|
23.11.2011 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 305/12 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1203/2011
af 18. november 2011
om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur
EUROPA–KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (1), særlig artikel 9, stk. 1, litra a), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til forordning (EØF) nr. 2658/87, bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer. |
|
(2) |
Forordning (EØF) nr. 2658/87 har fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvis er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som tilføjer yderligere underopdelinger, og som er fastlagt på grundlag af specifikke EU-forskrifter med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer. |
|
(3) |
Ifølge de almindelige bestemmelser bør varerne i kolonne 1 i tabellen i bilaget tariferes under den KN-kode, der er anført i kolonne 2, ud fra den begrundelse, der er anført i kolonne 3. |
|
(4) |
Det er hensigtsmæssigt, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder i forbindelse med tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur, men som ikke er i overensstemmelse med denne forordning, fortsat i en periode på tre måneder kan påberåbes af modtageren i henhold til artikel 12, stk. 6, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (2). |
|
(5) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
De varer, der er anført i kolonne (1) i skemaet i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur i den i kolonne (2) i skemaet nævnte KN-kode.
Artikel 2
Bindende tariferingsoplysninger meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder, som ikke er i overensstemmelse med EU-retten fastsat i denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 6, i forordning (EØF) nr. 2913/92 i et tidsrum på tre måneder.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 18. november 2011.
På Kommissionens vegne For formanden
Algirdas ŠEMETA
Medlem af Kommissionen
BILAG
|
Varebeskrivelse |
Tarifering (KN-kode) |
Begrundelse |
|
(1) |
(2) |
(3) |
|
Et sæt til detailsalg bestående af: — apparat A: en sender til trådløs overførsel af audio/videosignaler (fjernsyn) med en indbygget modtager af trådløse radiofjernbetjeningssignaler kombineret med en infrarød sender og to separate antenner, og — apparat B: en modtager til trådløs overførsel af audio/videosignaler (fjernsyn) med en indbygget sender af trådløse radiofjernbetjeningssignaler kombineret med en infrarød modtager og to separate antenner. Sættet er udformet til at overføre et audio/videosignal fra en ekstern kilde, såsom en satellitmodtager eller en DVD-afspiller, som er tilsluttet apparat A, til et andet audio/videoapparat, såsom en monitor eller et fjernsynsapparat, der er tilsluttet apparat B og er placeret inden for en afstand af 400 m. Audio/videosignalerne overføres fra apparat A til apparat B med en frekvens på 2,4 GHz i form af fjernsynssignaler. Signalerne, som sendes fra apparat B til apparat A med en frekvens på 433 MHz, aktiveres med et infrarødt fjernbetjeningsapparat. Disse signaler fungerer uafhængigt af overførslen af audio/videosignalerne. Fjernbetjeningsapparatet benyttes til at styre den eksterne kilde, som er forbundet med audio/videosenderen (apparat A). Se billede (*1) |
8528 71 99 |
Tarifering i overensstemmelse med almindelige tariferingsbestemmelser (ATB) 1, 3 c), og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur, bestemmelse 3 til afsnit XVI, og teksten til KN-kode 8528 , 8528 71 og 8528 71 99 . Hovedfunktionen for apparat A er at sende audio/videosignaler (fjernsyn) som beskrevet i pos. 8525 (jf. bestemmelse 3 til afsnit XVI). Hovedfunktionen for apparat B er at modtage fjernsynssignaler som beskrevet i pos. 8528 . Overførslen af signaler fra fjernbetjeningsapparatet er af underordnet karakter (jf. bestemmelse 3 til afsnit XVI). I lyset af de funktioner, som udføres af apparat A og apparat B, er hensigten med sættet at sende og modtage fjernsynssignaler. I overensstemmelse med ATB, punkt 3 b), er varen et sæt bestående af en sender henhørende under pos. 8525 og en fjernsynsmodtager henhørende under pos. 8528 . Da ingen af bestanddelene er karaktergivende for sættet, er det ikke muligt at foretage tarifering efter ATB, punkt 3 b). Da sættet ikke kan tariferes efter ATB, punkt 3 a) eller 3 b), vil det skulle tariferes efter ATB, punkt 3 c) under KN-kode 8528 71 99 som andre fjernsynsmodtagere, ikke beregnet til indbygning af en skærm. |
|
|
|
(*1) Billedet tjener kun til information.