6.3.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 67/1

RÅDETS AFGØRELSE

af 3. oktober 2011

om godkendelse på Den Europæiske Unions vegne af konventionen om bevarelse og forvaltning af højsøfiskeressourcer i det sydlige Stillehav

(2012/130/EU)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 2, sammenholdt med artikel 218, stk. 6, litra a),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til Europa-Parlamentets godkendelse (1) og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

EU har inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik beføjelse til at vedtage foranstaltninger til bevarelse og forvaltning af levende marine ressourcer og til at indgå aftaler med tredjelande og internationale organisationer.

(2)

EU er i henhold til Rådets afgørelse 98/392/EF (2) kontraherende part i De Forenede Nationers havretskonvention af 10. december 1982, der bl.a. forpligter alle medlemmer af det internationale samfund til at samarbejde om at bevare og forvalte de levende marine ressourcer.

(3)

EU er i henhold til Rådets afgørelse 98/414/EF (3) kontraherende part i aftalen om gennemførelse af bestemmelserne i De Forenede Nationers havretskonvention af 10. december 1982 for så vidt angår bevarelse og forvaltning af fælles fiskebestande og stærkt vandrende fiskebestande.

(4)

Den 17. april 2007 bemyndigede Rådet Kommissionen til på EU's vegne at føre forhandlinger om en konvention om oprettelse af en regional fiskeriforvaltningsorganisation (RFMO) for det sydlige Stillehav for fiskebestande, som endnu ikke er omfattet af en sådan organisation.

(5)

Forhandlingerne blev afsluttet den 14. november 2009 i Auckland, New Zealand, hvor der blev vedtaget et udkast til en konvention om bevarelse og forvaltning af højsøfiskeressourcer i det sydlige Stillehav (i det følgende benævnt »konventionen«), der i henhold til konventionens artikel 36, stk. 1, er åben for undertegnelse i 12 måneder fra den 1. februar 2010. Konventionen blev undertegnet på Unionens vegne den 26. juli 2010 med forbehold af dens indgåelse i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2011/189/EU (4).

(6)

Formålet med denne konvention er at sikre, at fiskeressourcerne i konventionsområdet bevares på lang sigt og udnyttes bæredygtigt ved hjælp af en effektiv gennemførelse af konventionen.

(7)

Da fartøjer, der fører EU-medlemsstaters flag, fisker i konventionsområdet, er det i EU's interesse at spille en reel rolle i konventionens gennemførelse.

(8)

Konventionen bør derfor godkendes —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Konventionen om bevarelse og forvaltning af højsøfiskeressourcer i det sydlige Stillehav (i det følgende benævnt »konventionen«) godkendes hermed på Den Europæiske Unions vegne.

Teksten til konventionen er knyttet til denne afgørelse.

Artikel 2

Formanden for Rådet bemyndiges til at udpege den eller de personer, der er beføjet til på Unionens vegne at deponere godkendelsesinstrumentet hos New Zealands regering i dennes egenskab af depositar for konventionen, jf. konventionens artikel 36, stk. 3 (5).

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 3. oktober 2011.

På Rådets vegne

J. FEDAK

Formand

(1)  Godkendelse af 13.9.2011 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(2)  EFT L 179 af 23.6.1998, s. 1.

(3)  EFT L 189 af 3.7.1998, s. 14.

(4)  EUT L 81 af 29.3.2011, s. 1.

(5)  Datoen for konventionens ikrafttræden vil blive offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende på foranledning af Generalsekretariatet for Rådet.


6.3.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 67/3

OVERSÆTTELSE

KONVENTION

om bevarelse og forvaltning af højsøfiskeressourcer i det sydlige Stillehav

DE KONTRAHERENDE PARTER —

SOM ØNSKER at sikre, at fiskeressourcerne i det sydlige Stillehav bevares på lang sigt og udnyttes bæredygtigt for derigennem at beskytte de marine økosystemer, som ressourcerne forekommer i,

SOM HENLEDER OPMÆRKSOMHEDEN PÅ relevant folkeret som afspejlet i De Forenede Nationers havretskonvention af 10. december 1982, aftalen af 4. december 1995 om gennemførelse af bestemmelserne i De Forenede Nationers havretskonvention af 10. december 1982 for så vidt angår bevarelse og forvaltning af fælles fiskebestande og stærkt vandrende fiskebestande og aftalen af 24. november 1993 om fremme af fiskerfartøjers overholdelse af internationale bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger på det åbne hav, og som tager hensyn til adfærdskodeksen for ansvarligt fiskeri vedtaget på den 28. samling i De Forenede Nationers Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation den 31. oktober 1995,

SOM ANERKENDER, at stater efter folkeretten som afspejlet i de relevante bestemmelser i ovennævnte aftaler er forpligtet til at samarbejde med hinanden om bevarelse og forvaltning af levende højsøressourcer og i givet fald at samarbejde om oprettelse af subregionale eller regionale fiskeriorganisationer eller ordninger med henblik på at træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at bevare sådanne ressourcer,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at kyststaterne efter folkeretten som afspejlet i de relevante bestemmelser i De Forenede Nationers havretskonvention af 10. december 1982 har farvande under national jurisdiktion, inden for hvilke de udøver suveræne rettigheder med henblik på at udforske, udnytte, bevare og forvalte fiskeressourcer og bevare levende marine ressourcer, som påvirkes af fiskeri,

SOM ANERKENDER økonomiske og geografiske hensyn og de særlige behov i udviklingslande, især de mindst udviklede blandt dem, og små øudviklingsstater, territorier og besiddelser og disses kystsamfund, for så vidt angår bevarelse, forvaltning og bæredygtig udvikling af fiskeressourcer og rimeligt udbytte af sådanne ressourcer,

SOM NOTERER SIG, at der er behov for regionale fiskeriforvaltningsorganisationer og -ordninger med henblik på at gennemføre resultatundersøgelser, så det kan vurderes, i hvor høj grad de når deres respektive bevarelses- og forvaltningsmål,

SOM ER BESLUTTEDE PÅ at samarbejde effektivt om at eliminere ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri og den negative virkning, som sådant fiskeri har på verdens fiskeressourcer og de økosystemer, som de forekommer i,

SOM ER BEVIDSTE OM behovet for at undgå negative indvirkninger på havmiljøet, bevare biodiversiteten, opretholde de marine økosystemers integritet og minimere risikoen for langsigtede eller uoprettelige skadevirkninger på grund af fiskeri,

SOM ER OPMÆRKSOMME PÅ, at effektive bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger skal være baseret på den bedste videnskabelige viden, der er til rådighed, forsigtighedsprincippet og en økosystembaseret tilgang til fiskeriforvaltning,

SOM ER OVERBEVISTE OM, at bevarelse på langt sigt og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne i det sydlige Stillehav samt beskyttelse af de marine økosystemer, som disse ressourcer forekommer i, bedst kan opnås, ved at der indgås en international konvention i dette øjemed —

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

Artikel 1

Definitioner

1.   I denne konvention forstås ved:

a)   »1982-konventionen«: De Forenede Nationers havretskonvention af 10. december 1982

b)   »1995-aftalen«: aftalen af 4. december 1995 om gennemførelse af bestemmelserne i De Forenede Nationers havretskonvention af 10. december 1982 for så vidt angår bevarelse og forvaltning af fælles fiskebestande og stærkt vandrende fiskebestande

c)   »kommissionen«: Kommissionen for Fiskeriforvaltningsorganisationen for det Sydlige Stillehav oprettet ved artikel 6

d)   »konventionsområdet«: det område, som denne konvention gælder for, jf. artikel 5

e)   »adfærdskodeks«: adfærdskodeks for ansvarligt fiskeri vedtaget på den 28. samling i De Forenede Nationers Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (FAO) den 31. oktober 1995

f)   »fiskeressourcer«: alle fisk i konventionsområdet, herunder: bløddyr, krebsdyr og andre levende marine ressourcer, som kommissionen måtte beslutte, men med undtagelse af:

g)   »fiskeri«:

i)

søgning efter eller fangst eller høst af fiskeressourcer

ii)

enhver anden aktivitet, der med rimelighed kan forventes at resultere i sporing, fangst eller høst af fiskeressourcer uanset formål

iii)

omladning og enhver aktivitet på havet til støtte for eller forberedelse af aktiviteter beskrevet i denne definition, og

iv)

anvendelse af fartøjer, køretøjer, fly eller luftpudefartøjer i forbindelse med aktiviteter beskrevet i denne definition,

men ikke aktiviteter i forbindelse med nødsituationer, der vedrører besætningsmedlemmers sundhed eller sikkerhed eller et fartøjs sikkerhed

h)   »fiskerfartøj«: ethvert fartøj, der anvendes til eller er beregnet til fiskeri, herunder fabriksskibe, hjælpefartøjer, transportfartøjer og ethvert andet fartøj, der er direkte involveret i fiskeri

i)   »flagstat«: medmindre andet er fastsat:

j)   »IUU-fiskeri«: aktiviteter som omhandlet i stk. 3 i FAO's internationale handlingsplan for at forebygge, afværge og standse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri og andre aktiviteter, som kommissionen måtte beslutte

k)   »statsborgere«: både fysiske og juridiske personer

l)   »havn«: også offshoreterminaler og andre anlæg til landing, omladning, emballering, forarbejdning eller bunkring og anden forsyning

m)   »regional organisation for økonomisk integration«: en regional organisation for økonomisk integration, hvis medlemsstater har overdraget kompetence til den pågældende organisation i spørgsmål, der er omfattet af denne konvention, herunder bemyndigelse til i sådanne spørgsmål at træffe beslutninger, der er bindende for de stater, der er medlemmer

n)   »alvorlig overtrædelse«: overtrædelser som defineret i artikel 21, stk. 11, i 1995-aftalen og andre overtrædelser, som kommissionen måtte fastsætte, og

o)   »omladning«: hel eller delvis overførsel af fisk eller fiskevarer, der stammer fra fiskeri i konventionsområdet, fra ét fiskerfartøj til et andet på havet eller i havn

2.

a)

Ved »kontraherende part« forstås en stat eller regional organisation for økonomisk integration, der har indvilliget i at være bundet af denne konvention, og som denne konvention er trådt i kraft for.

b)

Denne konvention finder tilsvarende anvendelse på enhver enhed, der er omhandlet i artikel 305, stk. 1, litra c), d) og e), i 1982-konventionen, og som bliver part i denne konvention, og i den forbindelse henviser »kontraherende part« til enhver sådan enhed.

Artikel 2

Formål

Formålet med denne konvention er gennem en forsigtigheds- og økosystemtilgang til fiskeriforvaltning at sikre, at fiskeressourcer bevares på lang sigt og udnyttes bæredygtigt, og derved at beskytte de marine økosystemer, som disse ressourcer forekommer i.

Artikel 3

Principper for og metoder til bevarelse og forvaltning

1.   For at nå konventionens mål og forestå beslutningstagning i henhold til denne konvention skal de kontraherende parter, kommissionen og underorganerne oprettet efter artikel 6, stk. 2, og artikel 9, stk. 1:

a)

navnlig anvende følgende principper:

i)

bevarelse og forvaltning af fiskeressourcer skal foregå på en gennemsigtig, ansvarlig og ikke-diskriminerende måde, hvor der tages hensyn til bedste international praksis

ii)

fiskeriet skal være i tråd med bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne, idet der skal tages hensyn til indvirkningen på ikke-målarter og tilknyttede eller afhængige arter og den generelle forpligtelse til at beskytte og bevare havmiljøet

iii)

overfiskning og overskydende fiskerikapacitet skal forbygges eller bekæmpes

iv)

fuldstændige og nøjagtige fiskeridata, herunder oplysninger om indvirkningen på de marine økosystemer, som fiskeressourcerne forekommer i, skal indsamles, verificeres, rapporteres og distribueres rettidigt og på passende vis

v)

beslutninger skal baseres på de bedste videnskabelige og tekniske oplysninger, der er til rådighed, og udtalelser fra alle relevante underorganer

vi)

samarbejdet og koordinationen mellem de kontraherende parter skal fremmes, så det sikres, at de bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, som kommissionen træffer, og de bevarelses og forvaltningsforanstaltninger, som anvendes for de samme fiskeressourcer i områder under national jurisdiktion, er forenelige

vii)

marine økosystemer skal beskyttes, især de økosystemer, som det tager lang tid at genoprette efter forstyrrelser

viii)

udviklingslandenes interesser, især de mindst udviklede udviklingslandes og de mindre øudviklingsstaters interesser, og territoriernes og besiddelsernes interesser, og de behov, som udviklingslandes kystsamfund har, skal anerkendes

ix)

det skal sikres, at bevarelses- og forvaltningsforanstaltningerne virkelig overholdes, og sanktioner i forbindelse med overtrædelser skal overalt være så skrappe, at der ikke er noget incitament til at begå overtrædelser, og hvis der alligevel begås overtrædelser, skal overtræderne miste den økonomiske gevinst, som de har opnået ved deres ulovlige aktiviteter, og

x)

forurening og affald fra fiskerfartøjer, udsmid, mistede og efterladte redskabers fangst og indvirkningen på andre arter og marine økosystemer skal minimeres, og

b)

anvende en forsigtigheds- og økosystemtilgang, jf. stk. 2.

2.

a)

Forsigtighedstilgangen som beskrevet i 1995-aftalen og adfærdskodeksen skal anvendes bredt i bevarelsen og forvaltningen af fiskeressourcer for at beskytte sådanne ressourcer og bevare de marine økosystemer, som de forekommer i, og de kontraherende parter, kommissionen og underorganerne skal især:

i)

udvise større forsigtighed, når oplysningerne er usikre, upålidelige eller utilstrækkelige

ii)

undlade at bruge manglende videnskabelige oplysninger som en grund til at udskyde eller undlade at træffe bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, og

iii)

tage hensyn til bedste internationale praksis for så vidt angår anvendelse af forsigtighedstilgangen, herunder bilag II til 1995-aftalen samt adfærdskodeksen.

b)

Der skal i vid udstrækning anvendes en økosystemtilgang til bevarelse og forvaltning af fiskeressourcer gennem en integreret strategi, hvor der i beslutninger om forvaltning af fiskeressourcer tages hensyn til, hvordan det større marine økosystem, som sådanne ressourcer forekommer i, fungerer, så det sikres, at de pågældende ressourcer bevares på lang sigt og udnyttes bæredygtigt og de pågældende marine økosystemer derved beskyttes.

