23.11.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 306/8

(1)

De forbedrede rammer for økonomisk styring bør bygge på flere indbyrdes forbundne og sammenhængende politikker for holdbar vækst og beskæftigelse, navnlig en EU-strategi for vækst og beskæftigelse med særligt fokus på udvikling og styrkelse af det indre marked, fremme af international handel og konkurrenceevne, et europæisk semester for en styrket samordning af de økonomiske og budgetmæssige politikker, et effektivt regelsæt til forebyggelse og korrektion af uforholdsmæssigt store offentlige underskud (stabilitets- og vækstpagten), et solidt regelsæt til forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer, minimumskrav til nationale budgetmæssige rammer og forstærket regulering af og tilsyn med de finansielle markeder, herunder makroprudentielt tilsyn ved Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici.

(2)

Pålidelige statistiske data er grundlaget for overvågningen af makroøkonomiske ubalancer. For at kunne garantere solide og uafhængige statistikker bør medlemsstaterne sikre de nationale statistiske myndigheders professionelle uafhængighed, i overensstemmelse med adfærdskodeksen for europæiske statistikker som fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 af 11. marts 2009 om europæiske statistikker (4). Endvidere er tilgængeligheden af pålidelige finanspolitiske data også relevante for overvågningen af makroøkonomiske ubalancer. Dette krav bør garanteres af reglerne på dette område i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1173/2011 af 16. november 2011 om effektiv håndhævelse af budgetovervågningen i euroområdet (5), særlig artikel 8.

(3)

Samordningen inden for Unionen af medlemsstaternes økonomiske politikker bør som foreskrevet i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) udvikles inden for rammerne af de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik og retningslinjerne for beskæftigelsespolitikken og bør bevirke, at de ledende principper om stabile priser, sunde og holdbare offentlige finanser og monetære vilkår og en holdbar betalingsbalance overholdes.

(4)

Erfaringerne og fejltagelserne fra de første ti år med Den Økonomiske og Monetære Union viser, at der er behov for at forbedre den økonomiske styring i Unionen, hvilket først og fremmest bør ske ved, at medlemsstaterne i højere grad gør de fælles vedtagne regler og politikker til deres egne, og ved hjælp af nogle mere solide rammer på EU-plan for overvågningen af de nationale økonomiske politikker.

(5)

Opnåelse og bevarelse af et dynamisk indre marked bør betragtes som et led i Den Økonomiske og Monetære Unions korrekte og gnidningsløse funktion.

(6)

Overvågningen af medlemsstaternes økonomiske politikker bør især udvides ud over budgetovervågningen til at omfatte en mere detaljeret og formel ramme for at forhindre uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer og hjælpe de berørte medlemsstater med at fastlægge korrigerende planer, før ubalancerne bider sig fast, og før den økonomiske og finansielle udvikling varigt bevæger sig i en uforholdsmæssigt ugunstig retning. En sådan udvidelse af overvågningen af de økonomiske politikker bør finde sted sideløbende med en styrkelse af den finanspolitiske overvågning.

(7)

For at bistå med at korrigere sådanne uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer er det nødvendigt med en detaljeret lovreguleret procedure.

(8)

Det er hensigtsmæssigt at supplere proceduren for multilaterale overvågning, der er omhandlet i artikel 121, stk. 3 og 4, i TEUF med specifikke regler for opdagelse af makroøkonomiske ubalancer samt forebyggelse og korrektion af uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer inden for Unionen. Det er vigtigt, at proceduren integreres i den årlige multilaterale overvågningscyklus.

(9)

En styrkelse af den økonomiske styring bør omfatte en tættere og mere rettidig inddragelse af Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter. Selv om det anerkendes, at Europa-Parlamentets modparter i denne dialog er de relevante EU-institutioner og deres repræsentanter, kan Europa-Parlamentets kompetente udvalg tilbyde en medlemsstat, der er genstand for en afgørelse fra Rådet om pålæggelse af en rentebærende deponering eller en årlig bod, jf. denne forordning, at deltage i en drøftelse. Medlemsstatens deltagelse i en sådan drøftelse er frivillig.

