18.5.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 131/2


RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 474/2011

af 3. maj 2011

om ændring af forordning (EF) nr. 1425/2006 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse sække og poser af plast med oprindelse i bl.a. Folkerepublikken Kina

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1) (»grundforordningen«), særlig artikel 13, stk. 3, og artikel 14, stk. 3 og 5,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen forelagt efter høring af det rådgivende udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

1.   PROCEDURE

1.1.   Gældende foranstaltninger

(1)

Ved forordning (EF) nr. 1425/2006 (2) (»den oprindelige forordning«) indførte Rådet en endelig antidumpingtold på importen til EU af visse sække og poser af plast med oprindelse bl.a. i Folkerepublikken Kina. I betragtning af det store antal samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producenter blev der udvalgt en stikprøve af eksporterende producenter, og der blev fastsat individuelle toldsatser på mellem 4,8 % og 12,8 % for de virksomheder, som indgik i stikprøven, mens andre samarbejdsvillige virksomheder, som ikke indgik i stikprøven, og som er anført i bilag I til den oprindelige forordning, blev pålagt en told på 8,4 %. Der indførtes en told på 28,8 % (»resttold«) for kinesiske virksomheder, som enten ikke gav sig til kende eller ikke samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen af dumping, som dækkede perioden fra den 1. april 2004 til den 31. marts 2005 (»den oprindelige undersøgelse«).

(2)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 189/2009 (3) om ændring af den oprindelige forordning og i overensstemmelse med den oprindelige forordnings artikel 2 blev tre kinesiske virksomheder føjet til listen over producenter fra Folkerepublikken Kina i bilag I.

1.2.   Indledning på eget initiativ

(3)

Kommissionen rådede over umiddelbare beviser for, at der efter indførelsen af foranstaltningerne opstod en ændring i handelsmønstret for eksporten fra Folkerepublikken Kina til EU, uden at denne ændring i tilstrækkelig grad kan begrundes med andet end indførelsen af de gældende toldsatser. Denne ændring i handelsmønstret syntes at kunne tilskrives eksport til EU af den pågældende vare fremstillet af kinesiske eksporterende producenter, som er underlagt resttolden, via en kinesisk eksporterende producent, som drager fordel af en lavere told, nemlig virksomheden Xiamen Xingxia Polymers Co., Ltd (»Xiamen«), der er anført i bilag I til den oprindelige forordning.

(4)

Endvidere tydede beviserne på, at de afhjælpende virkninger af de gældende antidumpingforanstaltninger mod den pågældende vare blev undergravet med hensyn til pris. Der var tilstrækkelige umiddelbare beviser for, at importen af den pågældende vare finder sted til priser, der ligger betydeligt under den ikke-skadevoldende pris, som blev fastsat ved den oprindelige undersøgelse, der førte til de gældende foranstaltninger.

(5)

Endelig havde Kommissionen tilstrækkelige umiddelbare beviser for, at priserne på den undersøgte vare dumpes i forhold til den normale værdi, der tidligere er fastsat.

(6)

Efter at have hørt det rådgivende udvalg fastslog Kommissionen, at der forelå tilstrækkelige umiddelbare beviser til at indlede en undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 13, og Kommissionen vedtog forordning (EU) nr. 748/2010 (4), der indledte en undersøgelse af den påståede omgåelse af antidumpingforanstaltningerne (»indledningsforordningen«). I medfør af grundforordningens artikel 13, stk. 3, og artikel 14, stk. 5, pålagde Kommissionen ved indledningsforordningen også toldmyndighederne at registrere import af den pågældende vare, der er indberettet som fremstillet af Xiamen under en særlig Taric-tillægskode A981, som er tildelt for at sikre, at der kan opkræves et passende beløb i antidumpingtold med tilbagevirkende kraft fra datoen for registreringen af indførslen, hvis det af undersøgelsen skulle fremgå, at der foreligger en omgåelse.

