|
28.10.2011 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 281/5 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1085/2011
af 27. oktober 2011
om ændring af forordning (EF) nr. 501/2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 3/2008 om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 3/2008 af 17. december 2007 om oplysningskampagner og salgsfremmende foranstaltninger for landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande (1), særlig artikel 15, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Kommissionens forordning (EF) nr. 501/2008 (2) opstiller regler for udarbejdelse, udvælgelse, implementering, finansiering og undersøgelse af de i artikel 6 i forordning (EF) nr. 3/2008 anførte programmer. |
|
(2) |
For at øge ordningens effektivitet bør brancheorganisationerne have mulighed for at forelægge programmer til implementering to gange årligt vedrørende det indre marked og i tredjelande. Planen for forelæggelse og udvælgelse skal tilpasses, så programmer, der blev afvist i den forrige runde, kan få en chance til. For at lette overgangen til en ny forelæggelses- og udvælgelsesplan bør det fastsættes, at planen for den første programforelæggelse i 2012 ikke må påvirkes af ændringen i planen. |
|
(3) |
For at undgå unødig administration bør kravet om, at der skal sendes en række dokumenter til Kommissionen (en kopi af den aftale, der er indgået med den organisation, der har stillet forslaget, samt dokumentation for, at der er stillet sikkerhed for korrekt opfyldelse; en kopi af den kontrakt, der er indgået med gennemførelsesorganet; en kopi af hver ansøgning til udbetaling af forskud samt bevis for, at den tilhørende sikkerhed er blevet stillet; samt kvartalsrapporten vedrørende gennemførelse af kontrakten), afskaffes, medmindre Kommissionen specifikt anmoder herom. |
|
(4) |
Det bør angives, at meddelelser vedrørende produkters hygiejniske kvalitet skal godkendes af den nationale myndighed, der er ansvarlig for folkesundheden, og det materiale, der er godkendt af en medlemsstat, skal sendes til Kommissionen. |
|
(5) |
Forordning (EF) nr. 501/2008 bør ændres i overensstemmelse hermed. |
|
(6) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Forordning (EF) nr. 501/2008 ændres således:
|
1) |
Artikel 4, stk. 3, andet afsnit, affattes således: »Budskaber, der henviser til sådanne virkninger, skal være accepteret af de nationale myndigheder med ansvar for folkesundheden.« |
|
2) |
Artikel 8, stk. 1, andet afsnit, affattes således: »Brancheorganisationer inden for fællesskabet, som repræsenterer de relevante sektorer (i det følgende benævnt »deltagerorganisationerne«), skal indgive deres programmer til medlemsstaten senest den 30. september (»første indgivelse af programmer«) og den 15. april (»anden indgivelse af programmer«) hvert år. Hvad angår 2012, kan første indgivelse af programmer vare indtil den 30. november 2011.« |
|
3) |
Artikel 11 ændres som følger:
|
|
4) |
Artikel 16, stk. 5, affattes således: »5. Medlemsstaten sender på Kommissionens opfordring, og inden 10 arbejdsdage, en kopi af kontrakten og bevis for sikkerhedsstillelsen. Medlemsstaten sender ligeledes på Kommissionens opfordring, og inden 10 arbejdsdage, en kopi af kontrakten, der er indgået mellem deltagerorganisationen og gennemførelsesorganet. Ifølge kontrakten er gennemførelsesorganet forpligtet til at underkaste sig den i artikel 25 omhandlede kontrol.« |
|
5) |
Artikel 17, stk. 3, første afsnit, affattes således: »3. Forskuddet udbetales på betingelse af, at kontrahenten over for medlemsstaten stiller en sikkerhed svarende til 110 % af forskuddet på betingelserne i afsnit III i forordning (EØF) nr. 2220/85. Medlemsstaten sender på Kommissionens anmodning, og inden for 10 arbejdsdage, en kopi af hver forskudsansøgning og den tilhørende sikkerhedsstillelse.« |
|
6) |
Artikel 22, stk. 3, affattes således: »3. Medlemsstaten sender på Kommissionens opfordring, og inden 10 arbejdsdage, en kopi af de kvartalsrapporter, der er nødvendige for mellemliggende betalinger i medfør af artikel 18.« |
|
7) |
Artikel 23, stk. 1, andet afsnit, affattes således: »De sender det godkendte materiale til Kommissionen.« |
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 27. oktober 2011.
På Kommissionens vegne
José Manuel BARROSO
Formand