29.6.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 169/1

(1)

Europa-Kommissionen ("Kommissionen") offentliggjorde den 30. september 2010 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (2) om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen af visse sømløse rør af rustfrit stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina ("Kina" eller "det pågældende land").

(2)

Proceduren blev indledt som følge af en klage indgivet den 16. august 2010 af Defence Committee of the Seamless Stainless Steel Tubes Industry of the European Union ("Defence Committee") på vegne af to grupper af EU-producenter ("klagerne"), der tegner sig for en væsentlig del, i dette tilfælde over 50 %, af den samlede EU-produktion af sømløse rør af rustfrit stål. Klagen indeholdt umiddelbare beviser for, at der fandt dumping sted af den pågældende vare med deraf følgende væsentlig skade, hvilket ansås for tilstrækkeligt til at begrunde indledningen af en procedure.

(3)

Kommissionen underrettede officielt klageren, andre kendte EU-producenter, de kendte eksporterende producenter og Kinas repræsentanter, kendte importører, leverandører og brugere såvel som deres sammenslutninger om indledningen af proceduren. Kommissionen underrettede også producenter i De Forenede Stater ("USA"), da USA blev anset for et muligt referenceland. De interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen.

(4)

Alle interesserede parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(5)

I betragtning af det store antal eksporterende producenter, ikke forretningsmæssigt forbundne importører og EU-producenter blev det i indledningsmeddelelsen overvejet at anvende stikprøver for at fastlægge dumpingens og skadens omfang, jf. grundforordningens artikel 17. For at give Kommissionen mulighed for at fastslå, om det var nødvendigt at anvende stikprøver, og i så tilfælde at udtage en stikprøve, blev alle eksporterende producenter, importører og EU-producenter anmodet om at give sig til kende over for Kommissionen og, som angivet i indledningsmeddelelsen, at fremlægge grundlæggende oplysninger om deres aktiviteter i forbindelse med den undersøgte vare i undersøgelsesperioden fra 1. juli 2009 til 30. juni 2010. De kinesiske myndigheder blev også hørt.

(6)

Ud af de 31 kinesiske eksporterende producenter eller grupper af eksporterende producenter, der gav sig til kende, udtog Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17 en stikprøve på grundlag af den største repræsentative eksporterede mængde, som med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. Stikprøven bestod af tre (grupper af) virksomheder, som tegner sig for 25 % af den samlede import, der er registreret i Eurostat i UP, og udgør over 38 % af alle de samarbejdsvillige eksportører i UP. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, blev de berørte parter og de kinesiske myndigheder hørt, men gjorde ikke indsigelse imod den foreslåede stikprøve.

(7)

Ud af de 21 EU-producenter, som Kommissionen kontaktede, fremlagde elleve de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. På grundlag af oplysninger fra de samarbejdsvillige EU-producenter udtog Kommissionen en stikprøve af to grupper, der repræsenterer fem EU-producenter. Stikprøven blev udtaget på grundlag af salgs- og produktionsmængder. De stikprøveudvalgte EU-producenter tegnede sig for 48 % af det samlede EU-salg fra alle EU-producenter og for 80 % fra de producenter, der gav sig til kende.

(8)

Ud af de 62 ikke forretningsmæssigt forbundne importører, som Kommissionen kontaktede, besvarede kun fem virksomheder stikprøvespørgsmålene inden fristens udløb. Derfor blev det besluttet, at det ikke var nødvendigt at udtage en stikprøve, og der blev udsendt spørgeskemaer til alle disse virksomheder. I sidste ende var der kun to importører, der besvarede spørgeskemaet og samarbejdede fuldt ud i forbindelse med undersøgelsen.

(9)

For at give de stikprøveudvalgte kinesiske eksporterende producenter mulighed for at anmode om markedsøkonomisk behandling eller individuel behandling, hvis de ønskede det, sendte Kommissionen de relevante formularer til de stikprøveudvalgte eksporterende producenter. Alle grupper af eksporterende producenter anmodede om markedsøkonomisk behandling i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, eller individuel behandling, hvis undersøgelsen skulle vise, at de ikke opfyldte betingelserne for markedsøkonomisk behandling.

(10)

Tre (grupper af) virksomheder anmodede om individuel undersøgelse. Undersøgelsen af disse anmodninger i den midlertidige fase kunne ikke lade sig gøre inden for den fastsatte frist. Der vil i den endelige fase blive truffet en afgørelse om, hvorvidt disse virksomheder kan indrømmes en individuel undersøgelse.

(11)

Kommissionen fremlagde officielt resultaterne af konklusionerne vedrørende markedsøkonomisk behandling for de pågældende stikprøveudvalgte eksporterende producenter i Kina og for de stikprøveudvalgte EU-producenter.

(12)

Der blev modtaget spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudvalgte kinesiske eksporterende producenter, alle stikprøveudvalgte EU-producenter, to ikke forretningsmæssigt forbundne EU-importører og en bruger.

(13)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på analysen af markedsøkonomisk eller individuel behandling og for en midlertidig afgørelse af, hvorvidt der er tale om dumping, fastsættelse af deraf følgende skade og fastlæggelse af EU's interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg hos nedenstående virksomheder.

—

Changshu Walsin Specialty Steel Co., Ltd., Haiyu Town, Changshu City og dennes forretningsmæssigt forbundne virksomheder: Shanghai Baihe Walsin Lihwa Specialty Steel Products Co., Ltd., Baihe Town, Qingpu District, Shanghai; Yantai Jin Cheng Precision Wire Rod Co., Ltd., ETDZ Yantai City, Shandong Province; Yantai Dazhong Recycling Resource Co., Ltd., ETDZ Yantai City, Shandong Province;

—

Shanghai Jinchang Stainless Steel Tube Manufacturing Co., Ltd., Situan Town, Fengxian District, Shanghai og dennes forretningsmæssigt forbundne virksomheder: Shanghai Jinchang International Trade Co., Ltd., Situan Town, Fengxian District, Shanghai; Shanghai Jinchang international trading Chongqing Co., Ltd., Jieshi Town, Banan District, Chongqing;

—

Wenzhou Jiangnan Steel Pipe Manufacturing Co., Ltd.,Yongzhong, Longwan district, Wenzhou.

—

Salzgitter Mannesmann Stainless Tubes Headquarters; Mülheim an der Ruhr, Tyskland;

—

Salzgitter Mannesmann Stainless Tubes Deutschland; Remscheid, Tyskland;

—

Tubacex Tubos Inoxidables, S.A., Llodio, Spanien.

—

PEXCO, Scranton, Pennsylvania;

—

Salem Tube, Greenville, Pennsylvania;

—

Salzgitter Mannesmann Stainless Tubes USA, Houston, Texas;

—

Sandvik Materials Technology, Scranton, Pennsylvania.

(14)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra 1. juli 2009 til 30. juni 2010 ("undersøgelsesperioden" eller "UP"). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra 2006 til udgangen af undersøgelsesperioden ("den betragtede periode").

(15)

Den pågældende vare er som beskrevet i indledningsmeddelelsen visse sømløse rør af rustfrit stål, undtagen rør forsynet med fittings, af den art, der anvendes til ledninger til gasser eller væsker, til anvendelse i civile luftfartøjer, som i øjeblikket tariferes under KN-kode 7304 11 00, 7304 22 00, 7304 24 00, ex 7304 41 00, 7304 49 10, ex 7304 49 93, ex 7304 49 95, ex 7304 49 99 og ex 7304 90 00 ("den pågældende vare"). Dette omfatter ubearbejdede "huljern", varmebehandlede varer og koldbehandlede varer.