1.3.   Undersøgelse

(7)

Kommissionen har officielt underrettet myndighederne i Folkerepublikken Kina, Xiamen og de virksomheder, der angiveligt har eksporteret deres varer gennem Xiamen (»de andre eksporterende producenter«) om indledningen af undersøgelsen og har fremsendt spørgeskemaer. De interesserede parter fik mulighed for at give deres mening til kende skriftligt og anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der er fastsat i indledningsforordningen. De interesserede parter blev ligeledes underrettet om, at manglende samarbejdsvilje kan medføre anvendelse af grundforordningens artikel 18, og at afgørelser træffes på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger.

(8)

Der blev ikke modtaget nogen besvarelser af spørgeskemaet fra de andre eksporterende producenter, og der blev kun modtaget en ufuldstændig besvarelse fra Xiamen.

1.4.   Undersøgelsesperiode

(9)

Undersøgelsesperioden (»UP«) omfattede tidsrummet fra den 1. januar 2009 til den 30. juni 2010. Der blev indsamlet data fra januar 2006 frem til afslutningen af UP for at undersøge den påståede ændring af handelsmønstret samt de øvrige aspekter, der er omhandlet i grundforordningens artikel 13.

2.   UNDERSØGELSESRESULTATER

2.1.   Generelle overvejelser, samarbejdsvilje og metoder

(10)

Xiamen fremsendte en ufuldstændig og delvis besvarelse af spørgeskemaet. Kommissionens tjenestegrene sendte et brev til Xiamen med anførelse af manglerne i besvarelsen af spørgeskemaet og med en anmodning om fuldstændige og sammenhængende oplysninger, men Xiamen reagerede ikke herpå. Endvidere afslog Xiamen forslaget om en kontrol af dataene på stedet.

(11)

Følgelig oplyste man Xiamen om, at Kommissionen under disse omstændigheder anser virksomheden som ikke-samarbejdende, jf. artikel 18 i grundforordningen, og at konklusionerne vil bygge på de foreliggende faktiske oplysninger. Det blev også gjort klart for Xiamen, at resultatet af undersøgelsen kan blive mindre gunstigt, end hvis virksomheden samarbejdede fuldt ud. Xiamen reagerede ikke på dette brev.

(12)

I betragtning af ovenstående og da der ikke forelå nogen statistiske data til fastlæggelse af eksportmængder og priser i virksomheden i UP, ville konklusionerne med hensyn til den påståede omgåelse blive draget på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, især ud fra den dokumentation, man havde modtaget fra medlemsstaternes toldmyndigheder, og den ikke kontrollerede kun delvist udfyldte besvarelse af spørgeskemaet, som var indsendt af Xiamen.

2.2.   Den pågældende vare

(13)

Den pågældende vare er sække og poser af plast med indhold af mindst 20 vægtprocent polyethylen og en folietykkelse på ikke over 100 mikrometer (μm), med oprindelse i Folkerepublikken Kina, som i øjeblikket henhører under KN-kode ex 3923 21 00, ex 3923 29 10 og ex 3923 29 90 (Taric-kode 3923210020, 3923291020 og 3923299020).

2.3.   Ændring i handelsmønstret

(14)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 13, stk. 1, blev vurderingen af, om der forelå en omgåelse, gennemført ved at analysere, om der var sket en ændring i mønstret for handelen mellem enkelte virksomheder i Kina og Unionen, som skyldes praksis, forarbejdning eller bearbejdning, for hvilken der ikke foreligger nogen tilstrækkelig gyldig grund eller økonomiske begrundelser ud over indførelsen af tolden, og hvor der foreligger beviser for skade eller for, at toldens afhjælpende virkninger undergraves med hensyn til priserne på og/eller mængderne af samme vare, og hvor der foreligger bevis for dumping i forhold til de tidligere fastsatte normale værdier for samme eller lignende varer.

(15)

Eftersom Eurostat-data ikke kan anvendes til fastlæggelse af eksportmængder og priser på virksomhedsniveau, da der kun findes samlede nationalt dækkende data og ingen andre statistiske data på virksomhedsniveau, anvendte man eksportmængder og priser som anført af Xiamen i virksomhedens delvist udfyldte besvarelse af spørgeskemaet.

