret på mere rimelige vækstprognoser for segmenterne shipping og erhvervskunder (se tabel 5). Da HSH nu vil bringe aktiviteterne inden for flyfinansiering til ophør, er vækstraten i dette segment ikke længere af betydning. Som det fremgår af tabel 5 og 6, er de vækstrater, der er fastsat i forbindelse med segmenterne shipping og erhvervskunder, betydeligt lavere end dem, der blev anvendt i den oprindelige omstruktureringsplan af 1. september 2009. Endvidere svarer de til den absolutte forretningsvolumen, som HSH snarere kan forventes at opnå inden for disse brancher i betragtning af sin markedsandel og det samlede markedsvolumen.

(235)

HSH har desuden undersøgt sine prognoser for væksten i forbindelse med indtægter, der ikke stammer fra renteindtægter. Det antages, at indtægter, der ikke stammer fra renteindtægter, i perioden 2010-2014 i gennemsnit vil udgøre ca. [7-12] % af hovedbankens nettorenteindtægter. I betragtning af HSH's hensigt om at øge krydssalget af produkter mellem sine finansmarkedssegmenter og andre forretningsområder, synes dette mål opnåeligt.

(236)

I beslutningen om at indlede proceduren blev der rejst tvivl om margenprognoserne i den oprindelige omstruktureringsplan. De nye margener i slutningen af 2010 blev imidlertid faktisk højere end oprindeligt antaget, og prognoserne blev justeret i overensstemmelse hermed.

(237)

I beslutningen om at indlede proceduren blev der rejst tvivl om, hvorvidt HSH vil være i stand til at klare den næste recession uden igen at få brug for statsstøtte, og der blev dermed sat spørgsmålstegn ved bankens langsigtede rentabilitet. Denne tvivl var baseret på følgende svagheder: a) en skrøbelig finansieringsstruktur og navnlig et forestående stort finansieringsgab samt en kronisk knaphed på USD-denominerede finansieringer, b) fokus på cykliske og volatile aktiviteter, der sandsynligvis fører til tilbagevendende store, korrelerede tab og c) en for lav kapitalisering til at kunne afværge sådanne tab. De yderligere forslag til foranstaltninger i den ændrede omstruktureringsplan kan imidlertid fjerne Kommissionens tvivl. Den ændrede omstruktureringsplan er baseret på mere realistiske og overbevisende prognoser og tegner derfor et mere pålideligt billede af HSH's rentabilitet. Det billede, der fremkommer, er billedet at en bank, der ved afslutningen af omstruktureringsperioden vil være passende kapitaliseret, baserer en lavere del af sine transaktioner på stærkt cykliske segmenter og vil have en stabiliseret, men fortsat vanskelig finansieringsstruktur, idet kontrolinstrumenterne (net stable funding ratio og andelen af USD-denominerede finansieringer) skulle bidrage til, at HSH på mellemlang sigt koncentrerer sig om en fortsat forbedring på dette område. HSH skulle derfor nu råde over kapitalgrundlaget og den nødvendige finansieringsstruktur til at kunne klare en recession uden at modtage statsstøtte. Med hensyn til HSH's samlede rentabilitet viser den ændrede omstruktureringsplan, at HSH's egenkapitalforrentning i omstruktureringsperioden i 2014 vil nå op på [5-10] % (76). I absolutte tal er denne procentsats lav, men skulle som følge af HSH's væsentligt lavere risikoprofil være mere stabil. Den skal derfor betragtes som en betydelig forbedring i forhold til de procentsatser, der kunne konstateres i de ti år før krisen.

(238)

For at begrænse konkurrencefordrejninger og undgå problemer med »moral hazard« bør i henhold til omstruktureringsmeddelelsen a) omstruktureringsomkostningerne og samtidig b) støttebeløbet begrænses; desuden er et betydeligt eget bidrag nødvendigt. I henhold til omstruktureringsmeddelelsen bør bankerne endvidere først bruge deres egne ressourcer til at finansiere omstruktureringen for at begrænse støtten til det nødvendige minimum. De omkostninger, der er forbundet med omstruktureringen, bør ikke kun bæres af staten, men også af dem, der har investeret i HSH. Sidstnævnte omfatter aktionærer og indehavere af efterstillede værdipapirer.

