23.11.2011 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 305/1 |
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2011/88/EU
af 16. november 2011
om ændring af direktiv 97/68/EF for så vidt angår bestemmelserne for motorer, der markedsføres under fleksibilitetsordningen
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),
efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/68/EF af 16. december 1997 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod emission af forurenende luftarter og partikler fra forbrændingsmotorer til montering i mobile ikke-vejgående maskiner (3) fastsættes der emissionskrav for motorer, der benyttes i mobile ikke-vejgående maskiner. I direktiv 97/68/EF er det fastlagt, at de nuværende emissionsgrænseværdier, der gælder for typegodkendelse af størstedelen af motorerne med kompressionstænding under trin III A, skal erstattes med de strengere grænseværdier under trin III B. Disse grænseværdier anvendes fra den 1. januar 2010, for så vidt angår typegodkendelse af sådanne motorer, og fra den 1. januar 2011, for så vidt angår markedsføring af disse maskiner. |
(2) |
Kommissionen er ved at forberede revisionen af direktiv 97/68/EF i overensstemmelse med kravene i artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/26/EF af 21. april 2004 om ændring af direktiv 97/68/EF (4). For at sikre, at det reviderede direktiv er i overensstemmelse med Unionens standarder for god luftkvalitet, og i lyset af erfaringer, videnskabelige resultater og tilgængelige teknologier bør Kommissionen i den kommende revision af direktiv 97/68/EF og på baggrund af en konsekvensvurdering overveje følgende:
|
(3) |
Overgangen til trin III B indebærer en trinvis ændring af teknologien, som medfører betydelige gennemførelsesomkostninger til tilpasning af motorernes udformning og udvikling af avancerede tekniske løsninger. Den nuværende globale finansielle og økonomiske krise eller eventuelle økonomiske konjunktursvingninger bør ikke føre til en nedsættelse af miljøstandarderne. Denne ændring af direktiv 97/68/EF bør derfor betragtes som en undtagelse. Investeringer i miljøvenlige teknologier er desuden vigtige for fremme af den fremtidige vækst, beskæftigelse og sundhedssikkerhed. |
(4) |
Direktiv 97/68/EF indeholder bestemmelser om en fleksibilitetsordning, som i perioden mellem to trin for grænseværdier tillader fabrikanter af materiel at indkøbe et begrænset antal motorer, som ikke er i overensstemmelse med de emissionsgrænseværdier, der gælder i denne periode, men som er godkendt i overensstemmelse med kravene for det trin, der går umiddelbart forud for det, der er gældende. |
(5) |
Artikel 2, litra b), i direktiv 2004/26/EF indeholder bestemmelser om vurdering af det eventuelle behov for yderligere fleksible ordninger. |
(6) |
På trin III B bør det maksimale antal af motorer med andre anvendelsesformål end fremdrift af motorvogne, lokomotiver og fartøjer på indre vandveje, der markedsføres under fleksibilitetsordningen, øges fra 20 til 37,5 % af den årlige mængde af udstyr med motorer i den pågældende kategori, som fabrikanterne af materiel har markedsført. Der bør opstilles et alternativ, hvorved der kan markedsføres et fastsat antal motorer under fleksibilitetsordningen. Dette fastsatte antal motorer bør også revideres og bør ikke overstige de lofter, der er fastsat i punkt 1.2.2. i bilag XIII til direktiv 97/68/EF. |
(7) |
De regler, der gælder for fleksibilitetsordningen, bør tilpasses således, at de udvider ordningens anvendelsesområde til motorer bestemt til fremdrift af lokomotiver i en nøje afgrænset periode. |
(8) |