Artikel 4

Bevarelses- og forvaltningsforanstaltningers forenelighed

1.   De kontraherende parter er bevidste om nødvendigheden af at sikre, at der er forenelighed mellem bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, der træffes for fælles fiskeressourcer, som lever både i områder, der hører under en kontraherende kyststats nationale jurisdiktion, og i det tilstødende åbne hav i konventionsområdet, og om deres forpligtelse til at samarbejde herom.

2.   Bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger for det åbne hav og foranstaltninger, der er truffet for områder under national jurisdiktion, skal være forenelige for at sikre bevarelse og forvaltning af fælles fiskeressourcer i deres helhed. Ved udformningen af forenelige bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger for fælles fiskeressourcer skal de kontraherende parter:

a)

tage hensyn til den biologiske enhed og andre biologiske karakteristika ved fiskeressourcerne og forholdet mellem ressourcernes fordeling, fiskeriet efter de pågældende ressourcer og de geografiske karakteristika for det pågældende område, herunder i hvilken udstrækning fiskeressourcerne forekommer og fiskes i områder under national jurisdiktion

b)

tage hensyn til, hvor afhængige kyststaterne og de stater, der fisker på det åbne hav, er af de pågældende fiskeressourcer, og

c)

sikre, at sådanne foranstaltninger ikke medfører negative virkninger for de levende marine ressourcer som helhed i konventionsområdet.

3.   Kommissionen skal i sine oprindelige bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger tage behørigt hensyn til og sørge for ikke at underminere effektiviteten af eksisterende bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, som relevante kontraherende kyststater har truffet for områder under national jurisdiktion, og som kontraherende parter har truffet for fartøjer, der fører deres flag, og som fisker i det tilstødende åbne hav i konventionsområdet.

Artikel 5

Anvendelsesområde

1.   Medmindre andet er fastsat, gælder denne konvention for de farvande i Stillehavet, der ligger uden for farvande, som hører under national jurisdiktion, jf. folkeretten, således:

a)

øst for en linje, der løber sydpå langs 120° Ø fra Australiens ydre nationale jurisdiktionsgrænse ud for Western Australia til skæringspunktet med 55° S, derfra stik øst langs 55° S til skæringspunktet med 150° Ø og derfra stik syd langs 150° Ø til skæringspunktet med 60° S

b)

nord for en linje, der løber østpå langs 60° S fra 150° Ø til skæringspunktet med 67°16′ V

c)

vest for en linje, der løber nordpå langs 67°16′ V fra 60° S til skæringspunktet med den ydre grænse for Chiles nationale jurisdiktion og derfra langs den ydre grænse for Chiles, Perus, Ecuadors og Columbias nationale jurisdiktion til skæringspunktet med 2° N, og

d)

syd for en linje, der løber vestpå langs 2° N (men ekskl. Ecuadors nationale jurisdiktion (Galapagosøerne)) til skæringspunktet med 150° V, derfra stik nordpå langs 150° V til skæringspunktet med 10° N, derfra vestpå langs 10° N til skæringspunktet med den ydre grænse for Marshalløernes nationale jurisdiktion og derfra stort set sydpå og langs den ydre grænse for stillehavsstaternes og -territoriernes, New Zealands og Australiens nationale jurisdiktion, indtil linjen rammer det punkt, hvorfra den linje, der er beskrevet ovenfor i litra a), udgår.

2.   Konventionen gælder også for farvandene i Stillehavet uden for national jurisdiktion afgrænset af 10° N og 20° S og 135° Ø og 150° V.

3.   Hvis det i forbindelse med denne konvention er nødvendigt at bestemme positionen for et punkt, en linje eller et område på jordens overflade, bestemmes positionen efter International Terrestrial Reference System, der vedligeholdes af International Earth Rotation Service, som i praksis svarer til World Geodetic System 1984 (WGS84).

4.   Intet i denne konvention kan anses som en anerkendelse af krav eller standpunkter, som en kontraherende part i denne konvention har med hensyn til retlig status for og udstrækning af farvande og områder, som en sådan kontraherende part gør krav på.

Artikel 6

Organisationen

1.   De kontraherende parter aftaler herved at oprette, opretholde og styrke Den Regionale Fiskeriforvaltningsorganisation for det Sydlige Stillehav, i det følgende benævnt »organisationen«, der skal varetage de funktioner, der fastsættes i denne konvention for at nå konventionens mål.

2.   Organisationen består af:

a)

en kommission

b)

en videnskabelig komité

c)

en komité for overholdelse og tekniske spørgsmål

d)

en østlig subregional forvaltningskomité

e)

en vestlig subregional forvaltningskomité

f)

en finans- og administrationskomité

g)

et sekretariat

og alle andre underorganer, som kommissionen måtte oprette efter artikel 9, stk. 1, for at bistå den i sit arbejde.

3.   Organisationen har status som juridisk person efter folkeretten og besidder i forbindelserne til andre internationale organisationer og på de kontraherende parters områder den rets- og handleevne, der er nødvendig, for at den kan udføre sine opgaver og nå denne konventions mål. De immuniteter og privilegier, der gælder for organisationen og dennes ansatte på en kontraherende parts område, fastsættes i en aftale mellem organisationen og den kontraherende part, herunder navnlig en aftale mellem organisationen og den kontraherende part, der er hjemsted for sekretariatet.

4.   Organisationens sekretariat skal ligge i New Zealand eller et andet sted, som kommissionen måtte beslutte.

Artikel 7

Kommissionen

1.   Alle kontraherende parter er medlem af kommissionen og udpeger hver især en repræsentant til kommissionen, der kan ledsages af suppleanter, eksperter og rådgivere.

2.   Kommissionen vælger blandt de kontraherende parters repræsentanter en formand og en næstformand, der hver skal sidde i to år og kan genvælges, idet de dog højst kan sidde i to på hinanden følgende perioder i samme funktion. Formanden og næstformanden må ikke repræsentere samme kontraherende part.

3.   Kommissionens første møde skal finde sted senest 12 måneder efter denne konventions ikrafttræden. Derefter skal kommissionens formand indkalde til et årligt møde, medmindre kommissionen beslutter andet, på et tidspunkt og sted, som kommissionen beslutter. Kommissionen holder derudover eventuelle yderligere møder, der måtte være nødvendige for udøvelsen af dens funktioner i henhold til denne konvention.

4.   Med hensyn til hyppighed, varighed og planlægning af møder i kommissionen og dens underorganer anvendes omkostningseffektivitetsprincippet.

Artikel 8

Kommissionens opgaver

Kommissionen skal efter denne konventions mål, principper, tilgang og specifikke bestemmelser udføre følgende opgaver:

a)

træffe bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger med henblik på at nå denne konventions mål, herunder eventuelle bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger for specifikke fiskebestande

b)

fastlægge, hvordan og i hvilket omfang der må fiskes efter fiskeressourcer, herunder efter specifikke fiskeressourcer

c)

opstille regler for indsamling, verifikation, rapportering, oplagring og formidling af data

d)

fremme videnskabelig forskning for at få større viden om fiskeressourcer og marine økosystemer i konventionsområdet og om de samme fiskeressourcer i tilstødende farvande under national jurisdiktion og i samarbejde med Den Videnskabelige Komité opstille procedurer for fiskeri efter fiskeressourcer til videnskabelige formål i konventionsområdet

e)

samarbejde og udveksle data med kommissionsmedlemmer og med relevante organisationer, kyststater, territorier og besiddelser

f)

fremme forenelighed mellem bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger i konventionsområdet, tilstødende områder under national jurisdiktion og tilstødende højsøområder

g)

udvikle og fastsætte effektive procedurer for overvågning, kontrol, overholdelse og håndhævelse, herunder ikke-diskriminerende markeds- og handelsrelaterede foranstaltninger

h)

udvikle procedurer efter folkeretten for vurdering af flagstaternes resultater med hensyn til gennemførelsen af deres forpligtelser i henhold til denne konvention, og i givet fald vedtage forslag til fremme af gennemførelsen af sådanne forpligtelser

i)

træffe foranstaltninger til at forebygge, afværge og standse IUU-fiskeri

j)

opstille regler for status som samarbejdende ikke-kontraherende part i denne konvention

k)

undersøge, hvor effektive bestemmelserne i denne konvention og de bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, som kommissionen har vedtaget, er, når det gælder om at nå denne konventions mål

l)

overvåge organisationens organisatoriske, administrative, finansielle og øvrige interne anliggender, herunder forbindelsen mellem de organer, den er sammensat af

m)

vejlede kommissionens underorganer i deres arbejde

n)

ved konsensus vedtage organisationens budget, dens finansielle regler og eventuelle ændringer heraf samt dens forretningsorden, der kan omfatte procedurer for vedtagelse og registrering af beslutninger mellem møderne

o)

i fornødent omfang vedtage og ændre eventuelle andre regler, der er nødvendige for, at den og dens underorganer kan udøve deres funktioner, og

p)

udøve eventuelle andre funktioner og træffe eventuelle andre beslutninger, der måtte være nødvendige for at nå denne konventions mål.

Artikel 9

Underorganer

1.   Kommissionen kan efter behov oprette yderligere underorganer ud over Den Videnskabelige Komité, Komitéen for Overholdelse og Tekniske Spørgsmål, Den Østlige Subregionale Forvaltningskomité, Den Vestlige Subregionale Forvaltningskomité og Finans- og Administrationskomitéen. Sådanne yderligere underorganer kan oprettes permanent eller midlertidigt under hensyntagen til omkostningskonsekvenserne.

2.   Ved oprettelsen af sådanne yderligere underorganer skal kommissionen fastsætte sådanne underorganers specifikke mandat og arbejdsmetoder, idet et sådant specifikt mandat altid skal være foreneligt med denne konventions, 1982-konventionens og 1995-aftalens mål og bevarelses- og forvaltningsprincipper og -tiltag. Kommissionen kan når som helst tage sådanne mandater og arbejdsmetoder op til revision og eventuelt ændre dem.

3.   Alle underorganer skal rapportere til, rådgive og fremsætte henstillinger til kommissionen og medvirke i jævnlige undersøgelser af, hvor effektive de bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, som kommission har vedtaget, er.

4.   Alle underorganer skal under udøvelsen af deres funktioner tage hensyn til relevant arbejde i andre underorganer, som kommissionen har oprettet, og i givet fald til det arbejde, som andre fiskeriforvaltningsorganisationer og andre relevante tekniske og videnskabelige organer udfører.

5.   Alle underorganer kan nedsætte arbejdsgrupper. Underorganer kan også i fornødent omfang søge ekstern rådgivning efter eventuelle generelle eller specifikke retningslinjer, som kommissionen har fastlagt.

6.   Alle underorganer skal anvende samme forretningsorden som kommissionen, medmindre kommissionen beslutter andet.

Artikel 10

Den videnskabelige komité

1.   Hvert kommissionsmedlem kan udpege én repræsentant til Den Videnskabelige Komité, som kan ledsages af skiftende repræsentanter og rådgivere.

2.   Den Videnskabelige Komité har til opgave:

a)

at planlægge og gennemgå videnskabelige vurderinger af fiskeressourcers tilstand, herunder, i samarbejde med den eller de pågældende kontraherende kyststater, fælles fiskeressourcer i konventionsområdet og områder under national jurisdiktion

b)

at rådgive og fremsætte henstillinger til kommissionen og dens underorganer baseret på sådanne vurderinger, herunder i givet fald:

i)

referencepunkter, inkl. forsigtighedsreferencepunkter, jf. bilag II til 1995-aftalen

ii)

forvaltningsstrategier eller -planer for fiskeressourcer baseret på sådanne referencepunkter, og

iii)

analyser af bevarelses- og forvaltningsalternativer, såsom fastsættelse af samlet tilladt fangstmængde eller samlet tilladt fiskeriindsats på forskellige niveauer, hvor det vurderes, i hvilket omfang de enkelte alternativer vil være i stand til at nå målet eller målene i de enkelte forvaltningsstrategier eller -planer, som kommissionen har vedtaget eller overvejer at vedtage

c)

at rådgive og fremsætte henstillinger til kommissionen og dens underorganer om fiskeriets indvirkning på de marine økosystemer i konventionsområdet, herunder at rådgive og fremsætte henstillinger om forekomst og identificering af sårbare marine økosystemer, fiskeriets sandsynlige indvirkning på sådanne sårbare marine økosystemer og foranstaltninger til forebyggelse af betydelige negative indvirkninger på dem

d)

at tilskynde til og fremme samarbejde inden for videnskabelig forskning for at få større viden om fiskeressourcernes og de marine økosystemers tilstand i konventionsområdet, herunder viden om fælles fiskeressourcer, der lever både i konventionsområdet og i områder under national jurisdiktion, og

e)

at give anden videnskabelig rådgivning til kommissionen og dens underorganer efter komitéens skøn eller som ønsket af kommissionen.

3.   I kommissionens forretningsorden fastsættes det, at Den Videnskabelige Komité i sin rapport skal fremlægge de enkelte medlemmers synspunkter, hvis der i komitéen ikke er opnået konsensus om rådgivningen. Den Videnskabelige Komités rapporter skal gøres offentligt tilgængelige.

4.   Kommissionen kan under hensyntagen til henstillinger fra Den Videnskabelige Komité gøre brug af videnskabelige eksperter for at indhente oplysninger og få rådgivning om fiskeressourcerne og de marine økosystemer i konventionsområdet og eventuelle spørgsmål i tilknytning hertil, der måtte være relevante for kommissionens overvejelser om bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger.

