BILAG I

VIDENSKABELIGE OG TEKNOLOGISKE MÅL, TEMAER OG AKTIVITETER

INDLEDNING

Rammeprogrammet består af to dele, hvoraf den ene dækker de »indirekte« aktioner inden for fusionsenergiforskning, nuklear fission og strålingsbeskyttelse og den anden FFC's »direkte« forskningsaktiviteter.

I.A.   FORSKNING I FUSIONSENERGI

Mål

At udvikle videnbasen for og virkeliggøre ITER som det væsentligste skridt i retning af udviklingen af prototypereaktorer til kraftværker, som er sikre, bæredygtige, miljømæssigt forsvarlige og økonomisk levedygtige.

Baggrund

Fusionsenergi har potentiale til at yde et stort bidrag til virkeliggørelsen af målet om en bæredygtig og sikker energiforsyning til Unionen om få årtier. Hvis det lykkes, vil der kunne leveres energi, som er sikker, bæredygtig og miljøvenlig. Det langsigtede mål for europæisk forskning i fusionsenergi, som omfatter alle fusionsenergiaktiviteter i medlemsstaterne og associerede tredjelande, er den fælles virkeliggørelse af prototypereaktorer til elværker, som imødekommer alle disse krav og er økonomisk levedygtige.

Hovedprioriteten for strategien til at opnå det langsigtede mål er opførelsen af ITER (et stort forsøgsanlæg, som skal demonstrere fusionskraftens videnskabelige og tekniske gennemførlighed), der skal efterfølges af opførelsen af en demonstrationsmodel af et fusionskraftværk (DEMO). Opførelsen af ITER skal ledsages af et fokuseret program med FoU-støtte til ITER og begrænsede aktiviteter inden for den teknologi og den fysik, som er nødvendig for DEMO.

Den globale dimension af forskning og udvikling i fusion er udtrykt i aftalen af 21. november 2006 om oprettelse af Den Internationale Fusionsenergiorganisation for ITER og aftalen mellem Japans regering og Fællesskabet om den fælles gennemførelse af aktiviteterne under den bredere strategi inden for fusionsenergiforskning (1).

Det internationale samarbejde sikres også gennem otte gældende bilaterale fusionssamarbejdsaftaler mellem EU og tredjelande.

Aktiviteter

1.   Virkeliggørelse af ITER

Dette omfatter aktiviteter med henblik på den fælles virkeliggørelse af ITER, herunder navnlig forvaltning af den internationale organisation ITER og det europæiske fællesforetagende for ITER, forvaltning og ansættelse af personale, generel teknisk og administrativ bistand, konstruktion af udstyr og installationer samt støtte til projektet under opførelsen.

2.   FoU til forberedelse af ITER's drift

Et målrettet fysik- og teknologiprogram skal benytte fusionsforskningsprojektet (JET) og andre anlæg til magnetisk indeslutning, der er relevante for ITER. Under programmet vurderes vigtige ITER-teknologier, ITER-projektvalg konsolideres, og ITER's drift forberedes.

3.   Begrænsede teknologiaktiviteter til forberedelse af DEMO-kraftværket

Fusionsmaterialer og nøgleteknologier til fusion skal udvikles yderligere, og det arbejde, der udføres af det hold, der forbereder opførelsen af det internationale fusionsmaterialebestrålingsanlæg (IFMIF), skal fortsætte.

4.   Langsigtede FoU-aktiviteter

Der skal gennemføres begrænsede aktiviteter vedrørende forbedrede koncepter til magnetiske indeslutningssystemer (med fokus på forberedelse af driften af W7-X-stellaratoren) samt teori og modellering med henblik på en omfattende forståelse af fusionsplasmaer.

5.   Menneskelige ressourcer og uddannelse

På baggrund af ITER's behov på kort og mellemlang sigt og med henblik på videreudvikling af fusion skal der iværksættes initiativer til uddannelse af »ITER-generationen«, så der er personale nok til rådighed med den nødvendige kompetence, uddannelse og erfaring på højt niveau.

6.   Infrastrukturer

ITER skal være en ny forskningsinfrastruktur med en stærk europæisk dimension.

7.   Industri- og teknologioverførsel

Der er behov for nye organisatoriske strukturer for at sikre hurtig overførsel af ITER-innovation til den europæiske industri. Denne opgave skal løses af Fusion Industry Innovation Forum, som skal udvikle en køreplan for fusionsteknologi og initiativer til udvikling af menneskelige ressourcer med fokus på innovation og potentiale til at udvikle nye produkter og tjenester.