(16)

I produktionsprocessen anvendes normalt cylindre ("billets") af rustfrit stål som råmateriale. I første fase af produktionen fremstilles et ufærdigt "huljern" ved anvendelse af enten en ekstruderingsproces eller en varmudstansningsproces. Efterfølgende kan huljernet først behandles ved en varmebehandlingsproces, hvorved der opnås et varmebehandlet rør, og videreforarbejdes ved en koldbehandlingsproces ("cold pilger process") eller ved en koldtrækningsproces, hvorved der opnås et koldbehandlet rør. Alle slags varer (huljern, varmebehandlede og koldbehandlede rør) har de samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål.

(17)

Sømløse rør af rustfrit stål bruges hovedsageligt i følgende industrier: den kemiske og petrokemiske industri, gødningsproduktion, kraftværker, bygge- og anlægsvirksomhed, farmakologi og medicinske teknologier, bioteknologi, vandrensning og affaldsforbrænding, olie- og gasudvinding og –produktion, kulforarbejdning og gasbehandling, forarbejdning af levnedsmidler.

(18)

En EU-producent, der videreforarbejder rør af rustfrit stål, hævdede, at hvis der blev indført foranstaltninger, burde KN-kode 7304 49 10 ikke være omfattet af deres anvendelsesområde, fordi den dækker ufærdige huljern udelukkende bestemt til videreforarbejdning. Undersøgelsen viste imidlertid, at både EU og denne EU-producents kinesiske leverandører angav de varer, der blev solgt til denne producent, som varmebehandlede eller koldbehandlede varer.

(19)

Angivelsen af disse varer som "ubearbejdede huljern udelukkende bestemt til fremstilling af rør med andet tværsnit eller anden godstykkelse" vedrører faktisk varer, som ikke nødvendigvis har andre fysiske egenskaber, de har blot en anden anvendelse. Det blev midlertidigt konkluderet, at der ikke var nogen grund til at udelukke "ubearbejdede huljern" fra varedefinitionen.

(20)

Det blev konstateret, at den pågældende vare og visse sømløse rør af rustfrit stål, der sælges på hjemmemarkedet i Kina, samt visse sømløse rør af rustfrit stål, som sælges i EU af EU-erhvervsgrenen, havde de samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål. Foreløbig anses de derfor for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(21)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), skal den normale værdi i antidumpingundersøgelser vedrørende import fra Kina fastsættes i overensstemmelse med samme artikels stk. 1 til 6 for de producenter, som viste sig at opfylde alle kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c).

(22)

Til orientering er disse kriterier kort beskrevet herunder:

(23)

I forbindelse med denne undersøgelse anmodede alle tre stikprøveudvalgte (grupper af) eksporterende producenter om markedsøkonomisk behandling i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), og de indsendte ansøgningsformularen herom inden for tidsfristen.

(24)

Det blev ved undersøgelsen fastslået, at ingen af de stikprøveudvalgte (grupper af) kinesiske eksporterende producenter opfyldte kravene i de kriterier, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), og derfor ikke kan indrømmes markedsøkonomisk behandling.

(25)

Ingen af virksomhederne opfylder kravene i kriterium 1 på grund af statslig indgriben i afgørelser vedrørende anskaffelse af de vigtigste råmaterialer (især billets af rustfrit stål, ingots og rundstål). Disse råmaterialer udgør et godt stykke over 50 % af produktionsomkostningerne for den pågældende vare (sømløse rør af rustfrit stål). Derfor er disse råmaterialer langt det største input i produktionen af den pågældende vare.

(26)

Den kinesiske stat spiller en vigtig rolle i fastsættelsen af priser på råmaterialer til sømløse rør af rustfrit stål og griber konstant ind på markedet med følgende instrumenter: eksportafgift og ingen momsrabat. For det første har de vigtigste råmaterialer til fremstilling af sømløse rør af rustfrit stål, været pålagt en eksportafgift på 15 % siden 1. januar 2008. For det andet yder staten ikke momsrefusion på eksport af disse råmaterialer.

(27)

De stikprøveudvalgte virksomheder køber deres vigtigste råmaterialer til fremstilling af sømløse rør af rustfrit stål på det kinesiske hjemmemarked. Det fremgik af undersøgelsen, at de kinesiske priser på råmaterialer i gennemsnit og afhængigt af stålkvaliteten er omkring 30 % lavere end dem på verdensmarkederne (USA eller EU).

(28)

Da Kina må importere størstedelen af sin jernmalm til internationale markedspriser, er det klart, at der ikke findes nogen naturlige komparative fordele, som kan forklare de lave priser på råmaterialerne på det kinesiske hjemmemarked. Samtidig har en række undersøgelser i årevis peget på betydelig statslig indgriben i denne sektor (3). Det fremgår af rapporterne, at den kinesiske regering har udpeget 14 "nøgle"-industrier og syv "søjle"-industrier. Vigtige nedstrømsbrugere af specialstål er blandt de syv "søjle"-industrier, der støttes gennem den kinesiske regerings industripolitikker (4). Den negative indvirkning af eksportafgifter og delvis momsrabat fremhæves også i WTO's handelspolitiske evalueringer af Kinas handelspolitikker og -praksis (5).

(29)

Som fastslået i WTO's handelspolitiske evalueringer medvirker brugen af politikinstrumenter som eksportafgifter og momsrabat til at nedbringe eksportmængden af de pågældende råmaterialer og lede forsyningerne i retning af hjemmemarkedet, og den fører til et nedadgående pres på hjemmemarkedspriserne på disse varer (6). I forbindelse med den igangværende undersøgelse blev der faktisk konstateret en betydelig prisforskel mellem hjemmemarkedspriserne og verdensmarkedspriserne. Sådan en forskel udgør indirekte bistand til nedstrømsvirksomheder på hjemmemarkedet og dermed en komparativ fordel for dem. Dette argument styrkes yderligere af den kendsgerning, at der ikke opkræves eksportafgift på eksport af den pågældende vare (sømløse rør af rustfrit stål), som også nyder godt af momsrabat.

(30)

Den nuværende undersøgelse viser ved at fastslå forskelle i brugen af eksportafgifter og momsrabatter både for opstrøms- og nedstrømsvirksomheder, at der er tale om statslig indgriben, hvilket kan konkluderes ud fra den betydelige prisforskel på råmaterialerne af rustfrit stål (især billets af rustfrit stål, ingots og rundstål) på det kinesiske marked og verdensmarkederne.

(31)

I betragtning af prisforskellen mellem det kinesiske hjemmemarked og verdensmarkederne ville producenterne på hjemmemarkedet af ovennævnte råmaterialer - uden statslig indgriben - være tilbøjelige til at eksportere deres varer til markeder med højere priser, hvor de kunne opnå større fortjenester. De kinesiske toldstatistikker bekræfter faktisk, at der praktisk talt ikke finder nogen eksport sted af billets af rustfrit stål fra Kina til resten af verden. I 2009 var eksporten af ingots af rustfrit stål og andre ubearbejdede former for rustfrit stål på under 2 tons og i 2010 på under 5 tons. Dette er et yderligere argument til påvisning af statslig indgriben på markedet for råmaterialer.

(32)

Den kinesiske praksis bør betragtes som en underliggende faktor for statslig indgriben i virksomhedernes beslutninger vedrørende råmaterialer. Den nuværende kinesiske ordning med høje eksportafgifter og ingen momsrefusion for eksport af råmaterialer har i alt væsentligt ført til en situation, hvor kinesiske priser på råmaterialer fortsat fastsættes ved statslig indgriben og efter al sandsynlighed fremover fortsat vil udgøre en støtte til de kinesiske producenter af sømløse rør af rustfrit stål.

