BILAG

1.   Fyringsanlæg, der er omfattet af den nationale overgangsplan

Dele af fyringsanlæg (f.eks. en eller flere enkelte fyringsenheder, der har fælles skorsten med andre enheder, eller som befinder sig i den situation, der er beskrevet i artikel 29, stk. 2, i direktiv 2010/75/EU) kan ikke være omfattet af en national overgangsplan (1).

Fyringsanlæg, der er omfattet af artikel 32, stk. 1, litra b), i direktiv 2010/75/EU, omfatter også anlæg, der ikke drives af raffinaderiets driftsleder, men er beliggende inden for raffinaderiet og benytter det brændsel, der er omhandlet i bestemmelsen.

Fyringsanlæg, der på noget tidspunkt under gennemførelsen af den nationale overgangsplan er omfattet af bestemmelserne i kapitel IV i direktiv 2010/75/EU om affaldsforbrændingsanlæg og affaldsmedforbrændingsanlæg, kan ikke være omfattet af den nationale overgangsplan.

2.   Data om fyringsanlæg, som den nationale overgangsplan skal indeholde

Den nationale overgangsplan skal indeholde en liste over alle de fyringsanlæg, der er omfattet af den, og alle data om disse anlæg, som er benyttet til beregning af emissionslofterne.

De data om de enkelte anlæg, som skal oplyses, vedrører den samlede nominelle indfyrede termiske effekt, de anvendte brændselstyper og hvert fyringsanlægs driftskarakteristika i den periode, som den nationale overgangsplan gælder for.

Mindst følgende data skal være indeholdt i den nationale overgangsplan for hvert fyringsanlæg, der er omfattet af den:

1.	Fyringsanlæggets navn og placering (2).

2.	Dato for udstedelse af fyringsanlæggets første godkendelse.

3.	Dato for ansøgning om første godkendelse af fyringsanlægget samt datoen, hvor fyringsanlægget første gang er sat i drift. Anm.: Denne oplysning kræves kun i de tilfælde, hvor fyringsanlægget er godkendt første gang efter den 27. november 2002, men er sat i drift senest den 27. november 2003.

4.	Alle eventuelle udvidelser af fyringsanlæggets samlede nominelle indfyrede termiske effekt på mindst 50 MW, som er foretaget mellem den 27. november 2002 og den 31. december 2010 (kapacitetsudvidelsen anføres i MW) (3).

5.	Hvert fyringsanlægs samlede nominelle indfyrede termiske effekt (MW) den 31. december 2010.

6.

Hvert fyringsanlægs årlige antal driftstimer (4), beregnet som gennemsnit for perioden 2001-2010. Anm.: Denne oplysning kræves kun i de tilfælde, hvor der benyttes specifikke emissionsgrænseværdier for fyringsanlæg med mindre end 1 500 driftstimer om året til beregning af fyringsanlæggets bidrag til emissionslofterne.

7.	Forurenende stoffer, som for det pågældende fyringsanlæg ikke er omfattet af den nationale overgangsplan (hvis relevant) (5).

8.	Årligt brændselsforbrug (TJ/år), beregnet som gennemsnit for perioden 2001-2010, fordelt på følgende seks brændselstyper: stenkul, brunkul, biomasse, andet fast brændsel, flydende brændsel og gas (6).

9.

Årlig røggasmængde (Nm3/år), beregnet som gennemsnit for perioden 2001-2010 (7). Anm. 1: For fyringsanlæg, der anvender flere brændselstyper og/eller består af flere anlægstyper, skal røggasmængden oplyses særskilt for hver brændselstype og/eller anlægstype (8). Anm. 2: Hvis røggasmængden beregnes ud fra den anvendte brændselsmængde (og ikke bygger på den faktiske målte røggasstrøm), skal den faktor (eller i tilfælde af flere brændselstyper eller anlægstyper de faktorer), der anvendes til beregningen (Nm3/GJ), oplyses.

10.

Den svovlmængde, der tilføres med anvendt indenlandsk fast brændsel (9) (ton S pr. år), beregnet som gennemsnit for perioden 2001-2010. Anm.: Denne oplysning kræves kun i de tilfælde, hvor der anvendes indenlandsk fast brændsel i fyringsanlægget, og hvor minimumsafsvovlingssatsen benyttes til beregning af fyringsanlæggets bidrag til emissionsloftet for svovldioxid (for 2016 og/eller 2019).

