BILAG II
ENHEDSDOKUMENT
RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006
»DARJEELING«
EF-Nr.: IN-PGI-0005-0659-12.11.2007
BGB ( X ) BOB ( )
1. Navn
»Darjeeling«
2. Medlemsstat eller tredjeland
Indien
3. Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren
3.1. Produkttype
|
Klasse 1.8: |
Andre produkter i bilag I til traktaten |
3.2. Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1
Darjeeling-teplanten, hvis botaniske navn er »Camellia sinensis L.O. Kuntze« er en hårdfør, flerstammet, langsomt voksende, stedsegrøn, træagtig busk, der vildtvoksende kan blive op til 2,5 m høj. Der kan høstes af planten med økonomisk udbytte, når den er udvokset efter 6-8 år; med den rette pleje kan den være produktiv i mere end 100 år. Planten kan klare hårde vintre, længerevarende tørkeperioder og forholdene i det højtliggende Darjeeling-område. Den har små, blanke og skinnende grønne blade, som ofte har en sølvfarvet lodden behåring, med lange skud. Darjeeling-teplantens produktivitet er langt lavere end den, man finder i andre dyrkningsområder, og den er derfor dyr at høste og producere. Den lavere produktivitet skyldes områdets meget høje beliggenhed og de hårde klimaforhold. Darjeeling-teplanten er blevet dyrket her siden begyndelsen af 1800-tallet. Planten har i årenes løb tilpasset sig miljøet og udviklet diverse karakteristiske egenskaber, der giver det enestående Darjeeling-præg, som er så værdsat af berømte tekendere og -forbrugere.
Tilberedt Darjeeling-te har en farve mellem lys citrongul og dybt ravfarvet. Den udviser bemærkelsesværdige varierende grader af optisk klarhed, dybde og fylde. Den er velduftende og har en kompleks og behagelig eftersmag med en aromatisk markant bouquet. Organoleptisk beskrives Darjeeling-te ofte som fyldig, fløjlsagtig, afrundet, delikat, moden, blød, liflig, tør og markant.
De kemiske stoffer, der forekommer i Darjeeling-te i de højeste koncentrationer, er linalooloxid I, II, III og IV. Linalool, geraniol, methylsalicylat, benzylalkohol, 2-phenylethanol, dihydroactinidiolid, hexansyre, cis-3-hexensyre, trans-2-hexensyre, trans-geransyre, 3,7-dimethyl-1,5,7-octatrien-3-ol (kan udtrykkes i % som 0,36 % til 1,24 %) og 2,6-dimethyl-3,7-octadien-2,6-diol (udtrykt i % som 3,36 % til 9,99 %). De to sidstnævnte bestanddele er til stede i meget høje koncentrationer (henholdsvis op til 1,24 % og 9,99 %).
Darjeeling-teens sjældne smag er et direkte resultat af kombinationen af plantegener med oprindelse i Darjeeling-området, jordbundens mineralrige kemiske sammensætning, Darjeeling-bjergenes store nedbør (op til 4 060 mm om året), den høje beliggenhed (mellem 600 og 2 250 m) samt det enestående temperaturudsving mellem 5 og 30 grader celsius. Dyrkningsforholdene (lys, temperatur, fugtighed, nedbør osv.) er vigtige for Darjeeling-teens indhold af kvalitetsrelaterede sekundære metabolitter. Det er konstateret, at tesorter dyrket i andre dele af landet med et andet dyrkningsklima ikke har Darjeeling-teens enestående aroma/smag.
Darjeeling-teindustrien er baseret på en veletableret landbrugspraksis, som har eksisteret og er blevet udviklet gennem mere end 150 år; formålet med denne er at opnå en vedvarende skudvækst og at sikre, at buskene ikke vokser højere, end at de kan plukkes med hånden. Èt kilogram teblade består af omkring 20 000 håndplukkede individuelle skud. Dette giver en ide om, hvor stort et manuelt arbejde denne produktion involverer.
Ved fremstillingen af Darjeeling-te anvendes kun traditionelle ortodokse metoder: alle faser involverer menneskelig arbejdskraft og traditionelle kvalifikationer/kundskaber; dette er grundlaget for den såkaldte Darjeeling-produktionsmetode.
Darjeeling-te produceres i tre størrelseskategorier, der traditionelt benævnes Whole Leaf, Brokens og Fannings.