(33)

For så vidt angår kriterium 1, undlod en af virksomhederne endvidere at medtage to forretningsmæssigt forbundne leverandører af råmaterialer i sine stikprøveoplysninger og sin anmodning om markedsøkonomisk behandling. Virksomheden hævdede, at disse leverandører leverer små mængder, og at den kendsgerning, at de ikke blev indberettet, ikke kunne og ikke ville påvirke resultatet af undersøgelsen væsentligt. Det bemærkes, at Kommissionen først og fremmest skal danne sig et samlet billede af alle virksomheder i en gruppe, der beskæftiger sig med produktion og salg af den pågældende vare, uanset disse virksomheders størrelse og størrelsen af deres salg. Det bemærkes endvidere, at leverancerne af råmaterialer er splittet temmelig meget op og fordelt på en række små leverandører. Det konkluderedes, at virksomheden – ud over den ovenfor beskrevne fordrejning af de vigtigste råmaterialer – ikke kunne påvise, at dens beslutninger blev truffet som reaktion på markedssignaler uden nogen væsentlig statslig indgriben, og at udgifterne afspejlede markedsværdierne.

(34)

Ud over kriterium 1 undlod visse virksomheder også at påvise, at de opfyldte kriterium 2 og 3. To virksomheder kunne ikke påvise, at de havde ét klart sæt regnskabsforskrifter, der blev revideret uafhængigt i overensstemmelse med internationale standarder. For en virksomheds vedkommende var uoverensstemmelser i regnskaberne ikke afspejlet i revisionsrapporten. En anden virksomhed kunne ikke fremlægge regnskaber for visse driftsår.

(35)

Endelig var der en virksomhed, som modtog lån fra statsejede banker til gunstige rentesatser, der var betydeligt lavere end markedsrentesatserne. Dette viser, at produktionsomkostningerne og den finansielle situation er underlagt fordrejninger, der er overført fra det tidligere ikke-markedsøkonomiske system.

(36)

Efter fremlæggelsen af konklusionerne vedrørende markedsøkonomisk behandling blev der modtaget bemærkninger fra EU-erhvervsgrenen og tre stikprøveudvalgte (grupper af) berørte eksporterende producenter.

(37)

En virksomhed hævdede, at Kommissionens afgørelse om at afvise markedsøkonomisk behandling var påvirket og dermed fordrejet af beregningen af dumpingmargenen. Det bør i den forbindelse bemærkes, at afgørelsen vedrørende markedsøkonomisk behandling går forud for beregningen af dumping og den kontrol, som fandt sted udelukkende af oplysningerne i forbindelse med afgørelsen vedrørende markedsøkonomisk behandling. Påstanden er derfor ubegrundet.

(38)

En virksomhed hævdede, at den ikke var forpligtet til at indsende anmodninger om markedsøkonomisk behandling for forretningsmæssigt forbundne leverandører af råmaterialer. Dette argument må afvises. Det fremgik klart af indledningsmeddelelsen, at navnene på alle forretningsmæssigt forbundne virksomheder, der beskæftiger sig med produktion og/eller salg af den undersøgte vare (til eksport og/eller på hjemmemarkedet), samt en udførlig beskrivelse af disse virksomheders aktiviteter, skal indberettes til Kommissionen.

(39)

Virksomheden hævdede endvidere, at fordrejningerne på markedet for råmaterialer ikke var væsentlige, fordi 17,5 % af råmaterialerne importeres fra ikke forretningsmæssigt forbundne internationale leverandører, og resten købes fra forretningsmæssigt forbundne virksomheder. De oplysninger, Kommissionen er i besiddelse af, viser, at omkring 30 % af råmaterialerne indkøbes lokalt, og resten importeres hovedsageligt fra forretningsmæssigt forbundne leverandører. I den forbindelse bør det bemærkes, at afregningspriser fra forretningsmæssigt forbundne leverandører normalt ikke betragtes som pålidelige oplysninger. Endvidere er virksomhedens købspriser på råmaterialer fra ikke forretningsmæssigt forbundne leverandører generelt betydeligt lavere end priserne i EU eller USA, hvilket også gør sig gældende for de øvrige undersøgte eksporterende producenter. Påstanden afvises derfor.

(40)

En virksomhed anfægtede Kommissionens beregning af prisforskellen mellem priserne på råmaterialer på det kinesiske hjemmemarked og verdensmarkederne. Efter en kontrol bekræfter Kommissionen denne beregning. Virksomheden tog navnlig ikke hensyn til de ekstragebyrer for stål, som leverandørerne i USA og EU anvendte. Påstanden må derfor afvises.

(41)

En virksomhed hævdede endvidere, at afvigelserne mellem selvangivelsen og årsregnskabet var normale og ikke væsentlige, og derfor var der ingen pligt til at afgive forklaringer i noterne til regnskabet. Dette burde derfor ikke have haft en indvirkning på Kommissionens afgørelse. Det bemærkes, at afvigelserne vedrørende det årlige overskud er tæt på 30 mio. RMB og derfor burde være blevet betragtet som væsentlige og dermed være blevet forklaret i noterne til regnskabet.

(42)

En anden påstand vedrørte et påstået brud på WTO-aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger og EU's antisubsidiegrundforordning (7). Virksomheden hævdede, at en afvisning af anmodningen om markedsøkonomisk behandling ud fra den begrundelse, at virksomhederne muligvis modtager subsidier, har den virkning, at eksportøren straffes for subsidier, der anses for ulovlige, uden at det er dokumenteret. Dette argument må afvises. Anmodningerne om markedsøkonomisk behandling er ikke blevet afvist ud fra en begrundelse om mulige subsidier, men ud fra specifikke grunde, der fremgår af betragtningerne ovenfor og de detaljerede fremlagte dokumenter om markedsøkonomisk behandling, som parterne har fået tilsendt. Hovedårsagen til afvisningen af markedsøkonomisk behandling var konstaterede fordrejninger på markedet for råmaterialer. Det bør desuden fremhæves, at virksomhederne f.eks. opnåede lån fra statsejede banker til gunstige rentesatser, der var betydeligt lavere end markedsrentesatserne, hvilket tydeligt peger på overførsel fra det tidligere ikke-markedsøkonomiske system.

(43)

Det konkluderes, at ingen af de modtagne bemærkninger var af en sådan art, at de kunne ændre konklusionerne vedrørende afgørelsen om markedsøkonomisk behandling.

(44)

Ifølge grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), kan der fastsættes en landsdækkende told for lande, der er omfattet af den pågældende artikel, undtagen når virksomhederne har bevist, at de opfylder alle kriterier i grundforordningens artikel 9, stk. 5. Til orientering er disse kriterier kort beskrevet nedenfor:

(45)

De tre ovennævnte stikprøveudvalgte (grupper af) virksomheder, som ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, anmodede også om individuel behandling. Det blev midlertidigt konstateret, at alle disse tre stikprøveudvalgte (grupper af) virksomheder opfyldte betingelserne i grundforordningens artikel 9, stk. 5, og derfor kunne indrømmes individuel behandling.

(46)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, skal den normale værdi for eksporterende producenter, der ikke indrømmes markedsøkonomisk behandling, fastsættes på grundlag af hjemmemarkedspriserne eller en beregnet normal værdi i et referenceland.

(47)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den agtede at bruge USA som referenceland ved fastsættelsen af den normale værdi for Kina. En part hævdede, at Indien var et bedre referencemarked, fordi landet har et udviklingsniveau, der svarer til Kinas. Kommissionen mødte ingen samarbejdsvilje fra de indiske producenter. USA virkede oprindelig som et egnet referenceland i betragtning af sin åbenhed over for importkonkurrence (toldsatser på 0 % i forhold til 10 % i Indien) og et rimelig godt konkurrenceniveau på hjemmemarkedet med 15 til 20 producenter i USA.

