3.3.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 58/14

(1)

Ved forordning (EF) nr. 1676/2001 (2) indførte Rådet i august 2001 en endelig antidumpingtold på importen af polyethylenterephthalatfolie (PET-folie) med oprindelse i bl.a. Indien. Foranstaltningerne bestod i en antidumpingtold i form af en værditold på mellem 0 % og 62,6 % på importen af varer fra individuelt nævnte eksporterende producenter og en resttold på 53,3 % på importen af varer fra alle andre virksomheder.

(2)

Ved forordning (EF) nr. 366/2006 (3) ændrede Rådet i marts 2006 de foranstaltninger, som blev indført ved forordning (EF) nr. 1676/2001. Den indførte antidumpingtold var på mellem 0 % og 18 % under hensyntagen til resultaterne af udløbsundersøgelsen af den endelige udligningstold, som er uddybet i forordning (EF) nr. 367/2006 (4).

(3)

Rådet ændrede ved forordning (EF) nr. 1288/2006 (5) i august 2006 efter en interimsundersøgelse om subsidiering af en indisk PET-folieproducent den endelige antidumpingtold, som var blevet pålagt denne producent ved forordning (EF) nr. 1676/2001.

(4)

Ved forordning (EF) nr. 1424/2006 (6) ændrede Rådet i september 2006 efter en anmodning vedrørende ny eksporterende producent forordning (EF) nr. 1676/2001, for så vidt angår en indisk producent af PET-folie. I den ændrede forordning blev der fastsat en dumpingmargen på 15,5 % og en antidumpingtold på 3,5 % for den pågældende virksomhed under hensyntagen til virksomhedens eksportsubsidiemargen som fastslået i den antisubsidieundersøgelse, der førte til vedtagelsen af forordning (EF) nr. 367/2006. Eftersom virksomheden ikke var omfattet af en individuel udligningstold, anvendtes den told, som er fastsat for alle andre virksomheder.

(5)

Ved forordning (EF) nr. 1292/2007 (7) indførte Rådet i november 2007 efter en udløbsundersøgelse i henhold til antidumpinggrundforordningens artikel 11, stk. 2, en endelig antidumpingtold på importen af PET-folie med oprindelse i Indien. Ved samme forordning blev en delvis interimsundersøgelse, der var begrænset til en indisk eksporterende producent, bragt til ophør i henhold til antidumpinggrundforordningens artikel 11, stk. 3.

(6)

Rådet ændrede ved forordning (EF) nr. 15/2009 (8) i januar 2009 efter en delvis interimsundersøgelse vedrørende subsidiering af fem indiske PET-folieproducenter, som Kommissionen indledte på eget initiativ, den endelige antidumpingtold, der var blevet pålagt disse virksomheder ved forordning (EF) nr. 1292/2007, og den endelige udligningstold, der var blevet pålagt disse virksomheder ved forordning (EF) nr. 367/2006.

(7)

Udvidelsen af foranstaltningerne til Brasilien og Israel blev desuden opretholdt ved forordning (EF) nr. 1292/2007, dog blev enkelte virksomheder undtaget. Den seneste ændring af forordning (EF) nr. 1292/2007 i den henseende blev foretaget ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 806/2010 af 13. september 2010 om ændring af forordning (EF) nr. 1292/2007 og (EF) nr. 367/2006 for så vidt angår fritagelse af en israelsk eksportør af polyethylenterephthalatfolie (PET-folie) med oprindelse i Indien for de ved nævnte forordninger indførte foranstaltninger og ophævelse af registreringen af import fra nævnte eksportør (9).

(8)

Det bør bemærkes, at Vacmet India Limited er underlagt en resttold på 17,3 % i henhold til forordning (EF) nr. 1292/2007.

(9)

Det bør også bemærkes, at Vacmet India Limited er pålagt en udligningstold på 19,1 % i henhold til forordning (EF) nr. 367/2006.

(10)

Den 7. august 2009 modtog Kommissionen en anmodning om en delvis interimsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3. Anmodningen, som var begrænset til dumpingaspektet, blev indgivet af Vacmet India Limited, som er en eksporterende producent fra Indien (»ansøgeren«). Ansøgeren hævdede i sin anmodning, at de omstændigheder, som lå til grund for foranstaltningerne, har ændret sig, og at disse ændringer er af varig karakter. Ansøgeren fremlagde umiddelbare beviser for, at det ikke længere var nødvendigt at fastholde foranstaltningen på dens nuværende niveau for at modvirke dumping.

