|
8.4.2011 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 94/14 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 335/2011
af 7. april 2011
om ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 1091/2009 for så vidt angår minimumsindholdet af enzympræparatet af endo-1,4-beta-xylanase produceret af Trichoderma reesei (MUCL 49755) og endo-1,3(4)-beta-glucanase produceret af Trichoderma reesei (MUCL 49754) som tilsætningsstof til foder til slagtekyllinger
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (1), særlig artikel 13, stk. 3, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Endo-1,4-beta-xylanase produceret af Trichoderma reesei (MUCL 49755) og endo-1,3(4)-beta-glucanase produceret af Trichoderma reesei (MUCL 49754) blev tilladt anvendt i ti år til slagtekyllinger ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1091/2009 af 13. november 2009 om godkendelse af et enzympræparat af endo-1,4-beta-xylanase produceret af Trichoderma reesei (MUCL 49755) og endo-1,3(4)-beta-glucanase produceret af Trichoderma reesei (MUCL 49754) som tilsætningsstof til foder til slagtekyllinger (indehaver af godkendelsen er Aveve NV) (2). |
|
(2) |
Indehaveren af godkendelsen har indgivet en ansøgning om ændring af vilkårene for godkendelse af fodertilsætningsstoffet, når det anvendes til slagtekyllinger, idet den anbefalede minimumsdosis af endo-1,4-beta-xylanase produceret af Trichoderma reesei (MUCL 49755) og endo-1,3(4)-beta-glucanase produceret af Trichoderma reesei (MUCL 49754) nedsættes fra hhv. 4 000 XU (3)/kg og 900 BGU (4)/kg til hhv. 2 000 XU/kg og 450 BGU/kg. Ansøgningen var ledsaget af de relevante oplysninger, der lå til grund for anmodningen om ændring. |
|
(3) |
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) konkluderede i sin udtalelse af 10. november 2010, at de data, der var fremkommet under tre forsøg med slagtekyllinger, ikke kan begrunde en nedsættelse af den anbefalede minimumsdosis fra 4 000 XU og 900 BGU/kg foder til 2 000 XU og 450 BGU/kg foder, fordi analyserne af foderstofferne viste, at de påtænkte doser var væsentligt overskredet Dataene viste imidlertid, at produktet er effektivt ved en lavere dosis end den, der for øjeblikket er tilladt. Ifølge EFSA viser dataene, at ca. 3 000 XU og 600 BGU/kg foder kan forbedre tilvæksten hos slagtekyllinger (5). |
|
(4) |
Betingelserne i artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003 er opfyldt. |
|
(5) |
Forordning (EF) nr. 1091/2009 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
|
(6) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilaget til forordning (EF) nr. 1091/2009 erstattes af teksten i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 7. april 2011.
På Kommissionens vegne
José Manuel BARROSO
Formand
(1) EUT L 268 af 18.10.2003, s. 29.
(2) EUT L 299 af 14.11.2009, s. 6.
(3) 1 XU er den mængde enzym, der frigiver 1 μmol reducerende sukker (xyloseækvivalenter) fra havreavne-xylan pr. minut ved pH 5,0 og 50 °C.
(4) 1 BGU er den mængde enzym, der frigiver 1 μmol reducerende sukker (cellobioseækvivalenter) fra byg-ß-glucan pr. minut ved pH 4,8 og 50 °C.
(5) EFSA Journal 2010; 8(12):1919.
BILAG
|
Tilsætningsstoffets identifikationsnummer |
Navn på indehaveren af godkendelsen |
Tilsætningsstof |
Sammensætning, kemisk betegnelse, beskrivelse og analysemetode |
Dyreart eller -kategori |
Maksimumsalder |
Minimumsindhold |
Maksimumsindhold |
Andre bestemmelser |
Godkendelse gyldig til |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Antal enheder aktivstof/kg fuldfoder med et vandindhold på 12 % |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Kategori: zootekniske tilsætningsstoffer. Funktionel gruppe: fordøjelighedsfremmende stoffer |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
4a9 |
Aveve NV |
|
|
Slagtekyllinger |
— |
3 000 XU 675 BGU |
|
|
4.12.2019 |
||||||||||||||||||||||||||||
(1) Nærmere oplysninger om analysemetoderne findes på EF-referencelaboratoriets hjemmeside: www.irmm.jrc.be/crl-feed-additives.