(48)

Spørgeskemabesvarelserne og kontrolbesøget afslørede imidlertid, at USA ikke er et egnet referenceland. Alle de samarbejdsvillige producenter i USA er afhængige af import af råmaterialer og færdigvarer fra deres EU-moderselskaber og opretholder en begrænset produktionsaktivitet i USA, især for at kunne udføre kundespecifikke eller tidskritiske ordrer. De samarbejdsvillige USA-producenters produktionsmængde udgør rent faktisk en brøkdel af deres europæiske moderselskabers. Vigtigst af alt har USA's samarbejdsvillige producenter imidlertid forarbejdningsomkostninger, der afspejler deres særlige fremstillingsforhold. Disse omkostninger fører til høje hjemmemarkedspriser på USA's marked.

(49)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), fastsættes den normale værdi på grundlag af prisen eller den beregnede værdi i et tredjeland med markedsøkonomi eller prisen ved eksport fra et sådant tredjeland til andre lande, herunder EU. I betragtning af at den normale værdi ikke kunne fastsættes på grundlag af priser eller beregnede værdier i USA af de i foregående betragtning anførte grunde, blev den anden metode undersøgt. Af de nedenfor anførte grunde er denne metode imidlertid heller ikke egnet i det foreliggende tilfælde. I lighed med USA's salgspriser på hjemmemarkedet vil USA's eksportpriser også blive påvirket af høje produktionsomkostninger og af den kendsgerning, at eksportmængderne ville blive begrænsede, dvs. under 2 % af den kinesiske eksport til EU. Det tyder også på, at en del af denne eksport foregår til forretningsmæssigt forbundne virksomheder og derfor ikke er velegnet til fastsættelse af den normale værdi.

(50)

Som et alternativ til ovennævnte to metoder fremgår det af grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), at den normale værdi kan fastsættes på ethvert andet rimeligt grundlag, herunder den pris, der faktisk er betalt eller skal betales i EU for samme vare, om nødvendigt justeret for at indregne en rimelig fortjenstmargen. Denne metode er midlertidigt blevet anvendt i det foreliggende tilfælde, i betragtning af at undersøgelsen i denne fase fastslog, at USA ikke er et egnet referenceland.

(51)

For de varetyper, der blev eksporteret af de stikprøveudvalgte kinesiske (grupper af) eksporterende producenter, og som ikke blev solgt af de stikprøveudvalgte EU-producenter, anvendte Kommissionen midlertidigt de priser, der faktisk er betalt eller skal betales i Fællesskabet for samme vare, om nødvendigt justeret for at indregne en rimelig fortjenstmargen, for de varetyper, der kommer tættest på med samme diameter, stålkvalitet og varetype (f.eks. koldttrukne eller varmttrukne).

(52)

I alle tilfælde, hvor den pågældende vare blev eksporteret til uafhængige kunder i Unionen, blev eksportprisen fastsat i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 8, dvs. på grundlag af de eksportpriser, der faktisk var betalt eller skulle betales.

(53)

Dumpingmargenerne blev fastlagt ved at sammenligne de individuelle eksportpriser ab fabrik hos de stikprøveudvalgte eksportører med de stikprøveudvalgte EU-producenters salgspriser på hjemmemarkedet, jf. betragtning 50 ovenfor.

(54)

For at sikre en rimelig sammenligning af den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Der blev foretaget passende justeringer i alle de tilfælde, hvor de blev anset for at være rimelige, nøjagtige og dokumenterede. Der blev navnlig indrømmet en justering for indirekte skatter, søtransport og forsikring, fragt i eksportlandet, omkostninger til garantier, provisioner, kreditomkostninger, bankgebyrer, forskelle i handelsled og, jf. betragtning 70 nedenfor, kvalitetsopfattelse.

(55)

De midlertidige dumpingmargener blev udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet.

(56)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12, blev dumpingmargenerne for de stikprøveudvalgte samarbejdsvillige eksporterende producenter, som blev indrømmet individuel behandling, fastslået på grundlag af en sammenligning af en vejet gennemsnitlig normal værdi fastsat ud fra priser, der faktisk er betalt eller skal betales i EU for samme vare, behørigt justeret for at indregne en rimelig fortjenstmargen, jf. betragtning 50 og 51 ovenfor, og den enkelte virksomheds vejede gennemsnitlige eksportpris på den pågældende vare til EU som anført ovenfor.

(57)

På det grundlag blev de midlertidige dumpingmargener, udtrykt som en procentdel af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, fastsat til følgende:

(58)

Dumpingmargenen for de andre samarbejdsvillige eksporterende producenter i Kina, som ikke indgik i stikprøven, blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 6, beregnet som et vejet gennemsnit af de dumpingmargener, der var fastsat for de eksporterende producenter i stikprøven.

(59)

På det grundlag blev de midlertidige dumpingmargener, udtrykt som en procentdel af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, fastsat til følgende:

(60)

På grund af det høje samarbejdsniveau i forbindelse med undersøgelsen (de samarbejdsvillige virksomheder tegner sig for ca. 64 % af den samlede import, der er registreret i Eurostat i UP) blev den landsdækkende margen for de ikke-samarbejdsvillige eksporterende producenter fastsat ved at anvende den højeste margen, der blev konstateret for de stikprøveudvalgte (grupper af) virksomheder.

(61)

På det grundlag er det midlertidige landsdækkende dumpingniveau, udtrykt som en procentdel af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, 83,2 %.

(62)

I undersøgelsesperioden blev den samme vare fremstillet af 21 producenter i EU. I henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4, anses alle 21 nuværende EU-producenter for at udgøre EU-erhvervsgrenen ("EU-erhvervsgrenen").

(63)

To grupper af EU-producenter bestående af fem EU-producenter blev udvalgt til at indgå i stikprøven, jf. betragtning 7, og de tegnede sig for over 50 % af den samlede EU-produktion af samme vare. Ud af de øvrige samarbejdsvillige EU-producenter var den virksomhed, som krævede en begrænsning af varedækningen (jf. betragtning 16 og 17 ovenfor) ikke enig i udtagelsen af stikprøven. Producenten indvendte navnlig, at stikprøven kun omfatter virksomheder, der både er på "markedet for færdigvarer" og "markedet for udgangsmateriale", og at stikprøven udelukkende består af klagere. Det gentages, at den pågældende virksomhed køber udgangsmateriale af både Kina og EU-erhvervsgrenen. Producenten kunne imidlertid ikke bevise, at der faktisk findes sådanne to separate markeder. Producenten tegnede sig desuden for under 2 % af den samlede EU-produktion i UP, hvorimod de to grupper af virksomheder blev udvalgt ud fra de objektive kriterier i betragtning 7 og 8 ovenfor.

(64)

EU-forbruget blev fastsat på grundlag af EU-erhvervsgrenens salgsmængde på EU-markedet ud fra de oplysninger, der var modtaget fra Defence Committee, som repræsenterer klagerne, jf. betragtning 2 ovenfor, og importtal for EU-markedet fra Eurostat. Sidstnævnte oplysninger måtte justeres en smule, for så vidt angår import fra Sydafrika og Japan for visse perioder, fordi disse oplysninger var fordrejede på grund af ukorrekt indberetning af oplysninger.

(65)

EU-forbruget faldt kraftigt med 35 % mellem 2006 og UP. Forbruget var dog vokset en smule mellem 2006 og 2007, toppede i 2007 og dalede derefter støt år for år indtil UP.