(239)

I betragtning 65 i beslutningen om at indlede proceduren konstaterede Kommissionen, at omfanget af det eget bidrag, der skulle ydes i form af de foreslåede salg, var uklart. Tyskland har givet tilsagn om, at HSH frem til udgangen af omstruktureringsperioden vil sælge [100-120] datterselskaber. HSH har allerede solgt [30-40] af disse [100-120] datterselskaber og forventer, at alle salg vil være afsluttet senest den […]. De opnåede indtægter og overskud anvendes til at dække omstruktureringsomkostningerne. De finansielle kapitalinteresser, der skal sælges, er anført i bilag II og omfatter HSH Real Estate AG, […], DekaBank og […], HSH's største datterselskaber.

(240)

Tyskland gav endvidere tilsagn om, at HSH ikke vil gennemføre overtagelser frem til den 31. december 2014.

(241)

Kommissionen er af den opfattelse, at de foranstaltninger, der er beskrevet i betragtning (239) og (240) i forbindelse med egetbidraget, ikke sikrer, at HSH under de nuværende finansielle omstændigheder yder det størst mulige egetbidrag til omstruktureringsomkostningerne. I overensstemmelse med punkt 26 i omstruktureringsmeddelelsen er Kommissionen navnlig af den opfattelse, at det i en omstruktureringssammenhæng principielt ikke er foreneligt med målsætningen om at begrænse støtten til det nødvendige minimum, at støttemodtagende banker foretager en diskretionær udligning af tab (f.eks. ved frigørelse af reserver eller nedbringelse af stamkapitalen) for at sikre udbetaling af dividende og kuponer på udestående efterstillet gæld. Navnlig bør finansielle instrumenter med egenkapitalelementer medgå til at dække opståede tab.

(242)

Da Tyskland afviser at foreslå yderligere foranstaltninger i forbindelse med egetbidraget, kan støtten ikke erklæres forenelig med det indre marked i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 659/1999. Sådanne foranstaltninger kan imidlertid pålægges.

(243)

Kommissionen pålægger derfor HSH, at banken i omstruktureringsperioden ikke må foretage betalinger på overskudsafhængige egenkapitalinstrumenter (som hybride finansielle instrumenter og udbyttebeviser), såfremt disse ikke er skyldige i henhold til aftale eller lov. Efter Kommissionens opfattelse er det en del af et sådant forbud mod udbyttebetalinger, at disse instrumenter også skal medgå til at dække underskud, hvis der uden frigørelse af henlæggelser og reserver bliver underskud på HSH's balance. Underskudsfremførsler fra tidligere år skal ikke dækkes.

(244)

For at sikre, at bankens ejere i omstruktureringsperioden bidrager til genoprettelsen af et passende kapitalgrundlag i størst muligt omfang (se betragtning (229)-(231)), ville Kommissionen også betragte alle udbyttebetalinger i omstruktureringsperioden som en tilsidesættelse af princippet om, at støtten skal begrænses til det nødvendige minimum. Kommissionen mener derfor, at HSH frem til udgangen af regnskabsåret 2014 ikke bør udbetale udbytte.

(245)

I beslutningen om at indlede proceduren (betragtning 66-72) indtog Kommissionen den foreløbige holdning, at udvandingen af kapitalandelene ikke havde været tilstrækkelig med hensyn til de minoritetsaktionærer, der ikke havde deltaget i rekapitaliseringen af HSH i maj 2009. Den oprindelige omstruktureringsplan indeholdt således ikke en passende byrdefordeling, der havde gjort det muligt at vurdere støtten til HSH som forenelig med det indre marked. Endvidere rejste Kommissionen det spørgsmål, om minoritetsaktionærerne selv muligvis blev begunstiget af statsstøtten ved at beholde alt for store kapitalandele i HSH. Kommissionen konkluderede, at foranstaltningen omfattede en potentiel indirekte støtte til fordel for minoritetsaktionærerne, som kunne være uforenelig med det indre marked, hvis der ikke blev etableret mekanismer til at sikre en passende byrdefordeling (betragtning 73 i beslutningen om at indlede proceduren).