5.   Kommissionen kan træffe passende foranstaltninger til periodisk uvildig peer review af Den Videnskabelige Komités rapporter, rådgivning og henstillinger.

Artikel 11

Komité for overholdelse og tekniske spørgsmål

1.   Hvert kommissionsmedlem kan udpege én repræsentant til Komitéen for Overholdelse og Tekniske Spørgsmål, som kan ledsages af skiftende repræsentanter og rådgivere.

2.   Komitéen for Overholdelse og Tekniske Spørgsmål har til opgave:

a)

at overvåge og revidere gennemførelsen og overholdelsen af bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger truffet i henhold til denne konvention og rådgive og fremsætte henstillinger til kommissionen

b)

i det omfang, den finder det passende, eller efter kommissionens anmodning at stille andre oplysninger til rådighed, at yde teknisk rådgivning og at fremsætte henstillinger om gennemførelse og overholdelse af bestemmelserne i denne konvention og de bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, som kommissionen har vedtaget eller overvejer at vedtage, og

c)

at evaluere gennemførelsen af samarbejdsforanstaltninger til kontrol, overvågning og håndhævelse, der er vedtaget af kommissionen, og yde rådgivning og fremsætte henstillinger til kommissionen.

Artikel 12

Den østlige subregionale forvaltningskomité og den vestlige subregionale forvaltningskomité

1.   Den Østlige Subregionale Forvaltningskomité og Den Vestlige Subregionale Forvaltningskomité skal på eget initiativ eller efter anmodning fra kommissionen udarbejde og fremsætte henstillinger til kommissionen om bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, jf. artikel 20, og om adgang til fiskeri, jf. artikel 21, for de dele af konventionsområdet, der er beskrevet i bilag I. Sådanne henstillinger skal være forenelige med alle generelle foranstaltninger vedtaget af kommissionen og kræver godkendelse fra den eller de pågældende kontraherende kyststater i spørgsmål, hvor der er krav om en sådan godkendelse, jf. artikel 20, stk. 4, og artikel 21, stk. 2. Komitéerne skal bestræbe sig for i givet fald at koordinere deres henstillinger.

2.   Kommissionen kan når som helst ved konsensus ændre bilag I med henblik på at justere de geografiske koordinater deri. En sådan ændring får virkning fra vedtagelsesdatoen eller fra en anden dato, der er fastsat i ændringen.

3.   Kommissionen kan beslutte at pålægge én af de subregionale forvaltningskomitéer det primære ansvar for til kommissionen i overensstemmelse med denne artikel at udarbejde og fremsætte henstillinger om en specifik fiskeressource, selv om ressourcens forekomst strækker sig ud over den del af konventionsområdet, som den pågældende komité er ansvarlig for, jf. bilag I.

4.   Hver komité udarbejder henstillinger på basis af rådgivning og henstillinger fra Den Videnskabelige Komité.

5.

a)

Kommissionsmedlemmer, der støder op til den del af konventionsområdet, som en komité er ansvarlig for efter denne artikel, eller hvis fiskerfartøjer:

i)

for øjeblikket fisker i det pågældende område eller

ii)

har fisket i det pågældende område inden for de sidste to år eller

iii)

fisker efter en specifik fiskeressource, som den pågældende komité er ansvarlig for, jf. stk. 3, herunder i områder under national jurisdiktion, der støder op til konventionsområdet,

er medlemmer af den pågældende komité.

b)

Ethvert kommissionsmedlem, der ikke er medlem af en komité, jf. litra a), og som meddeler sekretariatet, at det agter at fiske inden for to år efter meddelelsen i den del af konventionsområdet, som en komité er ansvarlig for efter denne artikel, optages som medlem af den pågældende komité. Hvis det kommissionsmedlem, der indsender en sådan meddelelse, ikke fisker i den pågældende del af konventionsområdet inden for to år efter meddelelsen, mister det medlemskabet af den pågældende komité.

c)

Ethvert kommissionsmedlem, der ikke er medlem af en komité, jf. litra a) eller b), kan sende en repræsentant til at deltage i den pågældende komités arbejde.

d)

Ved anvendelsen af dette stykke omfatter »fiskeri« kun de aktiviteter, der er beskrevet i artikel 1, stk. 1, litra g), nr. i) og ii).

6.   Den Østlige Subregionale Forvaltningskomité og Den Vestlige Subregionale Forvaltningskomité skal bestræbe sig mest muligt for at vedtage deres henstillinger til kommissionen ved konsensus. Hvis bestræbelserne for at opnå konsensus om en henstilling er udtømt, skal henstillinger vedtages med et flertal på to tredjedele af medlemmerne i den relevante subregionale forvaltningskomité. Rapporter til kommissionen kan indeholde flertals- og mindretalssynspunkter.

7.   Henstillinger fremsat i henhold til denne artikel danner grundlag for bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger og beslutninger, jf. henholdsvis artikel 20 og 21, som kommissionen vedtager.

8.   Alle ekstraordinære omkostninger i forbindelse med de to subregionale forvaltningskomitéers arbejde afholdes af den relevante komités medlemmer.

Artikel 13

Finans- og administrationskomitéen

1.   Hvert kommissionsmedlem kan udpege én repræsentant til Finans- og Administrationskomitéen, som kan ledsages af skiftende repræsentanter og rådgivere.

2.   Finans- og Administrationskomitéen har til opgave at rådgive kommissionen om budgettet, om tid og sted for kommissionens møder, om kommissionens publikationer, om spørgsmål vedrørende eksekutivsekretæren og sekretariatets personale og om andre finansielle og administrative spørgsmål, som den måtte få forelagt af kommissionen.

Artikel 14

Sekretariatet

1.   Sekretariatet skal udføre de opgaver, som kommissionen uddelegerer til det.

2.   Den øverste administrative leder i sekretariatet er eksekutivsekretæren, der skal godkendes af de kontraherende parter, inden vedkommende udnævnes på de betingelser, som de kontraherende parter fastsætter.

3.   Alle ansatte i sekretariatet skal udnævnes af eksekutivsekretæren efter den vedtægt, som kommissionen fastsætter.

4.   Eksekutivsekretæren skal sørge for, at sekretariatet fungerer effektivt.

5.   Sekretariatet, der skal oprettes i henhold til denne konvention, skal være omkostningseffektivt. Hvad angår sekretariatets oprettelse og drift, skal der i givet fald tages hensyn til, hvilke muligheder de eksisterende regionale institutioner har for at udføre visse tekniske sekretariatsopgaver og mere specifikt til, hvilke muligheder der er for at benytte sig af tjenesteydelser i henhold til kontrakt.

Artikel 15

Budget

1.   Kommissionen skal på sit første møde vedtage et budget til finansiering af kommissionen og dens underorganer samt finansielle regler. Alle beslutninger om budget og finansielle regler, herunder beslutninger om kommissionsmedlemmernes bidrag og formlen til beregning af sådanne bidrag, træffes ved konsensus.

2.   Alle kommissionsmedlemmer skal bidrage til budgettet. Størrelsen af de årlige bidrag, som de enkelte kommissionsmedlemmer skal betale, er en kombination af et variabelt beløb baseret på kommissionsmedlemmets samlede fangst af sådanne fiskeressourcer, som kommissionen har fastsat, og et basisbeløb, idet der tages hensyn til medlemmets økonomiske status. For kommissionsmedlemmer, hvis eneste fangst i konventionsområdet er den, som de af deres territorier, der støder op til konventionsområdet, tager, er den økonomiske status den, som det pågældende territorium har. Kommissionen fastsætter en formel for beregning af disse bidrag, der anføres i kommissionens finansielle regler, og som kommissionen kan ændre.

3.   Kommissionen kan anmode om og modtage finansielle bidrag og anden form for bistand fra organisationer, enkeltpersoner og andre kilder til formål, der vedrører udførelsen af dens opgaver.

4.   Eksekutivsekretæren sender et forslag til årligt budget for de efterfølgende to regnskabsår til hvert kommissionsmedlem sammen med en bidragsoversigt senest 60 dage før det møde i Finans- og Administrationskomitéen, hvor komitéen vedtager sine henstillinger til kommissionen. Ved udarbejdelsen af budgetforslag tager skal sekretariatet tage fuldt hensyn til behovet for omkostningseffektivitet og til kommissionens retningslinjer for de møder i underorganerne, som det måtte være nødvendigt at holde i løbet af regnskabsåret. På hvert årsmøde i kommissionen skal kommissionen vedtage et budget for det kommende regnskabsår.

5.   Hvis det ikke lykkes kommissionen at få vedtaget et budget, fastsættes størrelsen af bidragene til kommissionens administrationsbudget som i budgettet for det foregående år med henblik på at dække kommissionens administrationsomkostninger for det kommende år, indtil der kan vedtages et nyt budget ved konsensus.

6.   Efter kommissionens årsmøde meddeler eksekutivsekretæren de enkelte kommissionsmedlemmer, hvor stort et bidrag de skal betale beregnet efter formlen fastsat af kommissionen, jf. stk. 2, og medlemmerne skal hurtigst muligt derefter betale deres bidrag til organisationen.

7.   Bidrag betales i valutaen i det land, hvor organisationens sekretariat ligger, medmindre kommissionen har givet tilladelse til betaling i en anden valuta.

8.   En kontraherende part, som bliver part i denne konvention i løbet af et regnskabsår, skal for det pågældende regnskabsår betale en forholdsmæssig del af det bidrag, der beregnes efter bestemmelserne i denne artikel, svarende til bidraget for det antal hele måneder, der er tilbage af året fra den dato, hvor konventionen træder i kraft for den pågældende kontraherende part.

9.   Medmindre kommissionen beslutter andet, kan et kommissionsmedlem, der er mere end to år bagud med betalingen af bidrag til organisationen, først deltage i kommissionens beslutningstagning, når det har betalt enhver gæld til kommissionen.

10.   Organisationens finansielle aktiviteter udøves efter de finansielle regler, som kommissionen har fastsat, og revideres årligt at uvildige revisorer, der udpeges af kommissionen.

Artikel 16

Beslutningstagning

1.   Som hovedregel træffer kommissionen sine beslutninger ved konsensus. I denne artikel forstås ved »konsensus«, at der ikke forelå formelle indsigelser på det tidspunkt, hvor beslutningen blev truffet.

2.   Bortset fra de tilfælde, hvor det er udtrykkeligt fastsat i konventionen, at en beslutning skal træffes ved konsensus, gælder der følgende regler for vedtagelse af beslutninger, når formanden mener, at alle muligheder for at nå frem til en beslutning ved konsensus er udtømt:

a)

kommissionsbeslutninger om procedurespørgsmål træffes ved simpelt flertal af kommissionsmedlemmernes afgivne ja- eller nejstemmer, og

b)

beslutninger om substansspørgsmål træffes ved tre fjerdedeles flertal af kommissionsmedlemmernes afgivne ja- eller nejstemmer.

3.   Hvis der opstår tvivl om, hvorvidt et spørgsmål er et substansspørgsmål, behandles spørgsmålet som et substansspørgsmål.

Artikel 17

Gennemførelse af Kommissionens beslutninger

1.   Beslutninger om substansspørgsmål truffet af kommissionen bliver bindende for kommissionsmedlemmerne på følgende måde:

a)

eksekutivsekretæren meddeler hurtigst muligt hver beslutning til alle kommissionsmedlemmerne, og

b)

en beslutning bliver bindende for alle kommissionsmedlemmerne senest 90 dage efter den fremsendelsesdato, der er fastsat i meddelelsen omhandlet i litra a), i det følgende benævnt »meddelelsesdatoen«, jf. dog stk. 2.

2.

a)

Ethvert kommissionsmedlem kan over for eksekutivsekretæren gøre indsigelse mod en beslutning senest 60 dage efter meddelelsesdatoen, i det følgende benævnt »indsigelsesfristen«. I så fald bliver en sådan beslutning ikke bindende for det pågældende kommissionsmedlem, for så vidt angår de aspekter, som indsigelsen vedrører, jf. dog stk. 3 og bilag II.

b)

Et kommissionsmedlem, der gør indsigelse, skal samtidig:

i)

give en detaljeret begrundelse for indsigelsen

ii)

vedtage alternative foranstaltninger, der har samme virkning som den beslutning, som medlemmet har gjort indsigelse mod, idet sådanne alternative foranstaltninger skal anvendes fra samme dato, og

iii)

advisere eksekutivsekretæren om de nærmere vilkår i forbindelse med sådanne alternative foranstaltninger.

c)

De eneste tilfælde, hvor en indsigelse kan antages, er, hvis beslutningen i form eller indhold uberettiget diskriminerer et kommissionsmedlem eller er uforenelig med denne konventions bestemmelser eller anden relevant folkeret som afspejlet i 1982-konventionen og 1995-aftalen.

3.   Ethvert kommissionsmedlem, som har gjort indsigelse mod en beslutning, kan når som helst trække sin indsigelse tilbage. Beslutningen bliver så bindende for det pågældende medlem i overensstemmelse med stk. 1, litra b), eller pr. den dato, hvor indsigelsen trækkes tilbage, alt efter hvilken dato der er den seneste.

4.   Eksekutivsekretæren underretter hurtigst muligt alle kommissionsmedlemmerne om:

a)

modtagelse og tilbagetrækning af enhver indsigelse, og

b)

årsagerne til indsigelsen og de alternative foranstaltninger, der er vedtaget eller foreslået vedtaget, jf. stk. 2.