(11)

Kommissionen fastslog efter høring af det rådgivende udvalg, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en delvis interimsundersøgelse, og offentliggjorde den 14. januar 2010 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (10) (»indledningsmeddelelsen«) om indledning af en delvis interimsundersøgelse i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 3, begrænset til en undersøgelse af dumpingaspektet for så vidt angår ansøgeren.

(12)

I den delvise interimsundersøgelse ville også indgå en vurdering af behovet for, afhængigt af konklusionerne af undersøgelsen, at ændre den toldsats, der i øjeblikket finder anvendelse på importen af den pågældende vare fra eksporterende producenter i det pågældende land, som ikke er udtrykkeligt nævnt i artikel 2, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1292/2007, dvs. den antidumpingtold, som gælder for »alle andre virksomheder« i Indien.

(13)

Ligeledes den 14. januar 2010 underrettede Kommissionen ved en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (11) om indledningen af en delvis interimsundersøgelse af udligningsforanstaltningerne begrænset til undersøgelsen af subsidiering for så vidt angår ansøgeren.

(14)

Undersøgelsen af dumpingens omfang omfattede perioden fra 1. januar 2009 til 31. december 2009 (»den nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«).

(15)

Kommissionen underrettede officielt ansøgeren, myndighederne i eksportlandet og EU-erhvervsgrenen om indledningen af den delvise interimsundersøgelse. Interesserede parter fik lejlighed til at fremsætte deres synspunkter skriftligt og til at blive hørt.

(16)

For at indhente de oplysninger, som den anså for nødvendige til sin undersøgelse, sendte Kommissionen et spørgeskema til ansøgeren og modtog en besvarelse inden for den fastsatte frist.

(17)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, den fandt nødvendige med henblik på undersøge, om der havde fundet dumping sted. Der blev aflagt et kontrolbesøg hos ansøgeren.

(18)

Den pågældende vare i denne undersøgelse er samme vare som i den forordning, hvorved de gældende foranstaltninger blev indført (forordning (EF) nr. 1292/2007), dvs. polyethylenterephthalatfolie (PET-folie) med oprindelse i Indien, og som i øjeblikket er henhørende under KN-kode ex 3920 62 19 og ex 3920 62 90.

(19)

Som i de foregående undersøgelser har også denne undersøgelse vist, at PET-folie fremstillet i Indien og eksporteret til Unionen og PET-folie fremstillet og solgt på hjemmemarkedet i Indien har de samme grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål som PET-folie fremstillet og solgt af EU-erhvervsgrenen i Unionen.

(20)

Disse varer anses således for at være identiske, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(21)

For at fastsætte den normale værdi blev det først undersøgt, om det samlede salg på hjemmemarkedet af samme vare var repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2, dvs. om dette salg udgjorde mindst 5 % af det samlede eksportsalg af den pågældende vare til EU. Kommissionen fastslog, at samme vare blev solgt af ansøgeren i generelt repræsentative mængder på hjemmemarkedet. Det blev for hver enkelt varetype undersøgt, om der var tale om repræsentative mængder. Det blev konstateret, at to varetyper slet ikke var blevet solgt på hjemmemarkedet.

(22)

Kommissionen undersøgte derefter, om hjemmemarkedssalget af samme vare kunne anses for at have fundet sted i normal handel, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4. Det skete ved for samme vare, som blev solgt på markedet i Indien, at fastsætte størrelsen af den fortjenstgivende andel af salget på hjemmemarkedet til uafhængige kunder i NUP. Det blev konstateret, at mere end 90 % af hjemmemarkedssalget havde været fortjenstgivende.

(23)

For de varetyper, der var blevet solgt på hjemmemarkedet, og som bestod prøven med hensyn til repræsentativitet nævnt i betragtning 21, blev det fastslået, at for én varetype havde ikke alle hjemmemarkedstransaktioner været fortjenstgivende, og salget havde således ikke fundet sted i normal handel, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4.

(24)

For varetyper, som var blevet solgt i utilstrækkelige mængder og i normal handel i Indien, blev den normale værdi fastsat ud fra de priser, som ikke forretningsmæssigt forbundne kunder betalte eller skulle betale, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 1. For de øvrige varetyper, dvs. varetyper nævnt i betragtning 23 og varetyper, der ikke blev solgt på hjemmemarkedet, blev den normale værdi beregnet ud fra ansøgerens fremstillingsomkostninger for den eksporterede varetype plus et rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SG&A-omkostninger«) samt fortjeneste, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 3.

