17.10.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 286/348


EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE

af 10. maj 2012

om afslutning af regnskaberne for Det Europæiske Fællesforetagende for ITER og Fusionsenergiudvikling for regnskabsåret 2010

(2012/615/EU)

EUROPA-PARLAMENTET,

der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Fællesforetagende for ITER og Fusionsenergiudvikling for regnskabsåret 2010,

der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Det Europæiske Fællesforetagende for ITER og Fusionsenergiudvikling for regnskabsåret 2010, med fællesforetagendets svar (1),

der henviser til konklusionerne fra Europa-Parlamentets fælles delegation fra Budgetudvalget og Budgetkontroludvalget til ITER i Cardarache den 16.-18. maj 2011,

der henviser til Rådets henstilling af 21. februar 2012 (06086/2012 — C7-0050/2012),

der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (2), særlig artikel 185,

der henviser til Rådets beslutning 2007/198/Euratom af 27. marts 2007 om oprettelse af et europæisk fællesforetagende for ITER og fusionsenergiudvikling og om tilståelse af fordele til det (3), særlig artikel 5,

der henviser til Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (4), særlig artikel 94,

der henviser til forretningsordenens artikel 77 og bilag VI,

der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A7-0113/2012),

1.

godkender afslutningen af regnskaberne for Det Europæiske Fællesforetagende for ITER og Fusionsenergiudvikling for regnskabsåret 2010;

2.

pålægger sin formand at sende denne afgørelse til direktøren for Det Europæiske Fællesforetagende for ITER og Fusionsenergiudvikling, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Formand

Martin SCHULZ

Generalsekretær

Klaus WELLE


(1)  EUT C 368 af 16.12.2011, s. 24.

(2)  EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.

(3)  EUT L 90 af 30.3.2007, s. 58.

(4)  EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72.