(246)

Indledningsvis konstaterer Kommissionen, at i modsætning til sparekasseforeningernes bemærkninger om, at den ikke hidtil i andre støttesager vedrørende rekapitaliseringer havde undersøgt de sekundære effekter af indirekte støtte (se betragtning (130)), er indirekte støtte faktisk blevet undersøgt i forbindelse med en bred vifte af støtteforanstaltninger som led i en række afgørelser og beslutninger (77).

(247)

Kommissionen minder om, at artikel 107, stk. 1, i TEUF ifølge fast retspraksis ikke sondrer under hensyn til grundene til eller hensigten med de statslige interventioner, men definerer dem i kraft af deres virkninger (78). Den indirekte fordel, minoritetsaktionærerne har opnået, opstod ved, at de offentlige ejere gav afkald på den yderligere deltagelse i HSH, som de havde opnået, hvis prisen for de nye kapitalandele var blevet fastsat korrekt. Der er en årsagsforbindelse mellem støtten ydet ved hjælp af statsmidler til HSH og fordelen for minoritetsaktionærerne.

(248)

Kommissionen er endvidere ikke enig i den opfattelse, der er gjort gældende med hensyn til, at fordelen for minoritetsaktionærerne ikke kunne tilregnes staten, da beslutningen om rekapitaliseringen samt om antallet af kapitalandele og disses pris blev truffet på aktionærernes generalforsamling (se betragtning (129)). På den nævnte generalforsamling var de offentlige ejere imidlertid repræsenteret som aktionærer og handlede i deres egenskab af offentligretlige organer (79). Heraf følger, at der på daværende tidspunkt fandt en politisk debat sted om HSH's fremtid.

(249)

De vigtigste bemærkninger fra Tyskland og minoritetsaktionærerne vedrører det argument, at en mindre udvanding ikke udgør støtte, og at en udvanding under alle omstændigheder simpelthen er resultatet af de parametre, der er valgt til kapitalforhøjelsen, dvs. antallet af kapitalandele og prisen for dem. Med hensyn til disse parametre anførte Tyskland og minoritetsaktionærerne, at værdiansættelsen blev foretaget af PwC, en velanset virksomhed, i overensstemmelse med anerkendte værdiansættelsesnormer. Værdiansættelsen var baseret på den antagelse, at HSH i 2013 igen ville opnå en A-vurdering, og der var angiveligt gode grunde til denne antagelse. Sparekasseforeningerne og Flowers er enig med Tyskland på dette punkt. De har anført, at emissionskursen for de nye kapitalandele i virkeligheden var for lav.

(250)

Kommissionen tvivler ikke på, at PwC er en velanset virksomhed og foretog værdiansættelsen af HSH i overensstemmelse med anerkendte værdiansættelsesnormer. Den fastholder imidlertid, at der var flere aspekter, der ikke blev taget hensyn til ved værdiansættelsen af HSH, og at disse ellers var resulteret i en lavere værdi af HSH.

(251)

Vurderingsrapporten fra PwC (80) (»vurderingsrapporten«) blev fremlagt den 15. maj 2009. Den 30. april 2009 anmeldte Tyskland støtteforanstaltningerne til fordel for HSH til Kommissionen, da HSH risikerede ikke at kunne opfylde de lovbestemte kapitalkrav. På dette tidspunkt var det klart, at HSH ville gennemgå en omfattende omstrukturering og ville skulle tilbyde kompenserende foranstaltninger for de konkurrencefordrejninger, som støtteforanstaltningerne kunne forårsage. PwC's værdiansættelse blev foretaget på grundlag af en forretningsplan, der ikke tog hensyn til alle disse aspekter. I resuméet (81) af vurderingsrapporten anførte PwC klart, at værdiansættelsen var baseret på HSH's planlægning, der tog udgangspunkt i en normalisering af markederne i 2011. Denne prognose kan ikke vurderes som konservativ.