(16)

Ifølge de oplysninger, man havde modtaget fra Xiamen, steg salget til Unionen markant efter indførelsen af foranstaltningerne i september 2006. I nogle perioder blev eksporten fordoblet, sammenlignet med stikprøveperioden i den oprindelige undersøgelse, og de anførte priser lå under EU's gennemsnitlige målpris, som blev fastlagt i den oprindelige undersøgelse.

2.4.   Utilstrækkelig gyldig grund eller økonomisk begrundelse ud over indførelsen af antidumpingtolden

(17)

Ud over stigningen i salgsmængden konstaterede man, at i henhold til de fremlagte oplysninger i den oprindelige undersøgelse vedrørende stikprøven havde Xiamen oplyst, at den ikke havde forbundne virksomheder og ingen produktion uden for hovedfabrikken. I sit delvise svar på antiomgåelsesspørgeskemaet havde Xiamen anført, at man i UP havde outsourcet nogle produktionstrin, såsom farvetryk eller indpakning, og at man nogle gange solgte råvarer til kontraherende virksomheder.

(18)

Det delvist udfyldte spørgeskema bekræftede, at de kontraherende virksomheder, som Xiamen havde omtalt, er de øvrige eksportører, som i henhold til de umiddelbare beviser hævdes at kanalisere eksport til Unionen. Svaret afslørede imidlertid også, at der ikke er tale om en outsourcingsordning, hvor råvarerne og færdigvarerne fortsat ejes af den virksomhed, som tildeler outsourcingskontrakten, men at der er mere i sagen af nedenstående grunde.

(19)

I alle de tilfælde af salg, som man har indberettet som »delvist forarbejdede varer« oplyste de europæiske kunder, at betalingen ikke var sket til Xiamen, men til bankkonti tilhørende de to virksomheder, som hævdes være involveret i kanaliseringen af eksporten. Dette salg repræsenterer mere end 20 % af alt salg i Unionen i 2009. Endvidere viser listen over salg fra Xiamen forskellige procedurer for regninger, som afviger med hensyn til alfanumerisk struktur og længde. Med hensyn til det rapporterede salg af »delvist forarbejdede varer« via en af de to virksomheder, der repræsenterer størstedelen af denne form for salg, ser det ud til, at regningsnummeret omfatter to bogstaver, der henviser til navnet på den virksomhed, som hævdes at kanalisere eksporten. Desuden befinder de to virksomheder sig 1 000 km væk fra Xiamen, hvilket sætter spørgsmålstegn ved den økonomiske berettigelse af en sådan ordning.

(20)

Derudover kan det ikke udelukkes, at et større salg end det, man har fastslået i den detaljerede liste over salgstransaktioner, som Xiamen fremsendte, er berørt af den påståede kanalisering af eksporten, eftersom mere end 40 % af Xiamens produktion i 2007, 2008 og 2009 blev anført som outsourcet i henhold til de produktions- og kapacitetsstatistikker, som Xiamen ligeledes havde fremsendt.

(21)

Det blev ligeledes konstateret, at salg, der var anført som »delvist forarbejdede varer,« standsede i oktober 2009, dvs. efter at toldmyndighederne i visse medlemsstater nægtede at anvende Xiamens individuelle antidumpingtold på visse importvarer, der tilsyneladende var produceret af andre eksporterende producenter.

(22)

Ovenstående fører derfor til den konklusion, at der er sket en ændring i handelsmønstret efter indførelsen af foranstaltninger over for de pågældende varer, hvor der ikke foreligger nogen tilstrækkelig gyldig grund eller økonomisk begrundelse ud over undgåelse af den gældende antidumpingresttold.