5.

a)

Når et kommissionsmedlem gør indsigelse efter stk. 2, oprettes der et undersøgelsesnævn senest 30 dage efter indsigelsesfristens udløb. Undersøgelsesnævnet oprettes efter procedurerne i bilag II.

b)

Eksekutivsekretæren meddeler hurtigst muligt alle kommissionsmedlemmerne, at der er oprettet et undersøgelsesnævn.

c)

Hvis to eller flere kommissionsmedlemmer gør indsigelser med samme begrundelse, skal sådanne indsigelser behandles af samme undersøgelsesnævn, hvis sammensætning skal være som fastsat i punkt 2 i bilag II.

d)

Hvis to eller flere kommissionsmedlemmer gør indsigelser med forskellige begrundelser, kan sådanne indsigelser med de pågældende kommissionsmedlemmers samtykke behandles af samme undersøgelsesnævn, hvis sammensætning skal være som fastsat i bilag II, punkt 2. Hvis de pågældende kommissionsmedlemmer ikke giver et sådant samtykke, skal indsigelser med forskellige begrundelser behandles af særskilte undersøgelsesnævn.

e)

Senest 45 dage efter undersøgelsesnævnets oprettelse, skal nævnet meddele eksekutivsekretæren de konklusioner og anbefalinger, det er nået frem til i vurderingen af, om begrundelserne for indsigelsen fra kommissionsmedlemmet eller kommissionsmedlemmerne er berettigede, og om de vedtagne alternative foranstaltninger har samme virkning som den beslutning, som der er gjort indsigelse mod.

f)

Eksekutivsekretæren meddeler hurtigst muligt alle kommissionsmedlemmer undersøgelsesnævnets konklusioner og henstillinger. Undersøgelsesnævnets konklusioner og henstillinger skal behandles og have virkning som fastsat i bilag II.

6.   Intet i denne artikel indskrænker et kommissionsmedlems ret til når som helst at anmode om, at en tvist om fortolkningen eller anvendelsen af denne konvention forelægges til bindende bilæggelse efter konventionens bestemmelser for bilæggelse af tvister.

Artikel 18

Gennemsigtighed

1.   Kommissionen fremmer åbenhed i beslutningsprocesserne og i andre aktiviteter, der udøves i henhold til denne konvention.

2.   Alle møder i kommissionen og dens underorganer er åbne for alle deltagere og observatører, der er registreret i overensstemmelse med stk. 4, medmindre kommissionen beslutter andet. Kommissionen skal offentliggøre sine rapporter og bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, når de er vedtaget, og føre en officiel fortegnelse over alle rapporter og alle bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, der gælder i konventionsområdet.

3.   Kommissionen skal gøre denne konventions gennemførelse mere gennemsigtig ved at offentliggøre ikke-følsomme forretningsoplysninger og i fornødent omfang at fremme høring og deltagelse af ikke-statslige organisationer, repræsentanter for fiskerierhvervet, især fiskerflåden, og andre relevante organer og personer.

4.   Repræsentanter for ikke-kontraherende parter, relevante mellemstatslige organisationer og ikke-statslige organisationer, herunder miljøorganisationer og organisationer for fiskerierhvervet, som har interesse i de anliggender, der sorterer under kommissionen, skal have mulighed for at deltage i kommissionens og dens underorganers møder som observatører eller i givet fald med anden status. Kommissionens forretningsorden skal give mulighed for sådan deltagelse og må i denne forbindelse ikke være unødigt restriktiv. I forretningsordenen skal det også være fastsat, at sådanne repræsentanter skal have rettidig adgang til alle relevante oplysninger.

Artikel 19

Anerkendelse af udviklingslandenes særlige behov

1.   Kommissionen anerkender fuldt ud de særlige behov, som de udviklingslande i regionen, der er kontraherende parter, navnlig de mindst udviklede af dem og små udviklingsøstater og territorier og besiddelser i regionen, har i forbindelse med bevarelse og forvaltning af fiskeressourcerne i konventionsområdet og bæredygtig udvikling af disse ressourcer.

2.   Ved opfyldelse af forpligtelsen til at samarbejde om indførelse af bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger for fiskeressourcer omfattet af denne konvention skal kommissionsmedlemmerne tage hensyn til de særlige behov, som de kontraherende udviklingslande, navnlig de mindst udviklede af dem og små udviklingsøstater, territorier og besiddelser i regionen, har, især:

a)

sårbarheden hos sådanne udviklingslande og territorier og besiddelser, som er afhængige af udnyttelsen af levende marine ressourcer, bl.a. for at kunne dække hele befolkningens eller dele af befolkningens ernæringsmæssige behov

b)

nødvendigheden af at undgå negative indvirkninger på de fiskerier, der udøves af subsistensfiskere, fiskere, der driver kystnært ikke-industrielt fiskeri, kvindelige fiskere og den oprindelige befolkning i sådanne kontraherende udviklingslande samt i territorier og besiddelser, og af at sikre sådanne fiskere adgang til de pågældende fiskerier, og

c)

nødvendigheden af at sikre, at sådanne foranstaltninger ikke fører til, at der direkte eller indirekte pålægges sådanne kontraherende udviklingslande samt territorier og besiddelser en uforholdsmæssig stor byrde med hensyn til bevarelsesforanstaltninger.

3.   Kommissionsmedlemmerne skal samarbejde enten direkte eller gennem kommissionen og andre subregionale organisationer om:

a)

at sætte de kontraherende udviklingslande i regionen, navnlig de mindst udviklede heraf og små udviklingsøstater, og territorier og besiddelser i regionen bedre i stand til at bevare og forvalte fiskeriressourcerne og udvikle deres eget fiskeri efter sådanne ressourcer

b)

at bistå de kontraherende udviklingslande i regionen, navnlig de mindst udviklede af dem og små udviklingsøstater, samt territorier og besiddelser i regionen, så de bliver i stand til at deltage i fiskeriet efter fiskeressourcer, herunder give dem lettere adgang til sådanne fiskeressourcer, jf. artikel 3 og 21, og

c)

at gøre det lettere for de kontraherende udviklingslande i regionen, navnlig de mindst udviklede af dem og små udviklingsøstater, samt territorier og besiddelser i regionen at deltage i arbejdet i kommissionen og dens underorganer.

4.   Samarbejde om at nå denne artikels mål kan omfatte økonomisk bistand, bistand til udvikling af menneskelige ressourcer, teknisk bistand, teknologioverførsel, bl.a. gennem fællesforetagender, samt rådgivnings- og konsulentbistand. Denne bistand skal bl.a. være rettet mod:

a)

bedre bevarelse og forvaltning af fiskeressourcer gennem indsamling, rapportering, verifikation, udveksling og analyse af fiskeridata og fiskerirelaterede oplysninger

b)

bestandsvurdering og videnskabelig forskning, og

c)

overvågning, kontrol, overholdelse og håndhævelse, herunder uddannelse og kapacitetsopbygning på lokalt plan, udvikling og finansiering af nationale og regionale observatørprogrammer og adgang til teknologi og udstyr.

5.   Kommissionen skal oprette en fond, som skal gøre det lettere for de kontraherende udviklingslande i regionen, navnlig de mindst udviklede af dem og små udviklingsøstater, samt i givet fald territorier og besiddelser i regionen at deltage i arbejdet i kommissionen og dens underorganer. Kommissionens finansielle regler skal indeholde retningslinjer for forvaltning af fonden samt kriterier for bistandsberettigelse.

Artikel 20

Bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger

1.   De bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, som Kommissionen vedtager, skal omfatte foranstaltninger, der:

a)

sikrer fiskeressourcernes bæredygtighed på lang sigt og tilgodeser målet om, at ressourcerne skal udnyttes på en ansvarlig måde

b)

forebygger eller bekæmper overfiskning og fjerner overskydende fiskerikapacitet, så det sikres, at fiskeriindsatsen ikke overstiger et niveau, der er foreneligt med bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne

c)

bevirker, at populationer af ikke-målarter og tilknyttede eller afhængige arter bevares på eller genoprettes til et niveau, der ligger over det niveau, hvor deres reproduktion kan blive alvorligt truet, og

d)

beskytter de habitater og marine økosystemer, hvor fiskeressourcerne og ikke-målarter og tilknyttede eller afhængige arter lever, mod fiskeriets indvirkninger, herunder foranstaltninger, der skal forebygge alvorlige negative indvirkninger på sårbare marine økosystemer, og forsigtighedsforanstaltninger, hvor det ikke på tilfredsstillende måde kan konkluderes, om der er tale om sårbare marine økosystemer, eller om fiskeri vil få stor negativ indvirkning på sårbare marine økosystemer.

2.   De bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, som Kommissionen vedtager, skal i givet fald omfatte fastlæggelse af:

a)

referencepunkter, inkl. forsigtighedsreferencepunkter som beskrevet i bilag II til 1995-aftalen

b)

de foranstaltninger, der skal træffes, hvis de pågældende referencepunkter er ved at blive nået eller overskrides

c)

art og omfang af fiskeri efter enhver fiskeressource, herunder fastsættelse af samlet tilladt fangstmængde eller samlet tilladt fiskeriindsats

d)

de generelle eller specifikke steder, hvor fiskeri er eller ikke er tilladt

e)

de perioder, hvor fiskeri er eller ikke er tilladt

f)

mindstemål for fiskene i den fangst, det er tilladt at beholde om bord, og

g)

de forskellige typer fiskeredskaber, fangstmetoder eller fiskeripraksis, det er tilladt at anvende ved fiskeri.

3.   Ved fastsættelse af den samlede tilladte fangstmængde eller den samlede tilladte fiskeriindsats for en fiskeressource, jf. stk. 2, litra c), skal kommissionen tage hensyn til følgende faktorer:

a)

fiskeressourcens tilstand og udviklingstrin

b)

fiskerimønsteret for den pågældende fiskeressource

c)

eventuel fangst af samme fiskeressource i områder under national jurisdiktion

d)

en tolerance for udsmid og anden utilsigtet dødelighed

e)

fangst af ikke-målarter og tilknyttede eller afhængige arter og indvirkninger på de marine økosystemer, som den pågældende fiskeressource forekommer i

f)

relevante økologiske og biologiske faktorer, der begrænser arten af fiskeressourcer, som må fanges

g)

relevante miljøfaktorer, herunder fødekædeinteraktion, som kan have indvirkning på den pågældende fiskeressource og ikke-målarter og tilknyttede eller afhængige arter, og

h)

eventuelle relevante bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger vedtaget af andre mellemstatslige organisationer.

Kommissionen skal jævnligt tage den samlede tilladte fangstmængde eller den samlede tilladte fiskeriindsats for alle fiskeressourcer op til revision.

4.

a)

For fælles fiskeressourcer, der lever både i konventionsområdet og i et område under en eller flere kyststaters nationale jurisdiktion:

i)

skal kommissionen fastsætte en samlet tilladt fangstmængde eller en samlet tilladt fiskeriindsats og i givet fald andre bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger for konventionsområdet. Kommissionen og den eller de pågældende kontraherende kyststater skal samarbejde om koordinering af deres respektive bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, jf. artikel 4 i denne konvention

ii)

kan kommissionen, hvis den eller de kontraherende kyststater giver udtrykkeligt samtykke, i givet fald fastsætte en samlet tilladt fangstmængde eller en samlet tilladt fiskeriindsats, der skal gælde for den pågældende fiskeressources forekomstområde, jf. bilag III til denne konvention, og

iii)

kan kommissionen, hvis en eller flere af de kontraherende kyststater ikke giver samtykke til at anvende en samlet tilladt fangstmængde eller en samlet tilladt fiskeriindsats i den pågældende fiskeressources forekomstområde, i givet fald fastsætte en samlet tilladt fangstmængde eller en samlet tilladt fiskeriindsats, der skal gælde i den eller de samtykkende kontraherende kyststaters områder under national jurisdiktion og konventionsområdet. Bilag III anvendes tilsvarende for kommissionens fastsættelse af denne samlede tilladte fangstmængde eller samlede tilladte fiskeriindsats.

b)

I tilfældene omhandlet i litra a), nr. ii), eller litra a), nr. iii), kan der træffes yderligere bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger til at sikre bæredygtig bevarelse og forvaltning af den pågældende fiskeressource i hele forekomstområdet. For at gennemføre dette stykke kan sådanne foranstaltninger, jf. forenelighedsprincipperne omhandlet i artikel 4, træffes af kommissionen, for så vidt angår det åbne hav, og af den eller de kontraherende kyststater, for så vidt angår områder under national jurisdiktion, og foranstaltninger, der gælder for hele det område, som fiskeressourcen forekommer i, kan træffes af kommissionen med den eller de pågældende kontraherende kyststaters samtykke.

c)

Alle bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, herunder samlet tilladt fangstmængde eller samlet tilladt fiskeriindsats, som kommissionen træffer efter litra a), nr. ii), litra a), nr. iii), og litra b), hverken tilsidesætter eller indskrænker kyststaters suveræne rettigheder til at udforske, udnytte, bevare og forvalte de levende marine ressourcer i områder under national jurisdiktion i henhold til folkeretten som afspejlet i de relevante bestemmelser i 1982-konventionen og 1995-aftalen, ligesom de på ingen anden måde berører anvendelsesområdet for denne konvention, jf. artikel 5.

5.

a)

Kommissionen vedtager nødforanstaltninger, jf. artikel 16, om nødvendigt også i perioden mellem møder, som skal anvendes, hvis fiskeriet udgør en alvorlig trussel mod fiskeressourcers bæredygtighed eller mod det marine økosystem, som fiskeressourcerne forekommer i, eller hvis et naturfænomen eller en menneskeskabt katastrofe har eller må forventes at få betydelig negativ indvirkning på fiskeressourcers tilstand, så det sikres, at fiskeriet ikke øger en sådan trussel eller negativ indvirkning.

b)

Nødforanstaltninger skal være baseret på de bedste videnskabelige oplysninger, der foreligger. Sådanne foranstaltninger er midlertidige og skal tages op til fornyet overvejelse med henblik på vedtagelse af en ny beslutning på det førstkommende møde i kommissionen efter vedtagelsen. Foranstaltningerne er bindende for alle kommissionsmedlemmer, jf. artikel 17, stk. 1. Indsigelsesproceduren, jf. artikel 17, stk. 2, gælder ikke for sådanne foranstaltninger, men foranstaltningerne kan eventuelt omfattes af tvistbilæggelsesprocedurerne i henhold til denne konvention.