Tabel 1

(66)

Den betragtede periode var faktisk præget af betydelige markedsudsving, hovedsageligt på grund af en betydelig volatilitet i efterspørgslen efter rør af rustfrit stål. 2007 og de første tre kvartaler af 2008 kan karakteriseres ved et stærkt voksende marked. I sidste ende fik den økonomiske krise en stor indvirkning på efterspørgslen. Denne indvirkning begyndte at vise sig i sidste kvartal af 2008, blev alvorligere i løbet af 2009, fortsatte i første halvdel af 2010 og havde således konsekvenser for hele UP. Alt dette afspejler sig i tendensen i EU-forbruget, der var på sit højeste i 2007, hvorefter det aftog år for år.

(67)

Udtrykt i mængde voksede importen af den pågældende vare fra Kina til EU's marked i den betragtede periode. Importen fra Kina voksede samlet set med 14 % i den betragtede periode. Importen fra Kina fordobledes faktisk næsten mellem 2006 og 2007, hvorimod den dalede år for år mellem 2007 og UP, i høj grad på grund af det dalende forbrug (da markedsandelen forblev stabil mellem 2008 og UP, jf. betragtning 68 nedenfor).

Tabel 2

(68)

Markedsandelen for dumpingimporten fra Kina næsten fordobledes i den betragtede periode og øgedes med 76 % eller 7,9 procentpoint. Denne vækst i markedsandel fandt navnlig sted mellem 2006 og 2007, og markedsandelen forblev efterfølgende på sit høje niveau.

Tabel 3

(69)

Nedenstående tabel viser gennemsnitsprisen på dumpingimporten fra Kina ved EU's grænse, ufortoldet, som oplyst af Eurostat. I den betragtede periode steg gennemsnitsprisen på importen fra Kina indtil 2008 og faldt siden mellem 2008 og UP.

Tabel 4

(70)

Der blev foretaget en prissammenligning, type for type, af de kinesiske eksporterende producenters og de stikprøveudvalgte EU-producenters salgspriser i EU. Til dette formål blev de stikprøveudvalgte EU-producenters priser ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder sammenlignet med priserne hos de stikprøveudvalgte eksporterende producenter i det pågældende land. Der blev foretaget justeringer, hvor dette var nødvendigt, for at tage hensyn til forskelle i markedsopfattelsen af varekvalitet, i handelsled og i omkostninger efter import.

(71)

Sammenligningen viste, at importen af den pågældende vare med oprindelse i Kina i UP blev solgt i EU til priser, som underbød EU-erhvervsgrenens priser med 21-32 %, udtrykt som en procentdel heraf.

(72)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, undersøgte Kommissionen alle relevante økonomiske faktorer og indikatorer, der har indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation. Nedennævnte tal vedrører alle EU-producenter, for så vidt angår salg og markedsandele, samt de stikprøveudvalgte EU-producenter, for så vidt angår alle de resterende indikatorer. For så vidt angår de indikatorer, der tager udgangspunkt i de stikprøveudvalgte producenter, og i betragtning af at stikprøven kun bestod af to grupper af producenter, kunne de faktiske aggregerede data af fortrolighedshensyn ikke fremlægges i nedenstående tabeller; i stedet fremlægges kun indeksene for at vise tendensen i disse indikatorer.

(73)

EU-produktionsmængden voksede mellem 2006 og 2008, men faldt drastisk mellem 2008 og UP. Dette betydelige fald i produktionen skyldtes både tilbagegangen på markedet og det øgede pres fra dumpingimport.

Tabel 5

(74)

EU-erhvervsgrenens produktionskapacitet forblev relativt stabil i den undersøgte periode: Kapacitetsudnyttelsesgraden faldt imidlertid med 35 % mellem 2006 og UP. I UP faldt kapacitetsudnyttelsesgraden til lidt over det halve af sit niveau i 2008.

Tabel 6

(75)

Nedenstående tabel viser, at slutlagrene først voksede indtil 2008, da EU-produktionen var på sit højeste, men derefter begyndte at aftage som følge af de lavere niveauer af fremstillingsvirksomhed.

Tabel 7

(76)

Alle EU-producenters salgsmængde på EU-markedet faldt samlet med 39 %, hvorimod den kinesiske eksport voksede med 14 % i samme tidsrum, jf. betragtning 68 ovenfor. EU-erhvervsgrenens EU-salgsmængder udviklede sig som følger:

Tabel 8

(77)

EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt med 3,4 procentpoint mellem 2006 og 2007 og forblev relativt stabil i resten af den betragtede periode med en lille midlertidig stigning i 2009. Samlet set tabte EU-erhvervsgrenen en markedsandel på 3,6 procentpoint, hvorved markedsandelen for dumpingimporten fra Kina som det fremgår af tabel 3 ovenfor nærmest blev fordoblet i den betragtede periode.

Tabel 9

(78)

For så vidt angår gennemsnitssalgspriser, viser tabellen nedenfor, at EU-erhvervsgrenen satte sine salgspriser op og derefter gradvist satte dem ned år for år indtil UP og nåede prisniveauer, der ligger under dem i 2006. Udviklingen og den store volatilitet i EU-erhvervsgrenens salgspriser skyldtes delvis store svingninger i omkostningerne til råmaterialer.

Tabel 10

(79)

Beskæftigelsesniveauet fulgte i vidt omfang udviklingen i produktionsmængden (se tabel 5 ovenfor), hvilket viser, at EU-erhvervsgrenen har forsøgt at nedbringe produktionsomkostningerne, hvor det var nødvendigt. EU-erhvervsgrenen forsøgte at tilpasse sin arbejdsstyrke til de forværrede markedsforhold ved at nedsætte arbejdstiden snarere end ved at nedbringe antallet af beskæftigede. Derfor viser tabellen nedenfor beskæftigelsesniveauet i fuldtidsækvivalenter. EU-producenternes beskæftigelse i fuldtidsækvivalenter voksede med 11 procentpoint mellem 2006 og 2008, hvorefter den faldt med 19 procentpoint fra 2008 til UP. Alt i alt faldt antallet af fuldtidsækvivalenter med 8 % i den betragtede periode.

Tabel 11

(80)

Trods EU-erhvervsgrenens ovennævnte bestræbelser faldt EU-producenternes produktion pr. fuldtidsækvivalent betydeligt, samlet med 29 %. De alvorlige konsekvenser af dumpingimporten fra Kina i en periode med en voldsomt faldende efterspørgsel på markedet forhindrede EU-erhvervsgrenen i at opretholde sit produktionsniveau.

Tabel 12

(81)

EU-erhvervsgrenen har i den betragtede periode været i stand til at kontrollere udviklingen i arbejdskraftomkostningerne. Det fremgår således af nedenstående tabel, at de gennemsnitlige årlige arbejdskraftomkostninger steg en smule i 2007 og 2008, men faldt i 2009 og i UP. I den samlede periode faldt enhedsarbejdskraftomkostningerne med 2 %. Dette fald ville have været mere markant, hvis omkostningerne til fratrædelsesgodtgørelser ikke var blevet medregnet i ovenstående tendens.

Tabel 13

(82)

EU-erhvervsgrenens rentabilitet blev beregnet som nettofortjenesten før skat ved salg af samme vare på EU-markedet til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder og udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. EU-erhvervsgrenens fortjenstmargener udviklede sig derfor på følgende måde i den betragtede periode:

Tabel 14

(83)

Som det fremgår af ovenstående tabel toppede EU-erhvervsgrenens rentabilitet i 2007 som følge af de usædvanlige markedsvilkår, som alle markedsaktører kunne nyde godt af. Den gennemsnitlige rentabilitet forværredes betydeligt fra 2007, og fortjenesterne ændrede sig til betydelige tab i 2009 og UP.

(84)

Investeringsafkastet, udtrykt som fortjenesten i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne, fulgte i brede træk rentabilitetsudviklingen.

