25.3.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 79/7


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 292/2011

af 23. marts 2011

om fastsættelse af tildelingskoefficient, afvisning af yderligere ansøgninger og afslutning af perioden for indgivelse af ansøgninger for disponible mængder af isoglucose uden for kvoten, der skal sælges på EU's marked med nedsat overskudsafgift

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),

under henvisning til Kommissionens forordning (EU) nr. 222/2011 af 3. marts 2011 om ekstraordinære foranstaltninger med hensyn til at bringe sukker og isoglucose uden for kvoten i omsætning på EU's marked med nedsat overskudsafgift i produktionsåret 2010/11 (2), særlig artikel 5, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

De mængder, der er omfattet af licensansøgninger for isoglucose uden for kvoten, som blev indgivet fra den 14. marts 2011 til den 18. marts 2011 og meddelt Kommissionen, overstiger den mængde, der er fastsat i artikel 1 i forordning (EU) nr. 222/2011.

(2)

I overensstemmelse med artikel 5 i forordning (EU) nr. 222/2011 er det derfor nødvendigt at fastsætte den tildelingskoefficient, som medlemsstaterne skal anvende på de mængder, der er omfattet af hver meddelt licensansøgning, afvise de ansøgninger, som endnu ikke er blevet meddelt, og afslutte perioden for indgivelse af ansøgninger.

(3)

Denne forordning bør anvendes, inden de licenser, der er ansøgt om, udstedes, og bør derfor træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De mængder, for hvilke der er indgivet licensansøgninger for isoglucose uden for kvoten i henhold til forordning (EU) nr. 222/2011 fra den 14. marts 2011 til den 18. marts 2011, og som blev meddelt Kommissionen, multipliceres med tildelingskoefficienten 51,126352 %. Ansøgninger om licenser, der er indgivet fra den 21. marts 2011 til den 25. marts 2011, afvises, og perioden for indgivelse af ansøgninger om licenser afsluttes fra den 28. marts 2011.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. marts 2011.

På Kommissionens vegne For formanden

José Manuel SILVA RODRÍGUEZ

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 60 af 5.3.2011, s. 6.