I.B.   NUKLEAR FISSION, SIKKERHED OG STRÅLINGSBESKYTTELSE

Mål

At etablere et solidt videnskabeligt og teknisk grundlag med henblik på at fremskynde udviklingen af praktiske foranstaltninger til sikrere håndtering af langlivet radioaktivt affald, at styrke navnlig sikkerheden (2), samtidig med at der bidrages til ressource- og omkostningseffektivitet i forbindelse med kerneenergi, og sikre et robust og socialt acceptabelt system til beskyttelse af mennesker og miljø mod virkningerne af ioniserende stråling.

Baggrund

Kernekraft udgør et element i debatten om bekæmpelse af klimaændringer og mindskning af Europas afhængighed af importeret energi. Inden for en bredere sammenhæng med at finde frem til fremtidens bæredygtige energimiks vil rammeprogrammet gennem sine forskningsaktiviteter også bidrage til debatten om fordele og begrænsninger i forbindelse med nuklear fissionsenergi med henblik på en lavemissionsøkonomi. Når der sikres endnu højere sikkerhedsstandarder, vil mere avanceret kernekraftteknologi også kunne stille betydelige forbedringer i udsigt, hvad angår effektivitet og forbrug af ressourcer, og frembringe mindre affald end nuværende teknologier. Der vil blive lagt størst mulig vægt på nukleare sikkerhedsaspekter.

Der er fortsat behov for en indsats, der kan sikre, at Fællesskabet fastholder sin enestående position, hvad sikkerhed angår, og at forbedring af strålingsbeskyttelsen fortsat er et prioriteret område. De vigtigste spørgsmål er reaktorsikkerhed under drift og håndtering af langlivet affald, der begge behandles som led i et løbende arbejde på teknisk niveau, idet der dog også er brug for bidrag fra politisk side og fra borgerne. I forbindelse med al anvendelse af stråling, både inden for industri og lægevidenskab, er det vigtigste princip beskyttelse af mennesker og miljøet. Alle temaerne i dette afsnit er karakteriseret ved et grundlæggende ønske om at sikre et højt sikkerhedsniveau.

Siden ikrafttrædelsen af det syvende Euratomrammeprogram er der lanceret tre store europæiske samarbejdsinitiativer inden for videnskab og teknologi på det nukleare område. Det drejer sig om Teknologiplatformen for Bæredygtig Kerneenergi (SNETP), Implementing Geological Disposal Technology Platform (IGDTP) og Multidisciplinary European Low-Dose Initiative (MELODI). Aktiviteterne for både SNETP og IGDTP svarer nøje til prioriteterne i den strategiske energiteknologiplan, og en kernegruppe af organisationer under SNETP er ansvarlig for implementeringen af ESNII, det europæiske industriinitiativ for bæredygtig kernekraft. De udfører aktiviteter, der er omfattet af rammeprogrammet, navnlig for så vidt angår nuklear sikkerhed.

Der er øget interaktion mellem SNETP, IGDTP og MELODI og andre interesseforummer på EU-niveau, som f.eks. Det Europæiske Kerneenergiforum og European Nuclear Safety Regulators Group (Ensreg), og yderligere synergi vil efter omstændighederne blive tilstræbt gennem rammeprogrammets aktiviteter, samtidig med at der erindres om, at udviklingen af industriprodukter og -tjenesteydelser bør finansieres af industrien selv.

Rammeprogrammet er kendetegnet ved et altoverskyggende ønske om at fremme høje sikkerhedsniveauer, også under hensyntagen til den internationale sammenhæng. Programmet vil også fortsat støtte initiativer, der skal sikre, at anlæg, uddannelse og uddannelsesmuligheder i Europa forbliver relevante i forhold til det nuværende fokus for de nationale programmer og i forhold til EU's bedste interesser som helhed, særlig for så vidt angår nuklear sikkerhed og strålingsbeskyttelse. Dette vil mere end noget andet sikre en passende sikkerhedskultur.

Aktiviteter

1.   Håndtering af endeligt radioaktivt affald

Implementeringsorienterede forskningsaktiviteter vedrørende de resterende centrale aspekter af deponering i dybtliggende geologiske lag af brugt brændsel og langlivet radioaktivt affald og om nødvendigt demonstration af teknologier og sikkerhed samt støtte til udviklingen af en fælles europæisk holdning til de væsentligste spørgsmål i forbindelse med affaldshåndtering fra udledning til bortskaffelse.