(252)

Endvidere var værdiansættelsen baseret på den antagelse, at HSH i 2013 igen ville opnå en A-vurdering. PwC nævnte udtrykkeligt i vurderingsrapporten (82), at S&P den 6. maj 2009 havde nedgraderet HSH fra A til BBB + med negative udsigter, og at denne nedgradering ikke afspejlede sig i den finansieringsplan, som værdiansættelsen var baseret på, og derfor ikke blev taget i betragtning ved beregningen af HSH's vejledende værdi. Endvidere konstaterede PwC, at der i lyset af den forestående undersøgelse af støtten kunne forventes betingelser, som skulle sikre, at støtteforanstaltningen var forenelig med det indre marked, og som ville indvirke betydeligt på HSH's forretningsplan. PwC konstaterede desuden, at de generelle økonomiske rammebetingelser i de for HSH relevante brancher (skibsfart, lufttransport) samt begrænsningerne på kapitalmarkedet (finansiering) gjorde det vanskeligt at forudsige den fremtidige udvikling.

(253)

Det bemærkes afslutningsvis, at værdiansættelsen blev foretaget ud fra den antagelse, at risikoafdækningen gennemføres. Uden risikoafdækningen var risikovægtede aktiver ikke blevet omfattet af hjælpeforanstaltninger, og det havde været nødvendigt at forhøje omfanget af den nødvendige rekapitalisering og gennemgå ratingprognoserne. PwC (83) beregnede HSH's værdi også i tilfælde af, at risikoafdækningen ikke gennemføres, og nåede frem til en vejledende værdi af HSH på mellem [0,8-1,2] mia. og [1,5-2] mia. EUR, hvilket svarer til en aktiepris på mellem [> 9] og [< 22] EUR. På denne baggrund anser Kommissionen stadig prisen for de nyudstedte aktier for at være alt for høj.

(254)

Minoritetsaktionærerne anførte endvidere, at Kommissionen i sin afgørelse i Hypo Real Estate-støttesagen havde accepteret en pris for de nye aktier, der lå over børsprisen, uden at sætte spørgsmålstegn ved, om prisen var passende med hensyn til byrdefordelingen. Det var minoritetsaktionærernes opfattelse, at prisen for aktierne i HSH derfor heller ikke burde undersøges. Efter Kommissionens opfattelse kan de to støttesager imidlertid ikke sammenlignes. I Hypo Real Estate-støttesagen blev der truffet en række foranstaltninger, der medførte en fuldstændig nationalisering af banken. Hovedforskellen mellem de to sager består i, at Hypo Real Estate blev nationaliseret, og staten erhvervede kapitalandelene til en pris, der var baseret på koncernværdien uden statsstøtte (84). Dette er ikke tilfældet i forbindelse med HSH. Værdiansættelsen af HSH med henblik på at bestemme prisen for de nyudstedte aktier blev foretaget ud fra den antagelse, at risikoafdækningen på 10 mia. EUR blev gennemført. Denne antagelse har påvirket værdiansættelsesresultatet betydeligt.

(255)

Minoritetsaktionærerne anførte endvidere, at de ikke havde været i stand til at støtte HSH med betydelige finansielle bidrag i 2008 og deltage i rekapitaliseringen i april 2009. De havde heller ikke været forpligtet til at gøre dette, da optionen på nye aktier ikke var forbundet med en tegningspligt.

(256)

Efter Kommissionens opfattelse havde sparekasseforeningerne et tegningsret til nye aktier, men var ikke forpligtet til at udøve denne ret. Kommissionen kan imidlertid ikke behandle minoritetsaktionærernes finansielle støtte til HSH i 2008 som et bidrag til byrdefordelingen i forbindelse med de støtteforanstaltninger, der blev ydet til HSH i maj og juni 2009. Den støtte, som banken fik stillet til rådighed i 2008, skete på grundlag af en investeringsbeslutning, som minoritetsaktionærerne traf på daværende tidspunkt. Kommissionen ser ingen forbindelse mellem de finansielle foranstaltninger i 2008 og støtteforanstaltningerne i 2009.