2.4.1.   Undergravning af antidumpingtoldens afhjælpende virkninger

(23)

Stigningen i omfanget af import, anført under navnet Xiamen, var markant. Ifølge virksomhedens besvarelse af spørgeskemaet fordoblede Xiamen næsten sit salg til Unionen i 2007 og 2008 sammenlignet med salget, der var registreret i den oprindelige undersøgelsesperiode, hvilket hovedsageligt skyldtes inddragelsen af de andre eksporterede producenter. Sammenligningen med den gennemsnitlige EU-målpris, som blev fastlagt i forbindelse med den oprindelige undersøgelse, og den vægtede gennemsnitlige eksportpris, som blev registreret i UP, viser målprisunderbud.

(24)

Det konkluderes derfor, at den pågældende praksis både mængde- og prismæssigt undergraver de afhjælpende virkninger af tolden.

2.4.2.   Bevis for dumping

(25)

Endelig blev det i overensstemmelse med grundforordningens artikel 13, stk. 1 og 2, undersøgt, om der var bevis for dumping i forhold til den tidligere fastslåede normale værdi.

(26)

Sammenligningen mellem den vægtede gennemsnitlige normalværdi, som fastlagt i den oprindelige undersøgelse (hvor den normale værdi blev fastlagt på grundlag af referencelandet Malaysia), og den vægtede gennemsnitlige eksportpris i den aktuelle UP, som angivet af Xiamen i deres delvise besvarelse af spørgeskemaet, viser en dumpingmargin, der overstiger den dumpingmargen, som i den oprindelige undersøgelse blev fastlagt for virksomheder, der ikke indgår i stikprøvekontrollen.

3.   FORANSTALTNINGER

(27)

På grundlag af ovenstående og under anvendelse af grundforordningens artikel 18 blev det konkluderet, at der var sket en ændring i handelsmønstret, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1. I overensstemmelse med andet punktum i grundforordningens artikel 13, stk. 1, bør restantidumpingtolden på import af den pågældende vare med oprindelse i Folkerepublikken Kina derfor udvides til import af samme vare, som er anført som værende fremstillet af Xiamen. I praksis bør denne import angives under Taric-tillægskode A999 fra og med denne forordnings ikrafttræden.

(28)

For fremover mere detaljeret at kunne kontrollere handelsstrømmene vedrørende virksomheder, der ikke indgår i stikprøven, vil alle de virksomheder, der ikke indgår i stikprøven, og som er anført i bilag I til den oprindelige forordning, få tildelt en Taric-tillægskode.

(29)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 13, stk. 3, og artikel 14, stk. 5, hvori det fastsættes, at alle udvidede foranstaltninger skal gælde for varer, som er blevet importeret til Unionen under den registrering, der blev indført ved indledningsforordningen, bør der opkræves told på den registrerede import fra Xiamen.

4.   FREMLÆGGELSE AF UNDERSØGELSESRESULTATERNE

(30)

De berørte parter er blevet underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, som ligger til grund for, at Rådet har til hensigt at udvide den gældende restantidumpingtold til at dække Xiamen, og har haft lejlighed til at fremsætte bemærkninger og blive hørt. Der er ikke modtaget bemærkninger, der kunne give anledning til at tage ovennævnte konklusioner op til fornyet overvejelse —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1.   Den endelige antidumpingtold på 28,8 %, der er gældende for »alle andre virksomheder«, og som blev indført ved forordning (EF) nr. 1425/2006 på importen af visse sække og poser af plast med oprindelse i Folkerepublikken Kina, udvides herved til importerede varer, der er anført som værende fremstillet af Xiamen Xingxia Polymers Co., Ltd.

2.   Tabellen i artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1425/2006 erstattes herved af følgende tabel:

»Land

Virksomhed

Anti-dumping-told (%)

Taric-tillægskode

Folke-republikken Kina

Cedo (Shanghai) Limited og Cedo (Shanghai) Household Wrappings, Shanghai

7,4

A757

Jinguan (Longhai) Plastics Packing Co., Ltd, Longhai

5,1

A758

Sunway Kordis (Shanghai) Ltd og Shanghai Sunway Polysell Ltd, Shanghai

4,8

A760

Suzhou Guoxin Group Co., Ltd, Suzhou Guoxin Group Taicang Yihe Import & Export Co., Ltd, Taicang Dongyuan Plastic Co., Ltd og Suzhou Guoxin Group Taicang Giant Packaging Co., Ltd, Taicang