Forbedring af luftkvaliteten er et af Unionens væsentlige mål, som tilstræbes gennem Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF af 21. maj 2008 om luftkvaliteten og renere luft i Europa (5). For at opfylde dette mål er det vigtigt at håndtere emissionerne ved kilden, herunder at reducere emissioner fra ikke-vejgående mobile maskiner. |
(9) |
Virksomheder, der arbejder med maskiner, der er omfattet af dette direktiv, bør kunne drage fordel af Unionens finansielle støtteprogrammer eller eventuelle relevante støtteprogrammer i medlemsstaterne. Disse støtteprogrammer bør tage sigte på at fremme tidlig indførelse af de højeste emissionsstandarder. |
(10) |
Direktiv 97/68/EF fastlægger en undtagelse for udskiftningsmotorer, der ikke gælder for motorvogne og lokomotiver. I betragtning af begrænsningerne, hvad angår vægt og dimensioner, er det dog nødvendigt at indføre en begrænset undtagelse for udskiftningsmotorer i motorvogne og lokomotiver. |
(11) |
Foranstaltningerne i nærværende direktiv afspejler midlertidige vanskeligheder, som produktionssektoren står overfor, og giver ikke anledning til permanent tilpasning, hvorfor anvendelsen af disse foranstaltninger bør være begrænset til varigheden af trin III B eller til tre år, hvis der ikke findes yderligere trin. |
(12) |
I betragtning af Det Forenede Kongeriges jernbanenets særlige infrastruktur, der medfører en anderledes strukturbestemt sporvidde med deraf følgende vægt- og dimensionsmæssige begrænsninger og derfor kræver en længere tilpasningsperiode for de nye emissionsgrænseværdier, vil det være passende at sørge for mere fleksibilitet for dette særlige marked for maskiner til brug i lokomotiver. |
(13) |
Direktiv 97/68/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
Ændring af direktiv 97/68/EF
I direktiv 97/68/EF foretages følgende ændringer:
1) |
Artikel 4, stk. 6, affattes således: »6. Motorer med kompressionstænding til anden anvendelse end til fremdrift af motorvogne og fartøjer på indre vandveje kan markedsføres i henhold til en fleksibel ordning efter proceduren omhandlet i bilag XIII i tilslutning til stk. 1-5.« |
2) |
I artikel 10 foretages følgende ændringer:
|
3) |
Bilag XIII ændres som anført i bilaget til dette direktiv. |
Artikel 2
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 24. november 2012 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 3
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 4
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Strasbourg, den 16. november 2011.
På Europa-Parlamentets vegne
J. BUZEK
Formand
På Rådets vegne
W. SZCZUKA
Formand
(1) EUT C 48 af 15.2.2011, s. 134.
(2) Europa-Parlamentets holdning af 25.10.2011 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 8.11.2011.
(3) EFT L 59 af 27.2.1998, s. 1.
(4) EUT L 146 af 30.4.2004, s. 1.
(5) EUT L 152 af 11.6.2008, s. 1.
BILAG
Punkt 1 i bilag XIII affattes således:
»1. FORANSTALTNINGER TRUFFET AF OEM
1.1. |
Undtagen under trin III B anmoder en fabrikant af oprindeligt materiel (OEM), som ønsker at anvende fleksibilitetsordningen, med undtagelse af motorer til fremdrift af motorvogne og lokomotiver, om tilladelse fra en godkendende myndighed til, at vedkommendes motorproducenter kan markedsføre motorer, der kun er beregnet til brug for fabrikanten. Det antal motorer, som ikke opfylder de nuværende emissionsgrænseværdier, men som er godkendt i det seneste forudgående trin for emissionsgrænseværdier, må ikke overstige de lofter, der er anført i punkt 1.1.1 og 1.1.2. |
1.1.1. |
Det antal motorer, som markedsføres i henhold til fleksibilitetsordningen, må for hver motorkategori ikke være over 20 % af den årlige mængde af materiel med motorer af denne kategori, som fabrikanten af det oprindelige materiel markedsfører (beregnet som et gennemsnit af de seneste 5 års salg på EU-markedet). Hvis en fabrikant af oprindeligt materiel har markedsført udstyret på EU-markedet i mindre end 5 år, beregnes gennemsnittet på grundlag af den periode, hvor fabrikanten af oprindeligt materiel har markedsført udstyret på EU-markedet. |