(85)

Nettolikviditeten fra driftsaktiviteterne udviklede sig som følger (i betragtning af det negative beløb i 2006 blev 2007 ekstraordinært for denne tabel betragtet som referenceår med henblik på at angive likviditetsudviklingen):

Tabel 15

(86)

Ovenstående tabel viser, at EU-erhvervsgrenens likviditet toppede i 2008, og at den efterfølgende faldt indtil udgangen af den betragtede periode og nåede et temmelig lavt niveau i UP.

(87)

I den betragtede periode udviklede de stikprøveudvalgte EU-producenters investeringer sig som følger:

Tabel 16

(88)

Som ovenstående tabel viser, besluttede EU-producenterne at fortsætte med at investere trods deres ovennævnte skrøbelige finansielle situation i 2009 og UP. Dette skyldes, at i) denne type virksomhed normalt fordrer visse flerårige investeringer, som måtte foretages uanset markedssituationen, og at ii) hyppige opgraderinger af maskiner i denne sektor er en forudsætning for fremstilling af større mængder af varer i den højere ende af skalaen (som en indsats for at bevare konkurrenceevnen over for andre producenter).

(89)

Dumpingmargenerne for importen fra Kina er meget høje, jf. betragtning 57 ovenfor. I betragtning af dumpingimportens størrelse, markedsandel og priser kan virkningerne af dumpingmargenerne betragtes som betydelige.

(90)

Skadesindikatorerne udviklede sig i negativ retning i den betragtede periode. Dette gælder især indikatorerne vedrørende rentabilitet, produktionsmængde, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde og markedsandel, som alle har udvist en klar negativ tendens.

(91)

Samtidig underbød importen af rør af rustfrit stål fra Kina EU-erhvervsgrenens priser med op til 32 % i UP (se betragtning 71 ovenfor).

(92)

På baggrund af ovenstående konkluderes det midlertidigt, at EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(93)

I henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 6 og 7, undersøgte Kommissionen, om dumpingimporten har forvoldt EU-erhvervsgrenen skade i et omfang, der kan betegnes som væsentligt. Andre kendte faktorer end dumpingimporten, der samtidig kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade, blev også undersøgt for at sikre, at eventuel skade forårsaget af disse andre faktorer ikke blev tilskrevet dumpingimporten.

(94)

Mellem 2006 og UP voksede mængden af dumpingimport af den pågældende vare med 14 % på et marked, der skrumpede med 35 %, hvilket medførte en stigning i markedsandele på EU-markedet på 76 %, fra 10,5 % til 18,4 %.

(95)

Stigningen i dumpingimporten af den pågældende vare fra Kina i den betragtede periode var sammenfaldende med en negativ tendens i de fleste af EU-erhvervsgrenens skadesindikatorer. EU-erhvervsgrenen tabte en markedsandel på 3,6 procentpoint, og dens salgspriser faldt med 8 % som følge af pristrykket fra dumpingimporten til lave priser på EU-markedet. Det betydelige prisunderbud forhindrede EU-erhvervsgrenen i at vælte de øgede produktionsomkostninger over på salgspriserne i et acceptabelt omfang, hvilket medførte negative rentabilitetsniveauer i UP.

(96)

På grundlag af ovenstående konkluderes det midlertidigt, at den kinesiske dumpingimport til lave priser, der kom ind på EU-markedet i store og konstant stigende mængder, og som i et betydeligt omfang underbød EU-erhvervsgrenens priser i den betragtede periode, forvolder EU-erhvervsgrenen væsentlig skade.

(97)

Importen fra andre tredjelande var begrænset i den betragtede periode. Den samlede markedsandel for importen fra andre lande end Kina faldt med 4,3 procentpoint fra 26,8 % til 22,5 %.

(98)

De næststørste importkilder i UP var Japan og Ukraine. De havde en markedsandel på 5,2 % hver. Indien havde en markedsandel på 3,0 % og USA en markedsandel på 2,7 % i UP. Nedenstående tabel viser udviklingen i importmængder, priser og markedsandele for de fire største importkilder efter Kina og for importen fra de øvrige tredjelande baseret på tal fra Eurostat. Som nævnt i betragtning 64 ovenfor var det nødvendigt at foretage en lille justering af Eurostats tal for den japanske import for at korrigere for fordrejninger som følge af ukorrekt indberetning af transaktioner.

Tabel 17

(99)

Som anført i tabellen ovenfor øgede Japan i den betragtede periode sin markedsandel moderat med 0,8 procentpoint fra 4,4 % til 5,2 %. Priserne på den japanske import forekommer imidlertid at være langt mere sammenlignelige med EU's priser end priserne på importen fra Kina. Vigtigst af alt var de japanske importpriser i UP væsentlig højere end EU-erhvervsgrenens.

(100)

Importen fra USA fandt sted til priser, der var betydelig højere end EU-erhvervsgrenens i den betragtede periode (undtagen i år 2007). For så vidt angår importen fra Ukraine og importen fra Indien, bevarede de begge en relativt stabil markedsandel på EU-markedet, skønt gennemsnitspriserne på importen fra disse lande alt i alt var lavere end EU-priserne: Ukraines markedsandel faldt fra 5,9 % til 5,2 %, mens Indiens markedsandel voksede fra 2,8 % til 3,0 % i den betragtede periode.

(101)

Det kan konkluderes, at den samlede markedsandel for importen fra alle andre tredjelande end Kina faldt med 4,3 procentpoint fra 26,8 % til 22,5 % i den betragtede periode. Samlet set voksede gennemsnitsimportprisen fra alle andre tredjelande end Kina med 34 % i den betragtede periode (fra 5 586 EUR til 7 484 EUR pr. ton), hvilket står i skarp kontrast til nedsættelsen af den allerede meget lave kinesiske importpris med 9 % og faldet på 8 % i de gennemsnitlige EU-salgspriser.

(102)

På grundlag af ovenstående kan det konkluderes, at importen fra andre tredjelande end Kina ikke lader til at have bidraget til den skade, EU-erhvervsgrenen har lidt i UP.

(103)

2007 og de første tre kvartaler af 2008 kan karakteriseres som et stærkt voksende marked for rør af rustfrit stål, men i sidste ende fik den finansielle og økonomiske krise en stor indvirkning også på denne sektor. Den økonomiske afmatning satte ind i sidste kvartal af 2008, fortsatte i 2009 og havde endog en indvirkning på første halvdel af 2010, dvs. på hele UP. Alt dette afspejler sig i tendenserne i EU-forbruget, der var på sit højeste i 2007, hvorefter det aftog år for år (se tabel 1 ovenfor).

(104)

Ovennævnte fald i forbruget som følge af den økonomiske afmatning havde utvivlsomt også en indvirkning på situationen i EU-erhvervsgrenen. Det skal dog bemærkes, at den negative virkning blev betydelig forværret af dumpingimporten fra Kina, som i væsentligt omfang underbød EU-erhvervsgrenens priser. Selv om den økonomiske afmatning kan anses for at have bidraget til den skade, som blev forvoldt i UP, kan dette derfor på ingen måde mindske de skadevoldende virkninger af dumpingimporten fra Kina til lave priser på EU-markedet. Uden en sådan illoyal konkurrence fra Kina samt den importmængde og det pristryk, som den lagde på EU-producenterne, ville det have været muligt for sidstnævnte at holde deres salgspriser og rentabilitet på relativt acceptable niveauer selv i en situation med faldende efterspørgsel.

(105)

I øjeblikket kan virkningen af dumpingimporten fra Kina, der foregik til priser, som markant underbød EU-salgspriserne i UP, anses for endnu mere skadelig i en periode med økonomisk krise, hvor salgsmængderne og –priserne under alle omstændigheder allerede er under pres på grund af det lavere forbrug.

