|
12.10.2011 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 267/1 |
RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1002/2011
af 10. oktober 2011
om gennemførelse af artikel 12, stk. 1, i forordning (EU) nr. 359/2011 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Iran
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EU) nr. 359/2011 af 12. april 2011 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Iran (1), særlig artikel 12, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Den 12. april 2011 vedtog Rådet forordning (EU) nr. 359/2011. |
|
(2) |
I betragtning af de fortsatte krænkelser af menneskerettighederne i Iran bør der opføres flere personer på den liste over personer, enheder og organer, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, og som findes i bilag I til forordning (EU) nr. 359/2011 — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
De personer, der er opført på listen i bilaget til denne forordning, tilføjes på listen i bilag I til forordning (EU) nr. 359/2011.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Luxembourg, den 10. oktober 2011.
På Rådets vegne
C. ASHTON
Formand
BILAG
Liste over personer omhandlet i artikel 1
Personer
|
|
Navn |
Identificerende oplysninger |
Begrundelse |
Dato for opførelse på listen |
|
1. |
ABBASZADEH-MESHKINI, Mahmoud |
|
Indenrigsministeriets politiske direktør Han er som chef for Artikel 10-udvalget vedrørende Loven om Politiske Partiers og Gruppers Aktiviteter ansvarlig for at give tilladelse til demonstrationer og andre offentlige begivenheder og for at registrere politiske partier I 2010 suspenderede han de aktivi-teter, som to politiske reformpartier, der er knyttet til Mousavi – Islamic Iran Participation Front og Islamic Revolution Mujahedeen Organization – udfoldede Han har siden 2009 konsekvent og konstant forbudt alle ikke-statslige forsamlinger og dermed nægtet den forfatningsmæssige ret til at prote-stere, hvilket har ført til mange an-holdelser af fredelige demonstranter i modstrid med forsamlingsfriheden I 2009 nægtede han også at give oppositionen tilladelse til at afholde en mindehøjtidelighed for de mennesker, der blev dræbt under protesterne i forbindelse med præsidentvalget |
10.10.2011 |
|
2. |
AKBARSHAHI Ali-Reza |
|
Leder af Teherans politi Hans politistyrke er ansvarlig for anvendelsen af udenretlig vold mod mistænkte under anholdelsen og varetægtsfængslingen ifølge vidner til indgrebet over for Human Rights Watch (HRW) efter valget Teherans politi var inddraget i razziaerne mod sovesalene på Teherans universitet i juni 2009, hvor flere end 100 studerende blev såret af politiet og Basiji ifølge en iransk Majliskommission |
10.10.2011 |
|
3. |
AKHARIAN Hassan |
|
Inspektør for afdeling 1 i Radjaishahrfængslet i Karadj Flere tidligere fanger har berettet om hans anvendelse af tortur og om ordrer, som han gav for at hindre fangerne i at modtage lægehjælp. Ifølge en skriftlig beretning fra en fange i Radjaishahrfængslet slog alle fængselsbetjentene ham brutalt med Akharians fulde vidende Der findes desuden mindst én beretning om en fanges død, nemlig Mohsen Beikvand, mens Akharian var inspektør |
10.10.2011 |
|
4. |
AVAEE Seyyed Ali-Reza (alias AVAEE Seyyed Alireza) |
|
Præsident for domstolene i Teheran. Han har i denne stilling været ansvarlig for krænkelser af menneskerettighederne, vilkårlige anholdelser, undertrykkelse af fangers rettigheder og forøgelse af henrettelserne |
10.10.2011 |
|
5. |
BANESHI Jaber |
|
Shiraz' anklager Han er ansvarlig for den overdrevne og stigende anvendelse af dødsstraf ved at have afsagt dusindvis af dødsstraffe. Var anklager under bombesagen i Shiraz i 2008, som regimet anvendte til at idømme flere modstandere af regimet til døden |
