24.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 134/29


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

af 21. maj 2012

om ændring af beslutning 2002/840/EF om listen over anlæg i tredjelande, der er godkendt til at bestråle fødevarer

(meddelt under nummer C(2012) 3179)

(EØS-relevant tekst)

(2012/277/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/2/EF af 22. februar 1999 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser, som er behandlet med ioniserende stråling (1), særlig artikel 9, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til direktiv 1999/2/EF må en fødevare, der er behandlet med ioniserende stråling, kun indføres fra tredjelande, hvis den er behandlet på et bestrålingsanlæg, der er godkendt af Den Europæiske Union.

(2)

Ved Kommissionens beslutning 2002/840/EF (2) er der opstillet en liste over godkendte anlæg.

(3)

De thailandske myndigheder har meddelt Kommissionen, at navnet på et af de godkendte bestrålingsanlæg i Thailand er ændret.

(4)

Beslutning 2002/840/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Bilaget til beslutning 2002/840/EF ændres som angivet i bilaget til nærværende afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 21. maj 2012.

På Kommissionens vegne

John DALLI

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 66 af 13.3.1999, s. 16.

(2)  EFT L 287 af 25.10.2002, s. 40.


BILAG

I bilaget til beslutning 2002/840/EF ændres:

»Referencenr.: EU-AIF 08-2006

ISOTRON (THAILAND) LTD

Bangpakong Industrial Park (Amata Nakorn)

700/465 Moo 7, Tambon Donhuaroh,

Amphur Muang,

Chonburi 20000

Thailand

Tlf. (+ 66) (0) 38 45 84 31 til 4

Fax (+ 66) (0) 38 45 84 35«

til:

»Referencenr.: EU-AIF 08-2006

Synergy Health (Thailand) Ltd.

700/465 Amata Nakorn Industrial

Moo 7, Tambon Donhuaroh,

Amphur Muang,

Chonburi 20000

Thailand

Tlf. (+ 66) (0) 38 45 84 31 til 3 og (+ 66) (0) 38 45 00 92 til 3

Fax (+ 66) (0) 38 45 84 35 og (+ 66) (0) 38 71 71 46«.