1.1.2. |
Som alternativ til den i punkt 1.1.1 givne mulighed og med undtagelse af motorer bestemt til fremdrift af motorvogne og lokomotiver kan fabrikanten af oprindeligt materiel anmode om tilladelse til, at dennes motorproducenter kan markedsføre et fast antal motorer udelukkende beregnet til brug for fabrikanten. Antallet af motorer i hver motorkategori må ikke overskride følgende lofter:
|
1.2. |
En fabrikant af oprindeligt materiel (OEM), som ønsker at anvende fleksibilitetsordningen, anmoder om tilladelse fra en godkendende myndighed til, at han under trin III B men for en periode på ikke længere end tre år fra påbegyndelsen af dette trin og med undtagelse af motorer bestemt til fremdrift af motorvogne og lokomotiver om tilladelse fra en godkendende myndighed til, at hans motorproducenter markedsfører motorer udelukkende til brug for fabrikanten. Det antal motorer, som ikke opfylder de nuværende emissionsgrænseværdier, men som er godkendt i den seneste periode for emissionsgrænseværdier, må ikke overstige de lofter, der er anført i punkt 1.2.1 og 1.2.2. |
1.2.1. |
Det antal motorer, som markedsføres i henhold til fleksibilitetsordningen, må for hver motorkategori ikke være over 37,5 % af den årlige mængde af materiel med motorer af denne kategori, som fabrikanten af det oprindelige materiel markedsfører (beregnet som et gennemsnit af de seneste fem års salg på EU-markedet). Hvis en fabrikant af oprindeligt materiel har markedsført udstyret på EU-markedet i mindre end 5 år, beregnes gennemsnittet på grundlag af den periode, hvor fabrikanten af oprindeligt materiel har markedsført udstyret på EU-markedet. |
1.2.2. |
Som alternativ til den i punkt 1.2.1. givne mulighed kan fabrikanten af oprindeligt materiel anmode om tilladelse til, at dennes motorproducenter kan markedsføre et fast antal motorer udelukkende til brug for fabrikanten. Antallet af motorer i hver motorkategori må ikke overskride følgende lofter:
|
1.3. |
Hvad angår motorer til fremdrift af lokomotiver kan fabrikanten af oprindeligt materiel anmode om tilladelse til, at dennes motorproducenter under trin III B, men i en periode på højst tre år fra påbegyndelsen af dette trin, markedsfører højst 16 motorer udelukkende til brug for fabrikanten. Fabrikanten af oprindeligt materiel kan også anmode om tilladelse til, at dennes motorproducenter markedsfører højst 10 yderligere motorer med en kapacitet på over 1 800 kW, der skal installeres i lokomotiver udelukkende til brug for Det Forenede Kongeriges jernbanenet. Lokomotiver anses kun for at opfylde dette krav, hvis de har eller kan få udstedt et sikkerhedscertifikat for drift i Det Forenede Kongeriges jernbanenet. Denne tilladelse indrømmes kun, når der er tekniske grunde til ikke at overholde trin III B-emissionsgrænseværdierne. |
1.4. |
Fabrikanten af oprindeligt materiel vedlægger følgende oplysninger i ansøgningen til den godkendende myndighed:
|
1.5. |
Fabrikanten af oprindeligt materiel leverer den godkendende myndighed alle de nødvendige oplysninger, som er relevante for anvendelse af fleksibilitetsordningen, og som den godkendende myndighed måtte anmode om for at kunne træffe en afgørelse. |
1.6. |
Fabrikanten af oprindeligt materiel skal give enhver godkendende myndighed i medlemsstaterne, der anmoder herom, alle de oplysninger, som den godkendende myndighed har brug for, for at kunne bekræfte, at en motor, der påberåbes at være markedsført i henhold til fleksibilitetsordningen, eller er mærket som markedsført under en sådan ordning, er berettiget til at være markedsført under en fleksibilitetsordning.« |