3.3. Råvarer
Ikke relevant
3.4. Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse)
Ikke relevant
3.5. Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område
Høsten begynder ved udgangen af februar/begyndelsen af marts og slutter midt i november, alt afhængigt af vejrforhold og temperatur; de kølige vintermåneder december-februar er hvileperiode. En Darjeeling-tebusk yder kun mellem 50 og 100 g færdige blade om året. Plukningen af denne te kræver et særligt håndelag/en særlig teknik, der bygger på en traditionel ekspertise, som den ene generation lærer den næste. Plukningen foretages for det meste af højt kvalificerede kvindelige arbejdere, da de grønne blade kræver en nænsom behandling, hvis de skal bevare kvaliteten.
Efter høsten forarbejdes bladene ifølge den traditionelle ortodokse metode (den typiske Darjeeling-produktionsmetode); dette sker udelukkende på fabrikker, der ligger på de specificerede marker inden for det afgrænsede Darjeeling-tedyrkningsområde. Den traditionelle nedarvede teknik/viden danner grundlaget for alle faser i forarbejdningen. De fintplukkede grønne blade er naturligt sarte og kræver derfor en nænsom behandling. De forskellige bladtyper kræver hver især en særlig tilpasset forarbejdning; alle blade gennemløber dog samme forarbejdningsfaser.
Forarbejdningen af Darjeeling-te sker kun på fabrikker inden for de førnævnte temarkers område. Tørring, sortering, klassificering og indpakning sker kun på fabrikker inden for de nævnte temarkers område. Det er vigtigt at notere sig, at der ikke forarbejdes te uden for temarkerne.
Alle produktionsfaser (høst, tørring og forarbejdning) finder således sted inden for de afgrænsede områder.
Når tebladene ankommer til forarbejdningsstedet, udsættes de først for en visnefase. Ved visningen udskilles de grønne blades vandindhold langsomt over et tidsrum på 14-16 timer. Bladene krymper og bliver så bløde, at de kan knuses og rulles mekanisk. Teens karakteristiske egenskaber begynder at udvikle sig i takt med de fysiske og kemiske ændringer af bladstrukturen.
De grønne blade spredes og fordeles jævnt over trådnet, der er placeret over særligt byggede trug, der har form af lange trækasser. Trugene fungerer som ventilationskanaler, hvorigennem der sendes frisk tør luft indtil den ønskede visningsgrad er nået. Efter denne fase er ca. 75 % af vandindholdet i de friske grønne blade fjernet.
De visne blade flyttes fra trugene over i rullemaskiner, hvor de knuses; bladene vrides og rulles under tryk, hvorved cellerne brister og frigiver deres saft; dette fremmer iltningen og fremskynder pigmenteringen. Rulletryk og -faser overvåges nøje for at sikre, at resultatet bliver optimalt, og at bladene ikke lider skade ved overophedning.
Derefter bredes bladene ud i et tyndt lag i et køligt veludluftet rum, hvor de langsomt iltes (fermenteres). Denne fase, hvor flavanolerne indgår i kombination med luftens iltindhold, varer fra to til fire timer, afhængigt af omgivelsernes temperatur og den relative luftfugtighed. Med regelmæssige mellemrum vurderer en erfaren temester på grundlag af bladenes duft, om de har nået den ønskede kvalitet. Denne sensoriske vurdering er kritisk for teens kvalitet. Den rige blomsteragtige aroma, som møder én i et rulnings-/fermenteringsrum i Darjeeling, stiger nemt til hovedet og er under alle omstændigheder en uforglemmelig oplevelse.
Når fermenteringen (iltningen) har nået det optimale stade, ristes (tørres) de iltede blade; herved hindres en yderligere fermentering, idet enzymerne deaktiveres, og så godt som alt resterende vandindhold i bladene fjernes. I tetørringskammeret gennemblæses de fermenterede blade i 20 til 30 minutter med varm tør luft ved temperaturer, der varierer i kammerets forskellige dele. Ved en god ristning reduceres slutproduktets vandindhold til under 2 %, således at den tørrede te er tilstrækkeligt sprød til at kunne sorteres efter størrelse gennem vibrerende sier. De forskellige størrelser afvejes og emballeres i partier, pakket i folieforede poser, der bevarer teens friskhed og kvalitet i lang tid.
Efter den endelige sortering tildeles teen en af tre kvalitetsbetegnelser afhængigt af bladstørrelsen:
|
a) |
Whole Leaf — FTGOP- Fine Tippy Golden Flowery Orange Pekoe. |
|
b) |
Brokens — TGBOP — Tippy Golden Broken Orange Pekoe. |
|
c) |
Fannings — GOF — Golden Orange Fannings. |
Den vigtigste forskel mellem de tre kategorier er bladenes størrelse.
Udtrykket »Orange Pekoe« bruges hovedsageligt om en kategori, der indgår i det klassificeringssystem af samme navn, der anvendes ved sortering af sort te. Systemet tager udelukkende hensyn til størrelsen af de behandlede og tørrede sorte teblade.
