22.6.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 162/19


ÆNDRINGER I PROCESREGLEMENTET FOR RETTEN FOR EU-PERSONALESAGER

RETTEN FOR EU-PERSONALESAGER HAR

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 257, stk. 5,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 106a, stk. 1,

under henvisning til artikel 7 stk. 1, i bilag I til protokollen vedrørende statutten for Den Europæiske Unions Domstol,

under henvisning til Domstolens tiltrædelse,

idet visse bestemmelser i procesreglementet bør ændres for at tillade elektronisk indlevering og forkyndelse af procesdokumenter, uden at det herved kræves, at forsendelsen skal bekræftes ved en postforsendelse eller ved fysisk indgivelse af disse dokumenter,

med Rådets godkendelse, meddelt den 13. maj 2011,

VEDTAGET FØLGENDE ÆNDRINGER AF SIT PROCESREGLEMENT:

Artikel 1

Procesreglement for Retten for EU-personalesager af 25. juli 2007 (EUT L 225 af 29.8.2007, s. 1) (1) ændres som følger:

1.

I artikel 99, stk. 2, første punktum, fjernes ordene »eller hvis det dokument, der skal forkyndes, er en dom eller kendelse«.

2.

I artikel 99 tilføjes et stk. 3, der er affattet således:

»Retten kan træffe beslutning om, på hvilke betingelser et procesdokument kan forkyndes elektronisk. Denne beslutning offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende

Artikel 2

Disse ændringer i procesreglementet, som har retsgyldighed på de sprog, der er nævnt i artikel 35 stk. 1, i procesreglement for Den Europæiske Unions Ret, der i overensstemmelse med artikel 7 stk. 2, i bilag I til protokollen vedrørende statutten for Den Europæiske Unions Domstol finder anvendelse på Retten for EU-personalesager, offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og træder i kraft den første dag i måneden efter offentliggørelsen.

Udfærdiget i Luxembourg, den 18. maj 2011

 


(1)  Ændret den 14.1.2009 (EUT L 24 af 28.1.2009, s. 10) og den 17.3.2010 (EUT L 92 af 13.4.2010, s. 17).