(257)

Kommissionen er ikke enig i sparekasseforeningernes bemærkninger om, at disse ikke udøvede økonomisk virksomhed og derfor ikke kunne anses som virksomheder som omhandlet i statsstøttereglerne (se betragtning (129)). Sparekasserne i Schleswig-Holstein udøver økonomisk virksomhed (85). De har samlet deres økonomiske interesser i sparekasseforeningerne. Sparekasseforeningerne leverer tjenesteydelser til sparekasserne i Schleswig-Holstein og besidder kapitalinteresser/kapitalandele for sparekasserne, som det er tilfældet i forbindelse med sparekassernes kapitalandele i HSH. Stiger værdien af sparekassernes kapitalinteresser i foreningerne, stiger sparekassernes værdi ligeledes. Sparekasseforeningerne og de sparekasser, der er medlem hos dem, udgør en økonomisk enhed. En fordel for foreningerne er samtidig en fordel for sparekasserne i Schleswig-Holstein. Derfor kan de sparekasseforeninger, som sparekasserne i Schleswig-Holstein fuldt ud kan tilregnes i økonomisk henseende, betragtes som modtagere af statsstøtte som omhandlet i artikel 107, stk. 1, i TEUF.

(258)

Bemærkningerne fra Tyskland og interesserede parter har ikke fjernet Kommissionens tvivl med hensyn til minoritetsaktionærernes utilstrækkelige deltagelse i byrdefordelingen. Kommissionen er fortsat af den opfattelse, at udvandingen af kapitalandelene ikke var tilstrækkelig med hensyn til de minoritetsaktionærer, der ikke havde deltaget i rekapitaliseringen af HSH i 2009, da antallet af kapitalandele, som de offentlige ejere fik tildelt i forbindelse med rekapitaliseringen, på daværende tidspunkt ikke var baseret på en korrekt værdiansættelse af HSH. Kommissionen konstaterer imidlertid, at den ændrede omstruktureringsplan indeholder ydereligere foranstaltninger, som klart forbedrer minoritetsaktionærernes deltagelse i byrdefordelingen.

(259)

Navnlig øges bidraget til byrdefordelingen på grundlag af de yderligere foranstaltninger til kompensation for risikoafdækningen, som Kommissionen har pålagt (betragtning (202)-(208)). Den yderligere kompensation for risikoafdækningen, der består af tillægspræmien og engangsbetalingen på 500 mio. EUR i aktier, vil have to primære virkninger: For det første reduceres HSH's udbytter, der kan udloddes, som følge af forhøjelsen af det absolutte kompensationsbeløb til de offentlige ejere og dermed HSH's værdi for aktionærerne. For det andet vil engangsbetalingen på 500 mio. EUR udvande minoritetsaktionærernes kapitalandele fra 16,8 % til ca. 14-15 % (afhængigt af værdiansættelsen af aktieprisen).

(260)

Foruden den virkning, der fremkommer som følge af betingelserne i forbindelse med kompensationen for risikoafdækningen, forbedres minoritetsaktionærernes deltagelse i byrdefordeling yderligere som følge af begrænsningen af afkastet af kapitalinstrumenterne (se betragtning (241)-(244)). HSH's værdi for aktionærerne afhænger af de fremtidige cashflow, idet disse cashflow ikke betales i form af udbytter inden 2014. De begrænsninger, som Kommissionen har pålagt med hensyn til tidsplanen for de fremtidige cashflow, vil derfor yderligere styrke minoritetsaktionærernes deltagelse i byrdefordelingen.