Kvalitetsbetegnelsen viser udelukkende størrelsen af det hele blad efter forarbejdningen, og afspejler således ikke kvalitetsforskelle. Alle kategorier er et produkt af samme grønne blade. Kvalitetsbetegnelserne bruges til at skelne mellem de forskellige kategorier af den færdige te efter forarbejdning.
3.6. Særlige regler vedrørende udskæring, rivning eller emballering osv.
Der gælder ingen særlige indpakningskrav for Darjeeling-te. Darjeeling-te sælges til de endelige forbrugere i EU i bulk- eller forbrugerpakninger. 95 % af al indpakning i forbrugerpakninger finder sted i EU (resten pakkes i Indien).
3.7. Specifikke mærkningsregler
På pakningerne anføres det licensnummer, som producenten/emballeringsvirksomheden har fået tildelt under den ordning (Darjeeling Protection Certified Trade Mark Scheme 1999), der administreres af Tea Board of India (denne myndighed, der er oprettet ved indisk lov (Tea Act of 1953), har beføjelser til at administrere teproduktionen) og det registrerede Darjeeling-logo (et stiliseret billede af en indisk kvinde, som holder et teblad, afbildet i en rund medaljon). Kvinden bærer en rund ørering og et næsesmykke. Betegnelsen »Darjeeling« er anført langs medaljonens venstre rand. Disse elementer danner tilsammen Darjeeling-logoet.
Det i 1983 særligt designede Darjeeling-logo er registreret som kollektivt varemærke i Indien og skal obligatorisk påføres etiketter for te, som er certificeret af Tea Board of India, som garanti for at den opfylder de krav og de egenskaber, der gælder for Darjeeling-te. Logoet har lige siden indførelsen været at finde på de tepakninger/-kasser, som er underlagt nævnte myndigheds kontrol.
Tea Board of India har ladet Darjeeling-logoet registrere som certificeringsmærke under Indian Trade and Merchandise Marks Act, 1958.
Tea Board of India har også fået Darjeeling-logoet registreret under den nye lov Geographical Indication of Goods (Registration & Protection) Act, 1999.
Anvendelse af kvalitetsbetegnelserne er ikke obligatorisk på etiketten.
4. Afgrænsning af det geografiske område
Darjeeling-te dyrkes i Darjeeling-distriktet, der ligger i den indiske stat Vestbengalen. Kun følgende deldistrikter af Darjeeling omfatter temarker: deldistriktet Sadar; bakkeområderne i deldistriktet Kalimpong, der omfatter Samabeong Tea Estate, Ambiok Tea Estate, Mission Hill Tea Estate, Upper Fagu Estate og Kumai Tea Estate; deldistriktet Kurseong eksklusive de områder, der bærer numrene 20, 21, 23, 24, 29, 31 og 33 på retskredslisten, inklusive New Chumta Tea Estate, Simulbari og Marionbari Tea Estate i deldistriktet Subtiguri under Kurseong Police station i deldistriktet Kurseong. Temarkerne ligger i en højde af 600-2 250 m på stejle skråninger, der sikrer en ideel bortdræning af distriktets meget store nedbør.
5. Tilknytning til det geografiske område
5.1. Det geografiske områdes egenart
Temarkerne ligger i en højde af 600-2 250 m på stejle skråninger, der sikrer en ideel bortdræning af distriktets meget store nedbør. Den høje beliggenhed understreges, da den er en forudsætning for kvaliteten af Darjeeling-te. Vejrligets vekslende skydække og solskin bidrager også til teens særlige præg.
Jordbunden er frugtbar, og det bakkede terræn sikrer en naturlig bortdræning af distriktets meget store nedbør.
Darjeeling-teplanten har som følge af vedvarende lave temperaturer et langt lavere stofskifte (fotosyntese) end andre teplanter; dette bremser bladenes vækst og er med til at øge koncentrationen af plantens naturlige kemiske karakteristika.
Darjeeling-te dyrkes i de syv dale af Darjeeling-bjergene, der ligger direkte over for Himalaya-bjergene og Kanchenjunga, verdens tredjehøjeste bjergtop. De kolde vinde, som fra Himalaya blæser ned gennem de syv dale med varierende temperatur alt efter årstiden, bidrager til Darjeelings enestående smag. Om natten danner der sig tåge i Darjeeling-bjergene, hvorved tebladene holdes fugtige af de vandmolekyler, der fortætter sig herpå. Darjeeling-bjergene har en meget stor årlig nedbør (op til ca. 4 060 mm, og mindst 2 030 mm). Solen skinner kun 4-5 timer i døgnet, og kun 180 dage om året. Disse forhold bidrager kraftigt til udviklingen af den bemærkelsesværdige smag og karakteristika, der præger Darjeeling-te.