6.   De bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, som kommissionen træffer, skal gradvis udvikles og integreres i forvaltningsstrategier eller -planer, hvori der fastsættes forvaltningsmål for hver enkelt fiskeressource, referencepunkter for måling af fremskridt med hensyn til at nå de pågældende mål, indikatorer til brug i forbindelse med referencepunkterne, og foranstaltninger, der skal træffes som reaktion på specifikke indikatorniveauer.

Artikel 21

Deltagelse i fiskeri efter fiskeressourcer

1.   Når kommissionen træffer beslutninger om deltagelse i fiskeri efter en fiskeressource, herunder tildeling af samlet tilladt fangstmængde eller samlet tilladt fiskeriindsats, skal den tage hensyn til fiskeressourcens tilstand og den eksisterende fiskeriindsats for den pågældende ressource samt i fornødent omfang følgende kriterier:

a)

historisk fangst og tidligere og nuværende fiskerimønstre og praksis i konventionsområdet

b)

overholdelse af bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger i henhold til denne konvention

c)

dokumenteret evne og vilje til at udøve effektiv flagstatskontrol over fiskerfartøjer

d)

bidrag til bevarelse og forvaltning af fiskeressourcer, herunder indsendelse af nøjagtige data og effektiv overvågning, kontrol og håndhævelse

e)

de fiskeriudviklingsønsker og -interesser, som udviklingsstater, navnlig små udviklingsøstater, samt territorier og besiddelser, har

f)

de interesser, som kyststater, navnlig udviklingsøstater, samt territorier og besiddelser, har i en fælles fiskeressource, der forekommer både i sådanne staters, territoriers og besiddelsers områder under national jurisdiktion og i konventionsområdet

g)

behovene i kyststater, territorier og besiddelser, hvis økonomier hovedsageligt er afhængige af udnyttelse af og fiskeri efter en fælles fiskeressource, der forekommer både i sådanne staters, territoriers og besiddelsers områder under national jurisdiktion og i konventionsområdet

h)

omfanget af et kommissionsmedlems anvendelse af fangsten til konsum på hjemmemarkedet og fangstens betydning for dets forsyningssikkerhed

i)

bidrag til ansvarlig udvikling af nye fiskerier eller forsøgsfiskeri, jf. artikel 22, og

j)

bidrag til videnskabelig forskning inden for fiskeressourcer og offentlig formidling af sådanne forskningsresultater.

2.   Når kommissionen fastsætter en samlet tilladt fangstmængde eller samlet tilladt fiskeriindsats for en fiskeressource, jf. artikel 20, stk. 4, litra a), nr. ii) eller iii), kan den, hvis den eller de kontraherende kyststater giver udtrykkeligt samtykke, også træffe beslutninger om deltagelse i fiskeri efter den pågældende ressource i hele det område, som den pågældende fiskeressource forekommer i.

3.   Ved beslutningstagning i henhold til stk. 2 skal kommissionen tage hensyn til den historiske fangst og tidligere og nuværende fiskerimønstre og fiskeripraksis i hele det område, hvor den pågældende fiskeressource forekommer, og kriterierne i stk. 1, litra b)-j).

4.   Hvis den eller de pågældende kontraherende kyststater ikke samtykker, jf. stk. 2:

a)

skal kommissionen træffe beslutninger, jf. stk. 1, om tildeling af den del af den samlede tilladte fangstmængde eller samlede tilladte fiskeriindsats som fastsat efter artikel 20, stk. 4, litra a), nr. i), det er tilladt at fange i konventionsområdet, og

b)

samarbejder kommissionen og den eller de pågældende kontraherende kyststater, jf. artikel 4.

5.   Ved beslutningstagning efter denne artikel kan kommissionen i givet fald også tage hensyn til resultaterne af andre internationale fiskeriforvaltningsordninger.

6.   Kommissionen tager i givet fald beslutninger om deltagelse i fiskeri efter fiskeressourcer, herunder tildeling af samlet tilladt fangstmængde eller samlet tilladt fiskeriindsats, op til fornyet overvejelse på basis af bestemmelserne i denne artikel og nye kontraherende parters interesser.

Artikel 22

Nye fiskerier eller forsøgsfiskeri

1.   Et fiskeri, der i mindst ti år ikke er blevet bedrevet eller ikke er blevet bedrevet med en specifik redskabstype eller efter en specifik fangstmetode, kan først åbnes som fiskeri eller fiskeri med en sådan redskabstype eller efter en sådan fangstmetode, når kommissionen har truffet foreløbige bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger efter forsigtighedsprincippet for det pågældende fiskeri og i givet fald ikke-målarter og tilknyttede arter samt passende foranstaltninger til at beskytte det marine økosystem, i hvilket det pågældende fiskeri bedrives, mod fiskeris negative indvirkninger.

2.   Sådanne foreløbige bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, der kan omfatte krav om forudgående meddelelse af fiskerihensigter, opstilling af en udviklingsplan, foranstaltninger, der skal begrænse de negative indvirkninger på de marine økosystemer, anvendelse af særlige fiskeredskaber, observatørtilstedeværelse, indsamling af data samt forskning og forsøgsfiskeri, skal være forenelige med denne konventions mål og bevarelses- og forvaltningsprincipper og -strategier. Foranstaltningerne skal sikre, at fiskeriet efter en nye fiskeressource udvikles gradvis efter forsigtighedsprincippet, indtil der foreligger tilstrækkeligt med oplysninger til, at kommissionen kan træffe tilpas detaljerede bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger.

3.   Kommissionen kan når som helst vedtage fælles minimumsstandarder for bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, der skal indføres for visse eller alle nye fiskerier, inden sådanne nye fiskerier indledes.

Artikel 23

Indsamling, kompilering og udveksling af data

1.   For at udvide informationsgrundlaget for bevarelse og forvaltning af fiskeressourcer, ikke-målarter og tilknyttede eller afhængige arter og for at beskytte de marine økosystemer, som de pågældende ressourcer forekommer i, samt for at bidrage til at standse eller begrænse IUU-fiskeri og dets negative indvirkning på de pågældende ressourcer skal kommissionen under fuld hensyntagen til bilag I til 1995-aftalen udarbejde normer, regler og procedurer bl.a. for:

a)

kommissionsmedlemmers indsamling, verifikation og rettidig rapportering af alle relevante data til kommissionen

b)

kommissionens indsamling og forvaltning af nøjagtige og fuldstændige data for at gøre det lettere at lave en effektiv bestandsvurdering og sikre bedst mulig videnskabelig rådgivning

c)

databeskyttelse, -adgang og -formidling, samtidig med at fortrolige data i givet fald beskyttes

d)

udveksling af data mellem kommissionsmedlemmer og med andre regionale fiskeriorganisationer samt andre relevante organisationer, herunder udveksling af data om fartøjer involveret i IUU-fiskeri og i givet fald om det reelle ejerskab af sådanne fartøjer, med henblik på at konsolidere sådanne data i et centraliseret format til formidling efter behov

e)

forenklet koordineret dokumentations- og datadeling mellem regionale fiskeriorganisationer, herunder procedurer for udveksling af data om fartøjsregistre, fangstdokumentation og i givet fald handelssporingssystemer, og

f)

regelmæssig efterprøvning af, om kommissionsmedlemmernes overholder kravene for dataindsamling og -udveksling og for opfølgning af overtrædelser konstateret ved sådan efterprøvning.

2.   Kommissionen skal sikre, at data om antallet af fartøjer, der fisker i konventionsområdet, om tilstanden af de fiskeressourcer, der forvaltes i henhold til denne konvention, om fiskeressourcevurderinger, om forskningsprogrammer i konventionsområdet og om samarbejdsinitiativer med regionale og globale organisationer er offentligt tilgængelige.

Artikel 24

Forpligtelser for kommissionsmedlemmerne

1.   Hvert kommissionsmedlem skal for så vidt angår fiskeriaktiviteter i konventionsområdet:

a)

gennemføre denne konvention og alle bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, som kommissionen har vedtaget, og træffe alle fornødne foranstaltninger til at sikre, at konventionen og bevarelses- og forvaltningsforanstaltningerne fungerer effektivt

b)

samarbejde om at fremme denne konventions mål

c)

træffe alle fornødne foranstaltninger til at støtte bestræbelser for at forebygge, afværge og standse IUU-fiskeri, og

d)

indsamle, verificere og rapportere videnskabelige, tekniske og statistiske data om fiskeressourcer og marine økosystemer i konventionsområdet efter de normer, regler og procedurer, som Kommissionen har fastsat.

2.   Hvert kommissionsmedlem skal årligt indsende en rapport til kommissionen, hvoraf det fremgår, hvordan det har gennemført de bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger og overholdelses- og håndhævelsesprocedurer, som kommissionen har vedtaget. For kontraherende kyststater skal rapporten også indeholde oplysninger om de bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, de har truffet for fælles fiskeressourcer, som forekommer i farvande, der hører under deres nationale jurisdiktion, og som støder op til konventionsområdet, jf. artikel 20, stk. 4, og artikel 4. Sådanne rapporter skal gøres offentligt tilgængelige.

3.   Selv om det primært er flagstatens ansvar, skal hvert kommissionsmedlem i videst muligt omfang træffe foranstaltninger og samarbejde for at sikre, at dets statsborgere og fiskerfartøjer, der ejes, drives eller kontrolleres af dets statsborgere, overholder bestemmelserne i denne konvention og alle andre bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, som kommissionen har vedtaget, og straks undersøge enhver påstået overtrædelse af sådanne bestemmelser og foranstaltninger. Kommissionsmedlemmerne skal indsende statusrapporter om undersøgelsen af eventuelle overtrædelser til kommissionen og relevante kommissionsmedlemmer med regelmæssige mellemrum i det omfang, der er lovhjemmel herfor i den nationale lovgivning, samt en endelig rapport om resultatet, når undersøgelsen er afsluttet.

4.   Hvert kommissionsmedlem skal i det omfang, der er lovhjemmel herfor i dets nationale lovgivning og administrative bestemmelser træffe foranstaltninger til at stille bevismateriale til rådighed for andre kommissionsmedlemmers anklagemyndighed vedrørende påståede overtrædelser af konventionens bestemmelser og af bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger vedtaget af kommissionen, herunder oplysninger om det reelle ejerskab af fiskerfartøj, der fører dets flag.

5.   Hvert kommissionsmedlem skal i god tro opfylde de forpligtelser, det er pålagt i henhold til denne konvention, og udøver de rettigheder, der anerkendes i denne konvention på en måde, som ikke kan anses for at være misbrug af rettigheder.

Artikel 25

Flagstaternes forpligtelser

1.   Hvert kommissionsmedlem skal træffe alle fornødne foranstaltninger til at sikre, at de fiskerfartøjer, der fører dets flag:

a)

overholder konventionens bestemmelser og de bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, som kommissionen har vedtaget, og at sådanne fartøjer ikke udøver aktiviteter, som undergraver sådanne foranstaltningers effektivitet, når de fisker i konventionsområdet

b)

ikke fisker ulovligt i områder under national jurisdiktion, der støder op til konventionsområdet

c)

har det fornødne udstyr installeret til at opfylde de normer og procedurer for fartøjsovervågning, som kommissionen har vedtaget, og at det er i drift, og

d)

lander eller omlader fiskeressourcer fanget i konventionsområdet efter de normer og procedurer, som kommissionen har vedtaget.

2.   Intet kommissionsmedlem må tillade, at et fartøj, der har ret til at føre dets flag, anvendes til fiskeri i konventionsområdet, medmindre fartøjet har fået tilladelse hertil af det pågældende kommissionsmedlems ansvarlige myndighed eller myndigheder.

3.   Hvert kommissionsmedlem:

a)

må kun give fartøjer, der fører dets flag, tilladelse til at fiske i konventionsområdet, hvis medlemmet er i stand til effektivt at udøve sit ansvar over for sådanne fartøjer i henhold til denne konvention og efter gældende folkeret

b)

skal føre et register over fiskerfartøjer, der har ret til at føre dets flag, og som har tilladelse til at fiske, og sikre, at der for alle sådanne fiskerfartøjer i registret indføres de oplysninger, som kommissionen kræver

c)

skal i overensstemmelse med foranstaltninger vedtaget af kommissionen straks undersøge og rapportere fyldestgørende om, hvilke foranstaltninger der er truffet som reaktion på enhver overtrædelse af bestemmelserne i denne konvention eller af bevarelses- og forvaltningsforanstaltningerne vedtaget af kommissionen, som fiskerfartøjer, der fører dets flag, påstås at have begået. Rapporteringen skal omfatte statusrapporter om undersøgelsen, der skal indsendes til kommissionen med jævne mellemrum i det omfang, der er lovhjemmel herfor i den nationale lovgivning, og en endelig rapport om resultatet, når undersøgelsen er afsluttet

d)

skal sikre, at straffen for sådanne overtrædelser er tilstrækkelig streng under hensyntagen til relevante faktorer såsom fangstværdi, så det sikres, at de gældende bestemmelser overholdes, at overtrædelser effektivt modvirkes, og at de ansvarlige fratages det økonomiske udbytte af deres overtrædelse, og

e)

skal, når det efter medlemmets lovgivning er fastslået, at et fartøj, der fører dets flag, har begået en alvorlig overtrædelse af bestemmelserne i denne konvention eller af bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger vedtaget af kommissionen, sørge for, at det pågældende fiskerfartøj indstiller fiskeriet i konventionsområdet og først genoptager det, når alle sanktioner, som kommissionsmedlemmet har idømt som følge af overtrædelsen, er fuldbyrdet.

4.   Hvert kommissionsmedlem tilskyndes til at sikre, at fiskerfartøjer, der fører dets flag, ved fiskeri i konventionsområdet opfylder gældende internationale forpligtelser og iagttager relevante henstillinger og retningslinjer med hensyn til sikkerhed til søs for fartøjer og deres besætninger.