10.10.2011 |
|
6. |
FIRUZABADI Generalmajor dr. Seyyed Hasan (alias FIRUZABADI Generalmajor dr. Seyed Hassan; FIROUZABADI Generalmajor dr. Seyyed Hasan; FIROUZABADI Generalmajor dr. Seyed Hassan) |
Fødested: Machhad Fødselsdato: 3.2.1951 |
Stabschef for Irans forenede væbnede styrker. Desuden medlem af det øverste nationale sikkerhedsråd (SNSC), den øverste militære kommando, der er ansvarlig for ledelsen af alle militære divisioner og politikker, herunder Den Islamiske Revolutionsgarde (IRGC) og politiet. Styrker under hans formelle kommandovej gennemførte en brutal undertrykkelse af fredelige demonstranter og massetilbageholdelser |
10.10.2011 |
|
7. |
GANJI Mostafa Barzegar |
|
Qoms offentlige anklager Han er ansvarlig for vilkårlig tilbageholdelse og mishandling af dusinvis af lovovertrædere i Qom. Han er medskyldig i alvorlige krænkelser af retten til en retfærdig rettergang ved at bidrage til overdreven og stigende anvendelse af dødsstraf, hvilket har ført til en markant forøgelse af antallet af henrettelser siden begyndelsen af dette år |
10.10.2011 |
|
8. |
HABIBI Mohammad Reza |
|
Isfahans viceanklager Medvirker i retssager, hvor de tiltalte nægtes en retfærdig rettergang – f.eks. Abdollah Fathi, der blev henrettet i maj 2011, efter at hans ret til at blive hørt og spørgsmålene vedrørende hans psykiske sundhed blev ignoreret af Habibi i retssagen mod ham i marts 2010 Han er derfor medskyldig i alvorlige krænkelser af retten til en retfærdig rettergang ved at bidrage til overdreven og stigende anvendelse af dødsstraf, hvilket har ført til en markant forøgelse af antallet af henrettelser siden begyndelsen af dette år |
10.10.2011 |
|
9. |
HEJAZI Mohammad |
Fødested: Ispahan Fødselsdato: 1956 |
Chef for IRGC's Sarollahkorps i Teheran, tidligere chef for Basijstyrkerne Sarollahkorpset spillede en vigtig rolle i forbindelse med overgrebene efter valget Mohammad HEJAZI var forfatteren til det brev, der blev sendt til Sundhedsministeriet den 26. juni 2009, som forbød videregivelse af dokumenter eller patientjournaler vedrørende de personer, der blev såret eller sygehusindlagt i forbindelse med begivenhederne efter valget, hvilket tyder på en tilsløring |
10.10.2011 |
|
10. |
HEYDARI Nabiollah |
|
Chef for Irans lufthavnspolitimyndighed. Han har siden juni 2009 medvirket ved anholdelsen i den internationale lufthavn Imam Khomeini af iranske protesterende, som forsøgte at forlade landet, efter at overgrebene begyndte – herunder i det internationale område af lufthavnen |
10.10.2011 |
|
11. |
JAVANI Yadollah |
|
Chef for IRGC's politiske kontor. Han var en af de første højtstående embedsmænd, der krævede, at Moussavi, Karroubi og Khatami blev anholdt. Han har gentagne gange støttet anvendelsen af vold og barske forhørsmetoder over for de prote-sterende efter valget (og retfærdig-gjort videooptagelser af tilståelser), herunder givet ordre til udenretlig mishandling af systemkritikere i publikationer sendt til IRGC og Basij |
10.10.2011 |
|
12. |
JAZAYERI Massoud |
|
Vicestabschef for Irans forenede væbnede styrker med ansvar for kulturelle anliggender (alias statsforsvarets pr-hovedkvarter). Han har aktivt medvirket til under-trykkelse som vicestabschef. I et interview i Kayhan advarede han om, at mange af de protesterende i og uden for Iran er blevet identificeret og vil komme under behandling på rette tidspunkt. Han har åbent opfordret til undertrykkelse af udenlandske massemediers kontorer og den iranske opposition. I 2010 anmodede han regeringen om at vedtage strengere love over for iranere, der samarbejder med udenlandske medier |
10.10.2011 |
|
13. |
JOKAR Mohammad Saleh |
|