(261)

Kommissionen er af den opfattelse, at selv om foranstaltningerne med henblik på minoritetsaktionærernes deltagelse i byrdefordelingen blev forbedret væsentligt i den ændrede omstruktureringsplan og på grundlag af de af Kommissionen pålagte betingelser, sikrer de alligevel ikke, at minoritetsaktionærerne bidrager til byrdefordelingen i størst muligt omfang. Da Tyskland afviser at foreslå yderligere foranstaltninger i forbindelse med byrdefordelingen, kan støtteforanstaltningen ikke erklæres forenelig med det indre marked i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 659/1999. På dette grundlag ville den indirekte støtte til minoritetsaktionærerne skulle betragtes som uforenelig med det indre marked, såfremt der ikke kan pålægges yderligere betingelser, der forbedrer minoritetsaktionærernes deltagelse i byrdefordelingen.

(262)

I betragtning af den potentielle fordel, som minoritetsaktionærerne har opnået, og nødvendigheden af en passende byrdefordeling er Kommissionen derfor af den opfattelse, at det er nødvendigt at forlænge forbuddet mod udbyttebetalinger efter 2014. For at sikre proportionaliteten bør forbuddet mod udbyttebetalinger dog begrænses. I den forbindelse pålægger Kommissionen den betingelse, at der i perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2016 kun må ske udbyttebetalinger op til 50 % af årets resultat i det foregående regnskabsår. Endvidere må der kun foretages udbyttebetalinger i denne periode, for så vidt som de ikke på mellemlang sigt bringer overholdelsen af bestemmelserne om kreditinstitutternes egenkapitalniveau i henhold til Basel III i fare.

(263)

Kommissionen konkluderer, at der kan opnås et passende eget bidrag og en passende deltagelse i byrdefordelingen fra minoritetsaktionærernes side, og at støtten derfor kan betragtes som forenelig med det indre marked på de betingelser, der er anført i betragtning (262), (202)-(208)) og (241)-(244).

(264)

Ifølge omstruktureringsmeddelelsen skal omstruktureringsplanen indeholde foranstaltninger til begrænsning af konkurrencefordrejninger forårsaget af støtten og til sikring af en konkurrencedygtig banksektor. I henhold til punkt 30 i omstruktureringsmeddelelsen bør de foranstaltninger, der træffes for at begrænse konkurrencefordrejninger, være skræddersyede til at fjerne de fordrejninger, der vil opstå på det marked, hvor den støttemodtagende bank vil operere, når den har fået genoprettet sin rentabilitet efter omstruktureringen. Udgangspunktet for Kommissionens vurdering af de pågældende foranstaltninger vil være størrelsen, rækkevidden og omfanget af bankens aktiviteter.

(265)

I beslutningen om at indlede proceduren nåede Kommissionen til den konklusion, at de foreslåede foranstaltninger til at begrænse konkurrencefordrejningerne ikke var tilstrækkelig omfattende. Den ændrede omstruktureringsplan indeholder dog yderligere foranstaltninger til at begrænse konkurrencefordrejningerne.

(266)

I forhold til den oprindelige omstruktureringsplan indeholder den ændrede omstruktureringsplan en betydeligt større balancereduktion. Frem til udgangen af 2014 vil HSH reducere summen af koncernens aktiver med 61 % i forhold til balancen i 2008 (86). Balancereduktionen med mere end halvdelen af HSH's værdi er passende i betragtning af de konkurrencefordrejninger, der er opstået som følge af den meget store støtte. Relativt set er denne reduktion i overensstemmelse med Kommissionens beslutningspraksis i forbindelse med sammenlignelige støttebeløb. I HSH's tilfælde er omstruktureringen og balancereduktionen særlig vigtig i betragtning af den utilstrækkelige byrdefordeling som følge af de ufuldstændige tilbagebetalingsklausuler. Balancereduktionen supplerer HSH's tilsagn om at sælge hovedparten af sine kapitalinteresser.

(267)

Endvidere har HSH givet tilsagn om at nedskære antallet af internationale filialer eller repræsentationskontorer fra 21 til 6 og antallet af filialer i Tyskland fra 9 til 7. De tilbageværende filialer og repræsentationskontorer i London og New York indskrænkes betydeligt, og filialen i Luxembourg vil udelukkende fungere som filial for omstruktureringsenheden.