(106)

Den økonomiske afmatning kan på grundlag af ovenstående forhold ikke anses for at kunne bryde årsagssammenhængen mellem den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, og dumpingimporten fra Kina.

(107)

For så vidt angår udviklingen i EU-erhvervsgrenens eksportsalg, faldt eksporten mindre end hjemmemarkedssalget, uanset om det er alle EU-producenter eller kun stikprøveudvalgte producenter, der undersøges. For så vidt angår udviklingen i eksportsalgsmængden, kunne man opstille følgende tendens for EU-erhvervsgrenen i den betragtede periode:

Tabel 18

(108)

Det bør fremhæves, at EU-erhvervsgrenens eksportsalg skrumpede langsommere end dens salg på EU-markedet. Dette kan tyde på, at presset fra dumpingimporten fra Kina er særlig stærkt på EU-markedet. Som følge heraf og af eksportens betydelige andel af EU-erhvervsgrenens samlede salg (konstant mellem 39 % og 45 % i den betragtede periode) kan EU-producenternes manglende konkurrenceevne på verdensmarkedet med sikkerhed udelukkes.

(109)

Stålprisernes høje volatilitet og den generelle udvikling i efterspørgslen på markedet førte til betydelige svingninger i omkostningerne til billets af rustfrit stål, som er det vigtigste råmateriale til fremstilling af den undersøgte vare. EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige enhedsproduktionsomkostninger udviklede sig på følgende måde i den betragtede periode:

Tabel 19

(110)

Som fastslået i betragtning 78 ovenfor er markedet i Kina for billets af rustfrit stål meget fordrejet. Som følge af denne fordrejning lader eksporterende producenter i Kina til at have mulighed for at foretage eksportsalg af den pågældende vare til EU-markedet med en prisfastsættelse, der sandsynligvis er mindre elastisk over for priserne på råmaterialer, og som medfører priser, der betydeligt underbyder priserne på EU-markedet. Med andre ord har producenterne af rør af rustfrit stål i Kina som følge af fordrejningen på det kinesiske marked for råmaterialer en illoyal konkurrencefordel i forhold til EU-erhvervsgrenen. Denne fordrejning lader til at have bidraget til at give de kinesiske producenter mulighed for at opretholde det lave prisniveau på dumpingimporten fra Kina.

(111)

Det kan konkluderes, at det på grundlag af ovenstående analyse kan påvises, at importen fra Kina er vokset i mængde og har vundet betydelige markedsandele i den betragtede periode. Disse øgede mængder, der kom ind på EU-markedet til dumpingpriser, underbød desuden EU-erhvervsgrenens priser betydeligt. EU-erhvervsgrenen har i en vis periode været i stand til at kompensere for de negative virkninger af dette pres takket være de usædvanlig positive markedsbetingelser i 2007 og 2008, men dette var ikke længere muligt, da den økonomiske krise medførte en betydelig nedgang i efterspørgslen.

(112)

Andre faktorer, der kan have forvoldt skade for EU-erhvervsgrenen, blev ligeledes analyseret. Det blev i denne henseende konstateret, at importen fra andre tredjelande, virkningerne af den økonomiske krise, EU-erhvervsgrenens eksportresultater og andre faktorer, herunder fordrejninger på det kinesiske marked for råmaterialer, ikke synes at være af en sådan art, at de bryder årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt i UP.

(113)

I betragtning af ovenstående analyse, hvor der på behørig vis er sondret mellem alle kendte faktorers konsekvenser for EU-erhvervsgrenens situation set i forhold til dumpingimportens skadevoldende virkninger, konkluderes det midlertidigt, at importen fra Kina har forvoldt EU-erhvervsgrenen væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 6.

(114)

Kommissionen undersøgte i overensstemmelse med grundforordningens artikel 21, om der til trods for konklusionerne om dumping, skade og årsagssammenhæng var årsager, som ville få Kommissionen til klart at konkludere, at det ikke er i Unionens interesse at indføre foranstaltninger i dette tilfælde. Med henblik herpå og i henhold til grundforordningens artikel 21, stk. 1, undersøgte Kommissionen den sandsynlige virkning af eventuelle foranstaltninger for alle berørte parter såvel som de sandsynlige konsekvenser af ikke at træffe foranstaltninger.

(115)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til uafhængige importører og brugere. To importører og en bruger indgav spørgeskemabesvarelser inden for tidsfristen.

(116)

En EU-producent modsatte sig indførelsen af antidumpingforanstaltninger, da virksomheden delvis køber ubearbejdede huljern af rustfrit stål fra Kina for at videreforarbejde dem til færdige rør. Producenten tegner sig imidlertid for under 2 % af den samlede EU-produktion.

(117)

Det skal påpeges, at skadesindikatorerne generelt udviste en negativ tendens, og at især skadesindikatorerne for EU-erhvervsgrenens produktions- og salgsmængde og markedsandel samt finansielle resultater, herunder rentabilitet og investeringsafkast, blev påvirket i alvorlig grad.

(118)

Hvis der indføres foranstaltninger, forventes prisdykket og tabet af markedsandele at blive afbødet og EU-erhvervsgrenens salgspriser at begynde at rette sig, hvilket vil medføre en betydelig forbedring af EU-erhvervsgrenens finansielle situation.

(119)

Det er på den anden side sandsynligt, at forværringen af EU-erhvervsgrenens markedsmæssige og finansielle situation vil fortsætte, hvis der ikke indføres antidumpingforanstaltninger. Med et sådant scenario ville EU-erhvervsgrenen tabe yderligere markedsandele, da den ikke er i stand til at følge de markedspriser, der fastsættes af dumpingimporten fra Kina. Dette ville sandsynligvis medføre yderligere nedskæringer i produktionen og lukning af produktionsanlæg i EU med omfattende tab af arbejdspladser til følge.

(120)

Ud fra ovenstående faktorer konkluderes det midlertidigt, at det vil være i EU-erhvervsgrenens interesse, at der indføres antidumpingforanstaltninger.

(121)

Som anført ovenfor blev der ikke udtaget stikprøver af de ikke forretningsmæssigt forbundne importører, da der kun var to ikke forretningsmæssigt forbundne importører, som samarbejdede fuldt ud i undersøgelsen ved at indgive en spørgeskemabesvarelse. Kun en lille del af omsætningen hos disse to importører vedrørte videresalg af den pågældende vare fra Kina.

(122)

Den import, der blev oplyst af disse to importører, repræsenterede imidlertid en forholdsvis lille del af den samlede import fra Kina i UP (langt under 10 %). I betragtning af de høje margener, som importørerne opnåede på videresalget af den pågældende vare i UP, må det antages, at indførelsen af antidumpingtold kunne føre til lavere rentabilitetsniveauer for dem. Ingen af importørerne fremførte imidlertid argumenter ifølge hvilke, indførelsen af antidumpingtold ville være imod deres interesser. Da de begge desuden videresælger rør af rustfrit stål af ikke-kinesisk oprindelse (herunder rør af EU-oprindelse), kan de meget vel beslutte at begynde at foretage indkøb hos ikke-kinesiske leverandører, som ikke påvirkes af tolden.

(123)

Ingen andre importører har samarbejdet ved at indgive en spørgeskemabesvarelse eller uddybende bemærkninger. Den foreløbige konklusion er derfor, at det ikke vil have væsentlige negative virkninger for EU-importørernes interesser, hvis der indføres midlertidige foranstaltninger.

(124)

De sømløse rør af rustfrit stål, der er genstand for denne procedure, anvendes til en lang række formål, jf. betragtning 17 ovenfor. Trods dette udviste kun en bruger samarbejdsvilje; denne bruger rør af rustfrit stål til fremstilling af luftkølede varmevekslere og luftkølede kondensatorer og tegner sig for under 1 % af den samlede kinesiske import i UP. Det kan dog midlertidigt konkluderes, at brugernes meget begrænsede samarbejdsvilje tyder på, at indvirkningen på brugerindustriens rentabilitet og økonomiske situation er ret begrænset.