Øverstbefalende for de studerendes Basijstyrker. I denne egenskab var han aktivt inddraget i undertryk-kelsen af protester i skoler og på universiteter og den udenretlige tilbageholdelse af aktivister og journalister |
10.10.2011 |
|
14. |
KAMALIAN Behrouz |
Fødested: Tehran Fødselsdato: 1983 |
Chef for den IRGC-tilknyttede cybergruppe "Ashiyaneh". "Ashiyaneh" Digital Security, der er grundlagt af Behrouz Kamalian, er ansvarligt for et intensivt cyberind-greb mod både indenlandske mod-standere og reformister og uden-landske institutioner. På netstedet for revolutionsgardens cyberforsvars-kommando blev der den 21. juni 2009 offentliggjort 32 fotografier af 26 personers ansigter, der angiveligt var taget under demonstrationerne efter valget. I tilknytning hertil var der en opfordring til iranerne om at "identificere uromagerne" |
10.10.2011 |
|
15. |
KHALILOLLAHI Moussa (alias KHALILOLLAHI Mousa) |
|
Tabriz' anklager Han er inddraget i Sakineh Mohammadi-Ashtianis sag og har ved flere lejligheder modsat sig, at hun løslades, og er medvirkende til alvorlige krænkelser af retten til en retfærdig rettergang |
10.10.2011 |
|
16. |
MAHSOULI Sadeq (alias MAHSULI Sadeq) |
Fødested: Oroumieh (Iran) Fødselsdato: 1959/1960 |
Tidligere indenrigsminister indtil august 2009. Som indenrigsminister havde Mahsouli ansvaret for alle politistyrkerne, indenrigsministeriets sikkerhedsagenter og de civilklædte agenter. Styrkerne under hans ledelse var ansvarlige for angrebene på Teherans universitets sovesale den 14. juni 2009 og for torturen af de studerende i ministeriets kælder (den berygtede 4. kælderetage). Andre protesterende blev alvorligt mishandlet i tilbageholdelsescentret i Kahrizak, som politiet drev under Mahsoulis kontrol |
10.10.2011 |
|
17. |
MALEKI Mojtaba |
|
Kermanshahs anklager Ansvarlig for den voldsomme stigning i antallet af dødsdomme, herunder syv på en enkelt dag, den 3. januar 2010, der blev hængt i centralfængslet i Kermanshah i forlængelse af dommer Malekis tiltale. Han er derfor ansvarlig for den overdrevne og stigende anvendelse af dødsstraf |
10.10.2011 |
|
18. |
OMIDI Mehrdad |
|
Chef for dets iranske politis enhed for it-kriminalitet. Han er ansvarlig for tusindvis af efterforskninger i forbindelse med og tiltaler mod reformister og politiske modstandere, der bruger internettet. Han er dermed ansvarlig for at lede alvorlige krænkelser af menneskerettighederne gennem undertrykkelse af personer, der tager til orde til forsvar for deres legitime rettigheder, herunder ytringsfriheden |
10.10.2011 |
|
19. |
SALARKIA Mahmoud |
|
Teherans offentlige viceanklager for fængselsanliggender. Direkte ansvarlig for mange af arrestordrerne mod uskyldige og fredelige protesterende og aktivister. Mange rapporter fra menneskerettighedsforkæmpere viser, at stort set alle de anholdte på hans ordre sidder i enecelle uden adgang til deres advokat eller familie og uden tiltale, i forskellig varighed, ofte under forhold, som svarer til tvungen forsvinding. Ofte underrettes deres familier ikke om anholdelsen |
10.10.2011 |
|
20. |
SOURI Hojatollah |
|
Som chef for Evinfængslet har han ansvaret for de alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, der foregår i dette fængsel, f.eks. prygl samt psykisk og seksuel mishandling. Ifølge konsekvente oplysninger fra forskellige kilder er tortur almindelig i Evinfængslet. I afdeling 209 holdes mange aktivister indespærret på grund af deres fredelige aktiviteter i opposition til den nuværende regering |
10.10.2011 |
|
21. |
TALA Hossein (alias TALA Hosseyn) |
Chef for Iranian Tobacco Company |
Vicegeneralguvernør ("Farmandar") for Teheranprovinsen indtil september 2010, navnlig ansvarlig for politiets indgriben og dermed for undertrykkelsen af demonstrationer. Han modtog en pris i december 2010 for sin rolle i undertrykkelsen efter valget |