5.2. Produktets egenart
Darjeeling-te har et fremragende ry, fordi smagen er så enestående, at den ikke kan reproduceres andre steder i verden. Darjeelings tebuske, der er blevet dyrket i disse bjergområder i mere end 150 år, nyder godt af regelmæssig nedbør, solskin og fugtbringende milde tåger. Teplukkerne plukker kun de to fineste blade og skuddet, hvilket bidrager til den særlige smag. Kombinationen af nævnte naturforhold og den omstændighed, at Darjeeling-distriktet årligt kun producerer mellem 9 og 10 mio. kg te, har gjort Darjeeling-te til et eksklusivt og attraktivt produkt. Der er således tale om en niche-luksusvare. Hvis denne høje kvalitetsprofil skal overholdes, bliver høsten nødvendigvis meget lille. Darjeeling-producenterne arbejder uophørligt på at sikre den bedst mulige kvalitetsstandard. Teplukning er en kunst, som nye generationer lærer af de ældre. Som nævnt ovenfor bygger mange faser i teproduktionen på menneskelig arbejdskraft.
Fremstillingen af Darjeeling-te sker ifølge traditionelle ortodokse metoder, der i alle faser bygger på menneskelig arbejdskraft og traditionel ekspertise/viden.
5.3. Årsagssammenhængen mellem det geografiske område og produktets særlige egenskaber, omdømme eller andre kendetegn
Geografiske og agroklimatiske forhold: Den særegne og komplekse kombination af vejr- og jordbundsforhold, der præger samtlige 87 temarker i Darjeeling-distriktet, gør i forening med de produktionsvilkår, der er fastsat af Tea Board of India, at te fremstillet i denne region naturligt har særlige organoleptiske egenskaber i henseende til smag, aroma og tekstur, hvilket er grunden til, at denne te har vundet gunst og anerkendelse hos kritiske forbrugere overalt i verden, og at Darjeeling-te må betragtes som et niche-luksusprodukt.
Topografiske forhold: Darjeeling-temarkerne ligger i en højde af 600-2 250 m på stejle skråninger, der sikrer en ideel bortdræning af distriktets meget store nedbør. Darjeeling-teens sjældne smag skyldes en kombination af plantegener, jordbundens kemiske sammensætning, den høje beliggenhed, temperaturen og nedbøren, dvs. forhold, der kun findes i Darjeeling-bjergene. Darjeeling-teindustrien er baseret på en veletableret landbrugspraksis, som har eksisteret og er blevet udviklet gennem mere end 150 år; formålet med denne er at opnå en vedvarende skudvækst og at sikre, at buskene ikke vokser højere, end at de kan plukkes med hånden.
Høst: En Darjeeling-tebusk yder kun mellem 50 og 100 g færdige teblade om året (årligt produceres der mellem 9 og 10 mio. kg). Darjeeling-te i Darjeeling-distriktet). Èt kilogram fin te består af omkring 20 000 håndplukkede individuelle skud. Dette giver en ide om, hvor stort et manuelt arbejde denne produktion involverer.
Andre faktorer: »Darjeeling«-betegnelsen støtter sig også på andre forhold af historisk, traditionsmæssig, kulturel og social art, og på varens enestående karakter og ry. Te, der produceres i Darjeeling-området med de ovenfor beskrevne egenskaber, har længe været kendt som Darjeeling-te i handelskredse og blandt publikum både i Indien og andre lande og har erhvervet et stort ry i ind- og udland. Når handlende eller forbrugere i Indien og andre lande bestiller Darjeeling-te eller ser te averteret eller udbudt til salg som Darjeeling-te, forventer de, at den således bestilte, averterede eller udbudte te er identisk med den te, som dyrkes og produceres i Darjeeling-distriktet, og som har førnævnte egenskaber. Betegnelsen »Darjeeling« brugt om te produceret i Darjeeling-distriktet i staten Vestbengalen har således i offentlighedens bevidsthed opnået en enestående stilling og et særligt ry, hvorfor retten til at føre denne betegnelse må ligge hos dem, der har reel tilknytning til nævnte distrikt. Prisen på Darjeeling-te ligger også højere end prisen på andre tesorter i Indien og på verdensmarkedet. Det vil sige, at betegnelsen »Darjeeling« brugt om te er at betragte som en geografisk betegnelse i Indien.
Henvisning til offentliggørelse af varespecifikationen
http://ec.europa.eu/agriculture/quality/door/publishedName.html?denominationId=1900