Når fyringsanlæg, der er omfattet af den nationale overgangsplan, er gasturbiner eller gasmotorer, oplyses dette specifikt i den nationale overgangsplan.

3.   Bestemmelse af emissionslofterne

3.1.   Metoder til beregning af de enkelte anlægs bidrag til emissionslofterne for 2016 og 2019

3.1.1.   Det generelle tilfælde

Når de gældende emissionslofter for et forurenende stof for årene 2016 og 2019 skal bestemmes, beregnes bidraget fra hvert fyringsanlæg i ton pr. år (tpa) efter følgende formel:

Bidrag til loftet (tpa) = røggasmængde (Nm3pa) × ELV (mg/Nm3) × 1,0 × 10–9

hvor:

—

røggasmængden er mængden af røggas udtrykt i kubikmeter pr. år (Nm3pa), beregnet som gennemsnit for perioden 2001-2010. Den angives ved standardtemperatur (273 K) og -tryk (101,3 kPa) og det relevante referenceiltindhold (dvs. det samme, som anvendes til emissionsgrænseværdien (ELV)) og efter korrektion for indholdet af vanddamp

—

ELV er den relevante emissionsgrænseværdi for det pågældende forurenende stof udtrykt i mg/Nm3, idet der forudsættes et iltindhold i røggassen på 6 volumenprocent for fast brændsels vedkommende, 3 volumenprocent for flydende og gasformigt brændsels vedkommende (for andre fyringsanlæg end gasturbiner og gasmotorer) og 15 volumenprocent for gasturbiners og gasmotorers vedkommende.

Hvordan emissionsgrænseværdierne til beregning af emissionslofterne for 2016 og 2019 bestemmes, er nærmere beskrevet i punkt 3.2 og 3.3.

3.1.2.   Særtilfældet, hvor fyringsanlæg anvender flere brændselstyper og/eller består af forskellige anlægstyper

Formlen i punkt 3.1.1 kan ikke benyttes til fyringsanlæg, der i perioden 2001-2010 har anvendt flere brændselstyper (efter hinanden eller samtidig) eller består af forskellige anlægstyper.

Sådanne fyringsanlæg kræver, at der benyttes andre emissionsgrænseværdier og/eller referencebetingelser ved beregning af deres bidrag til emissionslofterne. Derfor må følgende metode benyttes:

Bidrag til loftet (tpa) = Σ [røggasmængde (Nm3pa) × ELV (mg/Nm3) × 1,0 × 10–9]

Denne formel indebærer, at den gennemsnitlige røggasmængde (Nm3 pr. år) for hver af de brændselstyper, der er anvendt i perioden 2001-2010, multipliceres med den relevante emissionsgrænseværdi (svarende til den samlede nominelle indfyrede termiske effekt for hele fyringsanlægget). Dernæst adderes produkterne af disse multiplikationer for alle de anvendte brændselstyper.

Det skal for hver brændselstype sikres, at den røggasmængde og den emissionsgrænseværdi, der multipliceres, er udtrykt ved samme referenceiltindhold.

Der benyttes samme metode i tilfælde, hvor ét fyringsanlæg i perioden 2001-2010 under hensyntagen til artikel 29, stk. 1 og 2, i direktiv 2010/75/EU bestod af en kombination af forskellige anlægstyper. Der kan f.eks. være tale om:

—	en eller flere gasturbiner kombineret med en eller flere andre typer fyringsanlæg

—	en eller flere gasmotorer kombineret med en eller flere andre typer fyringsanlæg.

3.1.3.   Minimumsafsvovlingssats (MDR)

Formlen i punkt 3.1.1 kan ikke benyttes til fyringsanlæg, der fyres med indenlandsk fast brændsel (10), og som ikke kan overholde de relevante emissionsgrænseværdier for svovldioxid i direktiv 2010/75/EU på grund af det pågældende brændsels karakteristika.

For sådanne anlæg kan beregningen af deres bidrag til emissionslofterne for svovldioxid baseres på de relevante minimumsafsvovlingssatser (11) i stedet for emissionsgrænseværdierne for svovldioxid.