10.10.2011 |
|
22. |
TAMADDON Morteza (alias TAMADON Morteza) |
Fødested: Shahr Kord-Ispahan Fødselsdato: 1959 |
IRGC's generalguvernør for Teheranprovinsen og chef for Teheranprovinsens offentlige sikkerhedsråd. I sin egenskab af guvernør og chef for Teheranprovinsens offentlige sikkerhedsråd har han det overordnede ansvar for alle undertrykkelsesaktiviteterne, herunder indgrebene over for de politiske protester siden juni 2009. Han er kendt for at være personligt inddraget i chikanen af oppositionslederne Karroubi og Moussavi |
10.10.2011 |
|
23. |
ZEBHI Hossein |
|
Irans offentlige viceanklager. Han har ansvaret for flere retssager med tilknytning til protesterne efter valget |
10.10.2011 |
|
24. |
BAHRAMI Mohammad-Kazem |
|
Chef for de væbnede styrkers retsvæsen. Han har medvirket til undertrykkelse af fredelige demonstranter |
10.10.2011 |
|
25. |
HAJMOHAMMADI Aziz |
|
Tidligere dommer i første afdeling i retten i Evin og nu dommer i afdeling 71 i Teheranprovinsens straffedomstol. Han har været ansvarlig for flere retssager mod demonstranter, navnlig den mod Abdol-Reza Ghanbari, en lærer, der blev anholdt i januar 2010 og dømt til døden for sine politiske aktiviteter. Førsteinstansretten i Evin blev for nylig oprettet inden for Evinfængslet, og Jafari Dolatabadi forsvarede oprettelsen i marts 2010. I dette fængsel bliver visse af de anklagede indespærret, mishandlet og tvunget til at afgive falske erklæringer |
10.10.2011 |
|
26. |
BAGHERI Mohammad-Bagher |
|
Næstformand for Sydkhorasanprovinsens retsforvaltning med ansvar for kriminalitetsforebyggelse. Ud over hvad han i juni 2011 har vedgået, nemlig 140 henrettelser mellem marts 2010 og marts 2011, skal der hemmeligt have fundet omkring hundrede andre henrettelser sted i samme periode i Sydkhorasanprovinsen, uden at hverken familierne eller advokaterne blev underrettet om det. Han medvirker derfor til den alvorlige krænkelse af retten til en retfærdig rettergang, hvilket bidrager til den overdrevne og stigende anvendelse af dødsstraf |
10.10.2011 |
|
27. |
BAKHTIARI Seyyed Morteza |
Fødested: Mashad (Iran) Fødselsdato: 1952 |
Justitsminister, tidligere generalguvernør for Isfahan og direktør for statsfængselsorganisationen (indtil juni 2004). Som justitsminister har han spillet en hovedrolle i forbindelse med truslerne mod og chikanen af iranerne i udlandet ved at meddele, at der bliver oprettet en særret, som specifikt skal tage sig af de iranere, der bor i udlandet. Ved Teherans anklagers indsats vil to afdelinger i førsteinstans- og appelretterne og flere afdelinger i byretterne blive udpeget til at behandle spørgsmål vedrørende eksiliranere |
10.10.2011 |
|
28. |
HOSSEINI Dr. Mohammad (alias HOSSEYNI Dr. Seyyed Mohammad; Seyed, Sayyed og Sayyid) |
Fødested: Rafsanjan, Kerman Fødselsdato: 1961 |
Minister for kultur og islamisk vejledning siden september 2009. Han var tidligere i IRGC og er medvirkende til undertrykkelsen af journalister |
10.10.2011 |
|
29. |
MOSLEHI Heydar (alias MOSLEHI Heidar; MOSLEHI Haidar) |
Fødested: Isfahan (Iran) Fødselsdato: 1956 |
Efterretningsminister. Under hans ledelse har Efterretningsministeriet fortsat praksissen med udbredte vilkårlige tilbageholdelser og forfølgelse af protesterende og systemkritikere. Efterretningsministeriet driver fortsat Evinfængslets afdeling 209, hvor mange aktivister holdes indespærret på grund af deres fredelige aktiviteter i opposition til den nuværende regering. Forhørsledere fra Efterretningsministeriet har udsat fanger i afdeling 209 for prygl samt psykisk og seksuel mishandling. Moslehi er som efterretningsminister ansvarlig for den mishandling, der finder sted |
10.10.2011 |