2.   Reaktorsystemer

Forskning, der skal understøtte sikker drift af alle relevante reaktorsystemer (herunder brændselskredsløbsanlæg), som er i brug i Europa, eller, i det omfang det er nødvendigt for at fastholde generel ekspertise inden for nuklear sikkerhed i Europa, de reaktortyper, som vil kunne anvendes i fremtiden, med fokus udelukkende på sikkerhedsaspekterne, herunder alle aspekter, som f.eks. separation og transmutation, i forbindelse med brændselskredsløbet. Ledsageforanstaltninger, som skal bidrage til debatten om et bæredygtigt energimiks i Europa.

3.   Strålingsbeskyttelse

Forskning i navnlig risiciene fra lave doser, medicinske anvendelser og håndtering af uheld for at tilvejebringe det videnskabelige grundlag for et robust, retfærdigt og socialt acceptabelt beskyttelsessystem, som også tager hensyn til fordelene ved anvendelse af stråling på det lægevidenskabelige område og i industrien.

4.   Infrastrukturer

Støtte til brug og fortsat tilgængelighed af de vigtigste forskningsinfrastrukturer samt samarbejde mellem disse inden for ovennævnte prioriterede tematiske områder.

5.   Menneskelige ressourcer og uddannelse

Støtte til bevarelse og videreudvikling af videnskabelig kompetence og personalekompetencer med henblik på at sikre, at der er forskere, teknikere og andre ansatte med passende kvalifikationer til rådighed i den nukleare sektor på lang sigt.

II.   DET FÆLLES FORSKNINGSCENTERS (JRC) NUKLEARE AKTIVITETER

Mål

FFC's nukleare særprogram sigter mod at opfylde traktatens FoU-krav, med særlig vægt på nuklear sikkerhed og strålingsbeskyttelse, og at yde støtte til Kommissionen og medlemsstaterne inden for områderne sikkerhedskontrol og ikke-spredning, affaldshåndtering, nukleare anlægs og brændselskredsløbs sikkerhed, radioaktivitet i miljøet og strålingsbeskyttelse. FFC skal styrke sin rolle yderligere som europæisk referencecenter for formidling af oplysninger og uddannelse af professionelle og unge forskere, navnlig på områderne nuklear sikkerhed og sikring og strålingsbeskyttelse.

Baggrund

Der er et åbenbart behov for at udvikle viden, færdigheder og kompetencer til at sikre den nødvendige videnskabelige, tidssvarende, uafhængige og pålidelige ekspertise til støtte for EU's politikker på områderne nukleare reaktorers og brændselskredsløbs sikkerhed, nukleare sikkerhedsforanstaltninger og sikkerhed. Den kundeorienterede støtte til EU's politik, som er fremhævet i FFC's mission, skal suppleres med en proaktiv rolle i det europæiske forskningsrum i form af forskningsaktiviteter af høj kvalitet, der skal gennemføres i tæt samarbejde med industrien og andre organer, og i form af udvikling af netværk med offentlige og private institutioner i medlemsstaterne.

Aktiviteter

1.

Håndtering af nukleart affald og miljøpåvirkning skal fokusere på at reducere usikkerhed og løse åbne spørgsmål inden for affaldsdeponering for at udvikle effektive løsninger til håndtering af højradioaktivt affald ved hjælp af de to almindeligste løsninger (direkte deponering eller separation og transmutation). Der skal også udvikles aktiviteter til fremme af forståelsen og modellering af fysiske, kemiske og grundlæggende egenskaber for aktinider, og databasen for højpræcise nukleare referencedata med henblik på kerneenergi og ikke-nukleare anvendelsesområder (f.eks. medicin). Med henblik på at opnå en større radiologisk beskyttelse vil der blive foretaget en yderligere udvikling af miljømodeller af radioisotopspredning i kombination med overvågningsprøver inden for miljømæssig radioaktivitet til støtte for ensretningen af de nationale overvågningsprocesser og -systemer.

2.

Nuklear sikkerhed skal bidrage til gennemførelse af forskning inden for eksisterende og nye brændselskredsløbs sikkerhed med hovedvægten på reaktorsikkerhed for de nuværende reaktorer i EU. Forskningen skal desuden omfatte reaktorsikkerhed for nye innovative strukturer, sikkerheds- og sikkerhedsforanstaltningsaspekterne af innovative brændselskredsløb, fremskreden udbrænding eller nye brændselstyper. Der skal også sigtes mod at udvikle sikkerhedskrav til og avancerede evalueringsmetoder for reaktorsystemer, der er relevante for den nukleare sikkerhed i Europa. Herudover skal FFC samordne det europæiske bidrag til FoU-initiativet Generation IV International Forum ved at fungere som integrerende faktor og udbrede forskning på dette område. Endvidere skal FFC stille videnskabelig ekspertise til rådighed vedrørende nukleare driftsforstyrrelser og ulykker.