(25)

I betragtning af det store fortjenstgivende salg på hjemmemarkedet i normal handel blev SG&A-omkostningerne samt fortjeneste baseret på alt hjemmemarkedssalg af samme vare på hjemmemarkedet.

(26)

I alle tilfælde, hvor den pågældende vare blev direkte eksporteret til uafhængige kunder i EU, blev eksportprisen fastsat i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 8, dvs. på grundlag af de eksportpriser, der faktisk var betalt eller skulle betales.

(27)

For eksportsalget til EU, som fandt sted gennem en forretningsmæssigt forbundet virksomhed, blev eksportprisen fastsat på grundlag af priserne på de importerede varer, når de blev videresolgt til den første uafhængige kunde, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 9.

(28)

I den forbindelse blev der foretaget justeringer for alle de omkostninger, der påløb mellem importen og videresalget til den første uafhængige kunde på EU-markedet. Fra dette salg blev der også trukket en rimelig margen for SG&A-omkostninger samt fortjeneste. De procentsatser, der blev anvendt til at beregne fortjenesten og SG&A-omkostningerne, var i tråd med de omkostninger, der var indberettet i resultatopgørelsen for den forretningsmæssigt forbundne virksomhed.

(29)

Sammenligningen mellem den vejede gennemsnitlige normale værdi og den vejede gennemsnitlige eksportpris blev foretaget på grundlag af prisen ab fabrik og i samme handelsled. For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der taget hensyn til forskelle i faktorer, der påvistes at påvirke priserne og prissammenligneligheden, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Således blev der indrømmet justeringer for forskelle i transport- og forsikringsomkostninger, håndtering, lastning og dermed forbundne omkostninger, provisioner, finansielle omkostninger og pakningsomkostninger, som ansøgeren skulle betale, når dette var relevant og velbegrundet.

(30)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11, sammenlignedes den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver varetype med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare. Det fremgik ikke af denne sammenligning, at der forekom dumping.

(31)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 3, blev det også undersøgt, om ændringerne i omstændighederne med rimelighed kunne anses for at være af varig karakter, som hævdet af ansøgeren.

(32)

Det fremgik af undersøgelsen, at en indikativ dumpingmargen, som blev beregnet for ansøgerens eksportsalg til andre tredjelande i NUP, også var negativ. Mængden af dette salg var flere gange højere end eksportsalget til EU.

(33)

Det blev også konstateret, at ansøgeren fra 2007 foretog betydelige investeringer for at forbedre sin produktionsproces og producere de råmaterialer, som er nødvendige for fremstillingen af den pågældende vare. Disse ændringer har især medført en nedbringelse af omkostningerne og er således en forklaring på den direkte indvirkning på virksomhedens dumpingmargen. Denne ændring i omstændighederne kan derfor betragtes som værende af varig karakter.

(34)

Det ansås derfor, at de omstændigheder, der førte til indledningen af denne interimsundersøgelse, sandsynligvis ikke vil ændre sig i den nærmeste fremtid på en måde, der kunne påvirke resultaterne af interimsundersøgelsen. Derfor konkluderedes det, at de ændrede omstændigheder er af varig karakter, og at anvendelsen af antidumpingforanstaltningen på det nuværende niveau ikke længere er berettiget.

(35)

I lyset af den fornyede undersøgelse anses det for hensigtsmæssigt at ændre antidumpingtolden på importen af den pågældende vare fra ansøgeren til 0 %.

(36)

I henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 1, og artikel 24, stk. 1, andet afsnit, i Rådets forordning (EF) nr. 597/2009 af 11. juni 2009 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (12) må ingen vare pålægges både antidumping- og udligningstold med det formål at afhjælpe en og samme situation, som er opstået som følge af dumping eller eksportsubsidiering. Som nævnt i betragtning 9 er ansøgeren pålagt en udligningstold. Da antidumpingtolden for ansøgeren er fastlagt til 0 % for så vidt angår den pågældende vare, opstår denne situation ikke i det foreliggende tilfælde.

(37)

De interesserede parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det var hensigten at foreslå en ændring af antidumpingtolden for ansøgeren, og de fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger.

(38)

Der blev taget hensyn til de mundtlige og skriftlige bemærkninger fra parterne, og de endelige afgørelser er blevet ændret i overensstemmelse hermed —