5.   Hvert kommissionsmedlem skal sikre, at fiskerfartøjer, der fører dets flag, og som forsker i eller planlægger at forske i fiskeressourcer, overholder alle procedurer, som kommissionen har vedtaget for videnskabelig forskning i konventionsområdet.

Artikel 26

Havnestaternes forpligtelser

1.   En kontraherende havnestat har ret og pligt til at træffe foranstaltninger efter folkeretten med henblik på at gøre subregionale, regionale og globale bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger så effektive som muligt. Ved gennemførelsen af sådanne foranstaltninger må en kontraherende havnestat hverken formelt eller faktuelt diskriminere fiskerfartøjer fra nogen stat.

2.   Hvert kommissionsmedlem:

a)

skal iværksætte de bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, som kommissionen har vedtaget vedrørende anløb og anvendelse af dets havne for fiskerfartøjer, der har fisket i konventionsområdet, herunder bl.a. med hensyn til landing og omladning af fiskeressourcer, inspektion af fiskerfartøjer, dokumenter, fangst og redskaber om bord og benyttelse af havnefaciliteter, og

b)

skal yde flagstater bistand, for så vidt det er praktisk muligt, og efter medlemmets nationale lovgivning og folkeretten, når et fiskerfartøj frivilligt har anløbet en af dets havne, og fartøjets flagstat anmoder det om at yde bistand med hensyn til at sikre, at bestemmelserne i denne konvention og bevarelses- og forvaltningsforanstaltningerne vedtaget af kommissionen overholdes.

3.   Hvis et kommissionsmedlem mener, at et fiskerfartøj, der har benyttet dets havne, har overtrådt en bestemmelse i denne konvention eller en bevarelses- og forvaltningsforanstaltning vedtaget af kommissionen, skal det underrette den pågældende flagstat, kommissionen og andre berørte stater og internationale organisationer. Kommissionsmedlemmet fremlægger det fulde bevismateriale i sagen, herunder eventuelle inspektionsrapporter, for flagstaten og i givet fald kommissionen.

4.   Intet i denne artikel berører de kontraherende parters suverænitetsudøvelse over havne på deres område i overensstemmelse med folkeretten.

Artikel 27

Overvågning, overholdelse og håndhævelse

1.   Kommissionen skal fastlægge passende samarbejdsprocedurer med henblik på effektiv fiskeriovervågning og -kontrol og for at sikre, at denne konvention og de bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, som kommissionen har vedtaget overholdes, herunder:

a)

oprettelse og ajourføring af et kommissionsregister over fartøjer, der har tilladelse til at fiske i konventionsområdet, mærkning af fartøjer og fiskeredskaber, fiskeriregistrering, rapportering af fartøjsbevægelser og -aktiviteter ved hjælp af et satellitbaseret fartøjsovervågningssystem, der skal være konstrueret således, at integriteten og sikkerheden af næsten tidstro overførsler til kommissionen og flagstaten er garanteret, bl.a. ved hjælp af direkte og samtidige overførsler

b)

et inspektionsprogram for kontraherende parter, både på havet og i havn, herunder procedurer for kontraherende parters boarding og inspektion af hinandens fartøjer i konventionsområdet, og procedurer for meddelelse om de kontraherende parters inspektionsfartøjer og -fly, som kan deltage i programmet

c)

regulering og overvågning af omladning

d)

ikke-diskriminerende markedsrelaterede foranstaltninger, der er forenelige med folkeretten, til overvågning af omladning, landing og handel for at forebygge, afværge og standse IUU-fiskeri, herunder i givet fald fangstdokumentationsordninger

e)

rapportering af konstaterede overtrædelser, status over og resultater af undersøgelser samt trufne håndhævelsesforanstaltninger, og

f)

bekæmpelse af IUU-fiskeri, bl.a. gennem identificering af fartøjer, der driver IUU-fiskeri, og ved at træffe passende foranstaltninger til at forebygge, afværge og standse IUU-fiskeri, såsom opstilling af en liste over IUU-fartøjer, så ejere og befragtere af fartøjer, der driver IUU-fiskeri, fratages den økonomiske gevinst af sådant fiskeri.

2.   Kommissionen kan vedtage procedurer, der gør det muligt at træffe foranstaltninger, herunder handelsrelaterede foranstaltninger vedrørende fiskeressourcer, som kommissionsmedlemmerne skal anvende over for enhver stat, der er medlem af kommissionen, eller enhver enhed, hvis fiskerfartøjer deltager i fiskeri, der bevirker, at de af kommissionen vedtagne bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger bliver mindre effektive, eller hvis sådanne stater eller enheder på anden måde ikke overholder sådanne foranstaltninger. Sådanne foranstaltninger bør omfatte en række mulige reaktioner, så der kan tages hensyn til årsagen til og graden af manglende overholdelse, og i givet fald fælles kapacitetsopbygningsinitiativer. Hvis et kommissionsmedlem gennemfører handelsrelaterede foranstaltninger, skal sådanne foranstaltninger være forenelige med det pågældende medlems internationale forpligtelser, herunder dets forpligtelser i henhold til overenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen.

3.   Hvis kommissionen ikke senest tre år efter konventionens ikrafttræden har vedtaget procedurer for inspektion på havet, jf. stk. 1, litra b), eller en alternativ mekanisme, som i praksis opfylder kommissionsmedlemmernes forpligtelser i henhold til 1995-aftalen og denne konvention til at sikre, at bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger vedtaget af kommissionen overholdes, anvender de kontraherende parter artikel 21 og 22 i 1995-aftalen, som om disse artikler var en del af denne konvention, og bording og inspektion af fiskerfartøjer i området samt eventuelle efterfølgende håndhævelsesforanstaltninger gennemføres efter artikel 21 og 22 i 1995-aftalen og eventuelle supplerende praktiske procedurer, som kommissionen anser for nødvendige for at gennemføre de pågældende artikler.

Artikel 28

Observatørprogram

1.   Kommissionen skal inden tre år efter denne konventions ikrafttræden eller inden en anden tidsfrist, som kommissionen måtte fastsætte, oprette et observatørprogram med henblik på at indsamle verificerede fangst- og indsatsdata, andre videnskabelige data og yderligere oplysninger om fiskeriet i konventionsområdet og dets indvirkning på havmiljøet. Oplysninger indsamlet under observatørprogrammet skal i givet fald også anvendes til at støtte det arbejde, som kommissionen og dens underorganer, herunder Komitéen for Overholdelse og Tekniske Spørgsmål, udfører. Observatørprogrammet koordineres af kommissionens sekretariat og organiseres på en smidig måde, så der kan tages hensyn til fiskeressourcernes art og andre relevante faktorer. I den forbindelse kan kommissionen indgå kontrakter om gennemførelse af observatørprogrammet.

2.   Observatørprogrammet skal gennemføres af uafhængige og uvildige observatører, som rekrutteres fra programmer eller tjenesteydelsesleverandører godkendt af kommissionen. Programmet skal i videst muligt omfang koordineres med andre regionale, subregionale og nationale observatørprogrammer.

3.   Kommissionen skal opstille observatørprogrammet under hensyntagen til rådgivningen fra Den Videnskabelige Komité og Komitéen for Overholdelse og Tekniske Spørgsmål. Programmet skal gennemføres efter de normer, regler og procedurer, som kommissionen har fastsat, herunder:

a)

ordninger for kommissionsmedlemmers stationering af observatører om bord på fiskerfartøjer, der fører et andet kommissionsmedlems flag, med det pågældende medlems samtykke

b)

verificere fangst, indsats, fangstsammensætning og andre fiskeridetaljer

c)

krav med hensyn til indsamling, validering og rapportering af videnskabelige data og oplysninger om gennemførelse af bestemmelserne i denne konvention og bevarelses- og forvaltningsforanstaltningerne vedtaget af kommissionen, og

d)

krav, der skal garantere observatørers sikkerhed og uddannelse, bestemmelser for observatørers indkvartering om bord på fartøjet og krav, der skal sikre observatørerne fuld adgang og brugsret til alle faciliteter og alt udstyr om bord på fartøjet, så de kan udføre deres opgaver effektivt.

Artikel 29

Årsrapport fra kommissionen

1.   Kommissionen skal offentliggøre en årsrapport, som skal indeholde nærmere oplysninger om de beslutninger, som kommissionen har truffet for at nå denne konventions mål. Rapporten skal også indeholde oplysninger om de foranstaltninger, som kommissionen har truffet som reaktion på henstillinger fra De Forenede Nationers Generalforsamling og FAO.

2.   Der skal stilles kopier af rapporten til rådighed for offentligheden, ligesom der skal sendes en kopi til De Forenede Nationers generalsekretær og FAO's generaldirektør.

Artikel 30

Efterprøvning

1.   Kommissionen skal efterprøve, hvor effektive de bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, som kommissionen har vedtaget, er med hensyn til at nå denne konventions mål, og om sådanne foranstaltninger er i tråd med principperne og strategierne i artikel 3. Sådan efterprøvning kan omfatte undersøgelse af, hvor effektive bestemmelserne i selve konventionen er, og skal foretages mindst hvert femte år.

2.   Kommissionen skal fastlægge mandat og arbejdsmetoder i forbindelse med denne efterprøvning, der skal foretages efter kriterier, som kommissionen fastsætter i tråd med bedste internationale praksis, i givet fald med bidrag fra underorganer, og deltagelse af én eller flere personer, der er uafhængige af kommissionen, og hvis kompetence er anerkendt.

3.   Kommissionen skal tage hensyn til de henstillinger, som sådan efterprøvning resulterer i, bl.a. ved på passende måde at ændre sine bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger og mekanismerne for deres gennemførelse. Ethvert forslag om ændring af bestemmelserne i denne konvention som følge af en sådan efterprøvning behandles i overensstemmelse med artikel 35.

4.   Resultaterne af sådan efterprøvning skal gøres offentligt tilgængelige, efter at de er meddelt kommissionen.

Artikel 31

Samarbejde med andre organisationer

1.   Kommissionen samarbejder i givet fald med andre regionale fiskeriforvaltningsorganisationer, FAO, andre FN-særorganisationer og andre relevante organisationer om spørgsmål af gensidig interesse.

2.   Kommissionen skal tage hensyn til de bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger og henstillinger, som er vedtaget af andre regionale fiskeriforvaltningsorganisationer og andre relevante mellemstatslige organisationer, der har kompetence i anliggender vedrørende konventionsområdet og områder, som støder op til konventionsområdet, eller specifikke levende marine ressourcer, herunder ikke-målarter og tilknyttede eller afhængige arter, hvis sådanne organisationer har mål, der er forenelige med og støtter denne konventions mål. Kommissionen skal bestræbe sig for at sikre, at dens egne beslutninger er forenelige med og støtter sådanne bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger og henstillinger.

3.   Kommissionen skal tilstræbe at oprette passende ordninger for høring af og samarbejde med sådanne andre organisationer. Navnlig skal den tilstræbe at samarbejde med andre relevante organisationer om at begrænse og efterhånden få standset IUU-fiskeri.

Artikel 32

Ikke-parter

1.   Kommissionsmedlemmer skal udveksle oplysninger om de aktiviteter, som fiskerfartøjer, der fisker i konventionsområdet, og som fører ikke-kontraherende parters flag, udøver. Kommissionsmedlemmerne skal individuelt eller i fællesskab træffe foranstaltninger, der er forenelige med denne konvention og folkeretten, til at få sådanne fartøjer til at afholde sig fra at udøve aktiviteter, som underminerer effektiviteten af de bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, der gælder i konventionsområdet, og skal til kommissionen rapportere enhver foranstaltning, der træffes som reaktion på ikke-kontraherende parters fiskeri i konventionsområdet.

2.   Under hensyntagen til artikel 116-119 i 1982-konventionen kan kommissionsmedlemmerne individuelt eller i fællesskab gøre enhver stat eller fiskerienhed, der er ikke-kontraherende part i denne konvention, opmærksom på enhver aktivitet, som efter kommissionsmedlemmets eller kommissionsmedlemmernes opfattelse har indvirkning på realiseringen af denne konventions mål.

3.   Kommissionsmedlemmer skal individuelt eller i fællesskab anmode ikke-kontraherende parter i denne konvention, hvis fartøjer fisker i konventionsområdet, om at blive part i denne konvention eller om at samarbejde fuldt ud om gennemførelsen af bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger vedtaget af kommissionen.

4.   Kommissionsmedlemmer skal individuelt eller i fællesskab tilstræbe at samarbejde med enhver ikke-kontraherende part, som de anser for at være en relevant havnestat eller markedsstat, for at sikre, at denne konventions mål nås.

Artikel 33

Forhold til andre aftaler

1.   Intet i denne konvention berører de kontraherende parters rettigheder, jurisdiktion og forpligtelser i henhold til de relevante bestemmelser i folkeretten som afspejlet i 1982-konventionen eller 1995-aftalen.

2.   Denne konvention ændrer ikke de kontraherende parters rettigheder eller forpligtelser i henhold til andre aftaler, som er forenelige med denne konvention, og som ikke indvirker på andre kontraherende parters udøvelse af rettigheder eller opfyldelse af forpligtelser i henhold til denne konvention.

Artikel 34

Bilæggelse af tvister

1.   De kontraherende parter skal samarbejde om at forebygge tvister, og de skal gøre deres yderste for at bilægge tvister i mindelighed, herunder eventuelt at henvise tvister til et ad hoc-ekspertpanel, når det drejer sig om tvister af teknisk art.

2.   Hvis en tvist ikke kan løses på en af de måder, der er beskrevet i stk. 1, anvendes bestemmelserne om bilæggelse af tvister i del VIII i 1995-aftalen tilsvarende ved enhver tvist mellem de kontraherende parter.

3.   Stk. 2 indvirker ikke på en kontraherende parts status i forhold til 1995-aftalen eller 1982-konventionen.

Artikel 35

Ændringer

1.   Teksten til foreslåede ændringer skal indsendes til eksekutivsekretæren mindst 90 dage før et kommissionsmøde. Eksekutivsekretæren rundsender hurtigst muligt en kopi af den pågældende tekst til alle kommissionsmedlemmer.