(268)

HSH desuden givet tilsagn om at undlade at gennemføre overtagelser (overtagelsesforbud) i omstruktureringsperioden (frem til 31. december 2014). HSH vil ikke udvide sine aktiviteter gennem overtagelse af andre virksomheder. Fusioner som led i en eventuel konsolidering af delstatsbankerne er fortsat mulige med Kommissionens forudgående godkendelse. Debt-equity-swaps og andre foranstaltninger i forbindelse med den almindelige aktivforvaltning er tilladt, så længe de ikke har til formål at omgå overtagelsesforbuddet. Afgiver de offentlige ejere kontrollen med HSH, gælder overtagelsesforbuddet kun i tre år. Kommissionen er af den opfattelse, at privatiseringen af HSH ville indvirke positivt på HSH's rentabilitet og sikre en effektiv konkurrence. En fastholdelse af overtagelsesforbuddet langt ud over salgstidspunktet kunne vanskeliggøre en mulig privatisering.

(269)

HSH har desuden også forpligtet sig til at træffe yderligere foranstaltninger, der direkte tager sigte på konkurrencefordrejningerne på markeder, hvor HSH havde opnået en stærk stilling og ønskede at ekspandere. HSH vil fuldstændig opgive sine aktiviteter inden for finansielle tjenesteydelser på lufttransportområdet (87). Aktiver på i alt [3-8] mia. EUR inden for forretningsområdet lufttransport skal overføres til omstruktureringsenheden eller sælges fra udgangen af [2011-2012]. Endvidere vil HSH nedskære sine aktiviteter inden for shipping, ejendomsfinansiering og erhvervskunder betydeligt. HSH har således med hensyn til forretningsområdet shipping, hvor banken har skabt sig et navn som førende udbyder af skibsfinansiering, og som den ønskede at udbygge, givet tilsagn om med hensyn til hele omstruktureringsperioden, at dens markedsandel af nye forretninger inden for international skibsfinansiering ikke vil overstige [< 8] %, og at den vil undgå at høre blandt de tre udbydere af skibsfinansiering med det største volumen af nye forretninger.

(270)

De foreslåede foranstaltninger til begrænsning af konkurrencefordrejninger udgør derfor en væsentlig forbedring i forhold til de skridt, som HSH hidtil havde taget i den oprindelige omstruktureringsplan, og betragtes som passende og tilstrækkelige.

(271)

Kommissionen er nået til det resultat, at omstruktureringsforanstaltningerne og Tysklands tilsagn i bilag I og III kan genoprette HSH's langsigtede rentabilitet, at de udgør et passende eget bidrag fra HSH, og at de imødegår konkurrencefordrejningerne forårsaget af støtten. På de af Kommissionen pålagte og i bilag II anførte betingelser med hensyn til kompensation og byrdefordeling indeholder den ændrede omstruktureringsplan en passende og tilstrækkelig byrdefordeling og kan derfor erklæres forenelig med det indre marked i henhold til artikel 107, stk. 3, litra b), i TEUF.

(272)

Kommissionen finder, at den støtte, der er indeholdt i likviditetsgarantierne fra SoFFin på 17 mia. EUR, udgør omstruktureringsstøtte, der er forenelig med det indre marked, for så vidt som garantierne var nødvendige i betragtning af markedssvigtet på grund af interbankmarkedets sammenbrud.

(273)

Minoritetsaktionærerne har gjort gældende, at en opdeling af proceduren, hvor de direkte støtteforanstaltninger til HSH blev godkendt i den ene procedure, og spørgsmålet om en eventuel indirekte støtte til minoritetsaktionærer blev undersøgt i en anden procedure, ville være i strid med artikel 7 i procedureforordningen. En negativ afgørelse om rekapitaliseringen med hensyn til sparekasseforeningerne og Flowers ville medføre, at rekapitaliseringen ville udgøre uforenelig støtte. Efter sparekasseforeningernes opfattelse burde Kommissionen behandle spørgsmålet om minoritetsaktionærernes deltagelse i byrdefordelingen i forbindelse med den generelle vurdering af byrdefordelingen inden for rammerne af rekapitaliseringen.