(125)

Det fremgår af denne brugers spørgeskemabesvarelse, at virksomheden ikke vil blive hårdt ramt af antidumpingforanstaltninger, selv ikke for så vidt angår dens afdeling, der bruger rør af rustfrit stål. Hvis man sammenligner værdien af importen af den pågældende vare med omsætningen i den afdeling, som bruger importerede varer, kan virkningen betragtes som ubetydelig.

(126)

Ud fra oplysningerne om denne bruger kan det imidlertid ikke udelukkes, at visse brugervirksomheder, der anvender betydelige mængder rør af rustfrit stål importeret fra Kina, kunne blive negativt påvirket af antidumpingforanstaltninger.

(127)

Ud fra de oplysninger, som den eneste samarbejdsvillige bruger fremkom med, er det umuligt at beregne den samlede beskæftigelse for hele brugerindustrien i EU, i betragtning af dens begrænsede repræsentativitet og den store spredning i anvendelserne.

(128)

Det bør også bemærkes, at foranstaltningernes niveau sandsynligvis ikke vil forhindre kinesisk import i fortsat at forsyne EU-markedet, omend til forhøjede ikke-skadevoldende priser. Endvidere bevirker EU-erhvervsgrenens uudnyttede produktionskapacitet samt de alternative importkilder fra en række andre tredjelande, at der ikke er nogen risiko for forsyningssikkerheden for rør af rustfrit stål på EU-markedet.

(129)

Desuden er EU-erhvervsgrenen trods sine nylige vanskeligheder fortsat den største leverandør til brugerindustrien i EU. Uden indførelse af foranstaltninger og i tilfælde af en yderligere forringelse af EU-erhvervsgrenens finansielle situation ville EU-erhvervsgrenens eksistens blive truet, hvilket ville medføre en risiko for forsyningssikkerheden også for brugerne i EU.

(130)

Hvis man betragter den samlede indvirkning af antidumpingforanstaltningerne, lader den positive virkning på EU-erhvervsgrenen alt i alt til klart at opveje de mulige negative virkninger på de andre interessegrupper. Derfor konkluderes det midlertidigt, at antidumpingtolden ikke er i strid med Unionens interesser.

(131)

Det konkluderes, at indførelsen af foranstaltninger over for dumpingimporten af den pågældende vare fra Kina forventes at give EU-erhvervsgrenen mulighed for at forbedre sin situation gennem en forøgelse af salgsmængderne og -priserne samt markedsandelene. Der kan ganske vist optræde en række negative virkninger i form af omkostningsstigninger for visse brugere, men de vil sandsynligvis blive opvejet af de forventede fordele for producenterne og deres leverandører.

(132)

Det konkluderes midlertidigt på grundlag af ovenstående, at der alt taget i betragtning ikke er nogen tvingende grunde til ikke at indføre midlertidige foranstaltninger over for importen af den pågældende vare med oprindelse i Kina.

(133)

I betragtning af konklusionerne vedrørende dumping, skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser bør der indføres midlertidige foranstaltninger over for importen af den pågældende vare med oprindelse i Folkerepublikken Kina for at forhindre, at dumpingimporten forårsager yderligere skade for EU-erhvervsgrenen.

(134)

De midlertidige foranstaltninger over for importen med oprindelse i Kina bør være af tilstrækkeligt omfang til at afhjælpe virkningerne af dumping uden at overstige den skade, som dumpingimporten har forvoldt EU-erhvervsgrenen. Ved beregningen af størrelsen af den told, som er nødvendig for at afhjælpe virkningerne af den skadevoldende dumping, findes det, at enhver foranstaltning bør gøre det muligt for EU-erhvervsgrenen at dække sine produktionsomkostninger og samlet opnå en fortjeneste før skat, som med rimelighed kunne forventes under normale konkurrencevilkår, dvs. i en situation uden dumpingimport.

(135)

EU-erhvervsgrenen har gjort gældende, at der ved fastsættelsen af skadestærsklen bør anvendes en målfortjeneste på 12 %. Det fremgår imidlertid ikke indtil videre, at denne rentabilitet kan opnås i en normal markedssituation. End ikke i det ekstraordinære år 2007 kunne EU-erhvervsgrenen opnå så høje rentabilitetsniveauer. Ud fra de oplysninger, der blev indsamlet i løbet af undersøgelsen, betragtes en fortjeneste på 5 % midlertidigt som passende for at fastsætte skadestærsklen.

(136)

På dette grundlag blev der beregnet en ikke-skadevoldende pris for EU-erhvervsgrenen for samme vare. Den ikke-skadevoldende pris blev beregnet ved at trække den faktiske fortjenstmargen fra prisen, ab fabrik, og lægge ovennævnte målfortjenstmargen til den således beregnede nulpunktspris.

(137)

Følgende skadestærskler er på dette grundlag midlertidigt blevet fastsat:

(138)

På baggrund af ovenstående og i henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2, bør der indføres en midlertidig antidumpingtold på importen af den pågældende vare med oprindelse i Kina svarende til den lavest fundne dumpingmargen og skadestærskel i henhold til reglen om den lavest mulige told, hvilket i alle tilfælde er skadesmargenen.

(139)

I betragtning af den udbredte samarbejdsvilje blandt kinesiske eksporterende producenter fastsættes satsen for alle andre virksomheder til satsen for den samarbejdsvillige virksomhed i stikprøven med den højeste sats. For de samarbejdsvillige ikke-stikprøveudvalgte virksomheder i bilaget fastsættes den midlertidige told til det vejede gennemsnit af satserne for de stikprøveudvalgte virksomheder. På grundlag af ovenstående er den foreslåede told som følger:

(140)

Antidumpingtolden for individuelle virksomheder i denne forordning blev fastsat ud fra konklusionerne i denne undersøgelse. De afspejler derfor den situation, der konstateredes i forbindelse med undersøgelsen vedrørende ovennævnte virksomheder. Disse toldsatser finder (i modsætning til den landsdækkende told for "alle andre virksomheder") udelukkende anvendelse på importen af varer med oprindelse i det pågældende land og fremstillet af virksomhederne og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Importerede varer, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning med navn og adresse, herunder enheder, som er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte, kan ikke være omfattet af disse satser, men er underlagt tolden for "alle andre virksomheder".

(141)

Alle anmodninger om anvendelse af disse individuelle toldsatser (f.eks. efter ændring af den pågældende virksomheds navn eller efter oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) fremsendes straks til Kommissionen (8) sammen med alle relevante oplysninger, især om ændringer i virksomhedens aktiviteter i forbindelse med fremstilling og hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til den pågældende navneændring eller ændring vedrørende produktions- og salgsenheder. Om fornødent vil forordningen blive ændret ved en ajourføring af listen over virksomheder, der er omfattet af individuel told.

(142)

For at sikre en korrekt håndhævelse af antidumpingtolden bør toldsatsen for alle andre virksomheder ikke blot anvendes på de ikke-samarbejdsvillige eksporterende producenter, men også på de producenter, der ikke foretog eksport til Unionen i UP.

(143)

I overensstemmelse med god administrativ praksis bør der fastsættes en periode, inden for hvilken de interesserede parter, der gav sig til kende inden for den frist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen, kan fremføre deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt. Det skal desuden bemærkes, at denne forordnings indførelse af told er baseret på foreløbige konklusioner, der eventuelt tages op til fornyet overvejelse med henblik på indførelse af en endelig told —

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Handel

Direktorat H

Kontor Nerv 105

B-1049 Bruxelles