2.   Forslag til ændringer af denne konvention vedtages af kommissionen med tre fjerdedeles flertal af de ja- eller nejstemmer, som de tilstedeværende kommissionsmedlemmer har afgivet. Eksekutivsekretæren sender staks vedtagne ændringer til alle kontraherende parter.

3.   En ændring får virkning for alle kontraherende parter 120 dage efter den modtagelsesdato, der er anført i depositarens meddelelse om, at depositaren fra tre fjerdedele af samtlige kontraherende parter har modtaget skriftlig meddelelse om godkendelse, medmindre en af de kontraherende parter inden 90 dage efter datoen for den modtagelsesdato, der er anført i depositarens meddelelse om sådan modtagelse af godkendelse, meddeler depositaren, at den gør indsigelse mod ændringen, og i så fald træder ændringen ikke i kraft for nogen af de kontraherende parter. Enhver kontraherende part, som har gjort indsigelse mod en ændring, kan når som helst trække sin indsigelse tilbage. Hvis alle indsigelser mod en ændring trækkes tilbage, får ændringen virkning for de kontraherende parter 120 dage efter den modtagelsesdato, der er anført i depositarens meddelelse om modtagelse af den sidste tilbagetrækningserklæring.

4.   Enhver stat, regional organisation for økonomisk integration eller anden enhed, jf. artikel 1, stk. 2, litra b), som bliver kontraherende part efter vedtagelse af en ændring i henhold til stk. 2, anses for at være bundet af konventionen som ændret, når ændringen er trådt i kraft i henhold til stk. 3.

5.   Depositaren giver straks alle kontraherende parter meddelelse om, at den har modtaget meddelelser om godkendelse af ændringsforlag, og om indsigelser eller tilbagetrækning af indsigelser, samt om, at ændringer er trådt i kraft.

Artikel 36

Undertegnelse, ratifikation, accept og godkendelse

1.   Denne konvention er åben for undertegnelse af:

a)

stater, regionale organisationer for økonomisk integration og andre enheder, jf. artikel 1, stk. 2, litra b), som medvirkede i de internationale høringer om oprettelsen af Den Regionale Fiskeriforvaltningsorganisation for det Sydlige Stillehav, og

b)

enhver anden stat eller enhed, jf. artikel 1, stk. 2, litra b), som har jurisdiktion over farvande, der støder op til konventionsområdet,

og forbliver åben for undertegnelse i 12 måneder fra den 1. februar 2010.

2.   Denne konvention skal ratificeres, accepteres eller godkendes af de undertegnende parter.

3.   Ratifikations-, accept-, eller godkendelsesinstrumenter skal deponeres hos depositaren.

Artikel 37

Tiltrædelse

1.   Denne konvention vil efter lukning af undertegnelse være åben for tiltrædelse af enhver stat, regional organisation for økonomisk integration eller anden enhed, jf. artikel 36, stk. 1, og enhver anden stat eller enhed, jf. artikel 1, stk. 2, litra b), der har interesse i fiskeressourcer.

2.   Tiltrædelsesinstrumenterne deponeres hos depositaren.

Artikel 38

Ikrafttræden

1.   Denne konvention træder i kraft 30 dage efter datoen for deponeringen hos depositaren af det ottende ratifikations-, tiltrædelses-, accept- eller godkendelsesinstrument, såfremt disse ratifikations-, tiltrædelses-, accept- eller godkendelsesinstrumenter kommer fra:

a)

mindst tre kyststater, der støder op til konventionsområdet, og som skal repræsentere både den del af konventionsområdet, der ligger øst for 120° V, og den del, der ligger vest for 120° V, og

b)

mindst tre ikke-kyststater, der støder op til konventionsområdet, og hvis fiskerfartøjer fisker i eller har fisket i konventionsområdet.

2.   Hvis denne konvention ikke er trådt i kraft i overensstemmelse med stk. 1 senest tre år efter dens vedtagelse, træder den i kraft seks måneder efter deponering af det tiende ratifikations-, tiltrædelses-, accept- eller godkendelsesinstrument eller i overensstemmelse med stk. 1, alt efter hvilken data der kommer først.

3.   For hver signatar, som ratificerer, accepterer eller godkender denne konvention efter dens ikrafttræden, træder konventionen i kraft for den pågældende signatar 30 dage efter, at signataren har deponeret sit ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrument.

4.   For enhver stat eller regional organisation for økonomisk integration, som tiltræder denne konvention efter dens ikrafttræden, træder konventionen i kraft for den pågældende stat eller regionale organisation for økonomisk integration 30 dage efter, at staten eller organisationen har deponeret sit tiltrædelsesinstrument.

5.   Ved anvendelsen af denne artikel forstås ved »fiskeri« kun de aktiviteter, der er beskrevet i artikel 1, stk. 1, litra g), nr. i) og ii).

Artikel 39

Depositar

1.   New Zealands regering er depositar for denne konvention og eventuelle ændringer deraf. Depositaren sender alle signatarerne bekræftede kopier af denne konvention og lader konventionen registrere hos De Forenede Nationers generalsekretær, jf. artikel 102 i De Forenede Nationers pagt.

2.   Depositaren underretter alle signatarer af og kontraherende parter i denne konvention om undertegnelser og om ratifikations-, tiltrædelses-, accept- eller godkendelsesinstrumenter, der deponeres i medfør af artikel 36 og 37, samt om datoen for konventionens og eventuelle ændringers ikrafttræden.

Artikel 40

Territoriers deltagelse

1.   De territorier i regionen, der har interesse i fiskeressourcer, kan deltage i arbejdet i kommissionen og dens underorganer, forudsat at de har fået behørig tilladelse hertil af den kontraherende part, der har ansvaret for deres internationale anliggender.

2.   Arten og omfanget af territoriernes deltagelse fastlægges af de kontraherende parter i en særlig forretningsorden for kommissionen under hensyntagen til folkeretten, kompetencefordelingen i anliggender, der er omfattet af denne konvention, og udviklingen i sådanne territoriers kapacitet for udøvelse af rettigheder og opfyldelse af forpligtelser i henhold til denne konvention. En sådan forretningsorden skal give territorierne ret til at deltage fuldt ud i arbejdet i kommissionen og dens underorganer, bortset fra retten til at stemme eller blokere konsensus om beslutninger, rådgivning og henstillinger.

3.   Uanset stk. 2 har alle sådanne territorier ret til at være tilstede og tale på møder i kommissionen og dens underorganer. Kommissionen tager ved udførelsen af sine opgaver og beslutningstagningen hensyn til alle deltageres interesser.

Artikel 41

Opsigelse

1.   En kontraherende part kan ved skriftlig meddelelse til depositaren opsige denne konvention, eventuelt med angivelse af årsagen. Manglende angivelse af årsagen har ingen indvirkning på opsigelsens gyldighed. Opsigelsen får virkning 1 år efter datoen for modtagelsen af meddelelsen, medmindre der i meddelelsen er anført en senere dato.

2.   En kontraherende parts opsigelse af denne konvention berører ikke eventuelle økonomiske forpligtelser, som den pågældende kontraherende part har indgået forud for opsigelsens ikrafttræden.

3.   En kontraherende parts opsigelse af denne konvention har ingen indvirkning på et sådan medlems pligt til at opfylde alle forpligtelser i henhold til denne konvention, som medlemmet uafhængigt af denne konvention er underlagt efter folkeretten.

Artikel 42

Ophør

Denne konvention ophører automatisk, hvis og når antallet af kontraherende parter som følge af opsigelser falder til under 4.

Artikel 43

Forbehold

Der kan ikke tages forbehold over for eller indrømmes undtagelser fra denne konvention.

Artikel 44

Erklæringer og udtalelser

Artikel 43 afskærer ikke en stat, en regional organisation for økonomisk integration eller en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra b), fra i forbindelse med undertegnelsen, ratifikationen eller tiltrædelsen af denne konvention at fremsætte erklæringer eller udtalelser, uanset disses formulering eller betegnelse, bl.a. for at harmonisere dens love og forskrifter med bestemmelserne i denne konvention, forudsat at sådanne erklæringer og udtalelser ikke tager sigte på at udelukke eller ændre konventionsbestemmelsernes retsvirkning i forbindelse med bestemmelsernes anvendelse over for den pågældende stat, regionale organisation for økonomisk integration eller enhed.

Artikel 45

Bilag

Bilagene udgør en integreret del af denne konvention, og medmindre andet udtrykkeligt er fastsat, skal en henvisning til denne konvention også betragtes som en henvisning til dens bilag.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede befuldmægtigede, der er behørigt bemyndiget hertil af deres respektive regeringer, undertegnet denne konvention.

UDFÆRDIGET i Auckland den fjortende november to tusind og ni i ét originaleksemplar.

 

BILAG I

DELE AF KONVENTIONSOMRÅDET, SOM DEN ØSTLIGE SUBREGIONALE FORVALTNINGSKOMITÉ OG DEN VESTLIGE SUBREGIONALE FORVALTNINGSKOMITÉ HAR ANSVARET FOR

1.

Den Østlige Subregionale Forvaltningskomité er ansvarlig for til kommissionen at udarbejde og anbefale bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger for den del af konventionsområdet, der ligger øst for 120° V.

2.

Den Vestlige Subregionale Forvaltningskomité er ansvarlig for til kommissionen at udarbejde og anbefale bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger for den del af konventionsområdet, der ligger vest for 120° V.

BILAG II

UNDERSØGELSESNÆVN

Oprettelse

1.   Der skal oprettes et undersøgelsesnævn, jf. artikel 17, stk. 5, som følger:

a)

Det skal bestå af 3 medlemmer udpeget fra lister over fiskerieksperter, som FAO har opstillet og fører, jf. artikel 2 i bilag VIII til 1982-konventionen, eller en tilsvarende liste, som eksekutivsekretæren fører. Listen, som eksekutivsekretæren fører, skal bestå af eksperter, hvis kompetence inden for juridiske, videnskabelige eller tekniske aspekter af fiskeri omfattet af denne konvention er fastslået og almindeligt anerkendt, og som nyder den højeste anseelse for upartiskhed og hæderlighed. Hvert kommissionsmedlem har ret til at udpege op til fem eksperter og skal for hver af de indstillede eksperter oplyse, hvilke relevante kvalifikationer og hvilken relevant erfaring de har.

b)

Formanden for kommissionen og det kommissionsmedlem, som har gjort indsigelse mod beslutningen, skal hver udpege ét medlem. Navnet på det medlem, der er udpeget af det kommissionsmedlem, som har gjort indsigelse, skal anføres i meddelelsen om indsigelse til eksekutivsekretæren, jf. artikel 17, stk. 2, litra a). Navnet på det medlem, som er udpeget af formanden for kommissionen, skal meddeles det kommissionsmedlem, der har gjort indsigelse, senest 10 dage efter indsigelsesfristens udløb.

c)

Det tredje medlem skal udpeges senest 20 dage efter indsigelsesfristens udløb efter aftale mellem det kommissionsmedlem, der har gjort indsigelse, og kommissionens formand, idet det udpegede medlem ikke må være statsborger i det kommissionsmedlem, som har gjort indsigelse. Hvis der inden indsigelsesfristens udløb ikke opnås enighed om udpegelsen af det tredje medlem, udpeges det pågældende medlem af generalsekretæren for Den Faste Voldgiftsret, medmindre det er aftalt, at en anden person eller et andet tredjeland skal udpege medlemmet.

d)

Undersøgelsesnævnet anses for at være oprettet pr. den dato, hvor det tredje medlem udpeges, og dette tredje medlem skal være formand for undersøgelsesnævnet.

2.   Hvis mere end ét kommissionsmedlem gør indsigelse mod beslutningen med samme begrundelse, eller hvis der i henhold til artikel 17, stk. 5, litra d), er indgået aftale om, at indsigelser mod en beslutning med forskellige begrundelser kan behandles af samme undersøgelsesnævn, skal undersøgelsesnævnet bestå af fem medlemmer fra den liste, der er omhandlet i stk. 1, litra a), og være sammensat således:

a)

Ét medlem skal i henhold til stk. 1, litra b), udpeges af det kommissionsmedlem, der var det første, der gjorde indsigelse, to medlemmer skal udpeges af formanden for kommissionen senest 10 dage efter indsigelsesfristens udløb, ét medlem skal efter aftale mellem de yderligere kommissionsmedlemmer, der gjorde indsigelse, udpeges senest 15 dage efter indsigelsesfristens udløb, og ét medlem skal efter aftale mellem alle kommissionsmedlemmer, der har gjort indsigelse, og formanden for kommissionen udpeges senest 20 dage efter indsigelsesfristens udløb. Hvis der inden udløbet af sidstnævnte to perioder i givet fald ikke kan opnås enighed om udpegning af de sidste to medlemmer eller ét af dem, udpeges det eller de medlemmer, som der ikke er opnået enighed om, af generalsekretæren for Den Faste Voldgiftsret, medmindre det er aftalt, at en anden person eller et andet tredjeland skal udpege det eller de pågældende medlemmer.

b)

Undersøgelsesnævnet anses for at være oprettet pr. den dato, hvor det sidste medlem udpeges. Undersøgelsesnævnets formand er det medlem, som er udpeget efter aftale mellem alle kommissionsmedlemmer, der har gjort indsigelse, og formanden for kommissionen, jf. litra a).

3.   Eventuelle ledige pladser i undersøgelsesnævnet besættes på samme måde som beskrevet for den oprindelige udpegning.

Arbejdsmetode

4.   Undersøgelsesnævnet fastsætter selv sin forretningsorden.

5.   Undersøgelsesnævnet indkalder til høring senest 30 dage efter undersøgelsesnævnets oprettelse på et sted og tidspunkt, som fastsættes af undersøgelsesnævnet.

6.   Ethvert kommissionsmedlem kan til undersøgelsesnævnet indgive et memorandum om den indsigelse, der skal undersøges, og nævnet skal give ethvert sådant kommissionsmedlem mulighed for at blive hørt.