(274)

Kommissionen er ikke enig i minoritetsaktionærernes fortolkning af procedureforordningen. Det er juridisk muligt at opdele støttesagen, og Kommissionen har allerede praktiseret dette i andre sager (88). Er der i forbindelse med en enkelt statsstøtteforanstaltning flere støttemodtagere, der på grund af deres retlige status skal vurderes forskelligt, hvilket kan indvirke på undersøgelsestempoet og -forløbet, kan den formelle undersøgelse opdeles af hensyn til en effektiv gennemførelse af proceduren.

(275)

Endvidere er Kommissionen ikke af den opfattelse, at en forskellig vurdering af støtteforanstaltningen med hensyn til minoritetsaktionærerne som indirekte støttemodtagere ville indvirke på vurderingen (og foreneligheden) af den samme støtteforanstaltning med hensyn til HSH som direkte støttemodtager. I denne forbindelse henviser Kommissionen til Domstolens dom i sag C-382/99, Nederlandene mod Kommissionen (89), hvor Domstolen bekræftede Kommissionens vurdering med hensyn til, at støtte til fordel for en støttemodtager kan betragtes som forenelig med det indre marked (fordi den er i overensstemmelse med de minimis-reglerne), men samtidig kan erklæres uforenelig med det indre marked med hensyn til de indirekte støttemodtagere og derfor skal tilbagesøges. Kommissionen bemærker, at rekapitaliseringens proportionalitet i forbindelse med HSH kan sikres ved hjælp af passende foranstaltninger i den ændrede omstruktureringsplan, mens fordele, som minoritetsaktionærerne opnåede gennem alt for høje emissionskurser for aktierne, kunne afgøres og korrigeres særskilt (ved at de f.eks. omfattes af byrdefordelingen).

(276)

Kommissionen ser imidlertid ingen grund til at opdele støttesagen, da den kan behandle de forskellige aspekter af støtteforanstaltningen i én afgørelse. Eventuelle fordele for minoritetsaktionærer kunne derfor også, som forklaret i den dispositive del af beslutningen om at indlede proceduren, vurderes i tilfælde af en utilstrækkelig byrdefordeling. Kommissionen konstaterer imidlertid, at ændringen af kompensationen for risikoafdækningen og de yderligere foranstaltninger til byrdefordelingen vil medføre en betydelig udvanding af minoritetsaktionærernes aktiebesiddelse og en yderligere deltagelse i byrdefordelingen, hvorved de svagheder, der kan tilskrives den af PwC foretagne værdiansættelse, reduceres betydeligt, således at der igen er en passende byrdefordeling. Da der ved hjælp af de betingelser, der er knyttet til denne afgørelse, er sørget for en passende byrdefordeling, betragter Kommissionen byrdefordelingen som tilstrækkelig vidtrækkende og vil ikke undersøge dette aspekt yderligere.

(277)

I betragtning af den tilsagnspakke, som Tyskland har fremlagt med hensyn til omstruktureringen af HSH, og de betingelser, som Kommissionen har pålagt denne medlemsstat med hensyn til kompensation og byrdefordeling, konkluderer Kommissionen, at risikoafdækningen er i overensstemmelse med afsnit 5 i meddelelsen om værdiforringede aktiver. I betragtning af den fremlagte ændrede omstruktureringsplan, tilsynspakken fra Tyskland og de betingelser, som Kommissionen har pålagt denne medlemsstat, er omstruktureringsstøtten, der indeholder en risikoafdækning, en rekapitalisering og likviditetsgarantier, i overensstemmelse med artikel 107, stk. 3, litra b), i TEUF og kan betragtes som forenelig med det indre marked. Den tvivl, som Kommissionen gav udtryk for i beslutningen om at indlede proceduren, kunne fjernes —