1.2.2012 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 29/1 |
RÅDETS AFGØRELSE
af 23. januar 2012
om den holdning, som Den Europæiske Union skal indtage i Det Blandede EØS-udvalg til ændring af bilag XIII (Transport) til EØS-aftalen
(2012/54/EU)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 100, stk. 2, og artikel 218, stk. 9,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2894/94 af 28. november 1994 om visse gennemførelsesbestemmelser til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (1), særlig artikel 1, stk. 3,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Bilag XIII til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (2) (»EØS-aftalen«) indeholder særlige bestemmelser og ordninger vedrørende transport. |
(2) |
Kommissionens forordning (EU) nr. 255/2010 af 25. marts 2010 om fastlæggelse af fælles regler for lufttrafikregulering (3) bør indarbejdes i aftalen. |
(3) |
Bilag XIII til EØS-aftalen bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
(4) |
Den holdning, som Unionen skal indtage i Det Blandede EØS-udvalg, bør baseres på det udkast til Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse, der er knyttet til nærværende afgørelse — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Den holdning, som Unionen skal indtage i Det Blandede EØS-udvalg til den foreslåede ændring af bilag XIII (Transport) til EØS-aftalen, baseres på det udkast til Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse, der er knyttet til nærværende afgørelse.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Bruxelles, den 23. januar 2012.
På Rådets vegne
M. GJERSKOV
Formand
(1) EFT L 305 af 30.11.1994, s. 6.
(2) EFT L 1 af 3.1.1994, s. 3.
(3) EUT L 80 af 26.3.2010, s. 10.
UDKAST
AFGØRELSE TRUFFET AF DET BLANDEDE EØS-UDVALG Nr. …
af …
om ændring af bilag XIII (Transport) til EØS-aftalen
DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —
under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde som ændret ved protokollen om tilpasning af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (»aftalen«), særlig artikel 98, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Bilag XIII til aftalen blev sidst ændret ved Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. …/… af … (1). |
(2) |
Kommissionens forordning (EF) nr. 255/2010 af 25. marts 2010 om fastlæggelse af fælles regler for lufttrafikregulering (2) bør indarbejdes i aftalen — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Følgende punkt indsættes efter punkt 66wh (Kommissionens forordning (EF) nr. 262/2009) i bilag XIII til aftalen:
»66wi. |
32010 R 0255: Kommissionens forordning (EU) nr. 255/2010 af 25. marts 2010 om fastlæggelse af fælles regler for lufttrafikregulering (EUT L 80 af 26.3.2010, s. 10). Bestemmelserne i forordningen gælder i forbindelse med denne aftale med følgende tilpasning: Denne forordning finder ikke anvendelse på Liechtenstein.« |
Artikel 2
Den islandske og den norske udgave af forordning (EF) nr. 255/2010, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-tillæg, er begge autentiske.
Artikel 3
Denne afgørelse træder i kraft den …, forudsat at alle meddelelser er indgivet til Det Blandede EØS-udvalg, jf. aftalens artikel 103, stk. 1 (3).
Artikel 4
Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.
Udfærdiget i Bruxelles, den … .
På Det Blandede EØS-udvalgs vegne
Formand
Sekretærer for Det Blandede EØS-udvalg
(1) EUT L ….
(2) EFT L 80 af 26.3.2010, s. 10.
(3) [Ingen forfatningsmæssige krav angivet.] [Forfatningsmæssige krav angivet.]