I så fald beregnes fyringsanlæggets bidrag til emissionsloftet for svovldioxid i ton pr. år (tpa) efter følgende formel:

Bidrag til SO2-loftet (tpa) = tilført svovl (tpa) × (1 – (MDR/100)) × 2

hvor:

—	»tilført svovl« er den mængde svovl (S), som det indenlandske faste brændsel, der er brugt i fyringsanlægget, indeholder, udtrykt i ton pr. år (tpa), beregnet som gennemsnit for perioden 2001-2010

—	»MDR« er den relevante minimumsafsvovlingssats udtrykt i procent.

Hvordan minimumsafsvovlingssatsen til beregning af emissionslofterne for svovldioxid for 2016 og 2019 bestemmes, er nærmere beskrevet i punkt 3.2 og 3.3.

3.2.   Relevante emissionsgrænseværdier og minimumsafsvovlingssatser ved beregning af 2016-emissionslofterne

Ifølge artikel 32, stk. 3, i direktiv 2010/75/EU beregnes emissionslofterne for 2016 på grundlag af de relevante emissionsgrænseværdier i bilag III-VII til direktiv 2001/80/EF eller, hvor det er relevant, på grundlag af de minimumsafsvovlingssatser, der er fastsat i bilag III til direktiv 2001/80/EF. Således beregnes 2016-emissionslofterne på grundlag af de relevante emissionsgrænseværdier og MDR, som ville have været gældende den 1. januar 2016 for det pågældende fyringsanlæg i henhold til direktiv 2001/80/EF under hensyntagen til følgende bestemmelser (12).

Emissionsgrænseværdierne og MDR bestemmes på grundlag af hele fyringsanlæggets samlede nominelle indfyrede termiske effekt den 31. december 2010, de anvendte brændselstyper og det gennemsnitlige årlige antal driftstimer i perioden 2001-2010. Når fyringsanlæg er udvidet med mindst 50 MW i perioden mellem den 27. november 2002 og den 31. december 2010, anvendes reglerne for beregning af de relevante emissionsgrænseværdier i artikel 10 i direktiv 2001/80/EF.

For alle gasturbiner, der er omfattet af den nationale overgangsplan, anvendes som relevant emissionsgrænseværdi for nitrogenoxider værdien i del B i bilag VI til direktiv 2001/80/EF, uanset artikel 2, nr. 7), litra j), i direktiv 2001/80/EF.

Da der ikke er fastsat nogen emissionsgrænseværdier for gasmotorer i direktiv 2001/80/EF, anvendes som relevant emissionsgrænseværdi for nitrogenoxider værdien i del 1 i bilag V til direktiv 2010/75/EU.

For fyringsanlæg, der har anvendt forskellige brændselstyper i perioden 2001-2010, anføres de relevante emissionsgrænseværdier for hver enkelt brændselstype. I punkt 3.1.2 er det nærmere beskrevet, hvilken metode der skal anvendes til beregning af disse anlægs bidrag til emissionslofterne.

Direktiv 2001/80/EF tillader, at visse fyringsanlæg, som ikke er i drift i mere end 1 500 timer om året (som rullende gennemsnit over en femårsperiode), skal overholde mindre strenge emissionsgrænseværdier. Sidstnævnte kan kun anvendes til beregning af en enkelt anlægs bidrag til 2016-emissionsloftet, hvis anlæggets gennemsnitlige antal driftstimer i perioden 2001-2010 er mindre end 1 500 timer om året.

I tabel C.1, C.2 og C.3 i tillæg C til dette bilag er der en oversigt over de relevante emissionsgrænseværdier, som er anført i bilag III-VII til direktiv 2001/80/EF, og de relevante MDR-værdier, som er anført i bilag III til samme direktiv (13).

3.3.   Relevante emissionsgrænseværdier og minimumsafsvovlingssatser ved beregning af 2019-emissionslofterne

Ifølge artikel 32, stk. 3, i direktiv 2010/75/EU beregnes emissionslofterne for 2019 på grundlag af de relevante emissionsgrænseværdier i del 1 i bilag V til direktiv 2010/75/EU eller, hvor det er relevant, de relevante afsvovlingssatser i del 5 i bilag V til direktiv 2010/75/EU. Således beregnes 2019-emissionslofterne på grundlag af de relevante emissionsgrænseværdier og MDR, som vil være gældende den 1. januar 2019 for det pågældende fyringsanlæg i henhold til direktiv 2010/75/EU.

