13.4.2011 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 98/6 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 355/2011
af 8. april 2011
om godkendelse af væsentlige ændringer af varespecifikationen for en betegnelse, der er registreret i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Montasio (BOB))
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 af 20. marts 2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer (1), særlig artikel 7, stk. 4, første afsnit, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I henhold til artikel 9, stk. 1, første afsnit, og artikel 17, stk. 2, i forordning (EF) nr. 510/2006 har Kommissionen behandlet Italiens ansøgning om godkendelse af ændringer af oplysninger i varespecifikationen for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Montasio«, der er registreret i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1107/96 (2), som ændret ved forordning (EF) nr. 1263/96 (3). |
(2) |
Da ændringerne er væsentlige, jf. artikel 9 i forordning (EF) nr. 510/2006, offentliggjorde Kommissionen i henhold til artikel 6, stk. 2, første afsnit, i nævnte forordning ansøgningen om ændringer i Den Europæiske Unions Tidende (4). Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 7 i forordning (EF) nr. 510/2006, bør ændringerne godkendes — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
De ændringer af varespecifikationen, der er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende vedrørende betegnelsen i bilaget, godkendes.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 8. april 2011.
På Kommissionens vegne For formanden
Dacian CIOLOŞ
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12.
(2) EFT L 148 af 21.6.1996, s. 1.
(3) EFT L 163 af 2.7.1996, s. 19.
(4) EUT C 212 af 5.8.2010, s. 9.
BILAG
Levnedsmidler opført i traktatens bilag I:
Kategori 1.3 Oste
ITALIEN
Montasio (BOB)