7.   Medmindre undersøgelsesnævnet på grund af de særlige omstændigheder ved sagen beslutter andet, skal udgifterne til undersøgelsesnævnet, herunder aflønning af dets medlemmer, afholdes således:

a)

70 % afholdes af det kommissionsmedlem, der har gjort indsigelse, eller, hvis der er flere kommissionsmedlemmer, som har gjort indsigelse, af alle sådanne kommissionsmedlemmer, idet de 70 % så fordeles ligeligt mellem dem, og

b)

30 % afholdes af kommissionen over dets årlige budget.

8.   Undersøgelsesnævnets konklusioner og henstillinger vedtages ved flertalsafgørelse. Ethvert medlem af nævnet kan afgive en dissens eller afvigende udtalelse. Alle beslutninger om undersøgelsesnævnets procedurer træffes ved flertalsafgørelse.

9.   Undersøgelsesnævnet skal senest 45 dage efter oprettelsen sende sine konklusioner og henstillinger til eksekutivsekretæren, jf. artikel 17, stk. 5.

Konklusioner og henstillinger

10.   Opfølgningen i forbindelse med undersøgelsesnævnets konklusioner og henstillinger foregår således:

Diskrimination

a)

Hvis undersøgelsesnævnet vurderer, at den beslutning, der er gjort indsigelse mod, i form eller indhold diskriminerer det eller de kommissionsmedlemmer, der har gjort indsigelse, og de alternative foranstaltninger har samme virkning som den beslutning, der er gjort indsigelse mod, anses de alternative foranstaltninger for at svare til beslutningen og for at være bindende for de relevante kommissionsmedlemmer i stedet for beslutningen.

b)

Hvis undersøgelsesnævnet vurderer, at den beslutning, der er gjort indsigelse mod, i form eller indhold diskriminerer det eller de kommissionsmedlemmer, der har gjort indsigelse, og de alternative foranstaltninger har samme virkning som den beslutning, der er gjort indsigelse mod, hvis der foretages specifikke ændringer, anbefaler undersøgelsesnævnet sådanne ændringer, jf. dog litra d) og e). Efter at have modtaget konklusionerne og henstillingerne fra undersøgelsesnævnet skal den eller de kommissionsmedlemmer, der har gjort indsigelse, inden for 60 dage ændre de relevante alternative foranstaltninger som anbefalet af undersøgelsesnævnet eller indlede tvistbilæggelsesprocedurerne i henhold til denne konvention. De alternative foranstaltninger anses for at svare til den beslutning, der er gjort indsigelse mod, hvis de er blevet ændret som anbefalet af undersøgelsesnævnet. Sådanne alternative foranstaltninger som ændret er derpå bindende for det eller de relevante kommissionsmedlemmer i stedet for beslutningen. Hvis det eller de kommissionsmedlemmer, der har gjort indsigelse, vælger at indlede tvistbilæggelsesprocedurerne i henhold til denne konvention, er hverken beslutningen eller de ændrede alternative foranstaltninger bindende for det eller de kommissionsmedlemmer, der har gjort indsigelse, før tvistbilæggelsesprocedurerne er afsluttet.

c)

Hvis undersøgelsesnævnet vurderer, at den beslutning, der er gjort indsigelse mod, i form eller indhold diskriminerer det eller de kommissionsmedlemmer, der har gjort indsigelse, men at de alternative foranstaltninger ikke har samme virkning som den beslutning, der er gjort indsigelse mod, skal det eller de kommissionsmedlemmer, der har gjort indsigelse, inden for 60 dage træffe de foranstaltninger, der er anbefalet af undersøgelsesnævnet, og som har samme virkning som den beslutning, der er gjort indsigelse mod, eller indlede tvistbilæggelsesprocedurerne i henhold til denne konvention, jf. dog litra d) og e). Hvis det eller de pågældende kommissionsmedlemmer træffer de foranstaltninger, som undersøgelsesnævnet har anbefalet, anses sådanne foranstaltninger for at være bindende for det eller de kommissionsmedlemmer, der har gjort indsigelse, i stedet for beslutningen. Hvis det eller de kommissionsmedlemmer, der har gjort indsigelse, vælger at indlede tvistbilæggelsesprocedurerne i henhold til denne konvention, er hverken beslutningen eller eventuelle foranstaltninger, som undersøgelsesnævnet har anbefalet, bindende for det eller de kommissionsmedlemmer, der har gjort indsigelse, før tvistbilæggelsesprocedurerne er afsluttet.

d)

Hvis undersøgelsesnævnet udarbejder konklusioner og henstillinger, jf. litra b) eller c), kan det eller de kommissionsmedlemmer, der har gjort indsigelse, senest 30 dage efter datoen for meddelelse af sådanne konklusioner og henstillinger kræve, at kommissionen holder et ekstraordinært møde. Formanden indkalder til det ekstraordinære møde senest 45 dage efter modtagelsen af en sådan anmodning.

e)

Hvis det ekstraordinære møde, der er indkaldt til efter litra d), bekræfter eller ændrer undersøgelsesnævnets henstillinger, løber fristen på 60 dage, jf. alt efter tilfældet litra b) eller c), for gennemførelse af de pågældende konklusioner og henstillinger i oprindelig eller ændret form eller for indledning af tvistbilæggelsesprocedurerne fra datoen for meddelelse af det ekstraordinære mødes beslutning. Hvis det på kommissionens ekstraordinære møde besluttes ikke at bekræfte eller ændre undersøgelsesnævnets henstillinger, men at ophæve den beslutning, som der er gjort indsigelse mod, og erstatte den med en ny beslutning eller en ændret version af den oprindelige beslutning, bliver den nye eller ændrede beslutning bindende for kommissionsmedlemmerne, jf. artikel 17.

Uoverensstemmelse

f)

Hvis undersøgelsesnævnet vurderer, at den beslutning, som der er gjort indsigelse mod, er uforenelig med denne konvention, 1982-konventionen eller 1995-aftalen, indkalder formanden for kommissionen til et ekstraordinært møde senest 45 dage efter meddelelse af undersøgelsesnævnets konklusioner og henstillinger for at genoverveje beslutningen i lyset af sådanne konklusioner og henstillinger.

g)

Hvis den beslutning, der er gjort indsigelse mod, ophæves på kommissionens ekstraordinære møde og erstattes med en ny beslutning eller en ændret version af den tidligere beslutning, bliver den nye eller ændrede beslutning bindende for kommissionsmedlemmerne, jf. artikel 17.

h)

Hvis kommissionen på sit ekstraordinære møde bekræfter sin oprindelige beslutning skal det eller de kommissionsmedlemmer, der har gjort indsigelse, inden for 45 dage gennemføre beslutningen eller indlede tvistbilæggelsesprocedurerne i henhold til denne konvention. Hvis det eller de kommissionsmedlemmer, der har gjort indsigelse, vælger at indlede tvistbilæggelsesprocedurerne i henhold til denne konvention, er beslutningen ikke bindende for det eller de kommissionsmedlemmer, der har gjort indsigelse, før tvistbilæggelsesprocedurerne er afsluttet.

Uberettiget indsigelse

i)

Hvis undersøgelsesnævnet vurderer, at den beslutning, der er gjort indsigelse mod, i form eller indhold ikke diskriminerer det eller de kommissionsmedlemmer, der har gjort indsigelse, og ikke er uforenelig med denne konvention, 1982-konvention eller 1995-aftalen, skal det eller de kommissionsmedlemmer, der har gjort indsigelse, inden for 45 dage gennemføre beslutningen eller indlede tvistbilæggelsesprocedurerne i henhold til denne konvention, jf. litra j). Hvis det eller de kommissionsmedlemmer, der har gjort indsigelse, vælger at indlede tvistbilæggelsesprocedurerne i henhold til denne konvention, er beslutningen ikke bindende for det eller de kommissionsmedlemmer, der har gjort indsigelse, før tvistbilæggelsesprocedurerne er afsluttet.

j)

Hvis undersøgelsesnævnet vurderer, at den beslutning, der er gjort indsigelse mod, i form eller indhold ikke diskriminerer det eller de kommissionsmedlemmer, der har gjort indsigelse, og ikke er uforenelig med denne konvention, 1982-konvention eller 1995-aftalen, men at de alternative foranstaltninger har samme virkning som beslutningen og bør godkendes af kommissionen, er de alternative foranstaltninger bindende for det eller de kommissionsmedlemmer, der har gjort indsigelse, i stedet for beslutningen i afventning af kommissionens godkendelse af foranstaltningerne på det næste møde.

BILAG III

PROCEDURER FOR FASTSÆTTELSE OG GENNEMFØRELSE AF EN SAMLET TILLADT FANGSTMÆNGDE ELLER SAMLET TILLADT FISKERIINDSATS FOR EN FÆLLES FISKERESSOURCE, NÅR SÅDANNE FORANSTALTNINGER ANVENDES FOR HELE DET OMRÅDE, HVOR DEN PÅGÆLDENDE FÆLLES FISKERESSOURCE FOREKOMMER

1.

Kontraherende kyststater og kommissionsmedlemmer, hvis fartøjer fisker efter fælles fiskeressourcer i områder under national jurisdiktion eller på åbent hav i det tilstødende konventionsområde, skal indsende alle relevante videnskabelige, tekniske og statistiske data om sådanne fiskeressourcer til kommissionen til behandling i Den Videnskabelige Komité og i givet fald Komitéen for Overholdelse og Tekniske Spørgsmål, jf. artikel 23 og 24.

2.

Den Videnskabelige Komité skal vurdere den fælles fiskeressources tilstand i hele det område, som den forekommer i, og rådgive kommissionen og den relevante subregionale forvaltningskomité om en passende samlet tilladt fangstmængde eller samlet tilladt fiskeriindsats for den pågældende ressource i hele det område, som den forekommer i, jf. artikel 10. Sådan rådgivning bør i videst muligt omfang omfatte skøn over, i hvor høj grad fastsættelse af en samlet tilladt fangstmængde eller en samlet tilladt fiskeriindsats på forskellige niveauer vil være ensbetydende med, at målet eller målene i enhver forvaltningsstrategi eller -plan, som kommissionen har vedtaget, nås.

3.

På basis af rådgivningen fra Den Videnskabelige Komité og relevant rådgivning fra Komitéen for Overholdelse og Tekniske Spørgsmål fremsætter den relevante subregionale forvaltningskomité henstillinger til kommissionen om en samlet tilladt fangstmængde eller er samlet tilladt fiskeriindsats for fiskeressourcen i hele det område, som den forekommer i, og træffer passende foranstaltninger til at sikre, at den samlede tilladte fangstmængde eller den samlede tilladte fiskeriindsats ikke overskrides, jf. artikel 12.

4.

På basis af henstillingerne og rådgivningen fra Den Videnskabelige Komité og den relevante subregionale forvaltningskomité og eventuel relevant rådgivning fra Komitéen for Overholdelse og Tekniske Spørgsmål fastsætter kommissionen en samlet tilladt fangstmængde eller er samlet tilladt fiskeriindsats for fiskeressourcen i hele det område, som den forekommer i, og træffer passende foranstaltninger til at sikre, at den samlede tilladte fangstmængde eller den samlede tilladte fiskeriindsats ikke overskrides, jf. artikel 16 og 20.

5.

Hvad angår bevarelse og forvaltning af Trachurus murphyi (chilensk hestemakrel) skal kommissionen, jf. artikel 20, i givet fald først og fremmest sørge for, at der bliver fastsat en samlet tilladt fangstmængde, uden at eventuelle andre bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, som den finder det relevant at træffe for at sikre, at den pågældende fiskeressource bevares og udnyttes bæredygtigt, tilsidesættes.

BILAG IV

FISKERIENHEDER

1.

Når denne konvention er trådt i kraft, kan alle fiskerienheder, hvis fartøjer har fisket eller har til hensigt at fiske, ved et skriftligt instrument indleveret til depositaren erklære, at de bindende forpligter sig til at overholde bestemmelserne i denne konvention og eventuelle bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger truffet i henhold til konventionen. En sådan forpligtelse træder i kraft 30 dage efter datoen for modtagelse af instrumentet. Enhver sådan fiskerienhed kan opsige en sådan forpligtelse ved at sende en skriftlig meddelelse herom til depositaren. Opsigelsen får virkning 1 år efter datoen for modtagelsen af meddelelsen, medmindre der i meddelelsen er anført en senere dato.

2.

Enhver fiskerienhed omhandlet i stk. 1 kan ved et skriftligt instrument indleveret til depositaren erklære, at den bindende forpligter sig til at overholde bestemmelserne i denne konvention som eventuelt ændret, jf. artikel 35, stk. 3. Forpligtelsen gælder fra de datoer, der er omhandlet i artikel 35, stk. 3, eller fra datoen for modtagelse af den skriftlige meddelelse omhandlet i dette stykke, alt efter hvilken dato der er den seneste.

3.

En fiskerienhed, som bindende har forpligtet sig til at overholde bestemmelserne i denne konvention og bevarelses- og forvaltningsforanstaltningerne truffet i henhold til konventionen, jf. stk. 1, skal overholde kommissionsmedlemmernes forpligtelser og kan deltage i kommissionens arbejde, herunder beslutningstagning, efter bestemmelserne i denne konvention. Ved anvendelsen af denne konvention skal henvisninger til kommissionen eller kommissionsmedlemmer også betragtes som henvisninger til sådanne fiskerienheder.

4.

Hvis en tvist involverer en fiskerienhed, som har forpligtet sig til at være bundet af bestemmelserne i denne konvention i overensstemmelse med dette bilag, og den ikke kan bilægges i mindelighed, skal tvisten på anmodning af en af parterne i tvisten indbringes til endelig og bindende voldgift efter de relevante regler for Den Faste Voldgiftsret.

5.

Bestemmelserne i dette bilag om fiskerienheders deltagelse anvendes kun i forbindelse med denne konvention.