Emissionsgrænseværdierne og MDR bestemmes på grundlag af hele fyringsanlæggets samlede nominelle indfyrede termiske effekt den 31. december 2010, de anvendte brændselstyper og det gennemsnitlige årlige antal driftstimer i perioden 2001-2010.

I tabel D.1, D.2 og D.3 i tillæg D til dette bilag er der en oversigt over de relevante emissionsgrænseværdier, som er anført i del 1 i bilag V til direktiv 2010/75/EU, og de relevante MDR-værdier, som er anført i del 5 i bilag V til samme direktiv.

For fyringsanlæg, der har anvendt forskellige brændselstyper i perioden 2001-2010, anføres de relevante emissionsgrænseværdier for hver enkelt brændselstype. I punkt 3.1.2 er det nærmere beskrevet, hvilken metode der skal anvendes til beregning af disse anlægs bidrag til emissionslofterne.

Direktiv 2010/75/EU tillader, at visse fyringsanlæg, som ikke er i drift i mere end 1 500 timer om året (som rullende gennemsnit over en femårsperiode), opfylder mindre strenge emissionsgrænseværdier. Sidstnævnte kan kun anvendes til beregning af et anlægs bidrag til 2019-emissionsloftet, hvis anlæggets gennemsnitlige antal driftstimer i perioden 2001-2010 er mindre end 1 500 timer om året.

3.4.   Beregning af emissionslofterne

3.4.1.   Beregning af 2016- og 2019-emissionslofterne

For årene 2016 og 2019 bestemmes de samlede emissionslofter for de enkelte forurenende stoffer ved at summere de enkelte anlægs bidrag til de respektive emissionslofter:

loft2016 (tpa) = Σ [det enkelte anlægs bidrag til 2016-loftet]

loft2019 (tpa) = Σ [det enkelte anlægs bidrag til 2019-loftet]

3.4.2.   Beregning af 2017-, 2018- og 2020-emissionslofterne

Lofterne for 2017 (loft2017) beregnes efter følgende formel:

Lofterne for 2018 (loft2018) beregnes efter følgende formel:

Lofterne for første halvår af 2020 (loft2020) er halvdelen af lofterne for 2019:

4.   Senere ændringer af nationale overgangsplaner

Medlemsstaterne oplyser mindst Kommissionen om følgende:

a)

de fyringsanlæg, som benytter undtagelsen vedrørende begrænset levetid i henhold til artikel 33 i direktiv 2010/75/EU Anm.: Medlemsstaterne skal fremsende deres nationale overgangsplaner til Kommissionen senest den 1. januar 2013, men driftslederne har indtil den 1. januar 2014 til at underrette den kompetente myndighed om, hvorvidt de har tænkt sig at benytte undtagelsen vedrørende begrænset levetid. Et fyringsanlæg kan således indledningsvis være omfattet af den nationale overgangsplan, der fremsendes til Kommissionen og senere overgå til at være omfattet af undtagelsen vedrørende begrænset levetid. Fyringsanlægget fjernes så fra den nationale overgangsplan, når den kompetente myndighed af fyringsanlæggets driftsleder er blevet underrettet om beslutningen om at benytte undtagelsen vedrørende begrænset levetid. Bidragene til de relevante emissionslofter for hvert fyringsanlæg, der er omfattet af artikel 33 i direktiv 2010/75/EU, fratrækkes så de emissionslofter, der er beregnet i den seneste godkendte version af den nationale overgangsplan (eller, hvis ingen overgangsplan er godkendt, i den seneste version af den nationale overgangsplan, som er fremsendt til Kommissionen).

b)	de fyringsanlæg, som er lukket (dvs. de anlæg, som definitivt har standset driften), eller hvis samlede nominelle indfyrede termiske effekt nedsættes til mindre end 50 MW

c)

de fyringsanlæg, som begynder at medforbrænde affald efter den 31. december 2015, og som derfor vil være omfattet af kapitel IV i direktiv 2010/75/EU. Anm.: Som nævnt i artikel 32, stk. 3, i direktiv 2010/75/EU, må det ikke medføre en forøgelse af den samlede årlige emission fra de resterende anlæg i planen, hvis et anlæg i den nationale overgangsplan lukkes eller ikke længere er omfattet af anvendelsesområdet for kapitel III.