3.

Nuklear sikkerhed skal yderligere støtte opfyldelsen af Fællesskabets tilsagn, navnlig udvikling af metoder til kontrol af brændselskredsløbsanlæg, gennemførelse af tillægsprotokollen, herunder indsamling af miljøprøver og integrerede sikkerhedsforanstaltninger samt forebyggelse af spredning af nukleart og radioaktivt materiale i forbindelse med ulovlig handel med disse materialer, herunder nuklear eftersporing.

---

(1)  EUT L 246 af 21.9.2007, s. 34.

(2)  Forskningsaktiviteter inden for nuklear sikkerhed er omhandlet i afsnit II »Det Fælles Forskningscenters nukleare aktiviteter«.

BILAG II

FINANSIERINGSORDNINGER

Under hensyn til deltagelsesreglerne for gennemførelsen af rammeprogrammet støtter Fællesskabet forskning og teknologisk udvikling, herunder demonstration, i særprogrammerne gennem en række finansieringsordninger. Disse ordninger vil enten alene eller kombineret med andre blive anvendt til at finansiere forskellige kategorier af aktiviteter, der gennemføres i rammeprogrammets løbetid.

1.   FINANSIERINGSORDNINGER FOR FUSIONSENERGI

Aktiviteterne i forbindelse med forskning i fusionsenergi er af en sådan art, at der er behov for særlige foranstaltninger. Der ydes økonomisk støtte til aktiviteter, der gennemføres efter procedurerne i:

1.1.

associeringskontrakterne mellem Kommissionen og medlemsstater eller fuldt associerede tredjelande eller mellem Kommissionen og enheder i medlemsstaterne eller fuldt associerede tredjelande, som varetager gennemførelsen af en del af Fællesskabets forskningsprogram for fusionsenergi i medfør af traktatens artikel 10

1.2.

den multilaterale aftale European Fusion Development Agreement, der er indgået mellem Kommissionen og organisationer, der er etableret i, eller som handler på vegne af, medlemsstater og associerede lande, der bl.a. danner rammen om yderligere forskning i fusionsteknologi i associerede organisationer og i industrien, for anvendelse af JET-faciliteterne og for det europæiske bidrag til det internationale samarbejde

1.3.	det europæiske fællesforetagende for ITER baseret på bestemmelserne i traktatens artikel 45-51

1.4.	internationale aftaler mellem Fællesskabet og tredjelande om aktiviteter inden for forskning i og udvikling af fusionsenergi, navnlig ITER-aftalen og aftalen om den bredere strategi

1.5.	eventuelle andre multilaterale aftaler mellem Fællesskabet og associerede organisationer, særlig aftalen om personalemobilitet

1.6.	aktioner med omkostningsdeling, der tager sigte på at fremme og bidrage til forskning i fusionsenergi med organer i medlemsstaterne eller tredjelande, der er associeret med rammeprogrammet, men som ikke har indgået nogen associeringsaftale.

Ud over ovennævnte aktiviteter kan der træffes foranstaltninger til fremme og udvikling af menneskelige ressourcer, stipendier og integrerede infrastrukturinitiativer såvel som specifikke støtteforanstaltninger, særlig for at samordne forskningen i fusionsenergi, iværksætte undersøgelser til støtte for disse aktiviteter og støtte publikationer, informationsudveksling samt uddannelse med henblik på at fremme teknologioverførsel.

2.   FINANSIERINGSORDNINGER PÅ ANDRE OMRÅDER

Rammeprogrammets aktiviteter på andre områder end fusionsenergi finansieres gennem en række finansieringsordninger. Disse ordninger vil enten alene eller kombineret med andre blive anvendt til at finansiere forskellige kategorier af aktiviteter, der gennemføres i rammeprogrammets løbetid.

I beslutninger om særprogrammer, arbejdsprogrammer og forslagsindkaldelser anføres efter omstændighederne:

—	hvilke typer ordninger der anvendes til finansiering af de forskellige kategorier af aktiviteter

—	hvilke deltagerkategorier (f.eks. forskningsorganisationer, universiteter, industri, offentlige myndigheder) der kan komme i betragtning

—	hvilke aktivitetstyper (forskning, udvikling, demonstration, uddannelse, formidling, vidensoverførsel og andre beslægtede aktiviteter) der kan finansieres gennem de forskellige ordninger.

