|
23.9.2011 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 246/11 |
RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 941/2011
af 22. september 2011
om gennemførelse af artikel 16, stk. 2 og 5, i forordning (EU) nr. 204/2011 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EU) nr. 204/2011 af 2. marts 2011 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen (1), særlig artikel 16, stk. 2 og 5, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Rådet vedtog den 2. marts 2011 forordning (EU) nr. 204/2011. |
|
(2) |
Efter vedtagelsen af De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution (UNSCR) 2009 (2011) den 16. september 2011 og i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2011/625/FUSP af 22. september 2011 om ændring af afgørelse 2011/137/FUSP om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen (2) bør listen over personer og enheder, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger i bilag II og III til forordning (EU) nr. 204/2011, ændres — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
De enheder, der er nævnt i bilaget til nærværende forordning, udgår af listen i bilag II og III til forordning (EU) nr. 204/2011.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 22. september 2011.
På Rådets vegne
M. DOWGIELEWICZ
Formand
(1) EUT L 58 af 3.3.2011, s. 1.
(2) Se side 30 i denne EUT.
BILAG
Enheder, der er omhandlet i artikel 1
Enhed slettet fra den liste, der er fastsat i bilag II til forordning (EF) nr. 204/2011:
|
5. |
Libyan National Oil Corporation |
Enhed slettet fra den liste, der er fastsat i bilag III til forordning (EF) nr. 204/2011:
|
29. |
Zuietina Oil Company (alias ZOC; alias Zueitina) |