|
25.4.2012 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 113/11 |
RÅDETS AFGØRELSE 2012/212/FUSP
af 23. april 2012
om ændring af afgørelse 2010/639/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Belarus
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 29, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Rådet vedtog den 25. oktober 2010 Rådets afgørelse 2010/639/FUSP (1). |
|
(2) |
Det er nødvendigt at medtage en undtagelse fra indefrysningen af aktiver i afgørelse 2010/639/FUSP for at sikre, at pengemidler eller økonomiske ressourcer kan frigives eller stilles til rådighed til officielle formål i diplomatiske eller konsulære repræsentationer eller i internationale organisationer, der nyder immunitet i overensstemmelse med folkeretten. |
|
(3) |
Afgørelse 2010/639/FUSP bør ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
I artikel 3, stk. 1, i afgørelse 2010/639/FUSP tilføjes følgende litra:
|
"e) |
skal betales til eller fra en konto, der indehaves af en diplomatisk eller konsulær repræsentation eller en international organisation, der nyder immunitet i overensstemmelse med folkeretten, for så vidt som de pågældende betalinger skal anvendes til den diplomatiske eller konsulære repræsentations eller den internationale organisations officielle formål.". |
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på datoen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Luxembourg, den 23. april 2012.
På Rådets vegne
C. ASHTON
Formand