|
15.10.2011 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 270/20 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1022/2011
af 14. oktober 2011
om ikke at forny godkendelsen af aktivstoffet cyclanilid, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (1), særlig artikel 20 og artikel 78, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Aktivstoffet cyclanilid var optaget i bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (2) i en periode med udløb den 31. oktober 2011. |
|
(2) |
For at ansøgerne kunne forberede deres ansøgninger, og for at Kommissionen kunne evaluere og træffe afgørelse om de pågældende ansøgninger, blev optagelsen forlænget indtil den 31. december 2015 ved Kommissionens direktiv 2010/77/EU af 10. november 2010 om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF for så vidt angår udløbsdatoerne for optagelse af visse aktivstoffer i bilag I (3). |
|
(3) |
I overensstemmelse med artikel 78, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1107/2009 blev dette stof optaget i del A i bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte aktivstoffer (4) og skal betragtes som godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009. |
|
(4) |
Kommissionen har imidlertid ikke modtaget nogen ansøgninger for det pågældende aktivstof, og tidsfristen for indgivelsen af sådanne ansøgninger, jf. artikel 4, stk. 1, i Kommissionens forordning (EU) nr. 1141/2010 af 7. december 2010 om en procedure for forlængelse af optagelsen af en anden gruppe af aktivstoffer i bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF og om fastlæggelse af en liste over disse stoffer (5), er udløbet. |
|
(5) |
Derfor bør godkendelsen af aktivstoffet ikke fornyes, og det bør derfor udgå af del A i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 fra den dato, hvor dets godkendelse ville have udløbet, hvis den ikke var blevet forlænget ved direktiv 2010/77/EU. |
|
(6) |
Medlemsstaterne bør have den nødvendige frist til at tilbagekalde godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder cyclanilid. |
|
(7) |
Denne forordning er ikke til hinder for, at der kan indgives en ansøgning for dette stof i henhold til artikel 7 i forordning (EF) nr. 1107/2009. |
|
(8) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Ikke fornyelse af godkendelse
Godkendelsen af aktivstoffet cyclanilid fornyes ikke.
Artikel 2
Overgangsforanstaltninger
Medlemsstaterne sikrer, at godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder, cyclanilid, trækkes tilbage senest den 30. april 2012.
Artikel 3
Afviklingsperioder
Enhver frist, som en medlemsstat har givet til salg og distribution af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder cyclanilid, udløber senest den 31. oktober 2012, og fristen for bortskaffelse, oplagring og anvendelse af eksisterende lagre udløber senest den 31. oktober 2013.
Artikel 4
Ændringer af gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011
Del A i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 5
Ikrafttrædelse
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 14. oktober 2011.
På Kommissionens vegne
José Manuel BARROSO
Formand
(1) EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1.
(2) EFT L 230 af 19.8.1991, s. 1.
(3) EUT L 293 af 11.11.2010, s. 48.
BILAG
Række 21 i bilag A til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 affattes således:
|
Nr. |
Almindeligt anvendt navn, identifikationsnr. |
IUPAC-navn |
Renhed (*1) |
Godkendelsesdato |
Udløbsdato for stoffets godkendelse |
Særlige bestemmelser |
|
»21 |
Cyclanilid CAS-nr.: 113136-77-9 CIPAC-nr.: 586 |
Foreligger ikke |
960 g/kg |
1. november 2001 |
31. oktober 2011 |
Må kun tillades anvendt som plantevækstregulerende middel. Det maksimale indhold af urenheden 2,4-dichloranilin (2,4-DCA) i aktivstoffet, som det fremstilles, bør være 1 g/kg. Dato for den reviderede vurderingsrapports færdigbehandling i Den Stående Komité for Plantesundhed: 29. juni 2001.« |
(*1) Yderligere oplysninger om aktivstoffernes identitet og specifikationer fremgår af den reviderede vurderingsrapport.