Kan flere finansieringsordninger komme i betragtning, kan det i givet fald anføres i arbejdsprogrammerne, hvilken ordning der skal bruges til det emne, forslagsindkaldelsen vedrører.

Der er følgende finansieringsordninger:

a)

Støtte til aktioner, der primært gennemføres på grundlag af forslagsindkaldelser: 1. Samarbejdsprojekter Støtte til forskningsprojekter, der gennemføres af konsortier med deltagere fra forskellige lande, og som sigter mod at udvikle ny viden, ny teknologi, produkter eller fælles forskningsressourcer. Projekternes størrelse, omfang og interne organisation kan variere alt efter område og emne. Projekterne kan variere i størrelse fra små eller mellemstore fokuserede forskningsprojekter til større integrerede projekter, som mobiliserer betydelige ressourcer til virkeliggørelse af et nærmere bestemt mål. Støtte til uddannelse og karriereudvikling for forskere vil blive omfattet af projektets arbejdsplaner. 2. Ekspertisenet Støtte til fælles forskningsprogrammer, der gennemføres af forskellige forskningsorganisationer, som integrerer deres aktiviteter på et givet område, der udføres af forskerhold som et led i langsigtet samarbejde. Disse fælles forskningsprogrammer gennemføres på grundlag af et formelt tilsagn fra disse organisationer. Støtte til uddannelse og karriereudvikling for forskere vil blive omfattet af projektets arbejdsplaner. 3. Samordning og støtte Støtte til aktiviteter, der sigter mod at samordne eller støtte forskningen (netværkssamarbejde, udveksling, adgang på tværs af landegrænser til forskningsinfrastruktur, undersøgelser, konferencer, bidrag under opbyggelsen af ny infrastruktur osv.) eller fremme udviklingen af menneskelige ressourcer (f.eks. netværkssamarbejde og etablering af uddannelsessystemer). Disse aktioner kan også gennemføres med andre midler end gennem forslagsindkaldelser.

b)

For at støtte aktiviteter, der gennemføres med hjemmel i afgørelser, der vedtages af Rådet på forslag af Kommissionen, vil Fællesskabet yde økonomisk støtte til stort anlagte initiativer, der finansieres fra flere kilder på følgende måde: — finansieringstilskud til gennemførelse af fællesforetagender, der bygger på procedurerne og bestemmelserne i traktatens artikel 45-51 — finansieringstilskud til udvikling af ny infrastruktur af europæisk interesse.

Fællesskabet gennemfører finansieringsordningerne i overensstemmelse med Rådets forordning (Euratom) nr. 139/2012 af 19. december 2011 om regler for virksomheders, forskningscentres og universiteters deltagelse i indirekte aktioner under Det Europæiske Atomenergifællesskabs rammeprogram og for formidling af forskningsresultater (2012-2013) (1), for så vidt angår deltagelsesregler for virksomheder, forskningscentre og universiteter, de relevante statsstøtteinstrumenter, særlig rammebestemmelserne om statsstøtte til forskning og udvikling samt internationale regler på området. I overensstemmelse med disse internationale regler skal det være muligt at foretage en individuel vurdering af omfanget og arten af den finansielle deltagelse, især hvis der er mulighed for andre former for offentlig finansiering, herunder fra andre EU-finansieringskilder såsom Den Europæiske Investeringsbank.

For deltagere i en indirekte aktion, der gennemføres i en region med udviklingsefterslæb (konvergensregioner som defineret i artikel 5 i Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og ophævelse af forordning (EF) nr. 1260/1999 (2), herunder regioner, som kan modtage tilskud fra strukturfondene under konvergensmålsætningen, regioner, som kan modtage støtte fra Samhørighedsfonden, og fjernområder), ydes der supplerende tilskud fra strukturfondene, hvor dette er muligt og hensigtsmæssigt.

3.   DIREKTE AKTIONER — DET FÆLLES FORSKNINGSCENTER

JRC skal gennemføre aktiviteter, der betegnes direkte aktioner, i Fællesskabet i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2012/95/Euratom af 19. december 2011 om særprogrammet for Det Fælles Forskningscenters gennemførelse af direkte aktioner under Det Europæiske Atomenergifællesskabs rammeprogram for forskning og uddannelse på det nukleare område (2012-2013) (3).

---

(1)  Se side 1 i denne EUT.

(2)  EUT L 210 af 31.7.2006, s. 25.

(3)  Se side 40 i denne EUT.