(10)

Kommissionen bør spille en mere fremtrædende rolle i den styrkede overvågningsprocedure for så vidt angår vurderinger, der er specifikke for hver enkelt medlemsstat, kontroller, missioner på stedet, henstillinger og varslinger.

(11)

Håndhævelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16. november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer (6) bør styrkes ved at indføre deponering af et rentebærende beløb i tilfælde af manglende efterlevelse af en henstilling om korrigerende foranstaltninger. Sådanne deponeringer bør konverteres til en årlig bod, såfremt henstillingen om at afhjælpe uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer fortsat ikke efterleves inden for samme procedure vedrørende ubalancer. Disse håndhævelsesforanstaltninger bør anvendes på medlemsstater, der har euroen som valuta.

(12)

Hvis en medlemsstat undlader at efterkomme Rådets henstillinger bør den rentebærende deponering eller boden pålægges, indtil Rådet konstaterer, at medlemsstaten har truffet korrigerende foranstaltninger til at efterkomme henstillingerne.

(13)

Endvidere bør en medlemsstat, som gentagne gange undlader at udarbejde en korrigerende handlingsplan med henblik på at efterkomme Rådets henstilling, også som hovedregel pålægges en årlig bod, indtil Rådet konstaterer, at medlemsstaten har forelagt en korrigerende handlingsplan, der i tilstrækkelig grad efterkommer henstillingen.

(14)

For at sikre ligebehandling mellem medlemsstaterne bør den rentebærende deponering og boden være den samme for alle medlemsstater, der har euroen som valuta, og svare til 0,1 % af den pågældende medlemsstats bruttonationalprodukt (BNP) i det foregående år.

(15)

Kommissionen bør kunne henstille at reducere størrelsen af en sanktion eller at ophæve den på grund af exceptionelle økonomiske omstændigheder.

(16)

Proceduren for at anvende sanktioner over for de medlemsstater, der undlader at træffe effektive foranstaltninger til at korrigere uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer, bør udformes på en sådan måde, at anvendelsen af sanktionerne over for disse medlemsstater er reglen og ikke undtagelsen.

(17)

Bod, der er omhandlet i denne forordning, bør udgøre andre indtægter som anført i artikel 311 i TEUF og bør afsættes til stabilitetsmekanismer for at yde finansiel bistand, der er oprettet af de medlemsstater, der har euroen som valuta, for at sikre stabiliteten i hele euroområdet.

(18)

Beføjelsen til at vedtage individuelle afgørelser om anvendelse af de sanktioner, der er omhandlet i denne forordning, bør tillægges Rådet. Som led i den samordning af medlemsstaternes økonomiske politikker, der foretages i Rådet, jf. artikel 121, stk. 1, i TEUF, udgør disse individuelle afgørelser en integreret opfølgning af de foranstaltninger, Rådet vedtager i overensstemmelse med artikel 121 i TEUF og forordning (EU) nr. 1176/2011.

(19)

Eftersom denne forordning indeholder generelle regler for en effektiv håndhævelse af forordning (EU) nr. 1176/2011, bør den vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure, jf. artikel 121, stk. 6, i TEUF.

(20)

Målet for denne forordning, nemlig en effektiv håndhævelse af korrektion af uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer i euroområdet, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne på grund af de tætte indbyrdes handelsmæssige og finansielle forbindelser mellem medlemsstaterne og følgevirkningerne af de nationale økonomiske politikker for Unionen og euroområdet som helhed, og kan derfor bedre opnås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål —

a)

der vedtages to på hinanden følgende henstillinger fra Rådet i samme procedure vedrørende ubalancer i overensstemmelse med artikel 8, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1176/2011, og Rådet vurderer, at medlemsstaten har forelagt en utilstrækkelig korrigerende handlingsplan, eller

b)

der vedtages to på hinanden følgende afgørelser fra Rådet i samme procedure vedrørende ubalancer, hvori der konstateres manglende efterlevelse i overensstemmelse med artikel 10, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1176/2011. I dette tilfælde pålægges den årlige bod ved at konvertere den rentebærende deponering til en årlig bod.

a)

hvor effektiv, denne forordning er

b)

fremskridtene med at sikre øget samordning af de økonomiske politikker og en varig konvergens mellem medlemsstaternes økonomiske resultater i overensstemmelse med TEUF.