7,8

A761

Wuxi Jiayihe Packaging Co., Ltd og Wuxi Bestpac Packaging Co., Ltd, Wuxi

12,8

A763

Zhong Shan Qi Yu Plastic Products Co. Ltd, Zhongshan

5,7

A764

Huizhou Jun Yang Plastics Co., Ltd, Huizhou

4,8

A765

Xinhui Alida Polythene Limited, Xinhui

4,3

A854

Virksomheder, anført i bilag I

8,4

Jf. bilag I

Alle øvrige virksomheder

28,8

A999

Thailand

King Pac Industrial Co., Ltd, Chonburi og Dpac Industrial Co., Ltd, Bangkok

14,3

A767

Multibax Public Co., Ltd, Chonburi

5,1

A768

Naraipak Co Ltd og Narai Packaging (Thailand) Ltd, Bangkok

10,4

A769

Sahachit Watana Plastic Industry Co., Ltd, Bangkok

6,8

A770

Thai Plastic Bags Industries Co., Ltd, Nakornpathorn

5,8

A771

Virksomheder, anført i bilag II

7,9

A772

Alle øvrige virksomheder

14,3

A999«

3.   Bilag I til forordning (EF) nr. 1425/2006 erstattes herved af teksten i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

1.   Den ved artikel 1 udvidede told opkræves på import, der er registreret i overensstemmelse med artikel 2 i forordning (EU) nr. 748/2010.

2.   De gældende toldbestemmelser finder anvendelse.

Artikel 3

Det pålægges herved toldmyndighederne at ophøre med den registrering af import, som blev indført i henhold til artikel 2 i forordning (EU) nr. 748/2010.

Artikel 4

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Artikel 2 anvendes dog fra dagen for ikrafttrædelsen af forordning (EU) nr. 748/2010.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 3. maj 2011.

På Rådets vegne

MARTONYI J.

Formand


(1)  EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51.

(2)  EUT L 270 af 29.9.2006, s. 4.

(3)  EUT L 67 af 12.3.2009, s. 5.

(4)  EUT L 219 af 20.8.2010, s. 1.