I forbindelse med artikel 32, stk. 6, i direktiv 2010/75/EU er medlemsstaterne ikke forpligtede til at fremsende de følgende oplysninger til Kommissionen, idet de senere ændringer, som de henviser til, ikke påvirker de gældende emissionslofter:

—	en nedsættelse eller en forhøjelse af den samlede nominelle indfyrede termiske effekt efter den 31. december 2010 (andre tilfælde end en nedsættelse til mindre end 50 MW)

—	en nedsættelse eller en forhøjelse af antallet af årlige driftstimer efter 2010

—	en ændring i brændselsforbruget (type, mængde), som sker efter 2010 (andre tilfælde end en omstilling til affaldsforbrænding, som ville gøre anlægget til et affaldsmedforbrændingsanlæg, hvilket medfører, at anlægget udgår af den nationale overgangsplan).

Hvis et anlæg ændrer navn (f.eks. på grund af en ny driftsleder) indberettes dette via de emissionsopgørelser, som medlemsstaterne indberetter i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, i denne afgørelse og artikel 72, stk. 3, i direktiv 2010/75/EU.

---

(1)  Den samme regel gælder vedrørende artikel 33, 34 og 35 i direktiv 2010/75/EU. Følgelig kan en del af et fyringsanlæg ikke være omfattet af artikel 33, 34 eller 35, medens en anden del (eller andre dele) af samme anlæg er omfattet af den nationale overgangsplan.

(2)  Som indberettet i de emissionsopgørelser, der er udarbejdet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/80/EFaf 23. oktober 2001 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg (EFT L 309 af 27.11.2001, s. 1).

(3)  Denne oplysning er nødvendig for at bestemme de relevante emissionsgrænseværdier pr. 1. januar 2016, jf. artikel 10 i direktiv 2001/80/EF.

(4)  Ved »driftstimer« forstås det tidsrum udtrykt i timer, hvor fyringsanlægget er helt eller delvis i drift og udleder emissioner i luften, bortset fra opstarts- og nedlukningsperioder.

(5)  Eksempelvis kan gasturbiner kun være omfattet af den nationale overgangsplan for så vidt angår deres NOx-emissioner. Andre anlæg kan være omfattet af den nationale overgangsplan for så vidt angår nogle forurenende stoffer, mens emissionsgrænseværdierne i bilag V til direktiv 2010/75/EU gælder for andre forurenende stoffer.

(6)  For fyringsanlæg, hvor der på noget tidspunkt i perioden 2001-2010 har været medforbrændt affald (som ikke er »biomasse« ifølge definitionen i artikel 3, nr. 31), litra b), i direktiv 2010/75/EU, og som derfor er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/76/EF af 4. december 2000 om forbrænding af affald (EFT L 332 af 28.12.2000, s. 91)), medregnes den affaldsmængde, der har været fyret med i denne periode, ikke i tallet i dette punkt.

(7)  Referencebetingelserne er som i punkt 3.1.1.

(8)  Jf. punkt 3.1.2.

(9)  Ved »indenlandsk fast brændsel« forstås et naturligt forekommende fast brændsel, hvormed der fyres i et fyringsanlæg specialkonstrueret til det pågældende brændsel, der udvindes lokalt.

(10)  Dette gælder fyringsanlæg, der har været fyret med indenlandsk fast brændsel i perioden 2001-2010.

(11)  Ved »afsvovlingssats« forstås forholdet i en given periode mellem den svovlmængde, der ikke afgives til luften i fyringsanlægget, og den svovlmængde, der er indeholdt i det faste brændsel, der tilføres fyringsanlægget, og som bruges i anlægget i samme periode.

(12)  De relevante emissionsgrænseværdier til beregning af emissionslofterne påvirkes ikke af, at et anlæg bliver omfattet af en national emissionsreduktionsplan i henhold til artikel 4, stk. 6, i direktiv 2001/80/EF.

(13)  Oversigten er ikke udtømmende. Den dækker eksempelvis ikke en situation, hvor et fyringsanlæg er udvidet med mindst 50 MW mellem den 27. november 2002 og den 31. december 2010, idet også emissionsgrænseværdierne i del B i bilag III-VII til direktiv 2001/80/EF er relevante i dette tilfælde (anvendelse af artikel 10 i direktiv 2001/80/EF).