BILAG

»BILAG I

SAMARBEJDSVILLIGE EKSPORTERENDE KINESISKE PRODUCENTER, DER IKKE INDGÅR I STIKPRØVEN

Virksomhed

By

Taric-tillægskode

BAO XIANG PLASTIC BAG MANUFACTURING (SHENZHEN) CO., LTD

Shenzhen

B014

BEIJING LIANBIN PLASTIC & PRINTING CO., LTD

Beijing

B015

CHANGLE BEIHAI PLASTIC PRODUCTS CO., LTD

Zhuliu

B016

CHANGLE UNITE PLASTIC PRODUCTS CO., LTD

Changle

B017

CHANGLE HUALONG PLASTIC PRODUCTS CO., LTD

Changle

B018

CHANGLE SANDELI PLASTIC PRODUCTS CO., LTD

Changle

B019

CHANGLE SHENGDA RUBBER PRODUCTS CO., LTD

Changle

B020

CHANGZHOU HUAGUANG PLASTIC PRODUCTS CO., LTD

Wujin

B021

CHEONG FAT PLASTIC BAGS (CHINA) PRINTING FACTORY

Shenzhen

B022

CHUN HING PLASTIC PACKAGING MANUFACTORY LTD

Hong Kong

B023

CHUN YIP PLASTICS (SHENZHEN) LIMITED

Shenzhen

B024

CROWN POLYETHYLENE PRODUCTS (INT'L) LTD

Hong Kong

B025

DALIAN JINSHIDA PACKING PRODUCTS CO., LTD

Dalian

B026

DONG GUAN HARBONA PLASTIC & METALS FACTORY CO., LTD

Dongguan

B027

DONGGUAN CHERRY PLASTIC INDUSTRIAL, LTD

Dongguan

B028

DONGGUAN FIRSTWAY PLASTIC PRODUCTS CO., LTD

Dongguan

B029

DONGGUAN MARUMAN PLASTIC PACKAGING COMPANY LIMITED

Dongguan

B030

DONGGUAN NAN SING PLASTICS LIMITED

Dongguan

B031

DONGGUAN NOZAWA PLASTIC PRODUCTS CO., LTD

Dongguan

B032

DONGGUAN RUI LONG PLASTICS FACTORY

Dongguan

B033

FOSHAN SHUNDE KANGFU PLASTIC PRODUCTS CO., LTD

Shunde

B034

FU YUEN ENTERPRISES CO.

Hong Kong

B035

GOLD MINE PLASTIC INDUSTRIAL LIMITED

Jiangmen

B036

GOOD-IN HOLDINGS LTD

Hong Kong

B037

HANG LUNG PLASTIC FACTORY (SHENZHEN) LTD

Shenzhen

B038

HUIYANG KANLUN POLYETHYLENE MANUFACTURE FACTORY

Huizhou

B039

JIANGMEN CITY XIN HUI HENGLONG PLASTIC LTD

Jiangmen

B040

JIANGMEN TOPTYPE PLASTIC PRODUCTS CO., LTD

Jiangmen

B041

JIANGMEN XINHUI FENGZE PLASTIC COMPANY LTD

Jiangmen

B042

JIANGYIN BRAND POLYTHENE PACKAGING CO., LTD

Jiangyin

B043

JINAN BAIHE PLASTIC CO., LTD

Jinan

B044

JINAN CHANGWEI PLASTIC PRODUCTS CO., LTD

Jinan

B045

JINAN CHENGLIN PLASTIC PRODUCTS COMPANY LTD

Jinan

B046

JINAN MINFENG PLASTIC CO., LTD

Jinan

B047

JINYANG PACKING PRODUCTS (WEIFANG) CO., LTD

Qingzhou

B048

JUXIAN HUACHANG PLASTIC CO., LTD

Liuguanzhuang

B049

JUXIAN HUAYANG PLASTIC PRODUCTS CO., LTD

Liuguanzhuang

B050

KIN WAI POLY BAG PRINTING LTD

Hong Kong

B051

LAIZHOU JINYUAN PLASTICS INDUSTRY & TRADE CO., LTD

Laizhou

B052

LAIZHOU YUANXINYIE PLASTIC MACHINERY CO., LTD

Laizhou

B053

LICK SAN PLASTIC BAGS (SHENZHEN) CO., LTD

Shenzhen

B054

LINQU SHUNXING PLASTIC PRODUCTS CO., LTD

Linqu

B055

LONGKOU CITY LONGDAN PLASTIC CORPORATION LTD

Longkou

B056

NEW CARING PLASTIC MANUFACTORY LTD

Jiangmen

B057

NEW WAY POLYPAK DONGYING CO., LTD

Dongying

B058

NINGBO HUASEN PLASTHETICS CO., LTD

Ningbo

B059

NINGBO MARUMAN PACKAGING PRODUCT CO., LTD

Ningbo

B060

POLY POLYETHYLENE BAGS AND PRINTING CO.

Hong Kong

B061

QINGDAO NEW LEFU PACKAGING CO., LTD

Qingdao

B062

QUANZHOU POLYWIN PACKAGING CO., LTD

Nanan

B063

RALLY PLASTICS CO., LTD ZHONGSHAN

Zhongshan

B064

RIZHAO XINAO PLASTIC PRODUCTS CO., LTD

Liuguanzhuang

B065

DONGGUAN SEA LAKE PLASTIC PRODUCTS MANUFACTURING CO., LTD

Dongguan

B066

SHANGHAI HANHUA PLASTIC PACKAGE PRODUCT CO., LTD

Shanghai

B067

SHANGHAI HUAYUE PACKAGING PRODUCTS CO., LTD

Shanghai

B068

SHANGHAI LIQIANG PLASTICS INDUSTRY CO., LTD

Zhangyan

B069

SHANGHAI MINGYE PLASTICS GOODS COMPANY LIMITED

Shanghai

B070

SHANGHAI QUTIAN TECHNOLOGY INDUSTRY DEVELOPMENT CO., LTD

Shanghai

B071

SHANTOU ULTRA DRAGON PLASTICS LTD

Shantou

B072

SHAOXING YUCI PLASTICS AND BAKELITE PRODUCTS CO., LTD

Shangyu

B073

SHENG YOUNG INDUSTRIAL (ZHONGSHAN) CO., LTD

Zhongshan

B074

SUPREME DEVELOPMENT COMPANY LIMITED

Hong Kong

B075

TAISHING PLASTIC PRODUCTS CO., LTD ZHONGSHAN

Zhongshan

B076

TIANJIN MINGZE PLASTIC PACKAGING CO., LTD

Tianjin

B077

UNIVERSAL PLASTIC & METAL MANUFACTURING LIMITED

Hong Kong

B078

WAI YUEN INDUSTRIAL AND DEVELOPMENT LTD

Hong Kong

B079

WEIFANG DESHUN PLASTIC PRODUCTS CO., LTD

Changle

B080

WEIFANG HENGSHENG RUBBER PRODUCTS CO., LTD

Changle

B081

WEIFANG HONGYUAN PLASTIC PRODUCTS CO., LTD

Changle

B082

WEIFANG HUASHENG PLASTIC PRODUCTS CO., LTD

Changle

B083

WEIFANG KANGLE PLASTICS CO., LTD

Changle

B084

WEIFANG LIFA PLASTIC PACKING CO., LTD

Weifang

B085

WEIFANG XINLI PLASTIC PRODUCTS CO., LTD

Weifang

B086

WEIFANG YUANHUA PLASTIC PRODUCTS CO., LTD

Weifang

B087

WEIFANG YUJIE PLASTIC PRODUCTS CO., LTD

Weifang

B088

WEIHAI WEIQUAN PLASTIC AND RUBBER PRODUCTS CO., LTD

Weihai

B089

WINNER BAGS PRODUCT COMPANY (SHENZHEN) LIMITED

Shenzhen

B090

WUI HING PLASTIC BAGS PRINTING (SHENZHEN) COMPANY LIMITED

Shenzhen

B091

XIAMEN EGRET PLASTICS CO., LTD

Gaoqi

B092

XIAMEN GOOD PLASTIC CO., LTD

Xiamen

B109

XIAMEN RICHIN PLASTIC CO., LTD

Xiamen

B093

XIAMEN UNITED OVERSEA ENTERPRISES LTD

Xiamen

B094

XIAMEN XINGYATAI PLASTIC INDUSTRY CO., LTD

Xiamen

B095

XINTAI CHUNHUI MODIFIED PLASTIC CO., LTD

Xintai

B096

YANTAI BAGMART PACKAGING CO., LTD

Yantai

B097

YANTAI LONGQUAN PLASTIC AND RUBBER PRODUCTS CO., LTD

Yantai

B098

YAU BONG POLYBAGS PRINTING CO., LTD

Hong Kong

B099

YINKOU FUCHANG PLASTIC PRODUCTS. CO., LTD

Yingkou

B100

YONGCHANG (CHANGLE) PLASTIC INDUSTRIES CO., LTD

Weifang

B101

ZHANGJIAGANG YUANHEYI PAPER & PLASTIC COLOR PRINTING & PACKING CO., LTD

Zhangjiagang

B102

ZHONGSHAN DONGFENG HUNG WAI PLASTIC BAG MFY.

Zhongshan

B103

ZHONGSHAN HUANGPU TOWN LIHENG METAL & PLASTIC FACTORY

Zhongshan

B104

ZHUHAI CHINTEC PACKING TECHNOLOGY ENTERPRISE CO., LTD

Zhuhai

B105

ZIBO WEIJIA PLASTIC PRODUCTS CO., LTD

Zibo

B106«